Menu

Lønindtægt - hævninger på bankkonto - direktør og anpartshaver

Dokumentets dato
18 nov 2015
Dato for udgivelse
14 jan 2016 08:26
SKM-nummer
SKM2016.21.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Retten i Lyngby, BS 159-618/2015
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Emneord
Interesseforbundne, bevisbyrde, udlæg, refusion
Resumé

Skatteyderen havde, som ansat direktør og medejer i et ApS, fået overført flere beløb fra selskabets konto til hans private konto. Det var skatteyderens opfattelse, at disse overførsler udgjorde skattefri refusion for afholdte udlæg til selskabets daglige drift, og dermed ikke skulle indregnes i hans skattepligtige indkomst.

Retten fandt det ikke godtgjort, at de indsatte beløb udgjorde refusion for udlæg, navnlig fordi der var et skærpet krav til bevisførelsen i sagen, henset til, at overførslerne var sket mellem interesseforbundne parter, samt at der ikke var fremlagt nogen oplysninger om, at der var sket bogføring af en mellemregningskonto eller forelå skriftlige låneaftaler for beløbene.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 C.A.1.1

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 C.A.3.1.1.1


Parter

A
(advokat Khuram Ahmed)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Mikkel Christopher Hanskov)

Afsagt af byretsdommer

Seerup

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er anlagt den 4. maj 2015, angår en anfægtelse af afgørelse af 2. februar 2015 fra Skatteankenævnet, hvorved skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse af 30. juli 2012. Ved den afgørelse har SKAT forhøjet sagsøgers skattepligtige lønindkomst for 2008, 2009 henholdsvis 2010 med 176.946 kr., 212.050 kr. henholdsvis 59.460 kr. Indkomstforhøjelserne er sket med henvisning til nogle ikke selvangivne pengeoverførsler fra selskabet H1 ApS, som sagsøger ejede 50 % af kapitalen i.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers personlige indkomst for indkomstår 2008, 2009 og 2010 skal nedsættes med følgende beløb:

2008:

176.946 kr.

2009:    

212.050 kr.

2010:

59.460 kr.

Subsidiært at anerkende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 nedsættes med et nærmere beløb efter rettens skøn.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Skatteankenævnet har den 2. februar 2015 truffet følgende afgørelse:

"...

Faktiske oplysninger

Klageren har sammen med en medejer LK drevet selskabet H1 ApS med bygge og entreprisevirksomhed som formål.

Selskabet H1 ApS CVR. nr. ... er stiftet 8. januar 2007 af klageren og medejer LK i forening: Formålet med selskabet er at drive byggefirma og entreprisevirksomhed.

Den 28. september 2010 er selskabet sendt til tvangsopløsning ved Sø- og Handelsrettens skifterets afdeling, idet den seneste årsrapport ikke var indleveret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Selskabet er efterfølgende taget under konkursbehandling efter anmodning fra likvidator den 14. oktober 2010 og er skatteophørt den 15. december 2011. Kurator har i regnskab i henhold til konkurslovens § 43, pr. 25. oktober 2011 bemærket under punktet omstødelseskrav, at det af selskabets bankkontoudtog fremgår, at der i årene 2009 og 2010 er udbetalt minimum 260.000 kr. til et kortnummer, der tilhører den ene af de tidligere direktører LK. Endvidere er det udbetalt 85.000 kr. til klageren. Ifølge kurator synes beløbene ikke at være en del af den til SKAT indberettede lønudbetaling for de to direktører.

SKAT har modtaget kopi af selskabets bankkontoudtog og har ved gennemgang af disse konstateret, at klageren har foretaget hævninger på selskabets bankkonto.

SKAT har oplyst, at de fra F1-Bank i ...1 har fået en meddelelse om kortnumre til bankkontoen, der har tilhørt hver enkelt hovedaktionær i selskabet.

SKAT oplyser videre, at revisor i selskabets regnskab har bemærket, at bogføringslovens bestemmelser ikke er overholdt og at der ikke er overholdt forpligtigelser i forhold til beregning af løn.

SKATs afgørelse

Der er modtaget en kopi af bankkontoudtog for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Selskabet har senest indgivet regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for perioden 1. januar 2008 - 31. december 2008.

Gennemgangen af de modtagne kontoudtog for årene 2008, 2009 og 2010 har givet anledning til, at den til SKAT indberettede løn for årene 2008, 2009 og 2010 ændres.

Ændringen foretages da revisor ved udarbejdelsen af regnskabet for selskabet har bemærket, at bogføringsloven ikke har været overholdt, og at der ikke er overholdt forpligtigelser i forhold til beregning af løn. Det sammenholdt med kurators oplysninger, samt kopi af selskabets kontoudskrifter medfører, at SKAT anser nedenstående posteringer som løn til klageren, som ikke har været indberettet til SKAT.

Ifølge F1-Banks oplysninger har kortnummer Konto-1 tilhørt klageren. De hævninger, der er foretaget med dette kortnummer har SKAT derfor tillagt klagerens løn jævnfør nedenstående opgørelser.

Nedenstående opgørelse er lavet med udgangspunkt i posteringerne på de modtagne kontoudtog for selskabets bankkonto:

Indkomståret 2008

   

Dato

År

Tekst

Hævet beløb

30-12

2008

Bgs A

-15.000 kr.

31-10

2008

Bgs A

-20.000 kr.

09-10

2008

Bgs A

-20.000 kr.

01-10

2008

Bgs A

-20.000 kr.

01-10

2008

Bgs A

-20.000 kr.

17-09

2008

Bgs A

-15.000 kr.

05-09

2008

Bgs A

-10.000 kr.

15-08

2008

Bgs A

-56.000 kr.

04-08

2008

Bgs A

-40.000 kr.

30-06

2008

Bgs A

-50.000 kr.

27-06

2008

Bgs A

-5.000 kr.

06-06

2008

Bgs A

-10.000 kr.

04-06

2008

Bgs A

-10.000 kr.

19-05

2008

Bgs A

-10.000 kr.

27-03

2008

Bgs Løn A

-30.000 kr.

Sum i alt

-331.000 kr.

"Bgs" er betegnelsen for en overførsel mellem 2 bankkonti.

Skatteansættelsen for året 2008 er genoptaget efter skatteforvaltningslovens 26 stk. 5, som udvider de ordinære frister, jfr. skatteforvaltningslovens 26 stk. 1. Det er SKATs opfattelse, at klageren er omfattet af de udvidede frister, idet han som hovedaktionær kan udøve bestemmende indflydelse på juridiske personer og dermed selv skal afgive oplysninger om økonomiske transaktioner mellem klageren og sit selskab, jfr. skattekontrollovens 3B.

Klageren har i forvejen selvangivet lønindtægt fra H1 ApS med 154.054 kr. Den samlede ændring for året bliver derfor 331.000 kr. - 154.054 kr. = 176.946 kr.

Beløbet er skattepligtigt jævnfør statsskatteloven § 4 og medregnes som personlig indkomst, jævnfør personskatteloven § 3 stk. 1.

Der skal i henhold til arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 betales 8 % af beløbet som arbejdsmarkedsbidrag.

Indkomståret 2009

   

Dato

År

Tekst

Hævet beløb

25-11

2009

Bgs A

-10.000 kr.

19-11

2009

Udbetaling

-30.000 kr.

02-11

2009

Udbetaling, kortnr. Konto-1

-13.000 kr.

16-09

2009

Udbetaling, kortnr. Konto-1

-50.000 kr.

11-09

2009

Udbetaling, kortnr. Konto-1

-50.000 kr.

13-08

2009

Udbetaling, kortnr. Konto-1

-12.000 kr.

    

Sum i alt

-355.000 kr.

Udbetalingerne den 19. november 2009 af 30.000 kr. samt udbetalingen den 16 november 2009 af 30.000 kr. er fordelt med henholdsvis 30.000 kr. til klageren og 30.000 kr. til klagerens medejer, da udbetalingerne anses for løn.

Klageren har i forvejen selvangivet lønindtægt fra H1 ApS med 142.950 kr. Den samlede ændring for året bliver derfor 355.000 kr. - 142.950 kr. = 212.050 kr.

Beløbet er skattepligtigt jævnfør statsskatteloven § 4 og medregnes som personlig indkomst, jævnfør personskatteloven § 3 stk. 1.

Der skal i henhold til arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 betales 8 % af beløbet som arbejdsmarkedsbidrag.

Indkomståret 2010

   

Dato

År

Tekst

20-09

2010

Udbetaling, kortnr. Konto-1

-4.000 kr.

31-08

2010

Bgs A

-32.000 kr.

24-08

2010

Bgs A

-8.000 kr.

11-08

2010

Udbetaling, kortnr. Konto-1

-10.000 kr.

26-07

2010

Udbetaling, kortnr. Konto-1

-25.000 kr.

14-07

2010

Bgs A

-14.000 kr.

   

Sum i alt

-178.500 kr.

Klageren har i forvejen selvangivet lønindtægt fra H1 ApS med 119.040 kr. Den samlede ændring for året bliver derfor 178.500 kr. - 119.040 kr. = 59.460 kr.

Beløbet er skattepligtigt jævnfør statsskatteloven § 4 og medregnes som personlig indkomst, jævnfør personskatteloven § 3 stk. 1.

Der skal i henhold til arbejdsmarkedsbidragsloven § 7 betales 8 % af beløbet som arbejdsmarkedsbidrag.

Klagerens opfattelse

Indkomståret 2008

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende året 2008 gøres det helt overordnet gældende, at SKATs ændring af skatteansættelsen er ugyldig, idet ændringen er foretaget efter den i skatteforvaltningslovens 26, stk. 1, nr. 2, nævnte frist. Ændringen skulle være foretaget senest d. 1. august 2011, for at ændringen af indkomståret 2008 skulle være gyldig, jævnfør ordlyden i skatteforvaltningslovens 26, stk. 1, 2. pkt. om at ansættelsen skal foretages senest d. 1. august i det 4. indkomstår. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at suspendere fristen efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, da der ikke er forhold i sagen, som anses at kunne falde ind under bestemmelsen, jævnfør kommentarerne til § 27.

Indkomstårene 2008 - 2010

Det gøres overordnet gældende, at der ikke har været tale om lønudbetalinger til klageren, men udlæg for selskabet.

Det relevante beløb er allerede indberettet til SKAT. En del af beløbene udgør refusion for udlæg, som klageren har foretaget på vegne af selskabet. Klageren har således modtaget en tilbagebetaling fra selskabets bankkonto til sin private bankkonto. Disse overførsler er således ikke lønoverførsler og er derfor indkomsten uvedkommende.

Klageren oplyser videre, at det er ganske almindeligt, at anpartshaver, ansatte mv. foretager køb med egne midler og herefter får beløb refunderet af selskabet.

Klagerens rådgiver har den 22. maj 2014 været til møde med Skatteankenævnet, hvor hun afleverede nogle råbalancer. Det blev aftalt, at der efterfølgende skulle sendes Skatteankenævnet følgende:

-

Redegørelse og dokumentation for at klageren har haft et tilgodehavende i H1 ApS.

-

Beløbsmæssig opgørelse af ovennævnte fordelt på år.

Dette fremgår også af Skatteankestyrelsens brev af 18. juni 2014.

Klagerens repræsentant har efterfølgende sendt en bilagsmappe til Skatteankestyrelsen.

Skatteankenævnets afgørelse

Formalia

SKAT har udsendt et forslag den 28. juni 2012 og en afgørelse den 30. juli 2012.

SKAT skal senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb foretage ansættelsen. Der henvises til skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, 2. pkt.

Året 2008 er ændret indenfor den forlængede frist i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. Heraf fremgår, at fristerne i skatteforvaltningsloven 26, stk. 1, 2. pkt. først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige der er hovedaktionærer m.v. der er omfattet af personkredsen i skattekontrolloven § 3 B.

Vi finder, at SKAT har været berettiget til at ændre ansættelsen for året 2008 i medfør af reglerne om den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, idet transaktionen har været foretaget med klagerens hovedaktionærselskab. Der kan henvises til Højesterets dom af 23. marts 2012, offentliggjort i SKM2012.221.HR.

SKAT kan således alene af den grund foretage en ansættelse for indkomståret 2008, og SKATs afgørelse er derved ikke ugyldig.

Skattepligt af hævninger fra hovedaktionærselskab

Ifølge statsskatteloven § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrolloven §§ 1 og 6B.

Det er konstateret, at klageren har foretaget betydelige hævninger fra selskabet H1 ApS' bankkonto i F1-Bank, og med henvisning til oplysninger fra F1-Bank i ...1 om hvilke kontokortnummer, der har været udstedt til hver enkelt hovedaktionær, er det konstateret, at klageren med kortnummer Konto-1 har foretaget de nævnte hævninger på selskabets bankkonto.

Klageren har oplyst, at der var tale om skattefrie udlæg fra selskabet. Klagerens repræsentant har sendt en bilagsmappe til Skatteankestyrelsen uden en nærmere redegørelse.

Ved brev fra Skatteankestyrelsen af den 25. november 2014 blev der bedt om, at der inden 14 dage skulle sendes følgende fra klagerens repræsentant:

1.

Konkret dokumentation for hver enkelt af de foretagne udlæg og med henvisning til de enkelte bilag.

2.

Der ønskes også en opgørelse af de konkrete udlæg pr. år.

Disse oplysninger er ikke modtaget.

Skatteankenævnet finder på den baggrund ikke, at det er dokumenteret, at der er foretaget hævninger på klagerens konto, som konkret tidsmæssigt og beløbsmæssigt modsvarer hævningerne i selskabet.

Skatteankenævnet bemærker i øvrigt, at der ikke foreligger en skriftlig låneaftale der ved objektive kendsgerninger eller ved beviser af tilstrækkelig vægt kan afgøre, at der var indgået en låneaftale mellem klageren og selskabet H1 ApS. Der kan henvises til Højesterets dom af 11. juni 2008, offentliggjort i SKM2008.611.HR. Der foreligget heller ikke en bogføring af en mellemregningskonto mellem klageren og selskabet.

Skatteankenævnet finder på den baggrund, at klageren ikke har afholdt skattefri udlæg for selskabet, og at de hævede beløb skal anses for lønindkomst for ham.

Skatteankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse.

..."

Sagsøger har fremlagt udgiftsbilag i form af kvitteringer, følgesedler og fakturaer. Nogle af bilagene hidrører fra firmaer, der sælger byggematerialer. Sammentællingen af beløbene i bilagene giver følgende summer:

År

Beløb i alt:

2008:

48.227,36 kr.

2009:    

27.597,11 kr.

2010:

22.159,30 kr.

I alt:

97.983,77 kr.

Forklaring

A har forklaret blandt andet, at han er 40 år gammel. I 2008-2010 var han medejer af H1 ApS. Han ejede halvdelen af kapitalen. Den anden halvdel var ejet af LK. A selv var direktør i H1 ApS.

Dagligdagen kunne være ganske hektisk, da der var meget gang i byggeaktiviteten. Ofte stod de og manglede diverse ting og sager. Det kan være vanskeligt at gardere sig imod. Så måtte man køre stafet og købe det, der manglede. Det kunne man ikke altid planlægge sig ud af. Havde han mulighed for det, gik han i G1, hvor hans andet firma havde konto og dermed fik rabat. I 2009 blev kontoens navn ændret til H1 ApS, da det var blevet for rodet. Betalingerne skete som kontantbetalinger. Det skyldes eventuelt, at kontoen hos G1 var trukket til maksimum. Derfor var han nødt til at betale kontant men med henvisning til kontoen. Kreditten hos G1 var til at begynde med på 50.000 kr. Da kontoen skiftede til H1 ApS, blev det forhøjet til 100.000 kr. H1 havde også konto hos G2. Nogle gange kunne man forhandle nogle rabatter, men eksempelvis ved små køb til få hundrede kroner, købte han uden forudgående forhandling og mod forevisning af sit kontokort. Han har primært overført konto til konto. De kontante betalinger er sket med hans egne penge. Han har altid 4-5.000 kr. i sin pung. Han har ikke villet hæve på H1 ApS' konto. Når der også er kvitteringer vedrørende øl og cigaretter, skyldes det, at H1 ApS på et tidspunkt havde temmelig mange mand gående. Der blev af og til købt morgenmad, øl, vand m.v. Det er meget normalt på en arbejdsplads. De kvitteringer, der ligner privatforbrug er ikke privat. Det er køb bestemt til firmaets ansatte. Hans kompagnon, LK, har også lagt ud for virksomhedens udgifter.

Han fik sine udlæg refunderet af selskab ved at foretage nogle hævninger, når der var penge på kontoen. Han foretog hævninger med dankort og ved konto-til-konto-overførsler. Han har fået lidt løn fra selskabet. Han har ikke levet i sus og dus. Hensynet til lønudbetaling og betaling til kreditorer gik altid forrest. Han har også af egen lomme lagt ud for lønudbetalinger. Hvis der var ansatte, der lige stod og manglede penge, har han forstrakt dem med et forskud, som han selv lagde ud for. Det er sket 3-4 gange. Det var besværligt, da det skulle trækkes fra ved lønudbetalingen fra Dataløn. De udlæg er blevet bogført.

De tre beløb, der indgår i stævningspåstanden, er ikke løn, han har fået. Det er udlæg, der er blevet refunderet af H1. Han forstår dog ikke helt, at der skulle være tale om et så højt beløb. Der mangler vist en anseelig mængde bilag.

Det kort, der var tilknyttet H1 ApS' konto hos F1-Bank, har han kun benyttet til at hæve kontanter i F1-Bank.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøger har afholdt udlæg for H1 ApS, hvilket er dokumenteret ved de fremlagte kvitteringer og den af sagsøger afgivne, troværdige forklaring. De overførsler, der er foretaget fra H1 ApS til sagsøgers egen konto, er således refusion af udlæg. Det har været en helt normal adfærd. Sagsøger har undladt at trække på selskabets konto, fordi han ville være sikker på, at de ansatte kunne få deres løn, før han selv fik noget. Der er derfor ikke tale om lønindkomst, hvorfor disse overførsler ikke skal indgå i sagsøgers beskatningsgrundlag.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøger har en skærpet bevisbyrde for, at de overførte beløb udgør refusion af udlæg. Den af sagsøger afgivne forklaring er ikke egnet til at løfte bevisbyrden. De fremlagte kvitteringer giver til sammen 97.983,77 kr. Der er således end ikke søgt ført dokumentbevis vedrørende de resterende 350.472,23 kr. De fremlagte fakturaer dokumenterer efter deres indhold ikke, at sagsøger har afholdt udgifterne. Den omstændighed, at sagsøger har oplyst, at han har hævet kontanter på H1 ApS' konto, skærper bevisbyrden for, at det er sagsøgers egne kontanter, der er anvendt som betaling. Det er ligeledes et problem i relation til bevisbyrden, at den del af de fremlagte fakturaer er udstedt til H2, hvilket taler imod, at udgiften angår selskabet H1 ApS. En del af de fremlagte udgiftsbilag er følgesedler uden betalingskvittering, ligesom nogle udgiftsbilag angår deposita. Disse bilag dokumenterer ikke, at der endeligt er afholdt en udgift.

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten er enig i den begrundelse, som Skatteankenævnet har givet.

Ved vurderingen af, om den bevisførelse, der har fundet sted i retten, kan føre til en tilsidesættelse af skatteankenævnets afgørelse, har retten lagt vægt på følgende:

De i sagen omhandlede pengeoverførsler er ubestridt foregået mellem interesseforbundne parter, idet sagsøger ejede 50 % af anparterne i H1 ApS. Der påhviler derfor sagsøger en skærpet bevisbyrde for, at pengeoverførslerne er betaling af gæld, der ikke skal medtages i sagsøgers skattepligtige indkomst. Bevisbyrden er yderligere skærpet som følge af oplysningerne om, at der ikke foreligger skriftlig låneaftale eller bogføring af mellemregningskonto mellem sagsøger og H1 ApS.

Der ikke er nogen umiddelbar sammenhæng mellem beløbene i de fremlagte udgiftsbilag og beløbene, som sagsøger har fået overført fra H1 ApS. Udgiftsbilagene indeholder ikke oplysninger, der dokumenterer, at det er sagsøger, der har foretaget de i bilagene omhandlede betalinger.

Retten finder derfor, at den af sagsøger afgivne forklaring for retten samt de fremlagte udgiftsbilag på i alt 97.983,77 kr. ikke dokumenterer, at der har bestået et gældsforhold mellem H1 ApS og sagsøger. Sagsøgers bevisbyrde er derfor ikke løftet, hvorfor sagsøgtes frifindelsespåstand tages til følge.

Ved fastsættelsen af sagsomkostninger har retten lagt vægt på sagens skatteværdi og udfald. Retten har derudover lagt vægt på, at det nødvendige arbejdes omfang har været betydeligt mindre end normalt for sager af denne værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet med 30.000 kr.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF