Menu

Erhvervsråd, ikke offentlig myndighed, ikke almennyttig forening

Dokumentets dato
15 Dec 2015
Dato for udgivelse
21 Jan 2016 12:53
SKM-nummer
SKM2016.28.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
14-5316932
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Emneord
Erhvervsråd, offentligretligt organ, almennyttig forening
Resumé

Skatterådet kunne hverken bekræfte, at et Erhvervsråd var et offentligt organ eller at tilskuddet fra kommen til Erhvervsrådet faldt uden for momslovens anvendelsesområde. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at Erhvervsrådet kunne anses for en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening.

Hjemmel

Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 4.

Reference(r)

Momsloven §§ 3, stk. 1 og 2, 4, stk. 1, 13, stk. 1, nr. 21 og 27, stk. 1 

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit D.A.3.2.4.

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit D.A.5.21.3.


Spørgsmål

  1. Kan det med henvisning til momslovens § 3, stk. 2, nr. 3, lægges til grund, at Erhvervsrådet kun er omfattet af momsloven, såfremt der igangsættes erhvervsaktiviteter, der har konkurrenceforvridende karakter?
  2. Vil tilskuddet, som X Kommune stiller til rådighed for Erhvervsrådet til løsning af lokale erhvervsserviceopgaver kunne anses som værende uden for momslovens anvendelsesområde?
  3. Med henvisning til spørgsmål 2; kan de private virksomheders medlemskontingent anses som et bidrag til løsning af en almennyttig opgave og derfor være momsfritaget jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21?
  4. Kan varetagelse af sekretariatsfunktionen til fordeling af EU's LAG-midler (Lokale aktionsgrupper) anses som en almennyttig opgave, der er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21?
  5. Kan kompensation for leverede timer til EU-Socialfondsprojekt KOIN anses som en almennyttig opgave, der er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 21?

Svar

  1. Nej
  2. Nej
  3. Nej
  4. Nej
  5. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Erhvervsrådet er den primære aktør i forhold til at drive X Kommunes erhvervsserviceaktiviteter, jf. bekendtgørelse af lov om erhvervsfremme (LBK. nr. 1715 af 16.12.2010) § 12, hvilket er understøttet af § 2 i Erhvervsrådets vedtægter, som har følgende ordlyd:

"§ 2 Vision og formål

Erhvervsrådets vision er aktivt at medvirke til vækst og udvikling i X Kommune i et samarbejde mellem X Kommune, erhvervslivet, detailhandlen, turisterhvervet og de større virksomheder i kommunen og vil udvikle og styrke denne udvikling med udgangspunkt i det lokale erhvervslivs ressourcer og kompetencer.

Dette sker bl.a. ved aktivt

  • At støtte, fremme og styrke erhvervsudviklingen i X Kommune
  • At medvirke til at udvikle iværksætteri
  • At bygge bro mellem erhvervslivet, X Kommune, detail- og turisterhvervene i kommunen
  • At være med til at igangsætte initiativer og arbejde for nye arbejdspladser
  • At stå for en aktiv profilering
  • At tilvejebringe og støtte socialt samvær mellem Erhvervsrådets aktive medlemmer

Bestyrelsen for Erhvervsrådet udarbejder løbende strategier og mål og følger op på disse. " 

Alle virksomheder og iværksættere i kommunen er i udgangspunktet passive medlemmer af Erhvervsrådet og kan derfor nyde godt af erhvervsserviceaktiviteterne.

Derudover kan alle virksomheder tegne et aktivt medlemskab ved at betale det af Årsmødet fastsatte kontingent. Herudover kan optages andre personer, virksomheder og foreninger, som Erhvervsrådets bestyrelse måtte beslutte, herunder virksomheder fra andre kommuner, jf. § 3 i foreningens vedtægter.

Ved etableringen af foreningen blev størstedelen af de medarbejdere og opgaver, som tidligere blev løst i en kommunal erhvervsafdeling overgivet til Erhvervsrådet.

Samarbejdet mellem Erhvervsrådet og X Kommune er reguleret i en flerårig samarbejdsaftale og årlige resultatkontrakter.

Erhvervsrådet understøttes økonomisk af X Kommune ifølge den mellem parterne indgåede samarbejdsaftale.

Af "Samarbejdsaftalen mellem X Kommune og Erhvervsrådet" fremgår bl.a. følgende:

" 1. Indledning

[...]

Samarbejdsaftalen fastsætter de overordnede rammer for samarbejdet mellem X Kommune og Erhvervsrådet, herunder vilkår om kommunale tilskud samt tilvejebringelse af lokaler faciliteter og administrative ydelser.

[...]

2.2. Resultatkontrakt

Erhvervsrådet er inden for rammerne af de årlige resultatkontrakter en meget væsentlig kontakt til virksomheder og iværksættere. I resultatkontrakten aftales således de konkrete mål, der i det pågældende år skal nås, som en del af udmøntningen af kommunens erhvervspolitik.

[...]

3.2. Afrapportering

Erhvervsrådet er ansvarlig for, at der én gang årligt, første gang den XX, leveres en skriftlig afrapportering til X Kommune. Afrapporteringen sker med afsæt i resultatkontrakten for X.

[...]

4. Økonomi

X Kommunes bidrag fastsættes for et år ad gangen af kommunalbestyrelsen efter forudgående forhandling med Erhvervsrådet. "

Af "Resultatkontrakt mellem X Kommune og Erhvervsrådet " fremgår følgende:

"1. Indledning

[...]

Resultatkontrakten specificerer de mål og resultater, som ønskes i kontraktperioden.

[...]

3. Vilkår

Erhvervsrådet basisfinansieres via driftstilskud samt gennem X Kommunes finansiering af erhvervsfremmeaktiviteter jævnfør denne resultatkontrakt.

[...]

Erhvervsrådet er endvidere den samarbejdspartner, der varetager kommunens interesser over for virksomhederne. Erhvervsrådet søger for løbende feed back på erhvervsrelationer i disse samarbejder.

5. mål

Overordnet målsætning

[...]

...at Erhvervsrådet i samarbejde med alle relevante aktører aktivt medvirer til, at der skabes X arbejdspladser i X Kommune.

[...]

1. procesmål - årlige mål

  • Iværksætteri: X -X generelle vejledningsforløb på iværksætteri

    [...]

  • Eksport: X eksport arrangementer med X deltagere i arrangementerne samt X-X individuelle vejledningsforløb. [...]

  • Tiltrækning af højtuddannede: deltagelse i X - X arrangementer med fokus på tiltrækning

  • Bosætning: X borgerhenvendelser og X virksomhedshenvendelser

  • Vækstfremmere, væksthjul: X - X væksthjulsforløb, Netværk X - X netværksarrangementer med X deltagere

2. Effektmål - årlige mål

  • Iværksætteri: X - X CVR-numre

  • Tiltrækning af højtuddannede: X studerende tilknyttet virksomheder eller kandidater ansat [...]. 

  • Bosætning: X tilflyttere

  • Virksomhedstiltrækning: X - X nye virksomheder tiltrukket

[...]

6. økonomi

X Kommune betaler i perioden X til X et tilskud på X kr. som beskrevet i denne resultatkontrakt. For kontraktsummen afholder Erhvervsrådet samtlige udgifter i forbindelse med de i denne kontrakt nævnte opgaver, der skal udføres for kommunen. "

I kommunens regnskab afsættes en økonomisk ramme (budget), som Erhvervsrådet har til rådighed til at gennemføre de aftalte aktiviteter.

Erhvervsrådet godkender udgifter og indtægter inden for denne ramme, men alle betalinger sker via X Kommune. Den økonomiske ramme for 20XX udgør X kr.

I denne konstruktion, hvor X Kommune er repræsenteret i bestyrelsen påvirker samarbejdsaftaler og resultatkontrakter, fastsætter den økonomiske ramme samt har løbende indsigt i Erhvervsrådets drift er det vurderet, at kommunen har betydelig indflydelse på Erhvervsrådets drift. Erhvervsrådet er derfor optaget i kommunens bogføring, som en enhed med driftsoverenskomst med X Kommune og har derfor via denne optagelse i den kommunale bogføring fået refunderet Erhvervsrådets momsudgifter fra den kommunale udligningsordning.

Erhvervsrådet er ikke en profitskabende forening. I det omfang der ikke sker fuld udnyttelse af den økonomiske ramme i det enkelte regnskabsår, kan Erhvervsrådet anmode om, at få det resterende beløb tillagt næste års økonomiske ramme til brug for Erhvervsrådets formål - men det er kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse herom.

Erhvervsrådet har enkelte områder, hvor der opnås indtægter:

Medlemskontingenter:

Virksomheder i X Kommune kan opnå aktivt medlemsskabt i Erhvervsrådet ved anmodning herom og indbetaling af et medlemskontingent, der fastsættes ud fra antal ansatte i virksomheden.

Ved aktivt medlemskab får medlemmerne stemmeret på Erhvervsrådets generalforsamling og mulighed for at blive valgt til bestyrelsen.

Erhvervsrådet offentliggør en oversigt over medlemmerne på sin hjemmeside og de indgår automatisk i en netværksliste, ligesom de kan deltage gratis i årlige medlemsarrangementer (her bemærkes dog også, at Erhvervsrådet i sin levetid ikke har erfaringer med at eventuelle ikke-medlemmer har ønsket at deltage i arrangementerne mod egenbetaling).

I henhold til Erhvervsrådets hjemmeside opnås følgende ved aktivt medlemskab i Erhvervsrådet:

  • Automatisk medlemskab af "Erhvervsklubben" - forum for netværksmøder X gange årligt
  • Gratis deltagelse i et årlig større fælles/socialt arrangement for hele erhvervsklubben den X med spændende indlægsholdere samt god mad og drikke
  • Gratis markedsføring af "dine ydelser" på erhvervsrådets hjemmeside for erhvervsklubbens medlemmer
  • Invitation til alle øvrige gratis arrangementer samt øvrige med fordelagtig brugerbetaling
  • Gratis adgang til alle vores erhvervsfremmeservices "vejledning", "Netværk", "kompetenceudvikling" og "værktøjer".
  • Mulighed for at komme med og få udbytte af statslige og EU støtteberettigede vækstprojekter
  • Indflydelse på erhvervsudviklingen i kommunen med politisk medindflydelse (vi taler medlemmernes sag kommunalt og landspolitisk)
  • Mulighed for meget fordelagtigt pensionsaftale gennem Erhvervsrådet og DEF (Dansk Erhvervsfremme)
  • Opstartspakke med gratis 2 X VIP fribilletter med entré til kamp og VIP forplejning hos X.

Medlemskontingent udgjorde X kr. i 2013 og X kr. i 20XX.

Lokale-Aktions-Grupper (LAG) - sekretariatsfunktion

EU's LAG-midler varetages af Ministeriet for By, Bolig & Landdistrikter, hvor økonomiske midler deles ud lokalt, fra overordnet lovgivning. Uddeling sker på baggrund af beslutninger i lokalt valgte LAG-bestyrelser.

Erhvervsrådet varetager en sekretariatsfunktion (som er overtaget fra kommunen ved Erhvervsrådets etablering) i forhold til den lokale LAG-bestyrelse. Sekretariatsfunktionen består i det praktiske arbejde omkring annoncering om ordningen, håndtering af ansøgninger og udarbejdelse af oplæg til bestyrelsen samt udbetaling af tildelte tilskud.

Der laves en årlig aftale om omkostningskompensation, der sker fra LAG til Erhvervsrådet til dækning af lønninger og administrationsomkostninger i forbindelse med varetagelsen af sekretariatsfunktionen. For 20XX udgør kompensationen X kr. for at afsætte X timer ugentligt til løsning af opgaven.

Kompetenceudvikling og innovation (KOIN)

KOIN er et EU Socialfondsprojekt, hvor Erhvervsrådet leverer medarbejdertimer til formidling og tilrettelæggelse af kursusforløb i projektet.

Erhvervsrådet modtager kompensation fra projektet for de leverede timer efter indsendelse af timeopgørelser. I 20XX er der modtaget X kr.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1: Ja

Lokal erhvervsservice, som er en lovlig kommunal opgave - der kan varetages af selvstændige juridiske enheder - er i udgangspunktet ikke en momspligtig ydelse. Det bliver det først, hvis der iværksættes konkurrenceforvridende aktiviteter.

I budget- og regnskabssystemet for kommuner (BEK 1295 af 08.12.2014), står der blandt andet følgende vedrørende driftsoverenskomst med selvejende/private:

"Selvejende og private institutioner optages i de kommunale budgetter og regnskaber efter samme regler gældende for kommunale institutioner, såfremt der er indgået driftsoverenskomst mellem en kommune og den pågældende institution.

Der er ingen faste bestemmelser mht. indholdet af en driftsoverenskomst. Generelt vil en driftsoverenskomst medføre, at kommunalbestyrelsen vil have en betydelig indflydelse på institutionens drift, således at den selvejende/private institution er at sidestille med en kommunal institution. "

Erhvervsrådets primære aktivitet er at yde lokal erhvervsservice, jf. LBK nr. 1715 af 16.12.2010 på vegne af X Kommune.

Etableringen af Erhvervsrådet er derfor sket ved en såkaldt in-house løsning, hvor kommunen via samarbejdsaftale, resultatkontrakter samt fastlæggelse af økonomiske rammer og indsigt heri, har bevaret en betydelig indflydelse på udøvelsen af den lokale erhvervsservice i Erhvervsrådet.

Kommunen vurderes via samarbejdsaftale, resultatkontrakter samt fastlæggelse af økonomiske rammer og indsigt heri, at have en indflydelse svarende til definitionen af en driftsoverenskomst og at Erhvervsrådet derfor er en integreret del af den kommunale forvaltning.

I den forbindelse er det vurderet, at Erhvervsrådet ved løsning af lokale erhvervsserviceopgaver er at sidestille med en kommunal institution.

-- O --

Det fremgår af både forvaltningslovens § 1, stk. 2, nr. 1 og offentlighedslovens § 3, stk. 1, nr. 1, at lovene - med undtagelse af visse regler i offentlighedsloven - også gælder for selvejende institutioner, fonde og foreninger m.v., der er oprettet ved lov eller i henhold til lov.

Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til offentlighedslovens § 3, at de nævnte institutioner m.v. ikke skal være omfattet af offentlighedsloven, hvis det fremgår af det retsgrundlag, der ligger til grund for oprettelsen, at institutionen ikke skal være en del af den offentlige forvaltning.

Den primære aktivitet i Erhvervsrådet er at yde lokal erhvervsservice, jf. Erhvervsfremmeloven (LBK nr. 1715 af 16.12.2010). Loven giver hjemmel til, at erhvervsservice kan drives som en del af "kommunens forvaltning" eller i "regi af selvstændige juridiske enheder" som Erhvervsrådet. Det fremgår dog ikke af loven eller forarbejderne hertil om sådanne udskilte erhvervsserviceenheder skal henregnes til den offentlige forvaltning eller ej.

Det er Spørgers vurdering, at Erhvervsrådet er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Ligesom det er Spørgeres vurdering, at lokal erhvervsservice i henhold til Erhvervsfremmeloven er udførelse af offentlig virksomhed. X Kommune vurderes at have en tydelig regulering, tilsyn og kontrol med aktiviteten i Erhvervsrådet igennem resultatkontrakter, fastsættelse af den økonomiske ramme, løbende drøftelser, økonomiopfølgninger m.v.

Spørgsmål 2 Ja.

Spørger er af den opfattelse, at det tilskud X kommune stiller til rådighed for Erhvervsrådet er et generelt tilskud, der ikke er udtryk for betalingen af en leverance til X kommune mod vederlag eller et tilskud, der er direkte forbundet med de priser erhvervsrådet tager over for medlemmerne m.fl. Der er derimod tale om et generelt tilskud, som Erhvervsrådet modtager til at arbejde for overordnede opgaver for X Kommune og kommunens erhvervsliv.

Tilskuddet er et basistilskud, der er eksistensgrundlaget for foreningen, bortset fra de aktiviteter, der leveres direkte til forskellige modtagere, og som er beskrevet i de øvrige spørgsmål. Der er således ikke nogen direkte sammenhæng mellem tilskuddet og de aktiviteter, der indgår i erhvervsrådets vedtægter:

"

  • At støtte, fremme og styrke erhvervsudviklingen i X Kommune

  • At medvirke til at udvikle iværksætteri

  • At bygge bro mellem erhvervslivet, X Kommune, detail- og turisterhvervene i kommunen

  • At være med til at igangsætte initiativer og arbejde for nye arbejdspladser

  • At stå for en aktiv profilering

  • At tilvejebringe og støtte socialt samvær mellem Erhvervsrådet aktive medlemmer. "

Til underbygning af, at Erhvervsrådet har beføjelser til selvstændigt at disponere inden for vedtægterne, nævnes i vedtægterne følgende omkring formålet: " Bestyrelsen for Erhvervsrådet udarbejder løbende strategier og mål og følger op på disse". Selvom kommunen er repræsenteret i Erhvervsrådets bestyrelse og kommunen har tilsyn med de aktiviteter, der er i Erhvervsrådet, er der ikke en direkte forbindelse med de ydelser, som Erhvervsrådet varetager og den pris, der betales i form af tilskuddet. Formålet med at yde tilskuddet er således ikke direkte at reducere de vederlag som erhvervsaktive m.fl. i kommunen modtager, men for at underbygge kommunens generelle erhvervspolitik.

Der er flere sager, der fastslår, at driftstilskud fra kommuner til foreninger falder uden for momslovens anvendelsesområde.

Se f.eks. sag C-381/01, Kommissionen mod Italien, præmis 27 til 32, hvor momspligt sammenkædes med en direkte sammenhæng mellem tilskuddet og prisen for en leverance. Dette gælder tilsvarende ved nærværende spørgsmål, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem leverancer og tilskud.

Se endvidere SKM2013.13.SR, hvor et tilskud til en idrætsforening ikke var momspligtigt. Der var endvidere lagt vægt på at formålet med tilskud var "overordnet at sikre at der var de nødvendige kulturelle og almennyttige udbyd i kommunen". Det samme gælder her blot for at sikre tilbud til kommunens erhvervsliv frem for idrætsliv.

Det er Spørger vurdering, at resultatkontrakten ikke kan anses for en gensidigt bebyrdende aftale, som medfører, at der er tale om levering af ydelser mod vederlag.

Efter Spørgers vurdering er resultatkontrakten alene et middel for tilskudsgiver til at sikre, at der er den fornødne opmærksomhed og fokus på de områder som kommunen i henhold til kommunalfuldmagtens bestemmelser må give støtte til. 

Spørgers henviser i den forbindelse til en afgørelse fra Konkurrence og Forbrugerstyrelsen vedrørende Y-egnens Erhvervsråd, som havde indgået en lignende resultatkontrakt.

I den pågældende sag nåede Konkurrencestyrelsen frem til følgende konklusion:

"At Y Kommune og Y-egnens Erhvervsråd årligt aftaler, hvilke opgaver, som erhvervsrådet skal varetage medfører efter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfattelse endvidere ikke, at partnerskabsaftalen er gensidigt bebyrdende. Det begrundes med, at aftalen efter styrelsens opfattelse alene tjener til at sikre, at Y Kommunes bidrag til Y-egnens Erhvervsråd anvendes til aktiviteter, der er støtteberettiget efter lov om erhvervsfremme §§ 12 og 13. I partnerskabsaftalen er det således aftalt, at erhvervsrådet skal redegøre for anvendelsen af kommunens bidrag. Derimod er det ikke nærmere aftalt, hvorledes bidraget konkret skal anvendes i forhold til de erhvervsfremmende aktiviteter.

Det er på denne baggrund Konkurrence og Forbrugerstyrelsens vurdering, at Y Kommunes partnerskabsaftale med Y-egnens Erhvervsråd ikke er en gensidigt bebyrdende, hvorfor aftalen ikke er omfattet af udbudsdirektivets regler. "

Spørgers vurderer, at SKATs indstilling er baseret på resultatkontraktens ordlyd og tager udgangspunkt i, at der mellem parterne aftales levering af ydelser og at Erhvervsrådet udfører arbejde, som er i X Kommunes interesse.

Spørger antager tillige, at SKAT ved indstillingen til svar tager udgangspunkt i, at såfremt de opstillede mål ikke nås så vil kommunen være berettiget til at regulerede det tildelte tilskud.

Det er Spørgers opfattelse, at SKATs udgangspunkt ikke er i overensstemmelse med selve baggrunden for tildelingen af tilskuddet. Idet Spørgers anfører, at såfremt denne anskuelse var korrekt ville kommunen være forpligtet til at udbyde opgaven i licitation, da opgaven i hovedtræk ville kunne varetages af en række forskellige parter. Der ville - ifølge Spørger - derfor være tale om en overskridelse af konkurrencerettens bestemmelser herom, idet Spørger henviser til afgørelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vedrørende Y-egnens Erhvervsråd.

Spørgers oplyser endvidere, at tildelingen af tilskuddet skal ses i lyset af kommunens generelle interesse i at sikre, at der erhvervsfremmende aktiviteter i kommunen. Og at kommunen alene anser tilskuddet for at være et generelt tilskud uden krav om modydelser.

Endelige oplyser Spørger, at der ikke i nogen situationer har været på tale at regulere tilskuddet fordi et eller flere mål ikke har været opfyldt. Der er ifølge Spørger ikke en entydig sammenhæng eller vægtning mellem målene og det ydede tilskud. Kommunen har således ikke nogen mulighed for at værdiansætte og reguleret tilskuddet såfremt alene 75 % af målene skulle være nået.

Spørger henviser endvidere til Landsskatterettens kendelse SKM2008.263.LSR, hvor Landsskatteretten ændrer et bindende svar fra Skatterådet. Landskatteretten når frem til, at et tilskud, som er sammenligneligt med det i denne sag ydede tilskud, ikke er skattepligtige, da tilskuddet ikke er udtryk for en erhvervsmæssig aktivitet. Alene med baggrund i, at tilskuddene er ydet med baggrund i Lov om erhvervsmæssig fremme.

Spørgsmål 3: Ja.

Medlemskontingenter bidrager til opgaveløsningen.

Spørgsmål 4: Ja

En sekretariatsfunktion til fordeling af offentlige midler (EU's LAG midler) vurderes at have et almennyttigt præg.

Spørgsmål 5: Ja

Deltagelse i et EU-socialfondsprojekt vurderes at være af almennyttig karakter.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Erhvervsrådet alene er omfattet af momsloven, såfremt der igangsættes erhvervsaktiviteter, der har konkurrenceforvridende karakter, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3.

Lovgrundlag

Momslovens § 3, stk. 1 og 2:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Stk. 2 Som afgiftspligtig person anses endvidere:

  1. [...]

  2. [...]

  3. Andre statslige, regionale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder

Momssystemdirektivets artikel 13:

Stater, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer anses ikke som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, også selv om de i forbindelse med denne virksomhed eller disse transaktioner modtager gebyrer, afgifter, bidrag eller vederlag.

Når de udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt angår disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten ville føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning.

Praksis

C-235/85, Kommissionen mod Nederlandene

To betingelser skal være opfyldt for at undtagelsen gælder nemlig et offentligt organs udøvelse af virksomhed og udøvelse af virksomhed udført i egenskab af offentlig myndighed, hvilket på den ene side betyder, at offentligretlige organer ikke automatisk er fritaget, for så vidt angår deres virksomhed generelt, men kun for så vidt angår den virksomhed, der henfører under deres særlige opgaver som offentlig myndighed, og på den anden side, at virksomhed udøvet af en privat person ikke er fritaget for moms, blot fordi den består i at foretage handlinger, som henhører under den offentlige myndigheds prærogativer.

Hvis notarer, fogeder og stævningsmænd ved varetagelsen af deres offentlige funktioner, eventuelt udøver myndighedsprærogativer i henhold til offentlig bemyndigelse, følger det derfor ikke heraf, at det er omfattet af fritagelsen. De udøver ikke denne virksomhed som offentligretligt organ, de ikke er integreret i det offentliges forvaltningsapparat, men i form af en selvstændig økonomisk virksomhed, som udøves inden for rammerne af et liberalt erhverv.

C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla

To kumulative betingelser skal være opfyldt, for at reglen om afgiftsfritagelse finder anvendelse, nemlig et offentligretligt organs udøvelse af virksomhed og udøvelse af virksomhed, der varetages i egenskab af offentlig myndighed.

For så vidt angår den første af disse to betingelser er det præciseret, at virksomhed udøvet af en privatperson ikke fritaget for moms, blot fordi den består i at foretage handlinger, som henhører under den offentlige myndigheds prærogativer. Heraf følger det, at når en kommune overlader afgiftsopkrævningen til en selvstændig tredjemand, finder undtagelsen ikke anvendelse.

Fritagelsen finder derfor ikke anvendelse, når en offentlig myndigheds virksomhed ikke udøves direkte, men er overdraget til en selvstændig tredjemand.

C-462/05, Kommissionen mod Portugal

Et konsortium, som driver en bro, blev anset for at være en tredjemand, der ikke er integreret i den offentlige forvaltning og ikke har noget afhængighedsforhold med denne. Konsortiet kunne under disse omstændigheder ikke anses for et offentligretligt organ.

Begrundelse

I momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer defineret som juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Af momslovens § 3, stk. 2, nr. 3 fremgår:

"Som afgiftspligtige personer anses endvidere:

  • [...]

  • Andre statslige, regionale og kommunale institutioner, for så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder"

Momslovens § 3, stk. stk. 2, nr. 3 implementerer momssystemdirektivets artikel 13, stk. 1, hvoraf det fremgår, at:

"Staten, regioner, amter, kommuner og andre offentligretlige organer ikke anses som afgiftspligtige personer for så vidt angår virksomhed eller transaktioner, som de udøver eller foretager i deres egenskab af offentlig myndighed, også selvom de i forbindelse med denne virksomhed eller disse transaktioner modtager gebyrer, afgifter, bidrag eller vederlag.

Når de udøver sådanne former for virksomhed eller foretager sådanne transaktioner, skal de dog betragtes som afgiftspligtige personer for så vidt angår disse former for virksomhed eller disse transaktioner, såfremt deres fritagelse for afgiftspligten vil føre til konkurrenceforvridning af en vis betydning. "

EU-Domstolen har i en række domme fastslået, at der er to kumulative betingelser, som skal være opfyldt, for at den udøvede virksomhed kan anses for omfattet af afgiftsfritagelsen i momssystemdirektivets artikel 13, stk. 1, jf. bl.a. sag C-235/85, Kommissionen mod Nederlandene og sag C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla.

De to betingelser, der skal være opfyldt samtidig, er at:

    1. virksomheden skal udøves af et offentligretligt organ
      og
    2. virksomhedsaktiviteten skal varetages af det offentligretlige organ i dets egenskab af offentlig myndighed

Efter EU-Domstolens praksis lægges der ved afgørelsen af, hvorvidt der er tale om et offentligretligt organ, vægt på om institutionen er en integreret del af den offentlige forvaltning, jf. C-462/05, Kommissionen mod Portugal. Sagen angik et konsortium, som på vegne det offentlige drev en bro. Konsortiet blev ikke anset for at være integreret i den offentlige forvaltning og havde ikke noget afhængighedsforhold til den offentlige forvaltning, hvorfor konsortiet ikke var et offentligretligt organ.

EU-Domstolen har endvidere fastslået, at virksomhed udøvet af private ikke vil medføre at der er tale om et offentligretligt organ, blot fordi virksomheden består i at foretage handlinger, som henhører under en offentlig myndigheds kompetencer, jf. C-235/85, Kommissionen mod Nederlandene.

Ifølge EU-domstolen finder momssystemdirektivets artikel 13, stk. 1 således ikke anvendelse, når en offentlig myndigheds virksomhed er overladt til en selvstændig uafhængig tredjemand og derfor ikke udøves direkte, jf. C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla hvor en kommune havde overlagt afgiftsopkrævningen til en selvstændig tredjemand.

Efter en samlet vurdering, er det SKATs opfattelse, at Erhvervsrådet ikke kan anses for et offentligretligt organ, idet Erhvervsrådet ikke er integreret i den offentlige forvaltning, og dermed ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af momslovens § 3, stk. 2, nr. 3.

Ved vurderingen har SKAT bl.a. henset til, at Erhvervsrådet ikke er oprettet ved lov eller i henhold til lov. Erhvervsrådet er en selvstændig juridisk enhed, som alene varetager erhvervsserviceopgaven i medfør af den delegationsret, som er tillagt kommunerne i lov om erhvervsfremme. Det er endvidere tillagt vægt, at der er tale om et Erhvervsråd, hvor alle virksomheder og iværksættere i X Kommune er passive medlemmer og hvor de kontingentbetalende virksomheder og iværksættere, som er aktive medlemmer af Erhvervsrådet, har stemmeret på foreningens generalforsamling og kan blive valgt til bestyrelsen, X Kommune sidder alene på én ud af i alt elleve pladser i Erhvervsrådets bestyrelse og har dermed ikke bestemmende indflydelse i Erhvervsrådet.

Det forhold, at Erhvervsrådet selv vurderer, at Erhvervsrådets virke er omfattet af henholdsvis offentlighedsloven og forvaltningsloven findes ikke i sig selv, at kunne medføre at spørger er omfattet af momslovens § 3, stk. 2, nr. 3., idet der ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om et offentligretligt organ skal foretages en samlet vurdering, af en række momenter, hvor ingen af momenterne kan tillægges absolut vægt.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at tilskuddet fra X Kommune til Erhvervsrådet kan anses for at falde uden for momslovens anvendelsesområde

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1, 1. punktum:

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Momslovens § 27, stk. 1, 1. punktum:

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

Lov om erhvervsfremme § 12, stk. 1 og 3

Kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder.

[...]

Stk. 3. Kommunerne kan drive erhvervsservice som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder.

Momssystemdirektivets artikel 73:

Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.

Praksis

C-381/01, Kommissionen mod Italien

I henhold til bestemmelsen ordlyd [nuværende momssystemdirektivets artikel 73] finder denne anvendelse, når tilskuddet er direkte forbundet med prisen på den omhandlede transaktioner.

For at dette er tilfældet, skal tilskuddet for det første særligt være blevet betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne har leveret en bestemt vare eller udført en bestemt tjenesteydelse. Det er kun i dette tilfælde, at tilskuddet kan anses for at være et vederlag (modværdi) for levering af en vare eller udførsel af en tjenesteydelse, og det dermed er momspligtigt.

Desuden skal det undersøges, om køberne af varen eller aftagerne af tjenesteydelsen drager fordel af tilskuddet, der ydes tilskudsmodtageren. Dette kræver, at den pris, som køberen eller aftageren skal betales, fastsættes på en sådan måde, at den falder svarende til det tilskud, som er blevet ydet sælgeren af varen eller tjenesteyderen, og at tilskuddet således udfør en faktor ved fastsættelsen af den pris, som sælgeren eller tjenesteyderen forlanger.

SKM2013.13.SR

Skatterådet fandt, at en kommunes tilskud til foreningers brug af kommunens idrætshaller og basistilskud til driften af hallerne, ikke kunne anses for at udgøre vederlag for en ydelse.

Det var Skatterådets opfattelse, at idrætshallerne leverer ydelser til brugeren af hallerne - sportsklubber og foreninger m.v. og i det omfang brugerne betaler for at benytte hallerne kan prisen herfor ikke siges at være direkte forbundet med størrelsen af tilskuddet. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at tilskuddene udgjorde idrætshallernes eksistensgrundlag, og at formålet med at yde tilskuddene således ikke var at reducere det vederlag, som brugerne skulle betale for at benytte hallerne, men overordnet at sikre, at der var de nødvendige kulturelle og almennyttige tilbud i kommunen, og at der i kommunen var faciliteter til fysisk aktivitet.

SKM2008.263.LSR

Ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 4 betragtes indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed for de i stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. som indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed.

En del af de aktiviteter, som foreningen udøver, kan karakteriseres som erhvervsmæssige. Imidlertid udøves der også virksomhed, som ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig virksomhed, jf. § 12 i lov om erhvervsfremme. Alene i det omfang, de kommunale tilskud er ydet direkte til fremme denne ikke-erhvervsmæssige virksomhed, skal tilskuddene ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Begrundelse

Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget hele vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, jf. momslovens § 27, stk. 1, som implementerer momssystemdirektivets artikel 73.

Tilskud, som har karakter af en gave, indgår derimod ikke i afgiftsgrundlaget, ligesom tilskud, som er ydet til gennemførelsen af generelle opgaver, hvor der ikke præsteres en konkret modydelse til tilskudsgiveren, heller ikke indgår i afgiftsgrundlaget. 

Tilskud i to og tre partssituationen:

Momslovens § 27, stk. 1 omfatter både tilskud, der er forbundet med varens/ydelsens pris i situationer med tre parter og i situationer med to parter.

Ved tilskud i trepartssituationen yder tilskudsgiver et tilskud til en tilskudsmodtager, der leverer en ydelse eller en vare til en tredje part.

Topartssituationen omfatter tilfælde, hvor tilskudsgiveren yder et tilskud direkte til tilskudsmodtageren på betingelse af en modydelse fra tilskudsmodtageren.

Det er SKATs vurdering, at der i nærværende sag er tale om en topartssituation. 

I henhold til § 12, stk. 1 og 3 i lov om erhvervsfremme kan kommunerne gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder.  Af bestemmelsen fremgår tillige, at kommunerne kan drive erhvervsservicen, som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder.

X Kommune har i en periode løst erhvervsserviceopgaven i eget regi, men har fremadrettet valgt at lade Erhvervsrådet, som er en selvstændig juridisk enhed, varetage erhvervsserviceopgaven på vegne af kommunen. 

Der er i den forbindelse indgået en samarbejdsaftale mellem X Kommune og Erhvervsrådet, som beskriver de overordnede rammer for Erhvervsrådets udførelse af erhvervsserviceaktiviteterne på vegne af kommunen. I samarbejdsaftalen beskrives også vilkårene for det kommunale tilskud, som kommunalbestyrelsen fastsætter for et år ad gangen efter forudgående forhandling med Erhvervsrådet.

I tilknytning til samarbejdsaftalen er der endvidere indgået en resultatkontrakt, som specificerer de mål og resultater, som ønskes opnået i kontraktperioden.

I henhold til resultatkontrakten er den overordnede målsætning, at Erhvervsrådet aktivt skal medvirke til, at der skabes X arbejdsplader i X Kommune.

Det skal i henhold til resultatkontrakten ske ved, at Erhvervsrådet i løbet af året bl.a. afholder:

  • X - X Generelle vejledningsforløb på iværksætteri

  • X eksport arrangementer med X deltagere

  • X - X individuelle vejledningsforløb

  • X - X netværksarrangementer med X deltagere

Efter resultatkontrakten skal der halvårligt skal ske afrapportering til kommunen og bestyrelsen indeholdende en løbende optælling af antal afholdte vejledningsforløb, eksportarrangementer, netværksarrangementer m.v.

Herudover skal Erhvervsråd varetage X Kommunes interesser over for virksomhederne.  

Til trods for, at der er tale om afholdelse af arrangementer og vejledningsforløb overfor mulige fremtidige erhvervsdrivende m.v., er det SKATs vurdering, at de leverancer, som Erhvervsråd forestår i henhold til resultatkontrakten, er ydelser, som levereres til X Kommune, jf. herfor bl.a. at det i henhold til lov om erhvervsfremme er den enkelte kommune, som kan forestå erhvervsserviceopgaven, idet kommunerne dog har mulighed for at uddelegere opgavevaretagelsen til en privat aktør.

SKATs vurdering af, at ydelserne leveres til X Kommune understøttes endvidere af, at det fremgår direkte af resultatkontrakten, at kontraktsummen, som er lig det kommunale tilskud, relaterer sig til de opgaver, som er nævnt i kontrakten, og som skal udføres for kommunen.  

Henset til ovenstående er det SKATs opfattelse, at Spørgers henvisning til EU-domstolens afgørelse i sag C-381/10, Kommissionen mod Italien og Skatterådets afgørelse i SKM2013.13.SR - ikke er relevante i forhold til nærværende anmodning om bindende svar, da de to afgørelser angår tilskud i tre partssituationer og ikke tilskud i topartssituationen.

Er tilskuddet vederlag for en konkret ydelse?

I topartssituationen vil tilskuddet være momspligtigt, når tilskuddet er betinget af en konkret modydelse.  

Ved vurderingen af, om tilskuddet kan anses for at være et vederlag for en ydelse til tilskudsgiver, kan det tillægges vægt, om tilskuddet er ydet i tilskudsmodtagerens interesse eller om tilskuddet er ydet i tilskudsgiverens interesse. 

Er tilskuddet ydet i tilskudsmodtagerens interesse er tilskuddet ikke en betaling for en leverance, idet tilskuddet ikke er direkte forbundet med leverancens pris. Hvis tilskuddet derimod er ydet i tilskudsgiverens interesse, anses det som en del af prisen for leverancen og tilskuddet indgår dermed i afgiftsgrundlaget.

Det er SKATs vurdering, at tilskuddet fra X Kommune til Erhvervsrådet ydes i X Kommunes interesse. Det er X kommune, som ønsker, at de pågældende arrangementer m.v. bliver afholdt, dels med henblik på at tiltrække nye arbejdspladser til kommunen, dels for få varetaget erhvervsserviceopgaven, som i medfør af lov om erhvervsfremme er henlagt til kommunerne.

I resultatkontrakten er der endvidere fastsat nærmere angivne mål for, hvor mange vejledningsforløb, arrangementer m.v., som Erhvervsrådet skal afholde i det enkelte år, ligesom det i resultatkontrakten anføres, at kontraktsummen relaterer sig til varetagelsen af de nævnte opgaver. Der er efter SKATs vurdering således ikke tale om, et generelt tilskud, men derimod et tilskud, hvor der stilles krav om, at Erhvervsrådet skal levere nærmere konkretiserede ydelser, jf. at der i henhold til resultatkontrakten stilles krav om et bestemt antal vejledningsforløb, et bestemt antal arrangementer m.v. 

Henset til ovenstående er det derfor SKATs vurdering, at tilskuddet fra X Kommune til Erhvervsrådet skal anses for et vederlag for levering af nærmere konkretiserede ydelser fra Erhvervsrådet til X Kommune.

Som argumentation for at Erhvervsrådet ikke leverer ydelser til X Kommune mod vederlag henviser Spørger til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i sag 4/020-0100-230 har vurderet, at en aftale mellem Y-egnens Erhvervsråd og Y kommune, ikke vedrørte en gensidig forpligtigelse.

SKAT skal hertil bemærke, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alene foretager en vurdering af, hvorledes begrebet "gensidig forpligtigelse" skal fortolkes i forhold til udbudsreglerne. Derimod tager styrelsen ikke stilling til forståelsen af begrebet i relation til anvendelsen af bestemmelserne momssystemdirektivet.

Den af spørger anførte vurdering fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen omhandler derfor ikke forhold, som er sammenlignelige med de i nærværende sag omhandlede forhold.

At en konkret kontrakt ikke kan anses for at være gensidigt forpligtende i forhold til udbudsreglerne medfører således ikke nødvendigvis, at der heller ikke momsretligt er tale om levering af ydelser mod vederlag.

Hvorvidt der konkret foreligger levering mod vederlag i momsretlig forstand, skal derimod afgøres på grundlag af momsloven, momssystemdirektivet, EU-Domstolens fortolkning af begrebet samt øvrig praksis.

I sin argumentation henviser Spørger endvidere til en kendelse fra Landsskatteretten offentliggjort som SKM2008.263.LSR. I kendelsen konkluderer Landsskatteretten, at en forening skatteretligt ikke udøver erhvervsmæssig virksomhed, når foreninger varetager opgaver på vegne af Kommunen i medfør af § 12 i lov om erhvervsfremme.

Afgræsningen af det skatteretlige begreb "erhvervsmæssig virksomhed" er ikke identisk med det momsretlige begreb " økonomisk virksomhed", idet begrebet "erhvervsmæssig virksomhed" er et rent nationalt begreb, mens det momsretlige begreb "økonomisk virksomhed" er styret af EU-Domstolens praksis.

Henset til ovenstående er det SKATS vurdering, at den af Spørger anførte afgørelse vedrørende det skatteretlige begreb "erhvervsmæssig virksomhed" ikke kan tages til indtægt for Spørger momsretligt ikke udøver økonomisk virksomhed i forbindelse med Spørgers levering af nærmere angivne ydelser til X Kommune mod vederlag.

Det er således fortsat SKATs vurdering, at X Kommune betaler Erhvervsrådet for at levere nærmere angivne ydelser, således som disse ydelser er beskrevet i resultatkontrakten.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Spørgsmål 3, 4 og 5

Spørgsmål 3

Det ønskes bekræftet, at de private virksomheders medlemskontingent anses som et bidrag til løsning af en almennyttig opgave og derfor er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, punkt 21.

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at varetagelse af sekretariatsfunktionen til fordeling af EU's LAG-midler (lokale Aktionsgrupper) anses som en almennyttig opgave, der er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, pkt. 21.

Spørgsmål 5

Det ønskes bekræftet, at kompensation for leverede timer til EU-socialfondsprojekt KOIN anses som en almennyttig opgave, der er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, pkt. 21.

Lovgrundlag

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 17:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[...]

17) Varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelsen af velgørende arrangementer. [...]

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 21:

Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

[...]

21) Varer og ydelser, der leveres af almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl. i forbindelse med afholdelse af aktiviteter, under forudsætning af, at fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning. Det er en betingelse, at overskuddet fuld ud anvendes til foreningens eget formål, samt at overskuddets anvendelse på anmodning fra SKAT kan dokumenteres. Levering af varer og ydelser af forretningsmæssig karakter er ikke omfattet af fritagelsen.

Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1 litra o:

Stk. 1. Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

[...]

o) levering af ydelser og varer, der præsteres af organer, hvis transaktioner er fritaget i overensstemmelse med litra b), h), i), l), m) og n), i forbindelse med indsamlingsarrangementer, der foretages udelukkende til egen fordel, under forudsætning af, at denne fritagelse ikke vil kunne skabe konkurrencefordrejning.

Forarbejder

Lovforslag nr. 137, 2001/02

Der stilles forslag om, at almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreningers salg af varer og ydelser i forbindelse med foreningernes aktiviteter bliver fritaget for moms, så længe fritagelsen ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning.

Den nye bestemmelse om momsfritagelse for almenvelgørende foreninger, som regeringen nu foreslår, har baggrund i bestemmelsen om momsfritagelse i 6. momsdirektiv art. 13 (A) (1) (o) om fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse.

Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål kan nævnes amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, ulandshjælp samt kirkeligt arbejde.

Foreninger, som ikke har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål er ikke omfattet af forslaget.

SKM2004.444.LSR

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 22 [nuværende nr. 21], må antages at have hjemme i direktivets artikel 13, pkt. A, stk. 1, litra o (nuværende artikel 132, stk. 1, litra o] og skal derfor fortolkes i overensstemmelse hermed. De almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, m.fl., der er omfattet af § 13, stk. 1 nr. 22, skal derfor fortage transaktioner af de i direktivbestemmelsen nævnte art.

Begrundelse

I medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreningers levering af varer og ydelser i forbindelse med foreningens aktiviteter fritaget for moms. Foreninger, som ikke har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Som eksempler på almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål nævnes i forarbejderne til momsloven, amatøridrætsarbejde, sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, ulandshjælp samt kirkeligt arbejde, jf. lovforslag nr. 137, 2001/02, svarende til fritagelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 - 6.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 har baggrund i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra o, jf. forarbejderne til bestemmelsen. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 21 skal derfor fortolkes i overensstemmelse direktivbestemmelsen, jf. SKM2004.444.LSR.

De momsfritagne transaktioner, der er nævnt i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra o er transaktioner med tilknytning til hospitalsbehandling m.v., social sikring og bistand, beskyttelse af børn og unge, uddannelse og undervisning, organisationer af politisk, fagforeningsmæssig og filantropisk og lignende karakter, sport og kultur.

I henhold til vedtægterne for Erhvervsrådet er rådets vision at medvirke aktivt til vækst og udvikling i X Kommune i et samarbejde mellem X Kommune, erhvervslivet, detailhandlen, turisterhvervet og de større virksomheder i kommunen og vil udvikle og styrke denne udvikling med udgangspunkt i det lokale erhvervslivs ressourcer og kompetencer. Dette sker bl.a. ved aktivt, at:

  • Støtte, fremme og styrke erhvervsudviklingen i X Kommune

  • Medvirke til at udvikle iværksætteri

  • Bygge bro mellem erhvervslivet, X Kommune, detail- og turisterhvervene i kommunen

  • Være med til at igangsætte initiativer og arbejde for nye arbejdspladser

  • Stå for aktiv profilering

  • Tilvejebringe og støtte socialt samvær mellem Erhvervsrådets aktive medlemmer

Herudover varetager Erhvervsrådet en række administrative opgaver i forhold til EU's LAG midler samt formidling og tilrettelæggelse af kursusforløb i forhold til EU's KOIN projekt.

På baggrund af Erhvervsrådets formål og aktiviteterne i tilknytning hertil kan det konkluderes, at foreningen Erhvervsrådet ikke foretager transaktioner af den i direktivet nævnte art. Der er således hverken tale om transaktioner med tilknytning til hospitalsbehandling m.v., social sikring og bistand, beskyttelse af børn og unge, uddannelse og undervisning eller om en organisation af politisk, fagforeningsmæssigt eller filantropisk karakter.

Erhvervsrådet kan derfor ikke i sig selv anses for at være en almenvelgørende eller på anden måde almennyttig forening, hvorfor Erhvervsrådets levering af varer og ydelser heller ikke kan være omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 21.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3, 4 og 5 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet har tiltrådt SKATs indstilling med den af SKAT anførte begrundelse

Vis printvenlig udgaveVis som PDF