Menu

Dokumentets dato
08 dec 2015
Dato for udgivelse
13 jan 2016 10:39
SKM-nummer
SKM2016.19.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, B-1595-14
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Afgift
Emneord
Kvælstofholdig, gødning, bekæmpelsesmidler, registrering, falske, fakturaer
Resumé

Sagen angik prøvelse af skattemyndighedernes forhøjelse af selskabets afgiftstilsvar for handel med bekæmpelsesmidler og kvælstofholdig gødning.

For landsretten var den beløbsmæssige opgørelse af afgiftstilsvaret ubestridt. Selskabet gjorde imidlertid gældende, at selskabet ikke skulle svare afgift, da de afgiftspligtige dispositioner ifølge selskabet var foretaget af direktøren uden for dennes fuldmagt som direktør. Det var ubestridt, at direktøren ved bogføring af falske fakturaer m.v. havde søgt at sløre, at der var handlet med afgiftspligtige produkter, og der var ikke i sagen holdepunkter for, at selskabets ejer havde medvirket til eller været vidende herom.

Byretten havde frifundet ministeriet med henvisning til, at det lå inden for direktørens fuldmagt at foretage handel med de omhandlede produkter.

Landsretten tiltrådte af byrettens grunde, at handlerne, som havde udløst afgiftskravet, havde ligget inden for direktørens fuldmagt til at handle på selskabets vegne i sin egenskab af direktør. Landsretten tilføjede, at handlerne var gennemført for selskabets regning og ikke efterfølgende var civilretligt anfægtet af selskabet i forhold til medkontrahenterne. Det forhold, at direktøren uretmæssigt havde skjult de dispositioner, der havde ført til afgiftspligt for selskabet, kunne herefter ikke i sig selv føre til, at handlerne var ugyldige, eller at selskabets afgiftsforpligtelse skulle bortfalde.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom om frifindelse af ministeriet.

Reference(r)

Opkrævningsloven § 5, stk. 2

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 A.B.5.4.2


Parter

H1 ApS
(advokat Stinne Richter Berg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Tim Holmager)

Afsagt af landsdommerne

Karen Foldager, Elisabeth Mejnertz og Claus Rohde (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Byretten har den 1. juli 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 5-494/2013).

For landsretten har appellanten, H1 ApS, gentaget sin principale påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring for landsretten.

A har supplerende forklaret, at han i 1999 havde en tomt selskab uden drift. Det var meningen, at MI skulle købe det, men det blev aldrig til noget, og efterhånden kom der større og større aktivitet i det, hvorfor MI heller ikke økonomisk kunne magte at købe det. Han fungerede som en art financier, men har aldrig fået penge ud af selskabet. Han havde været revisor for MI i en årrække og havde ikke grund til at tro, at der skulle være ugler i mosen. MI ansatte bogholderen, og MI instruerede hende. I et år var der tilkoblet en revisor fra revisionsfirmaet R2. Revisor har aldrig tilkendegivet, at der var noget, der så underligt ud. Han mindes ikke, at der blev udarbejdet en direktørkontrakt. Omsætningen steg, og han husker, at han og MI har diskuteret dækningsbidrag. Han fulgte løbende op på balancen, og han kunne ikke se, at der var noget, der så skævt ud. På et tidspunkt var der medieomtale af ulovlig import af en karakter som i denne sag. Han sagde da til MI, at det ikke var noget, de gjorde, hvilket MI bekræftede ham i. MI var ikke i tvivl om, at det ikke var noget, han kunne tolerere. For ham var det en kvalitetskontrol, at de havde R2 som revisor. Han følte ikke anledning til at føre kontrol med MI. Der var ikke nogen aktiv bestyrelse, da der ikke var behov for det. Efter ransagningen blev MI bortvist. Han tog kontakt til sin advokat i den anledning. Det blev vurderet, at det ville være omsonst at bruge penge på at rejse et krav over for MI. Han har vurderet, at han ikke har kunnet komme nogen vegne med at rette henvendelse til aftagerne af varerne. Han har haft kontakt med sin advokat om, hvad han kunne gøre. Han rejste indsigelse mod en faktura fra G2, som efterfølgende opgav en retssag vedrørende kravet. Han har ikke rejst krav over for andre involverede.

Procedure

H1 ApS har ikke gentaget sin påstand vedrørende den beløbsmæssige opgørelse, og tvisten under anken har derfor alene drejet sig om spørgsmålet, om selskabet er forpligtet til at betale den opgjorte afgift.

Parterne har vedrørende denne tvist i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at handlerne, som har udløst afgiftskravet, har ligget inden for MIs fuldmagt til at handle på selskabets vegne i sin egenskab af direktør. Handlerne er gennemført for selskabets regning og er ikke efterfølgende civilretligt anfægtet af selskabet i forhold til medkontrahenterne. Det forhold, at MI uretmæssigt har skjult de dispositioner, der har ført til afgiftspligt for selskabet, kan herefter ikke i sig selv føre til, at handlerne er ugyldige, eller at selskabets afgiftsforpligtelse bortfalder.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal H1 ApS betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 80.000 kr. til udgifter til advokatbistand.

Beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand er inkl. moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi og dens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

H1 ApS skal betale sagens omkostninger for landsretten til Skatteministeriet med 80.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF