Menu

Dokumentets dato
24 Nov 2015
Dato for udgivelse
14 Jan 2016 08:09
SKM-nummer
SKM2016.20.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-1631/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Emneord
Formodningsregel, kørselsregnskab, moms, luksusbil, fraskrivelseserklæring
Resumé

Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren havde haft rådighed over fri bil, og derfor var skattepligtig af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Sagsøgeren var eneaktionær og direktør i det selskab, der ejede den omtvistede bil. Bilen havde fast holdt parkeret på sagsøgerens privatadresse, bilen var yderst veludstyret, velegnet til privatbrug og uden særlig erhvervsmæssig indretning.

Retten udtalte, at det under hensyn til sagsøgerens enestemmende stilling i særlig grad påhvilede sagsøgeren at sandsynliggøre, at han hverken havde brugt eller kunnet bruge bilen erhvervsmæssigt.

Sagsøgeren havde ikke løbende ført kørselsregnskab og havde heller ikke på anden måde sandsynliggjort, at bilen alene var blevet anvendt erhvervsmæssigt. Sagsøgeren havde således ikke afkræftet formodningen for, at han havde haft bilen til rådighed for privat brug.

Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 4
Ligningsloven § 16 A, stk. 5

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 C.A.5.14.1.11


Parter

A
(advokat Martin Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Bo Ruby Nilsson)

Afsagt af byretsdommer

Bybjerg Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, skal beskattes af værdien af fri bil - en Range Rover TD V8 Van på gule plader - for indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010 samt 2011.

Sagsøgerens påstand er, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke er skattepligtig af værdi af fri bil for indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010 samt 2011, og at den skattepligtige indkomst nedsættes for de pågældende indkomstår med henholdsvis 160.417 kr., 175.000 kr., 135.000 kr., 138.760 kr., og 138.760 kr.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøgeren har ved stævning modtaget den 15. december 2014 indbragt Landsskatterettens kendelse af 17. september 2014 for retten.

I kendelsen hedder det:

"...

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Din opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

   

2007

Beskatning af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4

197.083 kr.

0 kr.

160.417 kr.

      

2008

Beskatning af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4

215.000 kr.

0 kr.

175.000 kr.

       

Fradrag for afskrivning på bygning fra 2006 jf. afskrivningslovens § 14

0 kr.

34.458 kr.

0 kr.

   

2009

Beskatning af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4

165.000 kr.

0 kr.

135.000 kr.

  

 

 

 

Fradrag for afskrivning på bygning fra 2006 jf. afskrivningslovens § 14

0 kr.

34.458 kr.

0 kr.

   

2010

Beskatning af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4

168.760 kr.

0 kr.

138.760 kr.

  

 

 

 

Fradrag for afskrivning på bygning fra 2006 jf. afskrivningslovens § 14

0 kr.

34.458 kr.

0 kr.

Møde mv.

Der har været afholdt telefonmøde med din repræsentant. Der har endvidere været afholdt retsmøde.

Faktiske oplysninger

Fri bil

Selskabet H1.1 A/S blev stiftet den 27. september 1985. Du ejer, via dit holdingselskab H1 Holding A/S, selskaberne H1.1 A/S og H1.1.1 A/S. Du sidder i direktionen.

Hovedaktiviteten består af produktion af stål.... Selskabets regnskabsår er 1. januar til 31. december. I 2011 har der været 26 ansatte.

Den 14. februar 2012 foretog SKAT en kontrol af selskaberne H1.1 A/S og H1.1.1 A/S på adressen ...1.

Selskabet har i henhold til fakturanummer 1301 af 5. februar 2007 fra G1 købt en brugt Range Rover TDV8, van med stel nr. ..., registreringsnummer ... . Bilen er importeret fra Tyskland.

Bilen er registreret i Danmark 1. gang - den 9. februar 2007. Ved anskaffelsen havde bilen ifølge købsfaktura kørt 7.000 km. Bilen blev registreret 1. gang i Tyskland den 27. oktober 2006. I henhold til Centralregistreret for Motorkøretøjer er bilen indregistreret til godstransport privat/erhverv. Selskabet har ikke fratrukket moms ved købet af bilen.

Bilens totalvægt udgør 3.200 kg. Ejerafgift i 2010 udgjorde 3.740 kr. Bilen havde ved SKATs besigtigelse den 14. februar 2012 kørt 91.000 km og den var ikke forsynet med SKATs klistermærke. Du har til SKAT oplyst, at klistermærket lå i bilen. Der foreligger ikke et kørselsregnskab eller en fraskrivelseserklæring.

I forbindelse med SKATs kontrol af virksomheden oplyste du, at din ægtefælle rent undtagelsesvist havde anvendt selskabets Range Rover til private indkøb.

I forbindelse med afgiftsberigtigelse af køretøj er følgende udstyr oplyst:

-

Letmetal fælge

-

Læderindtræk

-

Fartpilot

-

Metallak

-

Klima (automatisk)

-

El-indstillede sæder

-

El-indstillede sæder med memory

-

Soltag (automatisk)

-

Navigation

-

Xenon-lys

-

Udstyrspakke

Anskaffelsessummen udgjorde 772.560 kr. og er opgjort således:

Købspris

572.680 kr.

Moms

143.170 kr.

Registreringsafgift

56.800 kr.

Pris i alt

772.650 kr.

Du har til SKAT oplyst, at bilen altid er parkeret på din private adresse. Det er yderligere oplyst, at du ejer en Land Rover Freeland med hvide plader, en lastbil af mærket Volvo FM9, der anvendes til kørsel med heste/hestevogn, en autocamper af mærket Mercedes Benz Hymer og en campingvogn af mærket Kabe Royal 780.

Der er i sagen fremlagt billeder af bilen.

Afskrivning

...

SKATs afgørelse

Fri bil

Det er SKATs opfattelse, at den omhandlede varebil af mærket Range Rover, reg.nr. ..., kan anses som alternativ til en privat bil, da der er tale om en luksuspræget varebil uden særlig indretning i varerummet eller i førerkabinen. Bilen er besigtiget ved møde på selskabets adresse den 14. februar 2012 og den fremstod ren og velholdt.

Det er SKATs opfattelse, at du har fri bil til rådighed. Værdi af fri bil til rådighed er skattepligtig jævnfør ligningsloven § 16, stk. 4.

Du er hovedaktionær, og det påhviler derfor dig at afkræfte den formodning, der er for, at bilen har stået til rådighed for privat kørsel, jf. Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 215 af 13. juni 1997, TfS 1997,584.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at moms ved anskaffelse af varebilen ikke er fratrukket og at bilen har været indregistreret til godstransport privat/erhverv siden bilens indregistrering i Danmark den 9. februar 2007, samt at bilen er parkeret på din private adresse ...2.

Selskabet har ved at lade bilen indregistrere til blandet anvendelse tilkendegivet, at varebilen må anvendes til privat kørsel. Henset hertil og til at bilen uden for normal arbejdstid er parkeret på din private adresse og til, at der ikke er ført kørselsregnskab, kan du efter de foreliggende oplysninger ikke anses for at have løftet bevisbyrden for, at varebilen ikke har været til rådighed for privat kørsel.

Endvidere er der ved afgørelsen lagt vægt på, at du ved møde med selskabet den 14. februar 2012 oplyste, at varebilen undtagelsesvis er anvendt til privat kørsel af din ægtefælle i forbindelse med selskabets anvendelse af din private personbil.

Da der ikke foreligger oplysninger om varebilens nyvognspris har SKAT skønnet nyvognsprisen til 1.000.000 kr. Ved skønnet er der lagt vægt på bilens mærke, model, bilens alder, samt udstyr oplyst i forbindelse med afgiftsberigtigelse af køretøj ved import fra Tyskland.

2007

25 % af 300.000 kr.

75.000 kr.

20 % af 700.000 kr.

140.000 kr.

215.000 kr.

   

11/12 af 175.000 kr.

197.083 kr.

   

2008

25 % af 300.000 kr.

75.000 kr.

20 % af 700.000 kr.

140.000 kr.

215.000 kr.

   

2009 (anskaffelsessum nedsat med 25 %)

25 % af 300.000 kr.

75.000 kr.

20 % af 450.000 kr.

90.000 kr.

I alt

165.000 kr.

   

2010 (anskaffelsessum nedsat med 25 %)

25 % af 300.000 kr.

75.000 kr.

20 % af 450.000 kr.

90.000 kr.

Ejerafgift

3.760 kr.

I alt

168.760 kr.

Afskrivning

...

Formalitet

...

Din repræsentants opfattelse

Fri bil

Din repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke skal ske beskatning af fri bil, da bilen kun er anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. gjort gældende, at der er tale om en Range Rover TD8V Van. Bilen blev registreret første gang i Tyskland den 27. oktober 2006. Du købte bilen som brugt, og den blev indregistreret i Danmark den 9. februar 2007. Bilen havde kørt 7.000 km på købstidspunktet. Bilens købspris udgjorde 572.680 kr., hvortil kom moms og dansk registreringsafgift, hvilket medførte en samlet anskaffelsespris på 772.650 kr.

SKAT har skønsmæssigt ansat bilens nyvognspris i Danmark den 27. oktober 2006 til et beløb på 1.000.000. kr. Denne værdiansættelse er du ikke enig i. Din repræsentant har indhentet priser fra G2 A/S (Jaguar/Landrover). Her blev der oplyst en nyvognsprisen til 695.000 kr., men der er tilsyneladende divergens om model/udstyr. På Bilpriser.dk har din repræsentant fundet en bil af fuldstændig samme model, der ligeledes er indregistreret i oktober 2006. Her oplyses nyvognsprisen til 730.000 kr. Det er oplyst, at ekstraudstyr og lignende er normalt for en model Vogue.

Du har i adskillige år haft fri bil (gulpladebiler) stillet til rådighed af H1.1 A/S til brug for erhvervsmæssig kørsel. Selskabet producerer stålkonstruktioner, ... osv. til store virksomheder/anlæg i såvel Danmark som udlandet. Selskabet har en årlig omsætning på 25 - 35 mio. kr.

Bilens totalvægt udgør 3.200 kilo. Der er ikke fratrukket moms ved køb af bilen, og den er indregistreret til privat/erhvervsmæssig anvendelse, dog er det hvide klistermærke ikke påsat bilen. Du har i mange år fejlagtigt anvendt samme fremgangsmåde med hensyn til selskabets bil. SKAT har tidligere været på kontrolbesøg (hvor også bil har været drøftet) og har ikke fundet anledning til at kræve hverken kørselsregnskab eller fraskrivelseserklæring, hvorfor disse ting desværre ikke forefindes.

Bilen holder parkeret på den private bopæl, men det gør flere af selskabets øvrige biler mv. også, da der er bedre plads end på naboejendommen, hvor virksomheden ligger.

Det forhold, at der ikke er af løftet moms på bilen og betalt tillægsafgift for privat anvendelse er heller ikke ensbetydende med, at der skal ske beskatning af fri bil, se eksempelvis Landsskatterettens kendelse at 31. januar 2012, j.nr. 11-01209, hvor Landsskatteretten efter en konkret vurdering og på baggrund af oplysningerne om omfanget af erhvervsmæssig kørsel mv. fandt, at der ikke skulle ske beskatning af fri bil.

Bilen har fra købet den 9. februar 2007 til 14. februar 2012 kørt 84.000 km, hvilket svarer til knap 17.000 km om året. Som anført oven for, er der ikke ført kørselsregnskab, men du har et omfattende erhvervsmæssigt kørselsbehov, og der er udelukkende kørt erhvervsmæssigt i bilen.

Det er ikke muligt at rekonstruere et kørselsregnskab for bilen. Du har en omfattende erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med forhandlingerne med kunderne. Selskabets projekter er konstruktioner, hvor ordrestørrelsen typisk varierer fra 1.000.000 kr. - 6.000.000 kr. Fra det tidspunkt, hvor der bliver indbudt til forhandling og til ordren underskrives, afholdes adskillige møder med ordregiver, ingeniører mv. omkring konstruktionernes gennemførelse og planlægning. Eksempelvis havde selskabet en ordre til ..., hvor der skulle tages højde for vind- og vejrforhold samt temperatursvingninger, som vi slet ikke kender i Danmark. Alt dette medfører en betydelig kørselsaktivitet i såvel Danmark som i udlandet. Normalt møder du op i kundens virksomhed for at undersøge de nærmere omstændigheder for stålkonstruktioner mv., ligesom diverse forhandlinger med virksomheden ofte sker på virksomhedens adresse. Herudover deltager du ikke sjældent i selve montagearbejdet og fører tilsyn hermed. Eksempler på meget store montager i udlandet, hvor du har deltaget, kan nævnes to montager i Sverige i 2007 og igen to i 2008. I 2009 deltog du i en montage i Norge. Endvidere har der i den omhandlede periode været meget store montager i Danmark (...3, ...4, ...5, ...6, ...7, ...8, ...9, ...10 mv.). Herudover er der selvfølgelig adskillige andre montager af mere almindeligt omfang, men som også medfører en del kørsel for dig.

Bilen har som anført kørt i gennemsnit knap 17.000 km om året. Henset til ovenstående om meget store montager såvel i udlandet som rundt i det meste af Danmark, og herudover de almindelige montager, er det din repræsentants opfattelse, at det er sandsynliggjort, at dine arbejdsopgaver har medført et samlet erhvervsmæssigt kørselsbehov, der svarer til bilens kørte kilometer i alt.

Der er ingen (privat kørsel) mellem hjem og arbejde, da den private bopæl og virksomheden er naboejendomme. Det forhold, at din bil er parkeret på den private bopæl, er ikke ensbetydende med, at der skal ske beskatning af fri bil, når der udelukkende køres til skiftende arbejdssteder, se eksempelvis Landsskatterettens kendelse af 28. oktober 2011, j.nr. 10-0220, hvor der ikke skete beskatning af en ikke-specialindrettet bil, der dagligt stod på den private bopæl. Tilsvarende i Landsskatterettens kendelse af 27. januar 2012, j.nr. 11-03769.

Du og din ægtefælle har også selv en bil (Land Rover Freeland), der i samme periode har kørt cirka 70.000 km. Du kører i weekenderne ofte til hestesport, hvor du er aktiv udøver. Til denne kørsel anvendes en privatejet lastbil. Herudover har du og din ægtefælle en autocamper.

Du oplyste ved mødet med SKAT, at din ægtefælle måske undtagelsesvist havde anvendt bilen i forbindelse med indkøb, hvis H1.1 A/S havde lånt hendes bil, når der skulle køres erhvervsmæssigt til en opgave, hvor der var mere end to personer, der skulle med. Dette er imidlertid aldrig sket.

Afskrivning

...

Landsskatterettens afgørelse

Fri bil

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra 1. januar 2002 ændret. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum (lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002. jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002).

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, II, A. Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse.

Firmabiler registreret til og med den 2. juni 1998, er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt momsen af anskaffelsessummen helt eller delvis er fratrukket på firmabilen efter momslovens § 37, stk. 1, og § 41, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

Det lægges til grund, at dit selskab, H1.1 A/S ejede den omhandlede bil, Range Rover TD8V Van, og at den var indregistreret til blandet og erhvervsmæssig brug. Der blev ligeledes betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilen, og momsen af bilen har ikke været fratrukket i selskabet.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at det påhviler dig at sandsynliggøre, at den omhandlede Range Rover TD8V Van, ikke var stillet til rådighed for dig og ikke anvendt til privat kørsel. Det kan ikke tillægges vægt, at du ejede andre køretøjer i privatregi.

Da den omhandlede bil var registreret til blandet og erhvervsmæssig brug, og der ikke er fremlagt materiale, der godtgør, at du ikke har benyttet bilen privat, er det Landsskatterettens opfattelse, at du som hovedaktionær skal beskattes af værdien af fri bil efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

For så vidt angår opgørelsen af bilens anskaffelsessum er det Landsskatterettens opfattelse, at anskaffelsessummen på bilen skal opgøres til 800.000 kr. Der er ved skønnet henset til bilens mærke, model og udstyr. Endvidere skal der henses til, at den er indregistreret første gang den 27. oktober 2006 og indregistreret i Danmark den 9. februar 2007, og at den havde kørt 7.000 km ved indregistreringen i Danmark.

Beskatning af værdien af fri bil kan herefter opgøres således:

2007

25 % af 300.000 kr.

75.000 kr.

20 % af 500.000 kr.

100.000 kr.

175.000 kr.

   

11/12 af 175.000 kr.

160.417 kr.

   

2008

25 % af 300.000 kr.

75.000 kr.

20 % af 500.000 kr.

100.000 kr.

I alt

175.000 kr.

   

2009 (anskaffelsessum nedsat med 25 %)

25 % af 300.000 kr.

75.000 kr.

20 % af 300.000 kr.

60.000 kr.

I alt

135.000 kr.

   

2010 (anskaffelsessum nedsat med 25 %)

25 % af 300.000 kr.

75.000 kr.

20 % af 300.000 kr.

60.000 kr.

Ejerafgift

3.760 kr.

I alt

138.760 kr.

..."

Vedrørende indkomståret 2011 har Landsskatteretten på samme grundlag og med samme begrundelse som for de øvrige år bestemt, at sagsøgeren skal beskattes af fri bil med 138.760 kr.

Af de fremlagte fotos fremgår det, at Range Roveren er parkeret i garage side om side med sagsøgerens privatbil.

Af de personlige skatteoplysninger fremgår det, at Range Roveren pr. 5. juli 2012 er tilgået sagsøgeren som privatbil.

Der er fremlagt skatteopgørelser for de omhandlede år for såvel H1.1 A/S som for H1.1.1 A/S. Heraf fremgår det, at begge virksomheder på årsbasis har haft en omsætning på adskillige millioner kroner hvert af de omhandlede år.

Der er afgivet følgende forklaringer

A har forklaret, at de forskellige selskaber hænger sammen. De har 2 selskaber af historiske grunde. Han startede som selvstændig i 1967. I 1985 startede han aktieselskabet. I 1989 købte han ...delen til, hvor der laves større konstruktioner. Derfor stiftede de et nyt selskab, H1.1.1. De laver stål til byggerier, og monterer i ind- og udland. H1.1.1 er et ingeniør- og salgsselskab. H1.1 har i dag al produktionen. De bruger biler i forbindelse med byggemøder, eller når de skal besigtige før handel indgås. De har lige lavet en aftale i Norge. De kørte derop. De holdt flere byggemøder i Norge. De har haft en Range Rover i firmaet siden midten af 1980'erne. De har også haft møde i Schweiz og de er oftest kørende. Han er dårligt gående, og derfor tager han hellere sin bil. I Norge ved vintertid er det også rart at have en 4-hjulstrækker. De har en mandskabsbil, lastbiler og en kranbil. Det er enten sagsøger eller CA, der står for tilbudsgivning, eller begge, der kører i bilen. De har ingen særlige procedurer. Somme tider har CA og ingeniøren kørt til byggemøder i bilen. De har en skurvogn, som bilen kan trække, samt en trailer. Mandskabsbilen bruges mest af montørerne. Den omhandlede bil er en alsidig bil til mange formål i firmaerne.

Fabrikken ligger lige op ad den ejendom, han bebor. Der er ca. 50 meter imellem. De skulle have bygget en ny garage, men det blev ikke til noget, fordi omsætningen faldt, fordi han i 2010 faldt og kom til skade. En kompagnon kunne ikke udfylde rollen. Han var med 2007-2010 og trådte så ud, eller rettere, han blev gået.

Sidste år var han 50 gange i Norge med lastbilen, fordi han havde varer med. Sagsøger havde Range Roveren til ...11 og CA lastbilen, derfra fortsatte de i lastbilen.

Sagsøgers private kørselsbehov er, at han kører til stævner med heste, og der bruger han Volvo lastbilen og før den en Scania lastbil. På ferieture kører de i autocamperen. Der udover har han ikke privat kørselsbehov. Hans privatbehov er minimalt.

Hans private bil har læderovertræk, automatgear og forskelligt udstyr. De 2 biler, privatbilen og Range Roveren, er udstyrsmæssigt stort set ens. Han har haft en Range Rover på gule plader siden midt-firserne. Han undrer sig, for SKAT har tidligere været på besøg og set alt uden at sige noget.

Han har ikke kørt privat i bilen. Når de har været afsted 3 i firmabilen, har Range Roveren stået hjemme. Konen har aldrig brugt den, det troede han bare, da han talte med SKAT. Konen passer telefonen i firmaerne. Hun arbejder kun hjemmefra. Han har aldrig set hende køre i bilen.

I sommeren 2012 skiftede han bilen om i sit eget navn og får så kørepenge for sin kørsel i Range Roveren. Kørepengene svarer stort set til det, som bilen har kørt, det vil sige det er alt sammen i firmaet.

Range Roveren blev først registreret som blandet efter vejledning fra revisoren. Det har været en stor jungle. Han har ikke selv fulgt med i reglerne, men ved at de er blevet ændret mange gange. Måske kunne han have sat et ekstra sæde i bilen. Han førte ingen kørebog, når han kørte alle kilometer erhvervsmæssigt i bilen. Det gjorde han heller ikke i de andre biler.

BA har forklaret, at hun altid har arbejdet hjemmefra i firmaet, særlig med telefonpasning. Hun har lejlighedsvis taget den private Land Rover, men hun har aldrig kørt i Range Roveren. Hun har altid været forberedt på, at CA skulle have bilen. To børn bor tæt på og kan bistå, hvis der er brug for bistand til indkøb.

CA har forklaret, at han er svigersøn til A. Han er ansat i sagsøgers firmaer. Han står for salg, projektstyring og indkøb. Range Roveren er blandt andet brugt af vidnet, når han skulle til byggemøder eller lignende. Han har haft kørt sammen med A eller alene eller sammen med en anden medarbejder. De har blandt andet været til byggemøder i Norge. Bilen giver mest fleksibilitet. Han ejer selv 2 biler og en motorcykel. Han bor lige på den anden side af virksomheden. Selskabet ejer ingen bil, der kan erstatte Range Roveren. A's privatbil har lædersæder, soltag, klimaanlæg mv. Han har ikke set A eller BA køre privat i bilen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med påstandsdokument af 12. oktober 2015, hvori er gjort gældende bl.a., at:

"...

sagsøger ikke skal beskattes af fri bil for de pågældende indkomstår, idet sagsøger ikke har anvendt bilen til privat kørsel.

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen. Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil.

Hvor et selskab stiller en bil til rådighed for en ansat hovedaktionær og bilen står parkeret foran den ansattes bopæl uden for normal arbejdstid, er der efter praksis en formodning for, at bilen står til rådighed for hovedaktionæren. Der er dog alene tale om en formodningsregel, som efter praksis konkret kan afkræftes. Således kan en skatteyder afkræfte formodningsreglen, hvis skatteyderen kan dokumentere eller sandsynliggøre, at bilen alene har været anvendt erhvervsmæssigt. Dette gælder også selv om der hverken er ført kørselsregnskab eller udarbejdet en fraskrivelseserklæring.

Dette støttes af praksis på området, hvortil der for det første henvises til Vestre Landsrets dom offentliggjort i SKM2002.270.VLR. Uanset bilen holdt parkeret ved skatteyderens bopæl, når den ikke var i brug, og uanset at der ikke var fremlagt et kørselsregnskab, ej heller et efterfølgende udarbejdet kørselsregnskab, så fandt Landsretten, at skatteyderen ikke skulle beskattes af værdi af fri bil.

Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom af 5. september 2002, offentliggjort i TfS 2002.950 Ø. Sagen angik en skatteyder, der var ansat i et selskab, der drev tømrervirksomhed. Skatteyderen var søn af hovedanpartshaveren. Skatteyderen havde i sit arbejde anvendt en kassevogn, der tilhørte selskabet. Vognen havde oprindeligt været parkeret på selskabets adresse efter arbejdstids ophør, men senere valgte man at lade vognen stå ud for skatteyderens bopæl uden for arbejdstiden. Skatteyderen førte ikke kørebog. Landsskatteretten tiltrådte, at skatteyderen blev beskattet af fri bil. Sagen blev af skatteyderen indbragt for Landsretten, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle. I forlængelse heraf valgte Skatteministeriet at offentliggøre forliget fra sagen ved Landsretten samt at redegøre for sagens nærmere omstændigheder. Af SKM2002.612.DEP fremgår følgende:

"...

Ministeriet fandt ikke, at det var muligt at godtgøre, at bilen i øvrigt var brugt privat, bl.a. fordi skatteyderens private kørselsbehov måtte antages at være blevet opfyldt gennem anvendelse af samleverens bil.

På den baggrund tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle i sagen.

..."

I sagen havde skatteyderen som nævnt ikke ført kørselsregnskab, men kunne i stedet dokumentere, at det private kørselsbehov blev opfyldt ved kørsel i samleverens bil. Når Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle, ses Skatteministeriet at være enige i, at det ikke er af afgørende betydning, om der er ført kørselsregnskab.

Til yderligere støtte for at det ifølge praksis ikke er et definitivt krav, at der føres en kørebog for at afkræfte, at en bil ikke har stået til rådighed for privat anvendelse, henvises tillige til Østre Landsrets dom af 28. januar 2004, offentliggjort i SKM2004.85.ØLR. Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt en direktør og hovedanpartshaver havde fået stillet en varevogn til rådighed af selskabet. Direktøren havde egen bil. Der var fremlagt et efterfølgende udarbejdet og estimeret kørsels-regnskab. Det estimerede kørselsregnskab, der var underbygget ved bilagsmateriale, redegjorde for 30.815 ud af 32.275 kørte kilometer.

Eftersom hovedanpartshaveren var i besiddelse af en privat bil, lagde Landsretten således til grund, at han ikke skulle beskattes af værdi af fri bil. Dette uanset, at der først efterfølgende blev udarbejdet et kørselsregnskab for den erhvervsmæssige kørsel.

Der kan endvidere henvises til Vestre Landsrets tilkendegivelse af 2. februar 2006, offentliggjort i TfS 2006.380, hvor en skatteyder havde indskudt en bil i sin virksomhed under virksomhedsordningen. Bopælen havde samme adresse som virksomheden, og bilen var uden for arbejdstiden parkeret ud for bopælen. Af tilkendegivelsen fremgår, at Landsretten bl.a. lagde til grund, at varebilen ikke blev anvendt privat, og at en anden bil, en knallert og cykel dækkede skatteyderens og ægtefællens transportbehov, samt at varebilen derfor ikke havde været benyttet til privat kørsel.

Herudover kan der henvises til Østre Landsrets dom af 2. december 2005, offentliggjort i SKM2005.503.ØLR, der omhandlede en hovedanpartshaver og direktør i et selskab, der drev en institution for adfærdsvanskelige voksne. Selskabet ejede 3 biler, hvoraf skatteyderen havde selvangivet værdi af fri bil for en af bilerne. Alle tre biler stod parkeret ved bopælen, der også var selskabets adresse, og der var ikke ført kørebog.

Desuden henvises til en kendelse fra Landsskatteretten af den 10. december 2010, SKM2009.806.LSR. I sagen var skatteyderen ansat hos en byggevirksomhed og havde i den forbindelse en bil på gule plader stillet til rådighed. Bilen var ikke specialindrettet. Der var ikke fremlagt noget kørselsregnskab.

Der henvises herudover til TfS 2010.423, hvor Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle. Sagen vedrørte en skatteyder, der som hovedaktionær i et aktieselskab arbejdede med salg af elektromedicinske behandlingsapparater. I den forbindelse havde selskabet købt en Chevrolet Chevy 2000, som var en bus med plads til 10 personer. Chevrolet'en blev brugt som showroom, indtil selskabet solgte rettighederne til behandlingsapparaterne. Herefter blev den brugt til transport af gæster til et pensionat, som selskabet ejede. Da pensionatet senere blev solgt, blev Chevrolet'en sat til salg: Retten henviste i sin kendelse til, at der var en naturlig begrundelse for, hvorfor Chevrolet'en i perioder havde været parkeret ved privatadressen for skatteyderen. Ligeledes lagde dommeren vægt på, at den begrænsede kørsel udelukkende havde været i salgshensigt direkte eller indirekte. Dommeren fandt det altså sandsynliggjort, at Chevrolet'en ikke havde stået til rådighed for privat benyttelse for skatteyderen, og lagde således ikke vægt på, at køretøjet havde været parkeret på skatteyderens privatadresse, samt at der ikke var ført nogen kørebog for de kørte kilometer.

Videre henvises til en kendelse afsagt af Landsskatteretten den 15. oktober 2010, j.nr. 09-02699, som angik en skatteyder, der drev en større virksomhed, som beskæftigede sig med udførelse af større gulventrepriser i alle former for erhvervsbyggerier. Skatteyderens selskab ejede en Volvo V70 på hvide plader, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Bilen kørte ca. 100.000 km om året. Skatteyderen stod selv for alt salg, projektledelse og kontakt til leverandører. Skatteyderen kørte dagligt rundt i landet og besøgte de 8 - 10 arbejdspladser, som selskabets montører løbende arbejdede på. Der var udarbejdet en fraskrivelseserklæring - men der er ikke udarbejdet nogen form for kørebog. Skatteyderens selskab ejer derudover en Volvo V70 på gule plader, som anvendes delvist erhvervsmæssigt og delvist privat. Skatteyderen betaler skat af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, i forhold til denne bil. Derudover ejer skatteyderen privat seks biler. SKAT var i sagen af den opfattelse, at skatteyderen skulle beskattes af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Landsskatteretten var ikke enig med SKAT heri, idet Landsskatteretten gav skatteyderen fuldt medhold i, at der ikke var grundlag for beskatning af værdi af fri bil. Som begrundelse anfører Landsskatteretten følgende i sine præmisser:

"...

Under henvisning til, at klageren har haft et meget stort kørselsbehov, idet han i de pågældende år har kørt 100.000 km i den omhandlede firmabil, der er indrettet som kontor, og at han i forvejen er blevet beskattet af værdi af fri bil for en firmabil på gule nummerplader, hvortil kommer, at han ejer seks private biler, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at opretholde den påklagede ansættelse. Der er herved udover det anførte også lagt vægt på, at bilen ikke på noget tidspunkt er observeret anvendt privat.

..."

Hertil henvises til en ikke offentliggjort kendelse afsagt af Landsskatteretten den 5. december 2012, j.nr. 12-0189410. Sagen omhandlede en hovedaktionær, der som firmabil havde fået stillet en Mercedes Benz G 400 på hvide plader til sin rådighed. Bilen stod efter normal arbejdstid parkeret ved hovedaktionærens private bopæl, som også var selskabets adresse. Den primære aktivitet i selskabet bestod i udvikling af forretningskoncepter, og hovedaktionæren havde sit hovedvirke for selskabet inden for dette forretningsområde. Af Landsskatterettens kendelse fremgår det, at selskabet stod registreret for to biler, en af mærket Land Rover Defender, der er en varebil registreret til blandet privat/erhvervsmæssig anvendelse, og en af mærket Mercedes Benz G 400 - der er en personbil indregistreret til privat personkørsel. Derudover ejede hovedaktionæren privat en bil af mærket Land Rover Discovery, der er oplyst til at have kørt 15.000 km årligt. Hovedaktionæren oplyste under sagen, at bilen af mærket Land Rover Defender kun blev anvendt erhvervsmæssigt, primært i landbrugsdriften i et søsterselskab. Personbilen af mærket Mercedes Benz G 400 blev anvendt til hovedaktionærens kørsel for selskabet.

Ifølge Landsskatterettens kendelse fremgår det af SKATs materiale, at hovedaktionæren har oplyst under sagens behandling ved SKAT, at bilen også i visse situationer blev anvendt til privat kørsel. Dette blev dog senere benægtet af klagerens repræsentant ved Landsskatteretten. Der forelå ikke nogen erklæring om hvorvidt hovedanpartshaveren havde afskrevet sig retten til at anvende bilen privat, ligesom der heller ikke var ført nogen kørebog.

Landsskatteretten nåede efter en konkret vurdering frem til, at der ikke var grundlag for at beskatte hovedaktionæren af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Med hensyn til spørgsmålet om rådighed skal der foretages en konkret vurdering. Det er i praksis statueret, at der ikke var tale om rådighed, selv om der var tale om hvidpladebiler, hvor man egentlig skulle stille endnu større krav. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 5. marts 2014 i sagen 12-0255635, hvor 3. afsnit i afsnittet "Landsskatterettens afgørelse" kan overføres til nærværende sag.

Det forhold, at der ikke er afløftet moms på bilen og betalt tillægsafgift for privat anvendelse er ikke ensbetydende med, at der skal ske beskatning af fri bil, jfr. f eks. Landsskatterettens kendelse af 31. januar 2012, j.nr. 11-01209. Sagen angik den ene af to hovedanpartshavere i selskabet ApS, der drev to restauranter. Klageren var blevet stoppet i selskabets bil (en Toyota Rav 4) i en kontrolaktion foretaget af SKAT i samarbejde med politiet. Bilen var leaset fra den 1. august 2006 og indregistreret som godstransport privat / erhverv. Det var oplyst, at bilen efter arbejdstids ophør holdt ved virksomhedens adresse. Bilen indeholder ingen særlig indretning og var ikke påført reklamer. Ved kontrolaktionen var bilens varerum tomt, hvilket SKAT dokumenterede ved foto. Klageren var iført jakkesæt, og oplyste at han anvendte bilen erhvervsmæssigt og i perioder til kørsel mellem hjem og selskabets restauranter. For Landsskatteretten blev det oplyst, at han havde været hjemme for at hente nogle menuforslag, som han havde glemt. Den 14. august 2006 havde klageren fraskrevet sig retten til at benytte "firmaets bil" til privat kørsel, da det ville blive alt for dyrt. SKAT havde gennemgået bilens tankninger fra 2007 til 2009, samt en del af 2010. Der var i alt tanket cirka 4.500 liter benzin. Cirka halvdelen (2.267 liter) af tankningerne var, sket ca. 4 km fra klagerens bopæl på vejen til en af arbejdspladserne. Klageren rådede privat over en SAAB Sport Sedan, indregistreret 1. gang den 9. marts 2004. I klagerens ejertid havde bilen kørt ca. 59.000 km, svarende til 1.300 km om måneden eller cirka 45 km om dagen. Efter en konkret vurdering og på baggrund af klagerens forklaring for Landsskatteretten ansås det for godtgjort, at klageren udelukkende havde anvendt bilen erhvervsmæssigt. Der blev ved afgørelsen lagt særlig vægt på, at ansættelsen alene hvilede på en enkelt observation i 2010, hvor der var tvivl om, hvorvidt bilen på standsningstidspunktet blev anvendt privat eller erhvervsmæssigt, ligesom antal kørte kilometer i bilen ikke tilsagde, at bilen blev anvendt privat. Der blev endvidere lagt vægt på, at klageren havde underskrevet en fraskrivelseserklæring tilbage i 2006 vedrørende benyttelsen af bilen til privat kørsel, samt at klageren drev restauranterne i kompagniskab med en anden, som da i givet fald ville have været med til at afholde klagerens private udgifter, såfremt klageren havde anvendt bilen til privat kørsel. På denne baggrund skulle klageren ikke beskattes af fri bil.

Det forhold, at selskabets bil er parkeret på den private bopæl, er ikke ensbetydende med, at der skal ske beskatning af fri bil, når der udelukkende køres til skiftende arbejdssteder, jf. eksempelvis Landsskatterettens kendelse af 28. oktober 2011, j.nr. 10-0220, hvor der ikke skete beskatning af en ikke-specialindrettet bil, der dagligt stod på den private bopæl. Tilsvarende i Landsskatterettens kendelse af 27. januar 2012, j.nr. 11-03769.

I Landsskatterettens kendelse af 19. marts 2014, j.nr. 13-0020706 havde en hovedaktionærs selskab erhvervet en Toyota Landcruiser. Varebilen var indregistreret til privat og erhvervsmæssig anvendelse. Der var betalt privatbenyttelsesafgift i henhold til vægtafgiftslovens § 2. Der var ikke ført kørebog, men der forelå en "bilførerinstruks" og selskabet havde lagerplads ved klagerens bopæl. Virksomheden havde ca. 25 ansatte. Der blev af Landsskatteretten statueret, at der ikke var skattepligt.

Som anført gøres det gældende, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, og at sagsøger derfor ikke skal rådighedsbeskattes af Range Roveren.

Range Roveren er alene anvendt til erhvervsmæssig kørsel, hvilket i første række underbygges af, at selskabet ikke i øvrigt ejer en bil, der er anvendelig til at befordre sig til salgsmøder, byggemøder og lignende, hvilke møder er af central betydning for en ordreproducerende virksomhed af nærværende art. F.eks. er det ikke sjældent, at der på et større projekt holdes byggemøde hver uge. Dette gælder, uanset om det er i Danmark eller i udlandet.

Udover behovet for at have en bil, der kan trække og tåle den fysiske belastning, som arbejdsopgaverne kan kræve, er det samtidig nødvendigt at have en præsentabel bil, hvilket skal ses i lyset af den størrelse af opgaver, som selskaber byder på og løser. Fra det tidspunkt, hvor der bliver indbudt til forhandling, og til ordren underskrives, afholdes adskillige møder med ordregiver, ingeniører mv. omkring konstruktionernes gennemførelse og planlægning. Arbejdsopgaverne udføres også uden for landets grænser, hvilket afstedkommer mange erhvervsmæssigt kørte kilometer. Som nævnt under faktum, har selskabet, herunder sagsøger, bl.a. deltaget i store montager i Sverige og Norge. Herudover har selskabet udført store montager i Danmark, herunder på ...3, ...4, ...5, ...6, ...7, ...8, ...9, ...10 mv., ligesom der er udført adskillige andre montager af mere almindeligt omfang, men som også indebærer en del kørsel for sagsøger.

At der har været et væsentligt kørselsbehov i selskaberne underbygges af bilag 17-21. Dels fremgår det af bilagene, at der er udstedt fakturaer til virksomheder i bl.a. Norge, Schweiz, Sverige og mange steder i Danmark, og dels fremgår det af fakturaerne, at der er tale om store beløb, hvilket dokumenterer, at der har været en hel del arbejde de pågældende steder, og som kræver et stort kørselsbehov.

Range Roveren anvendes af flere medarbejdere i virksomheden, herunder af sælgeren, ingeniøren og sagsøger, når der er behov for at køre i bil til andet end det arbejde, der har med den egentlige produktion at gøre. Sagsøger har ingen særlig fortrinsret til at køre i bilen. Bilen anvendes af de medarbejdere, der har et arbejdsmæssigt behov for at køre i bilen, hvilket behov der ofte er. Det er dog oftest sagsøger, sælgeren eller ingeniøren, der anvender bilen.

Herudover anvendes Range Roveren til at køre med skurvogne og trailere på over 2.500 kg. Selskabet råder kun over en anden bil, mindre lastbil, der ligeledes kan køre med skurvogne og større trailere. Range Roveren er således af fundamental betydning for selskabets virksomhed, både som en præsentabel bil og som en bil, der anvendes i forbindelse med produktionen, f eks. kørsel med tunge stålkonstruktioner. Af bilag 3 fremgår det, at Range Roveren ved første registreringssyn den 9. februar 2007 havde en kilometerstand på 5.000 km, at den ved første periodiske syn den 19. januar 2011 havde en kilometerstand på 73.000 km, og at den ved anden periodiske syn den 2. marts 2013 havde en kilometerstand på 106.000 km.

Privat ejer sagsøger en luksusbil i form af en Land Rover Freeland med lædersæder, automatgear, soltag, klima mv., der i den pågældende periode har kørt ca. 50.000 km. Af bilag 22 fremgår det, at sagsøger har erhvervet bilen fra ny den 19. maj 2004. Af bilag 4 fremgår det, at bilens kilometerstand den 13. maj 2008 udgjorde 28.000 km, at bilens kilometerstand den 19. maj 2010 udgjorde 47.000 km, og at bilens kilometerstand den 22. maj 2012 udgjorde 73.000 km.

I weekenderne kører sagsøger ofte til hestesport, hvor han er aktiv udøver. Til denne kørsel anvendes den privatejede lastbil. Herudover ejer han en autocamper, der indimellem anvendes i ferieperioder. Sagsøger får således fuldt ud dækket sit private kørselsbehov af de privatejede biler.

Herudover skal det nævnes, at der ikke foreligger en situation, hvor SKAT har observeret, at sagsøger har anvendt Range Roveren til privat kørsel.

Selskabets virksomhed og sagsøgers private bopæl er naboejendomme, hvorfor sagsøger ikke kører privat i bilen mellem hjem og arbejdsplads.

At der ikke er afløftet moms, og der er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, indikerer ikke i nærværende tilfælde, at bilen anvendes til privat kørsel, men derimod at sagsøger ikke har haft det nødvendige kendskab til, at selskabet med fordel kunne have afløftet moms og registreret bilen som en udelukkende erhvervsmæssigt anvendt bil.

Sagsøger har på et møde med SKAT oplyst, at hustruen måske undtagelsesvist havde anvendt bilen i forbindelse med indkøb, hvis H1.1 A/S havde lånt hendes bil, når der skulle køres erhvervsmæssigt til en opgave, hvor der var mere end to personer, der skulle med. For det første har hustruen efterfølgende oplyst, at hun ikke har anvendt Range Roveren, og for det andet er udtalelsen uden bevismæssig betydning henset til sagens samlede forhold i øvrigt.

Under henvisning til at rådighedsbeskatningen kan undgås, såfremt det konkret dokumenteres eller sandsynliggøres, at bilen ikke har været anvendt privat, gøres det - med afsæt i det konkrete erhvervsmæssige kørselsbehov, øvrige private biler mv. - gældende, at sagsøger har sandsynliggjort, at det erhvervsmæssige kørselsbehov har medført et samlet kørselsbehov, der svarer til bilens kørte kilometer, og at sagsøger derfor ikke skal beskattes af fri bil for indkomstårene 2007, 2008, 2009, 2010 og 2011.

..."

Sagsøgte har procederet i det væsentlige i overensstemmelse med påstandsdokument af 12. oktober 2015, hvori er gjort gældende bl.a., at:

"...

A har haft fri bil stillet til rådighed for hans private benyttelse i perioden 9. februar 2007 - 31. december 2011, hvorfor han skal beskattes af værdien heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

H1.1 A/S har betalt tillæg for privat anvendelse af firmabilen, idet firmabilen er registreret til blandet privat/erhvervsmæssig benyttelse, jf. bilag 1, side 2, og stævningen, side 2, og derfor er betingelserne i ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. pkt., ikke opfyldt. Dermed finder udgangspunktet i ligningslovens § 16, stk. 4, 1-9, pkt., samt de hertil knyttede formodningsregler anvendelse i denne sag.

Den skattepligtige værdi af fri bil fastsættes i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, og det er efter denne bestemmelse selve "rådigheden" over firmabilen, der beskattes, og således ikke alene værdien af den faktisk foretagne private kørsel.

Formodning for rådighed over fri bil

Der foreligger adskillige forhold, der hver især skaber en formodning for, at A har haft Range Roveren til rådighed til privat benyttelse.

For det første har H1.1 A/S ikke fradraget moms af firmabilens købesum, og ved at registrere firmabilen til blandet privat/erhvervsmæssig benyttelse og betale tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven har selskabet tilkendegivet, at firmabilen anvendes privat. Disse forhold skaber en formodning for, at firmabilen har stået til rådighed for A's private benyttelse, jf. f.eks. SKM2015.31.ØLR og SKM2012.597.ØLR. De ovennævnte forhold taler i øvrigt klart imod A's udokumenterede oplysning om, at køretøjet alene er erhvervet med henblik på erhvervsmæssig drift (stævningen, s. 4). Formodningen for, at firmabilen har stået til rådighed for privat benyttelse bestyrkes - for det andet - af, at Range Roveren har stået parkeret i A's private garage ved hans bopæl, jf. f.eks. SKM2009.239.HR. For det tredje er Range Roveren velegnet til privat kørsel, idet der er tale om en dyr luksusbil uden særlig erhvervsmæssig indretning, hvilket også styrker formodning for, at Range Roveren har stået til A's private afbenyttelse, jf. f.eks. SKM2015.31.ØLR. Hertil kommer for det fjerde, at der i tilfælde, hvor en hovedaktionær har råderet over en firmabil, gælder en formodningsregel om, at bilen ikke kun er til rådighed for erhvervsmæssig kørsel, men tillige for privat kørsel, jf. Skatteministerens svar på spørgsmål nr. 215 af 13. juni 1997 (TfS 1997,584 SKM), SKATs juridiske vejledning 2015-1, pkt. C.A.5.14.1.11, under overskriften "Skærpet formodningsregel for hovedaktionærer mv.", og f.eks. SKM2005.138.HR og UfR 2000.329 H.

A er via holdingselskabet H1 Holding A/S eneaktionær og direktør i selskabet H1.1 A/S, og det påhviler derfor A at føre bevis for, at firmabilen ikke stod til rådighed for hans private benyttelse.

Alle disse forhold taler altså hver for sig og til sammen for, at Range Roveren stod til rådighed for A's private benyttelse, og det påhviler herefter ham at afkræfte denne formodning.

Formodningen er ikke afkræftet

A har ikke afkræftet formodningen for, at han har haft rådighed over Range Roveren til privat benyttelse.

Det, som A konkret skal dokumentere, er, at firmabilen aldrig er blevet anvendt til privat benyttelse. Efter retspraksis kan et sådant konkret bevis i realiteten alene føres ved udarbejdelse af et kørselsregnskab, jf. SKM2009.239.HR og SKM2005.138.HR. A har imidlertid oplyst (stævningen, s. 2), at han ikke løbende har ført kørselsregnskab, og at det ikke er muligt, at rekonstruere et sådan.

Det bestrides som udokumenteret, at SKAT ved tidligere kontrolbesøg skulle have drøftet A's rådighed over køretøjet, og i den forbindelse skulle have undladt at stille krav om kørselsregnskaber mv.

For at kunne løfte bevisbyrden for, at A som eneaktionær ikke har haft bilen til rådighed for privat anvendelse, kræves det i øvrigt, at der foreligger en skriftlig aftale om, at firmabilen ikke må benyttes privat, jf. forarbejderne til ligningslovens § 16, stk. 4, i LFB 1992-1992.1.286, og TfS 1998,326 Ø. En sådan aftale foreligger ikke.

At A havde andre biler til rådighed afkræfter ikke formodningen, jf. f.eks. SKM2009.239.HR. Uanset, at A har haft en Land Rover Freeland på hvide plader til privat benyttelse, afkræfter dette således ikke formodningen om, at A har haft Range Roveren til fri rådighed.

A har ikke ved sine oplysninger (stævningen, s. 3-4 og 16-17) om den erhvervsmæssige anvendelse Range Roveren afkræftet formodningen for, at bilen har stået til rådighed for hans private benyttelse. Det forhold, at bilen er blevet anvendt erhvervsmæssigt, udelukker ikke, at bilen har stået til rådighed til privat benyttelsen.

A har altså ikke godtgjort, at han eller hans ægtefælle aldrig har kunnet anvende bilen til privat benyttelse. Derimod har A i forbindelse med SKATs kontrolbesøg den 14. februar 2012 (bilag A, s. 1) oplyst, at hans ægtefælle har anvendt Range Roveren til f.eks. private indkøb, når A anvendte familiens bil i firmamæssige sammenhæng. A anførte i den forbindelse også, at den private benyttelse af Range Roveren måtte "gå lige op" med det forhold, at firmaet havde anvendt hans privatejede bil, uden at A modtog godtgørelse herfor. En sådan "udligningsregel" findes imidlertid ikke i ligningsloven.

Nu fragår A sin oprindelige forklaring om ægtefællens anvendelse af bilen, men hans ændrede forklaring kan ikke tillægges bevismæssig betydning, jf. f.eks. UfR 1998.898 H.

Sammenfatning

På baggrund af det ovenfor anførte, har A ikke afkræftet formodningen for, at firmabilen har stået til rådighed for hans private benyttelse i de omhandlede indkomståret, og bevisbyrden er således ikke løftet. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om, at A skal beskattes af værdien af fri bil med kr. 160.417,- for 2007, kr. 175.000,- for 2008, kr. 135.000,- for 2009, kr. 138.760,- for 2010 og kr. 138.760,- for 2011, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Parterne er enige om lovgrundlaget og om, at sagsøgeren efter de i sagen foreliggende omstændigheder har bevisbyrden for, at Range Roveren ikke i de omhandlede år har været stillet til sagsøgerens rådighed og ikke brugt til privat kørsel.

Sagsøgeren har i den omhandlede periode været selskabsejer, direktør og daglig leder i sine firmaer. Der var ganske vist i en periode været en kompagnon, men denne måtte efter sagsøgerens bestemmelse fratræde, så retten må lægge til grund, at sagsøgeren i alt væsentligt i den nævnte periode har haft enerådigheden over Range Roveren. Under hensyn sagsøgerens enebestemmende stilling påhviler det i særlig grad sagsøgeren at sandsynliggøre, at han ikke har brugt eller kunnet bruge Range Roveren til privat kørsel.

Det fremgår, at der tale om en yderst veludstyret bil, der er velegnet til privat brug og uden særlig indretning, der kunne indikere erhvervsmæssigt brug. Bilen har fast været parkeret på sagsøgerens bopæl side om side med sagsøgerens almindelige privatbil. Sagsøgeren har ikke i de omhandlede år ført kørselsregnskab eller anden form for regnskab, der kan godtgøre, at bilen kun har været brugt erhvervsmæssigt, og han har ej heller udfærdiget skriftlig erklæring om, at bilen ikke måtte benyttes privat.

Efter en samlet bedømmelse af de således foreliggende omstændigheder, og idet bemærkes, at forklaringer af sagsøgeren og dennes nærmeste familie ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at afkræfte den som følge af det ovenfor anførte foreliggende formodning om, at sagsøgeren har haft bilen til rådighed til privat brug, tager retten sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

Sagens omkostninger skal sagsøgeren betale til sagsøgte med 30.000 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage til sagsøgte betale sagens omkostninger med 30.000 kr.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF