Menu

Spørgsmål om, hvorvidt klager kan anvende virksomhedsordningen.

Dokumentets dato
21 aug 2015
Dato for udgivelse
21 jan 2016 13:30
SKM-nummer
SKM2016.29.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
14-0024648
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Emneord
Selvangivelse, udlejning, virksomhedsskatteordningen
Resumé

En klager, der havde udlejet fast ejendom, indgav i 2013 en udvidet selvangivelse for indkomstårene 2010 og 2011, herunder med valg af virksomhedsordningen. Det blev antaget, at der først i forbindelse med indgivelse af den udvidede selvangivelse var taget beslutning om anvendelse af virksomhedsskatteordningen, uanset at han ikke havde reageret inden 4 uger efter modtagelse af årsopgørelsen, jf. SKL § 16, stk. 1, om at ansættelsen var for lav. Virksomhedsskatteordningen kunne herefter anvendes for de omhandlede år.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 16, stk. 1
Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.C.5.2.3.1


SKAT har nægtet klageren beskatning efter virksomhedsskattelovens regler.

Landsskatteretten tillader klageren at anvende af virksomhedsordningen.

Faktiske oplysninger
Klageren har for indkomstårene 2010 og 2011 udlejet ejendommen Adresse Y1, men udlejningsresultatet blev oprindeligt ikke selvangivet af klageren.

Klageren har den 14. marts 2011 modtaget en årsopgørelse for 2010, og den 15. marts 2012 modtaget en årsopgørelse for 2011. Årsopgørelserne er udskrevet automatisk, idet klageren har været registreret med almindelig printselvangivelse.

Klagerens revisor og repræsentant har den 3. juli 2013 henvendt sig til SKAT og fremsendt udvidede selvangivelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Af selvangivelsesblanketterne fremgår, at der er selvangivet resultat af virksomhed, og at der er valgt beskatning efter virksomhedsordningens regler, samt udfyldt relevante rubrikker under virksomhedsordningen.

SKAT har i afgørelsen den 3. oktober 2013 afvist valg af virksomhedsordningen for indkomstårende 2010 og 2011, og har foretaget konsekvensrettelser heraf.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren henvendte sig til revisor i juni måned 2013, idet klageren var usikker på, hvorledes udlejningen af ejendommen skulle selvangives. Herefter har klagerens revisor udarbejdet regnskaber og specifikationer til virksomhedsordningen for indkomstårene 2010 - 2012.

SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt anmodning om beskatning efter virksomhedsordningen, idet anmodningen er modtaget efter fristen i virksomhedsskattelovens § 2 stk. 2.

SKAT har i afgørelsen anført følgende angående virksomhedsordningen:

"Virksomhedsskatteordning
Du har endvidere bedt om at blive beskattet efter reglerne i virksomhedsskatteloven. Efter virksomhedsskattelovens § 2 stk. 2 skal den skattepligtige senest den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb give besked om beskatning efter virksomhedsskattelovens regler hvis det ønskes. Fristen for indkomståret 2010 er således den 30. juni 2012 og fristen for indkomståret 2011 er således den 30. juni 2013. Vi har modtaget din anmodning den 3. juli 2013, og anmodningen er derfor modtaget for sent. Vi kan således ikke imødekomme dit ønske, og beskatning af resultat af udlejningsejendommen vil ske efter reglerne i personskatteloven.

Vedr. din klage
Din revisors henvisning til Tfs 1998.719 er efter SKATs opfattelse ikke analog med din sag. I den omtalte sag havde SKAT foretaget taksationen, og borgeren havde derfor rent faktisk ikke selvangivet. I den situation mente Landsskatteretten, at borgeren var berettiget til at anvende virksomhedsordningen uanset fristen i Virksomhedsskattelovens § 2 stk. 2.

I den anden sag som revisor henviser til, havde borgeren selvangivet overskud af virksomhed i rubrik 37, og bad om at få flyttet til rubrik 111 og endelig bad han om beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteordningen. I denne sag havde borgeren rent faktisk selvangivet overskud ved udlejning, men i den forkerte rubrik. Borgeren fik lov til at ændre sit valg af de selvangivne oplysninger, netop fordi han i forvejen havde selvangivet overskud af udlejningsvirksomhed, og fik også lov til at tilvælge virksomhedsordningen.

Det er SKATs holdning, at en printselvangivelse er at anse for en fuldstændig selvangivelse. Dette gælder, selvom der ikke via tastselv er muligt at selvangive i rubrik 111 og vælge ordning i rubrik 141/147. Borgeren har altid pligt til at kontakte SKAT, hvis årsopgørelsen ikke er fyldestgørende, jfr. Skattekontrollovens §16. Den skattepligtige er derfor bundet af fristen i virksomhedsskattelovens §2 stk. 2, og kan følgelig ikke omgøre sit valg, herunder at virksomhedsordningen ønskes anvendt.

Du har således selvangivet både for 2010 og 2011, og du har for begge indkomstårene modtaget en årsopgørelse, henholdsvis den 11. juli 2011 og den 8. maj 2012. Du har ikke reageret på årsopgørelserne, selvom du manglede at selvangive overskud ved udlejning. Du havde mulighed for inden den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb, at tilvælge virksomhedsordningen, såfremt du havde henvendt dig til SKAT. Du har pligt til at reagere såfremt årsopgørelsen er forkert, jfr. Skattekontrollovens §16. Din sag er efter SKATs holdning, ikke analog med afgørelsen i TfS 1998.719, og heller ikke med den anden sag som revisor henviser til.

(...)"

Klagerens opfattelse
Repræsentantens har nedlagt påstand om at der for indkomstårene 2010 og 2011 skal godkendes valg af beskatning efter virksomhedsordningen.

Klagerens repræsentant har anført følgende i klagen:

"A har ikke tidligere valgt "ordning" angående udlejningen, idet han ikke havde kendskab til hvorledes beskatningen af udlejningen skal ske, herunder særligt at der er mulighed for at blive beskattet efter forskellige "ordninger".

(...)

"Værnsreglen" i Virksomhedsskattelovens § 2 stk. 2 er tiltænkt den situation, hvor en erhvervsdrivende i et år har selvangivet sin indkomst og i et senere indkomstår "pludselig" opdager, at det ville være have været en fordel eller for den sags skyld en ulempe at anvende reglerne i virksomhed. Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 blev indført for at tilgodese den skattepligtige.

I sådanne situationer vil den erhvervsdrivende være omfattet af værnsreglen og kan ikke ændre sit valg omkring virksomhedsordningen efter den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret, idet dette ellers ville åbne op for skattetænkning, som ikke er hensigten med reglerne i virksomhedsordningen.

Bestemmelsen i VSL § 2 vedrører således kun muligheden for et omvalg. Når der aldrig er truffet noget valg, har skatteyder mulighed for at vælge virksomhedsordningen eller for den sags skyld kapitalafkastordningen.

A har ikke tidligere truffet noget valg af ordningen, hvorfor der ikke er tale om et omvalg, men derimod om et positivt tilvalg af virksomhedsordningen. A er derfor ikke omfattet af værnsreglen i Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2. 

Dette er i overensstemmelse med fast praksis, herunder landsskatteretsafgørelse, reference tfs1998.719LSR, hvor den pågældende havde mulighed for at tilvælge virksomhedsordningen - efter fristen - da der aldrig var truffet noget valg.

Vi har tidligere haft tilsvarende kunder, hvor vi efter udløbet af fristen i Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 har anmodet SKAT om et positivt tilvalg af virksomhedsordningen på vegne af kunder, som af den ene eller anden årsag ikke tidligere har selvangivet udlejning eller har selvangivet forkerte beløb/forkerte steder i selvangivelsen.

Vi har i forbindelse med behandlingen af nærværende sag tilsendt SKAT et eksempel her på. SKAT godkendte i denne sag, at der efter fristen var mulighed for at vælge virksomhedsordningen, idet der ikke tidligere var truffet noget valg af ordning. Medarbejderen hos SKAT havde drøftet bestemmelsen med SKAT's juridiske Afdeling og disse var enige i, at værnsreglen i Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 ikke finder anvendelse, når der aldrig er truffet noget valg af ordning.

Vi stiller os derfor uforstående overfor, at A ikke har samme mulighed for valg af virksomhedsordningen, herunder er dette ikke i overensstemmelse med de gældende regler, som nævnt ovenfor.

(...)"

Landsskatteretten s afgørelse
Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 har følgende gældende ordlyd:

"Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. Vælger den skattepligtige at anvende virksomhedsordningen, skal virksomhedsordningen anvendes for hele virksomheden i hele indkomståret. Desuden skal den skattepligtige oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparet overskud, jf. §§ 3 og 10, stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag, jf. §§ 7 og 8."

Landsskatteretten har i afgørelsen offentliggjort i TfS1998.719LSR udtalt følgende:

"Den skattepligtige skulle ved indgivelsen af selvangivelsen for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsskatteordningen, skulle anvendes for det pågældende indkomstår, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2. Den skattepligtige kunne for indkomståret 1993 omgøre beslutningen inden udløbet af den i den dagældende skattestyrelseslovens § 3, stk. 4 nævnte frist. Der kunne således alene ske genoptagelse såfremt anmodning herom blev fremsat inden den 31. marts 1995. Klagerens selvangivelse for indkomståret 1993 var imidlertid først indgivet den 16. maj 1995, hvorfor han ikke havde mulighed for at omgøre sit valg af beskatningsform.

Landsskatteretten fandt på baggrund af Told- og Skattestyrelsens indstilling, at klageren, uanset selvangivelsen først var indgivet efter ligningsfristens udløb, måtte anses for berettiget til at anvende virksomhedsskattelovens regler for indkomståret 1993, såfremt de øvrige betingelser for at anvende virksomhedsskatteordningen var opfyldt."

Skattekontrollovens § 16 stk. 1 har følgende ordlyd:

"Skattepligtige, der uden at have selvangivet modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat, skal, hvis ansættelsen er for lav, underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen."

Klageren har for indkomståret 2010 og 2011 modtaget årsopgørelser fra SKAT, idet klageren stod registreret med en almindelig printselvangivelse. Klagerens revisor har først den 3. juli 2013 sendt udvidet selvangivelse til SKAT for indkomstårene 2010 og 2011, herunder med valg af virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens regler.

Klageren har ikke reageret inden for 4 uger efter at årsopgørelsen foreligger jf. skattekontrollovens § 16 stk. 1. Uanset dette er der i relation til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 først foretaget et valg af virksomhedsordningen i forbindelse med indsendelse af den udvidede selvangivelse den 3. juli 2013.

Der er derfor ikke tale om, at klageren ændrer beslutning om at virksomhedsordningen skal anvendes, men blot et valg i forbindelse med indsendelse af den udvidede selvangivelse jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 1. punktum. Der er i vurderingen henset til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i TfS1998.719LSR, og der er lagt vægt på, at klagerens indkomstforhold betinger anvendelse af en udvidede selvangivelse. Valg af virksomhedsordningen er knyttet op på selvangivelsesfelterne omfattet af den udvidet selvangivelse, hvorfor det ikke kan lægges til grund, at en printselvangivelse er et udtryk for en selvangivelse for virksomhedsindkomst herunder stillingstagen til beskatningsform mv.

Idet betingelserne i virksomhedsskatteloven i øvrigt anses for opfyldt, kan klageren anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2010 og 2011.

Landsskatteretten tillader klageren at anvende virksomhedsordningen for indkomstårene 2010 og 2011.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF