Menu

Registreringsafgift - eksportgodtgørelse - erstatningsansvar

Dokumentets dato02 Nov 2015
Dato for udgivelse25 Jan 2016 10:09
SKM-nummerSKM2016.33.BR
MyndighedByret
SagsnummerRetten i Lyngby, BS 158-754/2014
Dokument typeDom
Overordnede emnerAfgift
EmneordMotorregistret
Resumé

En bilejer havde afleveret sin bil, en nøgle til bilen samt en kopi af bilens registreringsattest til en forhandler med henblik på videresalg eller eksport. Forhandleren, der var registreret i henhold til registreringsafgiftslovens §§ 14 og 15, angav efterfølgende over for SKAT, at bilen var eksporteret og fik eksportgodtgørelsen udbetalt.

Forhandleren gik nogle måneder senere konkurs uden forinden at have betalt eksportgodtgørelsen videre til bilens ejer. Efter forhandlerens konkurs viste det sig, at bilen fortsat stod på forhandlerens plads.

Bilejeren kontaktede telefonisk SKAT. Ejeren forklarede under hovedforhandlingen, at han under denne telefonsamtale fik oplyst, at bilen ikke måtte være i Danmark, og at han kunne få en bøde, hvis han satte sig i besiddelse af den. SKATs medarbejder forklarede omvendt, at hun under samtalen oplyste, at SKAT var i færd med at "tilbageføre" registreringen i Motorregistret, således at bilen igen ville kunne indregistreres i Danmark.

Bilens ejer kontaktede herefter en advokat, der anmodede SKAT om udbetaling af eksportgodtgørelse. Denne anmodning blev afslået, idet bilen ikke var eksporteret.

Efterfølgende anlagde bilejeren sag mod SKAT med påstand om erstatning af eksportgodtgørelsen, idet han mente, at det var en fejl, at godtgørelsen ikke var blevet udbetalt til ham.

Under sagens forberedelse oplyste SKAT, at bilen nu var "låst op" i Motorregistret. Da bilejeren kontaktede konkursboet for at få bilen udleveret, fik han oplyst, at man havde vurderet, at bilen var værdiløs, og at den derfor var blevet skrottet. Bilejeren forhøjede herefter sin påstand, således at han nu krævede hele bilens værdi erstattet.

Retten frifandt SKAT. Retten fandt således ikke, at det var godtgjort, at SKAT ikke havde fulgt reglerne om udbetaling af eksportgodtgørelse, idet forhandleren havde været i besiddelse af en kopi af bilens registreringsattest.

Retten fandt endvidere ikke, at det kunne lægges til grund, at SKATs medarbejder skulle have oplyst, at bilen ikke måtte befinde sig i Danmark. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at sagsøgeren ikke havde forsøgt at få ændret bilens status i Motorregistret, men alene havde forsøgt at få udbetalt eksportgodtgørelsen. Retten fandt det på denne baggrund ikke godtgjort, at SKAT havde frataget ejeren rådigheden over bilen og derved eller i øvrigt handlet ansvarspådragende.

Reference(r)

Registreringsafgiftsloven § 7 b
Registreringsafgiftsloven § 14
Registreringsafgiftsloven § 15

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 E.A.8.1.6


Parter

A
(advokat Nikolaj Linneballe)

mod

SKAT
v/Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Christian Vang)

Afsagt af byretsdommer

Helle Hjelm Poulsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 13. maj 2014 og behandlet af Byretten i medfør af retsplejelovens § 245, stk. 1, drejer sig om, hvorvidt SKAT har handlet ansvarspådragende over for sagsøgeren, A, ved at udbetale eksportgodtgørelse til en bilforhandler, som A havde afleveret sin bil til, hvorefter bilen i Motorregistret fik status som "eksporteret".

A har påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet, til ham skal betale 129.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 18. august 2011 til betaling sker.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2. Forklaringerne afgivet under hovedforhandlingen er dog gengivet i dommen.

I efteråret 2010 afleverede A med henblik på videresalg eller eksport sin Mercedes Benz med stelnummer ... hos automobilforhandler G1 A/S, der fik udleveret en nøgle til bilen samt kopi af registreringsattesten.

Den 7. februar 2011 blev køretøjet med stelnummer ... registreret i Motorregisteret som eksporteret. Køretøjets blokeringsstatus var "Køretøjet er ikke blokeret". På et ikke oplyst senere tidspunkt blev køretøjets status ændret til "Afmeldt (har fået fjernet en gyldig registrering)".

Den 6. juli 2011 modtog SKAT anmodning fra G1 A/S om eksportgodtgørelse for køretøjet. I anmodningen var køretøjets handelspris oplyst til 129.000 kr. Anmodningen var vedlagt kopi af køretøjets registreringsattest.

Den 7. juli 2011 fastsatte SKAT køretøjets værdi til 98.000 kr. og opgjorde afgiftsbeløbet til 52.080 kr.

I august 2011 angav G1 A/S et fradrag af registreringsafgift på 52.080 kr. svarende til eksportgodtgørelsen for køretøjet på virksomhedens månedsangivelse for juli måneds eksport af køretøjer.

Den 18. august 2011 blev G1 A/S´ angivelse godkendt af SKAT, hvorefter beløbet blev udbetalt til selskabet.

Den 24. november 2011 blev G1 A/S´ bo taget under konkursbehandling med advokat VS som kurator.

I mail af 8. februar 2012 til kurator anførte A følgende:

"...

Jeg har d.d. talt med NM som oplyser, at han har etableret et nyt selskab.

Imidlertid er min bil iflg. NM "en skattesag" som kurator (dvs. Jer) skal acceptere at frigive, da den har med det gamle cvr nummer at gøre. Den står således "låst" som NM udtrykker det. Først og fremmes forstår jeg ikke, hvorledes MIN bil - som i princippet blot står fysisk placeret hos NM - kan være en "skattesag" i G1s konkursbo!?

Oprindeligt var tanken, at NM skulle købe bilen for retur-afgiften + et beløb efter aftale. Til dette formål har vi (G1-biler på vegne af undertegnede) ansøgt SKAT om at få udgiften retur hvilket G1 kunne gøre, da de var det der hedder "Selvanmeldere". Imidlertid er der indtil videre aldrig kommet noget konkret tilbagespil fra NM mht. køb af bilen og da jeg efterhånden havde opgivet tanken om at han kunne sælge den, kørte jeg op til ham. Det var så den dag jeg talte med dig, hvor jeg fandt virksomheden lukket.

Hvorledes dette forløb "låser" MIN bil forstår jeg ikke helt! (Jeg kan i øvrigt oplyse, at jeg ikke har fået nogen afgift retur fra SKAT!!)

..."

Kurator besvarede mailen den 10. februar 2012 og anførte, at A var velkommen til at hente køretøjet, men at A skulle være opmærksom på, at der formentlig ikke var afgift på køretøjet, da det konkursramte selskab havde søgt denne afgift retur, hvorfor kurator opfordrede A til at kontakte SKAT.

I telefonnotat af 14. februar 2012 anførte JP, SKAT, følgende:

"...

A ringede. Han var ejer af bil af mrk. Mercedes Benz. Køretøjet var af G1 blevet eksporteret til Polen. Selskabet havde fremlagt dok for at bilen var eksporteret. De kunne dog ikke efterfølgende fremskatte dok for at de havde købt bilen af A. G1 A/S havde autorisation til at lave eksportsagerne selv, og dermed fradrage registreringsafgiften på eksporterede køretøjer på deres angivelser overfor SKAT.

Han var mildest talt rasende, for han havde registreringsattesten i sin hånd. Han havde godt nok sat bilen hos G1 A/S for 1 1/2 år siden, men han havde aldrig solgt bilen til G1. Og nu havde han erfaret, at køretøjet var blevet eksporteret. Og at NM havde fået udbetalt registreringsafgiften på ca. 57.000 kr. på hans bil!!!! Uden at SKAT havde sikret sig at NM var rette ejer af køretøjet. Jeg forsøgte at forklare A hvorledes eksportordningen hængte sammen. Og at SKAT derfor ikke havde gjort noget forkert i den forbindelse. Han ville nu tage kontakt til sin advokat.

Sagen er stadig ude i forslag og registreringsafgiften er derfor ikke endelig efteropkrævet endnu. Når SKAT sender en afgørelse, er registreringsaften på køretøjet reguleret tilbage og bilen kan derfor indregistreres på danske plader. Herefter kan A rette henvendelse til kurator for konkursboet og anmode om at få udleveret bilen.

..."

Den 27. marts 2012 modtog SKAT en henvendelse fra advokat Nikolaj Linneballe, hvori advokaten på vegne A anmodede SKAT om at udbetale afgiftsgodtgørelsen vedrørende køretøj med stelnummer ... på i alt 52.080 kr. til A.

I brev af 1. maj 2012 meddelte SKAT, at SKAT ikke ved udbetalingen af eksportgodtgørelsen efter registreringsafgiftsloven havde begået en ansvarspådragende fejl, da SKAT havde fulgt procesbeskrivelsen for anmeldte køretøjet til eksport på autorisationsordningen for registrerede bilforhandlere, hvorfor SKAT ikke agtede at efterkomme anmodningen om udbetaling.

I brev af 3. maj 2012 fastholdt advokat Nikolaj Linneballe på vegne A, at eksportgodtgørelsen skulle udbetales til A, da SKAT havde udbetalt godtgørelsen til en anmelder og ikke til bilens registrerede ejer og derfor havde handlet erstatningspådragende. Advokat Nikolaj Linneballe anførte endvidere, at der ville blive udtaget stævning mod SKAT, såfremt SKAT ikke ændrede sin indstilling.

Den 17. januar 2013 traf SKAT følgende afgørelse:

"...

Registreringsafgiftslovens § § 14 og 15 giver virksomheder, der erhvervsmæssigt handler med køretøjer mulighed for selv at månedsangive registreringsafgiften. En forudsætning for registreringen er bl.a., at virksomheden skal stille en betydelig sikkerhed overfor SKAT.

SKAT har under hensyntagen til en effektiv håndtering af ovenstående fastlagt en proces, hvor SKAT bedst muligt sikrer sig den fornødne dokumentation for at udbetaling sker til rette ejer. Og denne proces har SKAT også fulgt i forbindelse med udbetalingen af eksportgodtgørelse på det pågældende køretøj.

Sammenfattende finder jeg derfor ikke, at SKAT har begået en ansvarspådragende fejl ved udbetaling af eksportgodtgørelse til anmelder, og SKAT agter derfor ikke at efterkomme anmodningen om at foretage en udbetaling til din klient.

..."

Ved klageskrift af 12. april 2013 indbragte advokat Nikolaj Linneballe SKATs afgørelse for Landsskatteretten med påstand om, at SKAT skulle tilbagebetale registreringsafgiften på 52.080 kr. til A.

Den 11. februar 2014 stadfæstede Skatteankestyrelsen, der var kompetent til at behandle klagen af 12. april 2013, SKATs afgørelse af 17. januar 2013. Skatteankestyrelsens afgørelse kunne indbringes for domstolene seneste 3 måneder efter afgørelsens dato. I afgørelsen er anført blandt andet følgende:

"...

SKAT har udbetalt eksportgodtgørelse til selskabet og har afmeldt køretøjet. Køretøjet er ikke eksporteret.

Klageren har nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at betale et tilsvarende beløb til klageren, idet

SKAT i forbindelse med udbetaling af eksportgodtgørelsen i 2009 har begået fejl.

Skatteankestyrelsen finder ikke, at der i registreringsafgiftsloven er hjemmel til at udbetale registreringsafgift - hverken som eksportgodtgørelse eller som en refusion.

Det bemærkes, at der for så vidt angår et eventuelt erstatningskrav må henvises til et civilretligt søgsmål.

..."

Den 13. maj 2014 indgav advokat Nikolaj Linneballe på vegne A stævning mod SKAT v/Skatteministeriet til Byretten med påstand om betaling af 52.080 kr. blandt andet under henvisning til, at A var berettiget til tilbagebetaling af registreringsafgiften, som fejlagtigt var blevet udbetalt til en anden.

Det er ubestridt, at stævning blev indleveret til retten efter udløbet af søgsmålsfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, hvorfor der ikke under sagen kan ske prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelse af 11. februar 2014, der må lægges uprøvet til grund.

Den 16. oktober 2014 fik NM skrottet køretøjet og modtog 1.000 kr. i skrotningspræmie for dette.

Ved mail af 26. marts 2015 anmodede advokat Nikolaj Linneballe ved sin sekretær kurator om at oplyse, hvor As bil køretøj befandt sig under henvisning til, at SKAT havde rullet eksportgodtgørelsen retur, hvorfor A nu kunne afhente køretøjet.

I mail af samme dato meddelte kurator, at A flere gange i forbindelse med konkursbehandlingen var blevet anmodet om at bortfjerne køretøjet, men at køretøjet aldrig var blevet afhentet, og at køretøjet nu var skrottet, idet køretøjet var skadet i gearkassen og fremstod som uden afgift.

I brev af 10. marts 2015 oplyste kammeradvokaten, at SKAT havde bekræftet, at det i sagen omhandlede køretøj ikke længere var "låst" i SKATs system, men kunne indregistreres på ny og forsynes med nummerplader og/eller ville kunne anmeldes til eksport med henblik på udbetaling af eksportgodtgørelse, såfremt betingelserne herfor var opfyldt, uden at det var nødvendigt forinden at afgiftsberigtige køretøjet på ny.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A og JP.

JP har forklaret blandt andet, at hun er ansat hos SKAT og foretager kontroller i marken af køretøjet på baggrund af anmeldelser fra borgere og andre myndigheder.

G1 A/S var registreret som virksomhed i den ordning hos SKAT, der gav virksomheder mulighed for selv at månedsangive registreringsafgiften og havde stillet sikkerhed over for SKAT efter reglerne. Når et køretøj bliver indregistreret, indberettet forhandleren afgiften, der herefter skal betales den næstkommende måned. Når et køretøj eksporteres, kan forhandleren reducere afgiften. Det er således tale om en slags nettoordning. Virksomhederne skal for at komme med i ordningen stille en sikkerhed på 200.000 kr. overfor SKAT og sørge for dokumentation for, at udbetalingen er sket til rette ejer. Der skal som dokumentation foreligge kopi af registreringsattesten. Der stilles ikke krav om, at køretøjerne er registreret i forhandlerens navn, da der ofte ikke sker omregistrering til forhandleren, inden bilerne eksporteres. Når forhandleren har købt et køretøj, er der en frist på 3 uger til at registre rette ejer, og ofte er bilerne videresolgt inden 3 uger. SKAT foretog kontrol hos forhandlerne omfattet af ordningen, hvis de blev udtaget til kontrol. Ordningen blev nok misbrugt, idet nogle forhandlere registrerede køretøjer som eksporteret og dermed fik eksportgodtgørelsen retur, selvom køretøjerne fortsat stod hos forhandlerne.

Hun er bekendt med, at der blev indledt en straffesag mod G1 A/S og NM for bedrageri.

I oktober 2011 fik hun en anmeldelse om, at der hos G1 A/S holdt biler, som skulle være eksporteret, men fortsat befandt sig hos forhandleren, og hun foretog kontrolbesøg hos G1 A/S, hvor anmeldelsen viste sig at holde stik.

I februar 2012 blev hun telefonisk kontakte af A, der fortalte, at han havde afleveret sit køretøj til G1 A/S, der skulle sælge eller eksportere køretøjet, og at G1 A/S efterfølgende uretmæssigt havde fået udbetalt eksportgodtgørelsen. Hun oplyste A om, at sagen var i høring, men at eksportgodtgørelsen efter høringsfristens udløb kunne forventes efteropkrævet hos G1 A/S. Da G1 A/S var gået konkurs, henviste hun A til at kontakte kurator for at få udleveret køretøjet. Hvis A kunne dokumentere, at han var ejer af bilen, og kurator på den baggrund ville udlevere køretøjet til A, ville A kunne afhente køretøjet og tage det til et motorkontor for at få køretøjet indregistreret. Der var efter hendes opfattelse ikke noget til hinder for, at A hentede bilen hos kurator på en ladvogn, da A efter det oplyste havde den originale registreringsattest og nøgler til bilen. Bilen ville også kunne indregistreres på danske plader, da registreringen af køretøjet som "eksporteret" var fiktiv og alene resultatet af G1 A/S' bedrageri. A kunne derfor kontakte motorkontoret, der kunne slå køretøjet op i systemet og konstatere, at der var en sag på køretøjet. Det ville i systemet ved opslag på stelnummeret fremgå, at hun var sagsbehandler på sagen, og ved kontakt til hende ville det hurtigt kunne konstateres, at G1 A/S uretmæssigt havde reduceret afgiften. Det var dog nødvendigt at afvente høringsfristen og den efterfølgende sagsbehandling, dvs. omkring 3 uger, inden hun ville have kunnet bekræfte, at eksportnoteringen skulle ophæves, så A kunne få nummerplader til bilen.

Det viste sig, at mange køretøjer hos G1 A/S havde lidt samme skæbne som As køretøj, og der blev sendt et tilbagebetalingskrav på omkring 500.000 kr. til G1 A/S. G1 A/S kom med indsigelser, og nogle af køretøjerne blev taget ud af sagen, fordi G1 A/ S havde fornøden dokumentation. Hun sendte formentlig forslag i sagen til ansvarsafdelingen efter et par måneder.

Hun husker ikke, om hun under telefonsamtalen med A omtalte, at køretøjet kunne være låst i Motorregistret. Hvis A fik registreret køretøjet, kunne han ikke få en bøde for at køre i dette.

Hun blev ikke efterfølgende kontaktet af A eller dennes advokat om sagen. Hun er ikke bekendt med, om andre hos SKAT blev kontaktet af A eller advokaten.

Eksportordningen fungerede således, at forhandleren skulle eje det køretøj, der skulle eksporteres. Hvis forhandleren havde registreret, at et køretøj var eksporteret, men ikke sendt køretøjet ud af landet, ville køretøjet blive "låst" i Motorregistret, og eksportgodtgørelsen ville blive opkrævet hos forhandleren. Hun er ikke bekendt med, hvordan registreringerne bliver foretaget i Motorregistret. Når et køretøj er "låst", kan der ikke opnås nummerplader til køretøjet. I denne sag var køretøjet eksporteret, og der kunne derfor som udgangspunkt ikke udstedes nummerplader til køretøjet. Var den rette sammenhæng blevet oplyst, herunder at registreringen var fup og fidus, ville køretøjet være blevet "låst op".

A var hende bekendt den eneste, der havde overladt rådigheden til G1 A/S uden et salg til forhandleren. De andre køretøjet i sagen var således blevet solgt til G1 A/S.

A har forklaret blandt andet, at han tidligere havde handlet med G1 A/S og fået sine biler repareret der, hvorfor han uden betænkeligheder satte sit køretøj til salg hos G1 A/S i efteråret 2010. Køretøjet skulle enten sælges her i landet eller eksporteres. Det var en speciel bil, hvorfor han ikke forventede et hurtigt salg.

G1 A/S rettede efter aftale med ham en forespørgsel til SKAT for at få oplyst afgiften på bilen. Han korresponderede løbende med NM og salgschefen hos G1 A/S, da han undrede sig over, at SKAT ikke svarede, så der kunne sættes en pris på bilen. NM oplyste, at han havde kontaktet SKAT vedrørende flere biler og ventede på svar.

Han rykkede flere gange NM og fik til sidst oplyst, at SKAT havde sat afgiften til 52.080 kr. Både NM og han fandt værdiansættelsen for køretøjet for lav. NM bad under forløbet flere gange om at få den originale registreringsattest, men han udleverede alene en kopi af denne til NM, der også fik én nøgle til bilen, idet han selv beholdt to nøgler til denne.

I efteråret 2011 rykkede han igen NM og salgschefen om en pris for bilen. Salgschefen svarede, at SKATs afgørelse var endelig. På et tidspunkt skrev salgschefen til ham, at der nu kunne overføres penge til ham for bilen, hvorfor salgschefen ville have et kontonummer. Han gik ud fra, at G1 A/S var ved at købe bilen. Salgschefen oplyste, at det først og fremmes var afgiften, han tænkte på, og at de senere måtte se, om der var en tysk køber til bilen. Han foreslog salgschefen at købe bilen for et beløb svarende til afgiften med et mindre tillæg, men han hørte ikke mere fra salgschefen. Den 19. oktober 2011 bad han salgschefen om kopi af afregningen fra SKAT, og slagchefen sagde, at han ville sende en kopi med posten, men han fik den aldrig. Han lod køretøjet stå hos G1 A/S, men rykkede jævnligt for nyt i sagen. NM og salgschefen oplyste på intet tidspunkt, at bilen var registret som eksporteret hos SKAT.

I januar 2012 kørte han op til G1 A/S og blev mødt af en lukket port, hvorpå der stod, at G1 A/s var taget under konkurs. Han kontaktede kurator, der oplyste, at køretøjet var blevet en skattesag. Han havde også kontakt med NM, der sagde, at han intet kunne gøre på grund af konkurssagen, men at virksomheden blev forsøgt rekonstrueret.

Han kontaktede nu SKAT og talte med JP, der oplyste, at SKAT havde konstateret, at bilen ikke var eksporteret som ellers oplyst af G1 A/S. JP oplyste, at køretøjet var noteret som "eksporteret" i Motorregistret, og at køretøjet derfor var låst i systemet. JP oplyste, at der ikke var noget, han kunne gøre ved det. Han spurgte, om han kunne hente bilen, hvortil JP svarede, at køretøjet var eksporteret til udlandet og derfor ikke måtte være i Danmark. Han spurgte, om det virkelig kunne passe, at han skulle bekoste, at køretøjet blev bragt til udlandet, hvilket JP ikke kunne svare på. JP sagde også, at ordningen med eksportgodtgørelse var dårlig og blev misbrugt, og at hun ikke havde noget forslag til, hvordan han skulle løse problemet. Han sagde til JP, at han ville kontakte sin advokat, hvilket hun syntes, var en god ide.

Advokat Nikolaj Linneballe fandt, at køretøjet i først omgang kunne blive stående hos G1 A/S. Han sikrede derfor, at bilen var forsikret af kurator. Kurator rettede ikke henvendelse til ham for at få ham til at afhente køretøjet. SKAT kontaktede ham heller ikke efterfølgende omkring køretøjet. Han overvejede ikke selv at kontakte SKAT for at få køretøjet "låst op", da han havde forstået JPs besked som entydig.

I marts 2015 fik han besked om, at afgiftsberigtigelsen var rullet tilbage af SKAT, så køretøjet ikke længere var låst i systemet. Efter hans opfattelse skulle han have udbetalt den eksportgodtgørelse, som SKAT uberettiget havde udbetalt til G1 A/S, så han kunne bruge pengene til at få bilen registreret på ny. Dette var også advokatens opfattelse. Advokaten og han foretog sig ikke yderligere for at få køretøjet "låst op" hos SKAT.

Parternes synspunkter

A har under sagen uddybet anbringenderne i påstandsdokument af 18. september 2015, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

"...

Det gøres under hovedforhandlingen gældende, at SKAT, ved udbetaling af godtgørelsen til G1 A/S, havde vurderet at der kunne ske udbetaling af en godtgørelse.

Det gøres endvidere gældende, at SKAT derved låste sagsøgerens bil i systemerne de facto fratog sagsøgeren råderetten over bilen, herunder også ved SKATs meddelelse til sagsøgeren at denne ikke måtte råde over bilen.

Dette kan i øvrigt lægges til grund under sagen, i det sagsøgte selv, af flere omgange, har meddelt, at bilen var "låst" i SKATs henseende og at sagsøgte hverken kunne genindregistrere denne eller eksportere denne.

Det er SKATs egne systemer der har medført at bilen blev låst og derved de facto frataget enhver værdi for sagsøgeren, ved at SKAT blot krediterede afgiftsgodtgørelsen til forhandlerens konto. Det gøres gældende, at denne handling ligeledes var i strid med egne forskrifter.

Det gøres derfor gældende at sagsøgerens råden over bilen reelt set var frataget denne ved SKATs låsning i systemerne som eksporteret, uagtet om denne havde været i hans besiddelse eller ej, hvorfor der ikke havde gjort nogen forskel om sagsøgeren havde afhentet bilen fra konkursboet eller ej.

Herunder gøres endvidere det gældende, at SKAT på intet tidspunkt i perioden fra kendskabet til fejlen, ved sagsøgerens henvendelse frem til marts måned 2015, indikerede at SKAT ville løse sagen og rulle godtgørelsen tilbage.

Det gøres gældende, som ubestridt under sagen, at SKATs låsning af bilen helt åbenbart skete på et forkert grundlag og i strid med loven, hvilket ligeledes var Skatteankestyrelsens konklusion. Det gøres gældende, at uagtet dette gjorde SKAT intet for at berigtige situationen således at SKATs låsning af bilen blev løftet.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at det er særdeles skærpende at SKAT ikke straks, efter det blev dem bekendt at der forelå en fejl, tog initiativ til at berigtige dette forhold af egen drift, men at der gik flere år inden dette skete og at SKAT uagtet dette ligeledes var over 6 måneder om at meddele at man administrativt havde rullet godtgørelsen tilbage.

Herunder gøres det specifikt gældende at sagsøgte på intet tidspunkt, fra den første kontakt til SKAT omkring problemet frem til afgivelsen af Processkrift A, på intet tidspunkt overfor sagsøgeren angav at der var tale om en fejl og at sagsøgeren ville kunne opnå godtgørelse eller mulighed for at sælge bilen.

Det gøres gældende at bilen, i den låste periode, derved har mistet hele sin værdi, hvilket fremgik af det faktum at den blev bortskaffet, idet det var anført, at bilen var afgiftsgodtgjort og i øvrigt havde tabt sin værdi.

Det gøres endvidere gældende at det ikke kan komme sagsøgeren til skade at denne har været tvunget igennem et langt sagsbehandlingssystem hos hhv. SKAT og den administrative klageinstans og afslutningsvis ved de almindelige domstole inden SKAT arbitrært og uden meddelelse til sagsøgeren afgjorde at godtgørelsen skulle rulles tilbage.

SKAT har således handlet ansvarspådragende overfor sagsøgeren, i det SKAT i modstrid med loven afgiftsgodtgjorde bilen og derved låste SKATs systemer så såvel råden som værdi blev frataget sagsøgeren og at dette ikke blev berigtiget da sagsøgeren rettede henvendelse herom.

Det bestrides i øvrigt at der foreligger egen skyld.

Herunder gøres det gældende at det beror på en gentaget faktuel ukorrekt oplysning at SKAT angiver, at registreringsattesten blev udleveret til forhandleren, idet sagsøgeren er forsat i besiddelse heraf.

Det gøres ligeledes gældende at sagsøgeren ikke kunne fordre at godtgørelsen skulle udbetales til denne da denne ingen viden havde om, at der var søgt og modtaget godtgørelse fra forhandlerens side.

SKATs handlinger har således påført sagsøgeren et tab svarende til det påstævnte beløb, idet det gøres gældende, at sagsøgerens tab kan opgøres til bilens vurderede værdi på anmeldelsestidspunktet og at denne værdi var fastsat af forhandleren som nærmeste vurderingsmand overfor bilens værdi.

På den baggrund skal der dømmes i henhold til den nedlagte påstand. For så vidt angår sagens omkostninger skal det indledningsvist noteres, at nærværende sags behandlingstid er væsentligt forøget, hvilket stammer fra sagsøgtes forhold, idet der meddeles nye forhold kort tid før den først berammede hovedforhandling.

Derudover må der tages højde for, at sagsøgeren måtte udtømme det administrative klagesystem og sagsøgte har meddelt at der ikke kunne ske hel eller delvis omkostningsgodtgørelse.

Det gøres derfor principalt gældende, at sagsøgeren skal, uanset udfaldet skal tillægges omkostninger.

Ligeledes gøres det gældende, at omkostningerne til sagsøgeren må udmåles i det øvre kvartil af det gældende interval, af det gældende interval, henset til sagens omfang samt sagens omstændigheder i øvrigt. Skulle retten finde at sagsøgte skal frifindes gøres det subsidiært gældende, at eventuelle omkostninger til disse må ophæves, henset til sagens forløb såvel i den administrative klageinstans som under sagen ved retten. Herunder gøres det gældende, at sagsøgerens afgivelse af processkrifter har været afstedkommet af de ændrede forhold hos SKAT og ikke hos sagsøgeren.

..."

SKAT har under sagen uddybet anbringender i påstandsdokument af 21. september 2015, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

"...

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren aldrig har været berettiget til eksportgodtgørelse. Bilen, som sagen vedrører, har aldrig været eksporteret, og betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse i henhold til registreringsafgiftslovens § 7 b har aldrig været opfyldt.

Den omstændighed, at G1 A/S som følge af svig har fået udbetalt eksportgodtgørelse i strid med loven, giver ikke sagsøgeren krav på udbetaling af eksportgodtgørelse i strid med lovens betingelser eller erstatning herfor.

Skatteministeriet gør herudover gældende, at SKAT heller ikke på anden måde har handlet ansvarspådragende og derfor ikke kan være ansvarlig for, at G1 A/S under konkurs skrottede bilen.

Skatteministeriet har vanskeligt ved at forstå, hvori SKATs ansvarspådragende adfærd skulle bestå.

SKATs udbetaling af eksportgodtgørelse til G1 A/S, der var en registreret virksomhed i henhold til registreringsafgiftsloven med ret til anmeldelse af brugte køretøjer til eksport, skete i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, og SKAT kan ikke bebrejdes, at G1 A/S som følge af svig fik udbetalt godtgørelse.

SKAT har ikke frataget sagsøgeren rådigheden over hans bil. SKAT har således ikke hindret sagsøgeren i at hente bilen hos G1 A/ S eller konkursboet efter dette selskab, jf. bilag K.

Skatteministeriet gør videre gældende, at såfremt retten måtte finde, at SKAT skulle have handlet ansvarspådragende, så har dette ikke medført noget kausalt tab for sagsøgeren. Det forhold, at sagsøgernes bil er blevet skrottet af G1 A/S under konkurs, skyldes ikke SKATs adfærd, men derimod G1 A/S, konkursboet efter dette selskab samt sagsøgeren selv.

Konkursboets skrotning af sagsøgtes bil er ikke en påregnelig følge af SKATs adfærd. Sagsøgerens påståede tab er derfor inadækvat.

Skatteministeriet bestrider sagsøgernes tabsopgørelse. G1 A/S' angivelse af handelsværdien over for SKAT på tidspunktet for anmodningen om eksportgodtgørelse kan ikke tillægges bevismæssig betydning. Selskabet havde en interesse i at ansætte handelsværdien til et højt beløb for at få en så høj afgiftsgodtgørelse som muligt, og selskabet angav på en række andre punkter svigagtige oplysninger til SKAT.

SKAT har betydelig erfaring med værdiansættelse af biler. I forbindelse med G1 A/S' anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse vurderede SKAT, at bilen den 11. juni 2011 havde en handelsværdi på kr. 98.000. Selv hvis SKAT havde været ansvarlig for bilens skrotning, og selv hvis sagsøgeren ikke havde udvist egen skyld, ville en erstatning derfor ikke kunne overstige dette beløb.

Skatteministeriet har som anført vanskeligt ved at forstå, hvori SKATs påståede ansvarspådragende adfærd skulle bestå. Det står dog klart, at den påståede ansvarspådragende handling tidsmæssigt ligger senere end SKATs vurdering af bilens værdi til kr. 98.000. Bilen har i den mellemliggende periode henstået ved G1 A/S og senere konkursboet, uden at der er foretaget forbedringer eller vedligeholdelse af bilen. Bilens værdi på tidspunktet for den påståede ansvarspådragende adfærd må derfor have været mindre end kr. 98.000.

Endelig gør Skatteministeriet gældende, at sagsøgeren har udvist egen skyld (1) ved at overlade bilen og bilens registreringsattest til G1 A/S, (2) ved ikke at sikre, at G1 A/S overførte "salgssummen" og eksportgodtgørelsen til sig, da G1 A/S i oktober 2011 over for sagsøgeren oplyste, at selskabet ville få udbetalt eksportgodtgørelse fra SKAT, og (3) ved at lade bilen henstå på konkursboets område trods flere opfordringer fra kurator om at hente bilen.

...

Skatteministeriet nedlægger påstand om sædvanlige sagsomkostninger.

Trods den relativt lille sagsgenstand har sagsøgeren valgt at afgive fem processkrifter, hvilket har nødvendiggjort, at Skatteministeriet afgav fire. Sagsøgerens procesførelse har således medført, at Skatteministeriet har måttet bruge betydelige ressourcer på sagen.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter de foreliggende oplysninger, herunder JPs forklaring, finder retten det ikke godtgjort, at SKAT ikke fulgte reglerne om udbetaling af eksportgodtgørelse i den dagældende registreringsafgiftslovs § 7b i forbindelse med udbetalingen af eksportgodtgørelse til G1 A/S, der var en efter registreringsafgiftslovens § 14, stk. 1, og § 15 registreret virksomhed. Det lægges således efter JPs forklaring til grund, at G1 A/S havde stillet sikkerhed på mindst 200.000 kr. for at være med i ordningen og var i besiddelse af kopi af registreringsattesten for As køretøj.

Det er herefter ikke bevist, at SKAT har handlet culpøst i forbindelse med udbetalingen af eksportgodtgørelse til G1 A/S, og at SKAT af denne grund har pådraget sig et erstatningsansvar over for A.

Ifølge oplysningerne i Motorregistret blev As køretøj den 7. februar 2011 registreret som "eksporteret". Køretøjets blokeringsstatus var "ikke blokeret".

JP og A har afgivet divergerende forklaringer om indholdet af deres telefonsamtale den 14. februar 2015, og det kan herefter ikke lægges til grund, at JP til A skulle have oplyst, at hans køretøj ikke måtte befinde sig i Danmark, fordi køretøjet var registreret som eksporteret. As forklaring herom støttes i øvrigt ikke af JPs telefonnotat af 14. februar 2015.

Det fremgår telefonnotatet, at SKAT efter høringsfristens udløb ville regulere registreringsaftalen på køretøjet tilbage, hvorefter køretøjet kunne indregistreres på danske plader, og at A kunne rette henvendelse til kurator med henblik på at få udleveret køretøjet.

JP har forklaret, at noteringen i Motorregistret ikke var til hinder for, at A kunne hente køretøjet på en ladvogn hos kurator, såfremt kurator gav tilladelse hertil, og at køretøjet efter en høringsperiode og den efterfølgende sagsbehandling kunne indregistreres på danske plader, da noteringen af køretøjet som "eksporteret" beroede på et bedragerisk forhold.

A har forklaret, at han efter råd fra advokat Nikolaj Linneballe lod bilen stå hos G1 A/S under konkurs.

Ifølge As forklaring og indholdet af advokat Nikolaj Linneballes breve til SKAT tog A og advokat Nikolaj Linneballe ikke initiativ til at få ændret køretøjets status i Motorregistret, da A og Nikolaj Linneballe alene forsøgte at få udbetalt eksportgodtgørelsen på 52.080 kr.

Ifølge kurators mails af 10. februar 2012 og 26. marts 2015 blev A flere gange af kurator anmodet om at afhente køretøjet.

Under disse omstændigheder finder retten det ikke bevist, at køretøjet var uden værdi for A på grund af noteringen i Motorregistret, eller at det beroede på SKATs forhold, at A ikke kom i besiddelse af køretøjet, forinden køretøjet blev skrottet.

Retten finder det herefter ikke godtgjort, at SKAT på grund at noteringen i Motorregistret har frataget A rådigheden over køretøjet og derved eller i øvrigt handlet ansvarspådragende. Den omstændighed, at SKAT ikke af egen drift tog initiativ til at ændre noteringen i Motorregistret ændrer ikke herved.

Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Under hensyn til sagens karakter, omfang og resultat skal A betale sagsomkostninger som nedenfor bestemt til Skatteministeriet. Omkostningsbeløbet dækker Skatteministeriets udgifter til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF