Menu

Klagebehandling - Skatteankenævnet - personlig fremmøde

Dokumentets dato
09 okt 2015
Dato for udgivelse
22 dec 2015 11:41
SKM-nummer
SKM2015.801.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
Københavns Byret, BS 42B-2698/2014
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Emneord
Klage, begrundelse, mundtlig udtalelse, afvisning, hjemvisning
Resumé

Sagen, der blev deldomsforhandlet efter retsplejelovens § 253, vedrørte, om Skatteankestyrelsen havde været berettiget til at afvise sagsøgerens klagesag som følge af, at klagen var ubegrundet.

Retten udtalte, at det efter sagens forløb måtte lægges til grund, at Skatteankenævnet i forbindelse med sagsbehandlingen, uanset sagsøgerens fristoverskridelser, dels tilkendegav, at nævnets forslag til afgørelse forudsatte, at der ikke fremkom nye relevante oplysninger, og at nævnet dels vidste og accepterede, at sagsøgeren, inden en endelig afgørelse blev truffet, ønskede at gøre brug af sin ret til at udtale sig mundtligt over for skatteankenævnet, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 36, stk. 6. 

Under hensyn til sagsforløbet, samt det forhold, at et konkret møde den 19. juni 2013 blev aflyst ved sagsøgerens fremmøde, fandt retten, at Skatteankestyrelsen ikke burde have truffet afgørelse om afvisning, før sagsøgeren havde fået mulighed for at udtale sig personligt, jf. den gældende skatteforvaltningslovs § 35 e. Retten hjemviste derfor sagen til Skatteankestyrelsen. Retten fandt ikke, som ellers påstået af sagsøgeren, grundlag for at fastslå, at sagen skulle realitetsbehandles. Retten udtalte, at stillingtagen hertil må bero på vurderingen af, om sagsøgerens klage, på grundlag af de fremlagte bilag og den supplerende mundtlige redegørelse, er begrundet.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 35 e

Henvisning

Den juridiske vejledning 2015-2 A.A.10.2.3.2

Den juridiske vejledning 2015-2 A.A.7.4.5


Parter

A
(advokat Jørgen G. Jacobsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Steffen Juhl Carlsen)

Afsagt af byretsdommer

Pernille Kjærulff

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er deldomsforhandlet efter retsplejelovens § 253 drejer sig om, hvorvidt Skatteankestyrelsens afvisning af A's klagesag, skal stadfæstes, om der skal ske hjemvisning eller om sagen skal fremmes til realitetsbehandling.

Påstande

A har påstået, at Skatteministeriet skal anerkende, at Skatteankestyrelsen skal realitetsbehandle hans klage af den 14. november 2011, og at sagen skal hjemvises til realitetsbehandling.

Endvidere har han påstået, at sagsøgte, Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at indkomsten for A nedsættes med samlet kr. 1.491.123,00 for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, således

at indkomsten for 2007 nedsættes med

 316.931 kr.

at indkomsten for 2008 nedsættes med

 811.956 kr.

at indkomsten for 2009 nedsættes med     

   362.236 kr.

   1.491.123 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse over for 1. led i A's påstand, og principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Skatteministeriet har præciseret emnerne for deldomsforhandlingen i påstandsdokumentet:

"...

Under deldomsforhandlingen vil retten først skulle tage stilling til, hvorvidt der skal ske hjemvisning i overensstemmelse med første led i A's påstand.

Såfremt retten giver A medhold i hjemvisningspåstanden, slutter sagen her.

Hvis der ikke skal ske hjemvisning, går retten videre til at tage stilling til, hvorvidt andet led i A's påstand - om realitetsbehandling ved domstolene - skal afvises.

Finder retten, at Skatteministeriets afvisningspåstand skal tages til følge, slutter sagen her.

Hvis Skatteministeriets afvisningspåstand ikke tages til følge, skal andet led i A's påstand fremmes til realitetsbehandling på en senere berammet hovedforhandling.

..."

Sagens oplysninger

Skatteankestyrelsen traf den 10. marts 2014 følgende afgørelse:

"...

Skatteankestyrelsens afgørelse

Klagen afvises,

Skatteankestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af klagen modtaget den 16. november 2011, at den er foreløbig. Din repræsentant har samtidig meddelt, at endelig klage med nærmere begrundelse vil blive indsendt.

En klage skal angive, på hvilke punkter afgørelsen anses for urigtig, og hvorfor afgørelsen anses for urigtig. Opfylder klagen ikke disse betingelser, kan vi give klageren en frist til at udbedre manglen.

Hvis vi ikke inden fristens udløb har modtaget en klage, der opfylder betingelserne, afvises klagen.

Reglerne fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3 og 7.

Den foreløbige klage opfylder ikke betingelserne i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3 og 7. Skatteankenævnet har derfor ved brev af 14. juni 2012 bedt dig om senest samtidig med påbegyndelse af endelig sagsbehandling, at indsende en endelig klage, der opfylder betingelserne.

Det fremgår videre af dette brev, at sagen vil blive behandlet ud fra de foreliggende oplysninger, dvs. på grundlag af klagen den 14. november 2011, såfremt der ikke modtages yderligere materiale inden nævnet påbegynder sagsbehandlingen.

Den 5. december 2012 er du blevet anmodet om at begrunde den indsendte klage.

Din repræsentant har senest ved brev af 30. januar 2013 anmodet om yderligere henstand med indsendelse af materiale. Der vedlægges erklæring fra speciallæge i psykiatri, om at du (A) sandsynligvis, i løbet af 1-2 måneder vil være i stand til at afslutte forberedelserne til en i byretten verserende konkurssag.

Vi konstaterer, at du i løbet af 15 måneder, siden indsendelse af foreløbig klage til ankenævnet fortsat ikke havde indsendt en begrundet klage til nævnet.

Vi afviser på dette grundlag at behandle sagen, idet den indsendte klage ikke opfylder betingelserne i den dagældende skatteforvaltningslov 36, stk. 2 om begrundelsespligt.

Der lægges særlig vægt på, at foreløbig klage er indgået den 14. november 2011, og på trods af anmodning om indsendelse af en begrundet klage, er dette ikke sket.

Nævnet har alene modtaget dine kommentarer til SKATs afgørelse efter, at nævnet har udsendt forslag til afgørelse.

Der lægges endvidere vægt på, at nævnet ved brev af 5. december 2012 forgæves har anmodet dig om at indsende en begrundet redegørelse.

Vi henviser også til SKM2003.161.HR, hvor klagebehandling afvises, da klagen ikke er begrundet.

Vi bemærker afslutningsvist, at det nu fremsendte materiale i form af udokumenterede kommentarer til SKATs foretagne ændringer, ikke kan føre til andet resultat.

..."

Ved afgørelse af 16. september 2011 ændrede SKAT A's skattepligtige indkomst således:

2007

Yderligere løn fra H1.1 A/S

601.370 kr.

Fri bil fra H1.1 A/S

186.605 kr.

2008

Yderligere løn fra H1.1 A/S      

1.077.132 kr.

Fri bil fra H1.1 A/S

203.570 kr.

2009

Yderligere løn fra H1.1 A/S

493.383 kr.

Fri bil fra H1.1 A/S

203.570 kr.

Af afgørelsen fremgår bl.a.:

...

"...

Du har som direktør og som aktionær via H1 Ltd i H1.1 (H1.1 A/S) fået stillet adskillige kreditkort til rådighed, og H1.1 A/S betaler hver måned den samlede regning vedr. kreditkortene.

Selskabet H1.1 A/S har i årene betalt udgifter for dig, såsom:

Private rejser inkl. deltagelse af datteren

Smykker

Tøj, herre, dame og ungdom

Restaurationsbesøg

Fritidsinteresser (ride udstyr, sprogskole)

Kontant hævninger i bla. bankautomater, ingen underliggende bilag for brug af pengene.

Udgifter uden bilag.

En del af disse udgifter er posteret på din mellemregningskonto og det må antages at mellemregningskontoen må kunne anses for at have fungeret som en løn konto.

Du har været direktør/aktionær samt en aktiv arbejdskraft i selskabet.

Din løn fra selskabet har i årene udgjort ca. 15.500 pr. måned:

2007

 185.681 kr.

2008

 185.283 kr.

2009

 188.528 kr.

Selskabets hovedaktivitet er rådgivning, kompetence udvikling og måling af forhandling i førende danske og internationale virksomheder og organisationer. Kompetencegrundlaget og den unikke viden, hviler på 16 bogudgivelser skrevet af selskabets direktør siden 1999.

Din formue udgør kr. - 610.285, jf. de indberettede oplysninger til SKAT for 2010. Det må derfor antages at du ikke er i stand til at tilbage betale de private udgifter selskabet har betalt for dig.

Din husstand består af en samleverske og en datter født i 1995. Husstanden bor indtil 1.3.2008 til leje i en lejlighed på 295 kvm på ...1 og efterfølgende bor I til leje i en lejlighed på 424 kvm på ...2 i ...3.

..."

Det fremgår af afgørelsen, at A fik fremsendt forslag til ændring af skatteansættelser for 2007 til 2009 med indsigelsesfrist den 23. maj 2011. Fristen blev på anmodning udsat først til den 15. juni 2011 og senere til den 1. september 2011.

Den 31. august 2001 [2011.red.SKAT] anmodede A's advokat om yderligere fristforlængelse, hvilket ikke blev meddelt. Dog refereres advokatens indsigelser af 7. september 2011 i punktform for så vidt punktet "Yderligere løn". Afgørelsen er i øvrigt lang og detaljeret og omhandler enkeltposteringer. Indledningsvis er det helt overordnet om ikke godkendte driftsomkostninger anført:

Vedrørende restaurationsbesøg,

at der ikke er er noteret deltager eller anledning til afholdte udgifter på bilagene.

Vedrørende kontante hævninger

at der ikke kan gives fradrag efter Statsskattelovens § 6 i selskabet hvori du er direktør med betydelig indflydelse, når der ikke foreligger original bilag. Enhver registrering skal være dokumenteret af et grundbilag. Samtidig må det ud fra teksten på kontoudtogene for kreditkortene antages at det er private udgifter.

Vedrørende rejser, smykker og tøj

I henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 2, kan vi ikke acceptere køb af ride udstyr, ferie med familie, smykker, tøj mv. som en erhvervsmæssig udgift.

Vedrørende udgifter via mellemregning som ej er betalt med kreditkort

Der er løbende foretaget private hævninger. Det må anses at der ikke er indgået en låneaftale mellem dig og selskabet. Hævningerne må anses at være skattepligtig yderligere løn fra selskabet. I følge kontospecifikationen for mellemregningen er teksten til hævningerne udover betaling af kreditkort følgende: Hævet check, overførsel, valuta.

SKAT anser ikke, at ovennævnte udgifter, hvad enten de er ført via mellemregningen eller udgift i selskabets drift, har været afholdt i H1.1 A/S for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten, vi betragter beløbene for at være yderligere løn til dig som direktør med bestemmende og væsentlig indflydelse samt som aktionær via H1 Ltd.

Den 14. november 2011 indleverede A en foreløbig klage over forhøjelsen af skatteansættelsen, til Skatteankenævnet.

Det fremgår bl.a. heraf:

"...

SKAT har meddelt aktindsigt i de bilag, som vedrører sagen, idet jeg må forudsætte, at det er alle bilagene.

...

Min klient har gennemgået bilagene og vil særskilt fremkomme med en kommentar til hvert enkelt bilag.

...

I første omgang må jeg indgive klagen på denne måde idet jeg vedlægger afgørelsen og meddeler, at klagen vedrører samtlige de indkomstår, som indkomstforhøjelsen vedrører idet synspunktet altså vil være, at der ikke i tilstrækkelig udstrækning er taget højde for at hvert enkelt bilag har en driftsmæssig tilknytning til min klients tidligere og nu konkursramte selskab.

Jeg beder Dem i første omgang kvittere for nærværende klages indgivelse, hvorfor jeg vil komme tilbage med et supplement til samme.

..."

Den 22. november 2011 sendte Skatteankenævnet en bekræftelse vedrørende modtagelse af klagen. Af brevet fremgår bl.a.:

"...

Vi forventer, at nævnet behandler sagen inden udgangen af november måned 2012.

..."

Den 14. juni 2012 bekræftede Skatteankenævnet igen at have modtaget klagen. Det fremgår bl.a. af brevet:

"...

I relation til ovenstående skal det bemærkes, at en klage til nævnet skal være begrundet jfr. Skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, hvorfor det også må forudsættes, at det fremgår af klagen, hvilke ændringer der klages over og, hvorfor man er uenig i de foretagne reguleringer, herunder at relevant materiale/bilag er vedlagt klagen.

...

Såfremt der ikke modtages yderligere materiale inden nævnet påbegynder sagsbehandlingen, vil sagen derfor alene vil blive behandlet ud fra de nu foreliggende oplysninger, dvs. på baggrund af klagen af 14. november 2011.

Såfremt det ønskes at yderligere oplysninger/materiale medtages ved nævnets vurdering, skal man derfor opfordre til, at et sådant materiale fremsendes hurtigst muligt.

Det bemærkes i den forbindelse, at alt materiale af betydning for sagens principielt burde have været indsendt i forbindelse med indgivelsen af klagen og, at det derfor også må anses for klagerens eget ansvar at alt materialet foreligger senest på det tidspunkt, hvor klagebehandlingen påbegyndes.

..."

Den 5. december 2012 skrev Skatteankenævnet til A et brev med overskriften "Vi har brug for flere oplysninger fra dig". Af brevet fremgår bl.a.:

"...

Nævnet har senest i brev af 14. juni anmodet dig om at indsende en begrundet klage.

Nævnet ser fortsat ikke at der er fremkommet konkret begrundelse for den indsendte klage.

Du skal sende oplysningerne til sekretariatet inden 27. december 2012.

Hvis vi ikke får oplysningerne, bliver din klage behandlet ud fra de oplysninger, der allerede er i sagen.

Der kan ikke forventes yderligere udsættelse.

..."

Den 21. december 2012 anmodede A's advokat om udsættelse for indsendelse af begrundet klage:

"...

Forholdet er det, som flere gange er understreget overfor Skatteankenævnet, at min klient sporadisk har kommenteret samtlige bilag og har lavet en lang liste med sine kommentarer.

Jeg har imidlertid bedt ham om at supplere disse kommentarer.

Da min klient er ramt af depression efter konkursen, har det været vanskeligt at kommunikere med ham, dels da han netop er fraværende grundet sygdommen, og dels da han har svært ved at efterkomme de "instrukser", jeg måtte give ham.

Jeg ville derfor være taknemmelig for, at jeg kunne få yderligere en måned på hans kommentarer, idet han heller ikke direkte har modtaget brevet på adressen ...4, hvilken adresse jeg heller ikke er bekendt med.

..."

Den 24. januar 2013 sendte A's advokat lægeudtalelse af 22. januar 2013 fra speciallæge i psykiatri VP og anmodede om en yderligere frist, idet han bemærkede, at det var "ganske vanskeligt at få sagen tilstrækkeligt oplyst på et rimeligt forvaltningsretligt grundlag, når min klient opererer for nedsat kraft." Af lægeerklæringen fremgår bl.a.:

"...

Lægeudtalelse

Vedr. ... A ... .

At anvende som beskrivelse af klientens tilstand og manglende evne til at afslutte forberedelse til en i Byretten verserende konkurssag.

A er patient hos undertegnede i min egenskab af praktiserende speciallæge i psykiatri under Regionen, efter henvisning fra egen læge.

A's psykiske tilstand er i øjeblikket særdeles ustabil, er præget af emotionelle udsving og vanskeligheder ved at koncentrere sig og huske.

Er i intensiv behandling og følges tæt.

Det vil være umuligt for A som patient at skulle gennemføre sine afsluttende forberedelser pr. 070213, vil givetvis ikke være i stand til på en fornuftig afklare sine forhold.

Er i behandling og følger denne, der er vis fremgang således at klienten sandsynligvis, i løbet af 2-3 måneder vil være i stand til at gennemføre sin forberedelse.

..."

Skatteankenævnet udsendte forslag til afgørelse den 21. februar 2013, hvor det blev foreslået, at klagen skulle afvises, fordi der ikke var indsendt en begrundet klage.

Det fremgår bl.a. heraf:

"...

Skatteankenævnet har behandlet din klage over SKATs afgørelse for 2007, 2008 og 2009.

Nævnet foreslår at afvise at behandle sagen.

...

Grundlaget for nævnets foreløbige vurdering står i sagsfremstillingen, som vi har vedlagt. Begrundelsen for forslaget står i sagsfremstillingens punkt. 6.

Du har mulighed for at sende dine skriftlige kommentarer til sagsfremstillingen og til forslagets afgørelse. Hvis du ønsker det, skal vi have modtaget dem senest den 14. marts 2013.

Du har også mulighed for at forklare sagen mundtligt for nævnet på et møde.

..."

Den vedlagte sagsfremstilling omhandler

1.   

Sagens emne,

2.

Fakta,

3.

SKATs begrundelse,

4.

Klagers opfattelse,

5.

Regler, teori og praksis.

Under punkt 5 er gengivet Skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, og teori og praksis vedrørende denne bestemmelse. Under punkt 6. "Skatteankenævnets forslag til afgørelse" fremgår bl.a.:

"...

Ud fra de oplysninger, der fremgår af de foregående afsnit, skal nævnet foreslå, at sagen afgøres som anført nedenfor. Forslaget skal forstås, som den afgørelse, der vil blive truffet, såfremt der ikke fremkommer nye relevante oplysninger.

..."

A's repræsentant advokat skrev ved brev af 5. marts 2013:

"...

Tak for det seneste.

Min klient har været stærkt plaget af sygdom, dels i familien, dels hos sig selv.

Jeg har dog på nuværende tidspunkt bedt ham om at præcisere den liste, han har lavet til mig for sin gennemgang af bilagene, men jeg tvivler på, at han kan nå det inden den 14. marts 2013.

Jeg har også en række gange forespurgt om en reel frist, og senest fremsendt specialudtalelse fra VP.

Jeg skal derfor anmode om, at fristen sættes til længere ud i fremtiden.

..."

Den 12. marts 2013 skrev Skatteankenævnet herefter til A's advokat under overskriften

"...

Indbydelse til møde med skatteankenævnet,

Du har bedt om et møde med skatteankenævnet. Nævnet indbyder dig derfor til et møde onsdag, den 8. maj 2013, kl. 17.40.

..."

Den 14. marts oplyste advokaten, at A ikke kunne møde på den foreslåede dato men fra starten af juni og ca. 20 dage frem. Ved brev af 18. marts 2013 blev A tilbudt at møde hos Skatteankenævnet den 19. juni 2013.

A's advokat sendte den 23. maj 2013 et brev til Skatteankenævnet, hvoraf bl.a. fremgår:

"...

Vedlagt fremsendes udarbejdede kommentarer til så vidt muligt hver enkelt post, som min klient ikke er enig i.

Som det fremgår, er der kr. 1.491.123,00, som ikke kan henføres til min klient, men som kan henføres til det nu konkursramte selskabs drift som en relevant og driftsrelateret driftsomkostning.

...

Selskabet er som bekendt gået konkurs og selskabets bilag forefindes enten ikke eller forefindes i det materiale SKAT kom i besiddelse af, og endelig kan det forefindes hos en kurator.

Det er naturligvis ønskeligt, at hver enkelt post ville kunne underbygges med rekvisitionsbilag eller tilbud/aftaler/ordrebekræftelser på forholdet, men da min klient var direktør for selskabet og i øvrigt udgjorde den kompetence, som i sin helhed kunne "sælges", så har han naturligvis en ganske stor indsigt i hvert enkelt bilags driftsrelation.

Derfor foreslås det med de bemærkninger, som de underliggende bilag ved gennemgang af 2007, 2008, og 2009 afspejler, at hver enkelt post gennemgås mundtlig under mødet med henblik på en kort redegørelse for posten, og for postens relevans for driften af selskabet.

..."

Det er oplyst, at A og hans advokat mødte den 19. juni 2013, men at de fik at vide, at mødet måtte aflyses, fordi Skatteankenævnets medlemmer ved en fejl ikke havde fået tilsendt A's materiale.

Den 19. august 2013 fremsendte Skatteankenævnet endnu et forslag til afgørelse. Det blev igen foreslået, at klagen skulle afvises. Skatteankenævnet gav A frist til den 9. september 2013 på at komme med skriftlige kommentarer til sagsfremstillingen. Endvidere fremgik

"...

Du har bedt om et møde med nævnet, hvis du ikke får medhold i din klage. Mindst 15 dage før mødet sender vi dig en indbydelse.

..."

Den 27. august 2013 skrev A's advokat bl.a. til skatteankenævnet:

"...

Umiddelbart vil jeg meddele allerede nu, at jeg kommer med kommentarer til Nævnets forslag om, at sagen afvises.

...

Der er i det hele taget ikke sket meget fra Skatteankenævnets side i relation til den indgivne klage, andet end, at der op mod jul 2012 fremkom et brev om, at nu skulle bemærkningerne være der senest ultimo 2012 for at kunne blive behandlet.

I den forbindelse blev der afgivet bemærkninger om, at min klient grundet private forhold og grundet hele den erhvervsmæssige situation, havde fået et psykisk nedbrud.

...

Der er efter min opfattelse omfattende indsigelse mod SKATs afgørelse, nemlig at bilagene punkt for punkt er blevet kommenteret med en bemærkning om, at det enkelte bilag enten havde eller ikke havde driftsmæssig relevans.

Af den grund kan det undre min klient, at Nævnets forslag er afvisning og at klagers opfattelse er?

..."

Skatteankenævnet skrev den 13. september 2013:

"...

Du har ved brev fra din repræsentant, advokat JJ, fremkommet med bemærkninger til nævnets forslag til sagsfremstilling.

Nævnet foreslår, at sagen afvises med henvisning til skatteforvaltningslovens § 36, stk. 2, hvoraf det fremgår, at en klage skal være skriftlig og at den skal være begrundet.

Endvidere er det en betingelse, at klagen indsendes til nævnet senest 3 måneder efter modtagelse af den afgørelse, som der klages over.

I nærværende sag, har nævnet ved brev af 14. juni 2012 anført, at

"...

såfremt der ikke modtages yderligere materiale inden nævnet påbegynder sagsbehandlingen, vil sagen derfor alene blive behandlet ud fra de nu foreliggende oplysninger

..."

Nævnet har ved påbegyndelse af sagsbehandlingen anmodet om en konkret begrundelse for klagen over SKATs ændring af indkomstansættelsen. Det sker den 5. december 2013 [2012.red.SKAT].

På dette grundlag udsender SKAT forslag til nævnets afgørelse ud den 21. februar 2013.

Da nævnet ved en beklagelig fejl ikke har modtaget kommentarer fra advokat JJ til nævnets forslag i forbindelse med møde i nævnet den 8. maj 2013 [2012?.red.SKAT] udarbejdes nyt forslag til afgørelse, som nævnet på møde den 14. august 2013 [2012?.red.SKAT] vedtager at udsende.

Du har, som det fremgår af nævnets forslag til afgørelse, mulighed for et personligt møde med nævnet.

..."

Skatteankenævnet tilbød tillige i brevet fire datoer til fremmøde.

Inden fristen for bemærkninger til de tilbudte datoer, oplyste A's advokat ved brev af 26. september 2013, at A ikke kunne møde de foreslåede datoer på grund af udlandsophold. Han anmodede om nye datoer og kritiserede Skatteankenævnets indstilling til afvisning, samt processen omkring behandlingen i foråret 2013.

Skatteankenævnet svarede ved brev af 2. oktober 2013. I brevet gjorde Skatteankenævnet opmærksom på, at A med virkning fra 1. januar 2014 ikke længere vil kunne klage til Landsskatteretten over nævnets afgørelse, men kun til domstolene. Det blev videre oplyst:

"...

Hvis du vil have nævnets afgørelse behandlet af Landsskatteretten, skal du derfor være opmærksom på at klagen skal være modtaget af Landsskatteretten senest den 31. december 2013. Du kan dog først klage til Landsskatteretten, når nævnet har behandlet dine eventuelle bemærkninger, og der foreligger en endelig afgørelse fra nævnet.

Du anmodes inden den 22. oktober 2013, at tilkendegive om du på dette, grundlag fortsat ønsker personligt møde med nævnet i 2014.

..."

Den 27. oktober 2013 mailede A's advokat til Skatteankenævnet:

"...

Min klient giver som sagt i en række breve gerne møde i Nævnets behandling.

..."

Den 28. oktober 2013 mailede Skatteankenævnet til advokaten:

"...

Da klageinstansen som tidligere nævnt er under omstrukturering, er der ikke pt. fastsat datoer for møde med nævnet i 2014.

Når datoerne er fastsat, vil jeg vende tilbage.

..."

Den 1. januar 2014 begyndte Skatteankestyrelsens virke, hvorefter Skatteankestyrelsen vil fungere som nyt sekretariat for alle de administrative klageinstanser på området. Sagen overgik derfor til Skatteankestyrelsen.

Den 10. marts 2014 fremsendte Skatteankestyrelsen sin afgørelse i sagen, hvorefter klagen blev afvist.

Forklaring

Der er afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at han ledede virksomheden H1.1, som er en international kursusvirksomhed. Han skrev bøger, rejste verden rundt, holdt foredrag og præsenterede bøger. Der kunne være opgaver med kommerciel forhandling for G1, G2 etc. Selskabet havde stor succes. I årene op til konkursen blev de udnævnt til gazellevirksomhed i G3. Fra 1999 voksede virksomheden fra kun at have ham som medarbejder til, at der var 20 medarbejdere i 2009, hvor finanskrisen kom. Konsulentbranchen bliver typisk hurtigt ramt, når virksomhedernes økonomi bliver dårligere. Telefonerne holdt op med at ringe i sommeren 2009. Han fik ikke afskediget medarbejderne, som han burde. De løb tør for penge og måtte indgive konkursbegæring. De gjorde regnskaberne færdige og afsluttede på en ordentlig måde.

Han blev personligt ramt meget voldsomt, fordi virksomheden var væk fra den ene dag til den anden. Pludselig oplevede han modstand alle steder fra. En stor del af hans forretning var baseret på et godt renomme og succes. Han var ikke selv klar over, at han havde en depression. Der gik et helt år fra konkursen, indtil han søgte hjælp. Derefter var han i terapi hos specielt psykiater VP i knapt to år.

Kurator rejste en civil sag efter konkursen på grundlag af en mellemregning. Sagen er afsluttet.

Han havde skrevet 18-19 bøger og i dag 23 bøger. Han mener, at SKAT har fejlvurderet omfanget af rejseaktivitet i virksomheden. Opgaverne var globale. Dertil var hans bøger udgivet i 36 lande på 17 sprog, og han var associeret professor i Danmark, østeuropa og USA. SKAT har taget nogle aktiviteter ud, som åbenlyst var arbejdsrelaterede.

I dag laver han det samme som før, undervisning, bøger foredrag, undervisning af internationale virksomheder og regeringer. Hans virksomhed består nu kun af ham og en assistent.

Da han kom på benene igen, satte han sig ned med sin kalender og rekonstruerede, hvor de havde været, og hvad de havde lavet. Han har kommenteret hvert enkelt bilag. Både han og hans medarbejdere brugte kreditkort i hans navn. De fik bonuspoint hos G4, når de brugte Diners Club, hvilket havde betydning for deres rejseomkostninger. Foreholdt bemærkninger i det fremlagte bilag "2007" "Udgifter som skal fjernes fra mellemregning" side 1, "Pony rytter", har han forklaret, at de havde en sponsoraftale med en rideklub i ...5. De leverede både penge, produkter og ydelser. Sponsorkontrakten ligger hos kurator.

Han havde en kontorassistent, som i det øjeblik hun var i tvivl om en udgift relaterede til ham eller en medarbejder, konterede udgiften på en mellemregningskonto. Kontoen blev enorm. Den var skraldeplads for bilag, som hun ikke kunne få placeret andre steder.

Forespurgt om samme bilag, s. 2 "Erhvervsrejse med personale", har han forklaret, at de havde uddannelses- og motivationsrejser for alle medarbejdere. Rejserne gik til ...6, ...7 og ...8. Alle de omkostninger er vurderet som private af SKAT. Samme side har han bemærket, at en rejse til ...9 m.m var "Erhverv - G5 opgave". Han rejste rundt og havde, individuelle rådgivningssamtaler med medarbejdere i G5 i flere lande. Det var meget billigere for G5 end, hvis deres medarbejdere skulle rejse til ...3. Alle udgifter er viderefaktureret til G5.

Forespurgt om samme bilag, s. 3, regning på i alt 90.840 kr., har han forklaret, at det var en opgave for G5. Enkelte poster er private, og dem har han godkendt som sådan. Det har han gjort dels, når udgiften helt korrekt er anset for privat af SKAT, men også i de tilfælde, hvor han ikke kan dokumentere, at det ikke er privat. Der var ikke noget barn med på rejsen, som var en forretningsrejse.

Forespurgt om samme bilag s. 4, ...6, G6 41.908 kr. har han forklaret, at han skrev sine bøger, når familien var på ferie. Det var sådan, forberedende arbejde og forskning foregik. Han er klar over, at det ikke kan betragtes som 100 % erhverv, men mener at der var tale om 50 % erhverv. Han skrev dengang halvanden bog om året.

Forespurgt om samme bilag, næstsidste side, 94.691 kr., har han forklaret, at det var en medarbejdertur. Det var typisk 3-4 dages ture. Det var en 100 % erhvervsmæssig rejse.

I 2007 er han uenig med SKAT for 362.236 kr.

Årene 2008 og 2009 har han gennemgået på samme måde.

Forespurgt om bilag "2008" "Fjernes fra mellemregning erhverv", s. 7, den 1. april 2008, 77.217 kr., har han forklaret, at de flyttede kontor fra ...10 til ...11. Det var en tredobling af areal. Han og hans sekretær købte udstyr til kontoret. Bilagene fandtes i virksomheden.

På ...11 fik de fire store undervisningslokaler. Huslejen var en voldsom meromkostning. De havde i 2008 en enorm omsætning, og de havde årskontrakter med klienter. I bakspejlet ville han have truffet nogle andre beslutninger. Han skulle ikke være flyttet, og han skulle have fyret medarbejdere.

Forespurgt om "2009" "Udgifter som skal fjernes fra mellemregning", s. 2, postering den 18. maj 2009, har han forklaret, at de havde ganske meget aktivitet i de baltiske lande. De var vært for en konference. G7 er verdens største .... De fik opgaven og kunne efterfølgende fakturere 300.000 kr. Det er et eksempel på udgifter, som blev afholdt, for at trække en opgave hjem. Hvis man havde haft faktureringsgrundlaget, ville det fremgå tydeligt.

Foreholdt samme bilag, næstsidste side, 55.064 kr. har han forklaret, at Restaurant G8 lå under dem i ...11. Det var der, de holdt middage og frokoster for kursusdeltagere og gæster. De havde et master hold for strategisk forhandling for mellemledere og topledere. Det var lavet i samarbejde med G9. Han var leder af et institut på G9. Hver masterdeltager betalte 129.000 kr. for forløbet inklusive forplejning. Der var 12 deltagere og det var afslutningsmiddagen.

De var indkaldt til et møde i Skatteankenævnet den 19. juni 2013. Han havde på det tidspunkt indsendt det materiale, han netop har gennemgået noget af. Han og advokaten stod og ventede på gangen, da SP kom ud og sagde, at de ikke havde fået fordelt materialet til nævnet, og at mødet derfor måtte aflyses. Det var en meget mærkelig oplevelse, da han havde sat sig op til at redegøre for forholdene.

Han er enig i, at der var en vis sammenblanding af hans private økonomi med virksomhedens. Men han rejste på det tidspunkt 280 dage om året, og han blev ikke informeret af assistenten om, at der var sket posteringer på mellemregningskontoen, fordi hun mente, at der var nogle ting, som ikke var tilstrækkeligt dokumenterede.

Selskabet havde ikke kreditkort. Hvis en medarbejder skulle ud at rejse blev hans Diners Club kort, Euro Card og Master Card brugt. Der var flere kort.

Det meste er rejser, hvor formålet kan dokumenteres. Han var måske ikke altid så god til at skrive på bilaget, hvem det var der var med på restaurationsbesøg. Han gav assistenten kuverten med bilag efter en aktivitet. Kontoudtogene fra kreditkortudstederne kom først senere. Herefter var det hendes opgave at afstemme udgifterne. Hun skulle have påtalt mangler ved bilagene, men det skete ikke, i stedet posterede hun udgifterne på mellemregningskontoen. Revisor påtalte det flere gange, og en række ting blev samlet op ved årsrevisionen, og det medførte typisk en nedjustering af hans mellemregningskonto.

Parternes synspunkter

Parterne har indgivet påstandsdokumenter og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med disse.

A har anført:

Skatten blev oprindeligt forhøjet den 16. september 2011 efter en agterskrivelse fra foråret 2011.

I forbindelse med agterskrivelsen bad A om udsættelse, men bestred allerede overfor SKAT, at en række af oplysningerne ikke havde driftsmæssig relevans.

Derfor blev sagen ... indbragt for Skatteankenævnet, som kvitterede ... , hvorpå det blev meddelt, at man ville træffe afgørelse indenfor tidsrummet frem til 2012.

A var efter sin konkurs i 2010 ganske medtaget af en række følgevirkninger, herunder sygdom i egen familie og depression, ....

Sagen blev endeligt suppleret overfor Skatteankenævnet med A's advokats brev af 23. maj 2013, hvorunder der blev afgivet en kort redegørelse og tillige fremlægges A's bemærkninger til brug for Nævnets mundtlige behandling den 19. juni 2013 ...

Som det vil fremgå af sagsfremstillingen ovenfor, så har A en vidtrækkende aktivitet jf. ... slide til anskueliggørelse heraf.

Endelig var der til brug for Skatteankenævnet forud for mødet fremlagt Excel-regneark....

Det er disse Excel-regneark, som antageligvis vil danne baggrund for en revision af påstanden, jf. fremlagt samlende bilag, der redegør for, at A kan anerkende en forhøjelse af den personlige indkomst med 1.274.507 kr. i årene 2007, 2008 og 2009, men ikke anerkende en yderligere forhøjelse med 1.491.123 kr., eller redegørelse for, hvad der fremgår opsummerende af de fremlagte excel-ark og ovennævnte bilag.

Endelig fremlægges bilagsliste af 6. juni 2014, som er samlet bilagsliste til brug for de øvrige bilag, der kan være relevante for sagens bedømmelse.

Grundet A's personlige/private forhold, var det først muligt på et senere tidspunkt at supplere den oprindeligt indgivne klage overfor SKAT, og siden hen Skatteankenævnet.

Skatteankenævnet udsatte sagen på dette, og fastsatte tillige frister for at fremkomme med endelige bemærkninger.

Forinden samtlige frister i sagen, har A imidlertid meddelt, at det ikke var muligt at imødekomme fristen, og der blev begæret en forlængelse med henblik på at afgive bemærkninger.

Der blev fastsat endeligt mødetidspunkt, og Skatteankenævnet meddelte, at bemærkningerne skulle være Skatteankenævnet i hænde inden mødet og indenfor en frist.

Dette blev iagttaget ved afgivelse af de bilag, der relaterer sig til Excel-regnearkene fra 2007, 2008 og 2009.

Den omstændighed, at Skatteankenævnet netop udsætter sagen og netop meddeler en endelig frist for bemærkninger medfører, at disse bemærkninger, når de fremkommer, skal betragtes som værende fremkommet rettidigt.

Den retspraksis, som Skatteankenævnet henviser til, vedrører en praksis, hvor det ikke er lykkedes klageren senest for afholdelse af mødet at fremkomme med relevante indsigelser overfor SKAT/Skatteankenævnet, hvorpå Skatteankenævnet må meddele, at da der ikke er fremkommet indsigelser, man kan tage stilling til, så må sagen afvises.

Det samme er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor der var fremkommet bemærkninger til hver enkelt post i relation til en betragtning om driftsomkostning, og hver enkelt post ville da blive uddybet i hovedtræk på mødet med Skatteankenævnet i foråret 2013.

Dette møde blev imidlertid omberammet, da Skatteankenævnets medlemmer netop ikke havde fået omdelt A's betragtninger, og det har meget lidt formål at omberamme mødet, såfremt man under alle omstændigheder ville afvise den supplerende klage på det grundlag.

Grundet reform af klagestrukturen, blev møderne så foreslået berammede til efteråret, men igen var der på intet tidspunkt tale om, at man ikke ville lade klager fremmøde og uddybe sine betragtninger under henvisning til det skriftlige grundlag, jf. hele efterårsforløbet 2013.

Det er altså først på et tidspunkt i foråret 2014, at den nye styrelse meddeler, at da klagen ikke er suppleret, så afvises klagen endeligt, og det uden at lade klager få foretræde for hverken Skatteankenævnet eller den nye Styrelse; så meddeler man blot, at klagen er for sent indgivet, at klagen afvises, hvorpå en af retssikkerhedsgarantierne for sagsbehandlingen bortfalder, nemlig personligt fremmøde og personlig forklaring og fremtoning for det relevante nævn.

Derfor gøres det gældende, også af den grund, at sagen skal hjemvises, da klager er blevet stillet i udsigt, dels at han skulle give møde, dels at han skulle redegøre nærmere, og dels, at hvis han fremkom med bemærkninger indenfor en vis frist i foråret 2013, da kunne han forvente dels at give møde, dels at få lejlighed til at forklare sig yderligere.

Ovennævnte synspunkter underbygges af de sammen med kontinuitetsstævningen fremlagte bilag:

Der henvises til... brev af den 12. marts 2013 med møde den 8. maj 2013.

Der henvises til A's advokats brev af 14. marts 2013, hvor mødet begæres omberammet, da klager/A ikke kan give møde, og endelig fremlægges der indkaldelse af den 18. marts 2013 med møde den 19. juni 2013, hvoraf det specifikt fremgår på side 2:

"...

Hvis du ønsker at fremlægge mere materiale, skal du sende det til Sekretariatet senest den 23. maj 2013, så Nævnets medlemmer kan sætte sig ind i det inden mødet.

Hvis du har nyt materiale med til mødet, kan du ikke forvente, at sagen bliver afsluttet på mødet.

..."

Der henvises i forbindelse med fremlæggelse af disse bilag til allerede fremlagte bilag af den 23. maj 2013, ..., jf. den oprindelige stævning.

A har noteret sig, at Skatteankenævnet tidligere i et forløb har meddelt, at man kan betragte sagen som værende afvist, da klagen ikke er blevet suppleret rettidigt, men dels er det i strid med retspraksis, og dels er det i strid med Skatteankenævnets egen håndtering af sagen, hvor man netop omberammer mødet og meddeler en endelig frist for at fremkomme med bemærkninger til den 23. maj 2013, hvilket altså sker, jf. (A's advokats brev af 23. maj 2013 med underliggende bilag).

Da har det formodningen imod sig, at man i efteråret 2013 grundet en omstrukturering af klagesystemet blot kan afvise sagen uden at lade møde afholde, og prøve det materiale som A ubestridt har fremlagt.

Det er også i strid med officialprincippet, at myndigheden skal indsamle oplysninger, at sagen afvises; ligesom det ikke er vejledende og i overensstemmelse med Forvaltningslovens § 7, at sagen netop udsættes en række gange; hvis sagen skulle afvises.

Havde Skatteankenævnet villet afvise, kunne det være sket efter A's opfattelse allerede i foråret 2013 og forinden møde - som blev aflyst, da materialet ikke var omdelt; hvorfor aflyse, hvis klagen skulle afvises. A har haft en berettiget forventning om, at sagen blev admitteret og behandlet; ellers er der ingen mening i at udsætte sagen i sommeren 2013.

Var fristen sprunget efter julen 2012 og efter foråret 2013, så kunne Skatteankenævnet have afvist med begrundelsen "allerede fordi klagen ikke er suppleret ...."

Det savner derfor forvaltningsretlig mening, at sagen udsættes gentagne gange, da sagsøger ubestridt overholder alle formelle frister, og uden at Skatteankenævnet meddeler, at sagen vil blive afvist, da den ikke er suppleret materielt.

Fremgangsmåden er også i modstrid med Den Juridiske Vejledning, ..., herunder i strid med såvel retspraksis som i strid med Skatteforvaltningslovens § 35 a om regler for klage.

Det skal bemærkes, at det ikke er usædvanligt, at netop en uddybning sammen med et møde for Nævnet medfører en korrektion af SKATs afgørelse; det er også derfor, at der afholdes møder, så en klager/sagsøger kan forklare sig; sagen er ikke kompleks, men drejer sig alene om fradrag contra ikke fradrag; privat udgift eller driftsmæssig relevans.

Den af Skatteministeriet påberåbte retspraksis er ikke sammenlignelig, nemlig bl.a. SKM2003.161.HR, som ikke har samme faktiske indhold.

Derfor skal sagen hjemvises til realitetsbedømmelse, da væsentlige retssikkerhedsgarantier er svigtet, herunder om vejledning, om oplysning af sagen, om forventning til klageforløbet; ligesom Skatteankenævnet meddeler en meget lang sagsbehandlingstid i brevet af november 2011 ... frem til udgangen af 2012; også af den grund savner det mening at fastsætte kortere frister for A's tilbagemelding.

A var også afgørende sygemeldt på det tidspunkt, jf. erklæring fra speciallæge i psykiatri VP, ... . A var ikke i stand til at fremkomme med uddybende klage på det tidspunkt, hvilket behørigt meddeles Skatteankenævnet.

Skulle Retten mene, at sagen ikke skal hjemvises og ikke afvises, må Retten senere tage stilling til den nu nedlagte påstand, idet der er fremlagt bilag, der redegør for driftsomkostning/kontra ikkedriftsomkostning, hvilket bilag vil blive uddybet med en parts- og vidneforklaring, af selskabets daværende direktør, A samt dennes medarbejder og jf. også sagens bilag (2007, 2008 og 2009 Udgifter som skal fjernes fra mellemregning), bilag som alle var fremlagt for Skatteankenævnet.

Anbringender:

Det gøres gældende,

at    

der dels er formelle indsigelser overfor klagesagsforløbet,

 

  

at

sagen skatteprocessuelt ikke er forberedt korrekt, og at afgørelsen er i strid med Forvaltningsloven og den juridiske vejledning og Skatteforvaltningslovens § 35 a om krav til klagen og har ikke støtte i retspraksis,

 

  

at

materialet har været rettidigt indleveret, og der er ikke retspraksis for at nægte A at komme til orde i Skatteankenævnet på baggrund af det skriftlige materiale,

 

  

at

der også er reelle indsigelser overfor forhøjelsen,

 

  

at

bilagene er udtryk for driftsomkostninger,

 

  

at

bilagene subsidiært er udtryk for delvise driftsomkostninger, og

 

  

at

der skal tages et meget vidt hensyn til den branche, som A befinder sig i, nemlig at være international konsulent i videst mulig forstand indenfor management, ledelse, kursusvirksomhed og træning af forhandling, jf. også hans omfattende forfatteraktivitet.

Skatteministeriet har anført:

1.1 Første led i A's påstand

Det gøres overordnet gældende, at Skatteankestyrelsen med rette afviste A's klage af 14. november 2011, idet A ikke har indsendt en begrundet klage inden klagefristens udløb, jf. den dagældende skatteforvaltningslovs § 36, stk. 2 (LBKG nr. 907 af 28/08/2006).

Af den dagældende skatteforvaltningslovs § 36, stk. 2, fremgår:

"...

En klage til skatteankenævnet skal indgives skriftligt og begrundet til skatteankenævnet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Skatteankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

..."

Som nævnt ovenfor begyndte Skatteankestyrelsens virke som sekretariat pr. 1. januar 2014, hvorfor sagen overgik til Skatteankestyrelsen. Bestemmelsen, der i sin ordlyd vedrører "skatteankenævnet" finder derfor anvendelse i nærværende sag, hvor en begrundet klage skulle have været indgivet til skatteankenævnet.

SKATs afgørelse, om at ændre A's skattepligtige indkomst for årene 2007-2009, blev sendt til A den 16. september 2011 ....

Det følger af Den juridiske vejledning, afsnit A,A.10.2.2.1, at det er Justitsministeriets opfattelse, at det ved beregning af en klagefrists begyndelsestidspunkt normalt skal lægges til grund, at afgørelser sendt som A-post først er modtaget 2 dage efter afsendelse og afgørelser sendt som B-post først er modtaget 5 dage efter afsendelse.

Klagefristen var således senest den 21. december 2011,

A indsendte ved brev af 14. november 2011 (bilag 3) en foreløbig klage. Det fremgår af brevet, at:

"...

Min klient har gennemgået bilagene og vil særskilt fremkomme med en kommentar til hvert enkelt bilag (...) I første omgang må jeg indgive klagen på denne måde (...) jeg vil komme tilbage med et supplement.

..."

A har ikke besvaret den - i stævningen på side 6 og i duplikken på side 3 - gentagne opfordring om at bekræfte, hvorvidt der er enighed om, at den foreløbige klage af 14. november 2011 udgjorde en ubegrundet klage.

Det antages derfor, at der er enighed om, at klagen af 14. november 2011 var ubegrundet.

Først den 23. maj 2013 indsendte A kommentarer til bilagene ...

Det er over 18 måneder efter, at A indsendte den foreløbige klage, og det er ca. 17 måneder efter den lovbestemte klagefrists udløb. Derudover er det ca. 5 måneder efter den 27. december 2012, som var den af Skatteankenævnet endeligt fastsatte frist for indsendelse af en begrundelse for klagen.

Desuden er det efter, at Skatteankenævnet den 21. februar 2013 udsendte forslag til afgørelse i sagen ...

A har således ikke indsendt en begrundet klage inden hverken fristens udløb eller inden Skatteankenævnet påbegyndte klagebehandlingen, på trods af, at Skatteankenævnet havde vejledt A om, at det var A's eget ansvar, at alt materiale forelå senest på tidspunktet for klagebehandlingens påbegyndelse ...

I mellemtiden havde Skatteankenævnet den 14. juni 2012 anmodet A om at indsende yderligere materiale samt opfyldt sin vejledningspligt ved at oplyse om kravene til klagen ... og endnu en gang anmodet A om - med endelig frist den 27. december 2012 - at indsende en begrundet klage, jf. brev af 5. december 2012 ....

På trods heraf indsendte A først kommentarer til bilagene den 23. maj 2013 ....

A har ikke godtgjort, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde, at Skatteankestyrelsen skulle have set bort fra fristoverskridelsen.

Tværtimod, idet der er tale om en særdeles lang fristoverskridelse og de af A indsendte - udokumenterede kommentarer af 23. maj 2013 ... ikke stiller A i rimelig udsigt til at få medhold i klagen, jf. punkt 12 i CIR nr. 113 af 18. juni 1990, SKM2001.581.VLR og SKM2003.161.HR.

Heller ikke A's sygdom - som nævnt i lægeudtalelsen af 22. januar 2013 ... - begrunder, at Skatteankestyrelsen skulle have set bort fra frist-overskridelsen. Det er godtgjort, at A har været ude af stand til at afgive en begrundet klage i hele perioden fra SKATs afgørelse af 16. september 2011 og til - udløbet af den af skatteankenævnet fastsatte frist for fremsendelse af en konkret begrundelse - den 27. december 2012.

Det var derfor med rette, at Skatteankestyrelsen afviste klagen ... .

A anfører i kontinuitetsstævningen på side 2, afsnit 4, at:

"...

Den omstændighed, at Skatteankenævnet netop udsætter sagen og netop meddeler en endelig frist for bemærkninger medfører - at disse bemærkninger, når de fremkommer inden fristens udløb, skal betragtes som værende fremkommet rettidigt.

..."

Dette er misvisende. Der er ikke givet udsættelse i forhold til fristen for at indsende en begrundet klage. Hertil var den endelige frist den 27. december 2012, jf. Skatteankenævnets brev af 5. december 2012 ... .

Der er alene givet udsættelse i forhold til, hvornår A kan komme med bemærkninger til sagsfremstillingen i henholdsvis forslag til afgørelse af 21. februar 2013 ... og forslag til afgørelse af 19. august 2013 ... .

Denne udsættelse bevirker ikke, at fristen for at indsende en begrundet klage var forlænget.

Skatteankenævnets forslag til afgørelse om afvisning er netop baseret på, at A ikke havde indsendt en begrundet klage, på trods af at nævnet havde anmodet herom i brev af 5. december 2012 ..., hvor A blev givet frist til den 27. december 2012.

Desuden bestrides det, at A's kommentarer sendt til Skatteankenævnet den 23. maj 2013 ... overhovedet opfylder begrundelseskravene. A har bevisbyrden for, at der med kommentarerne af 23. maj 2013 foreligger en begrundet klage. Denne bevisbyrde er ikke blevet løftet.

Af excel-arkene fremgår blot, hvilke poster A er enig og uenig i.

Der er ikke fremsendt materiale eller bilag, der understøtter A's bemærkninger. Kommentarerne kan derfor ikke medføre, at klagen er begrundet.

Klagen (både før og efter 23. maj 2013) er således i sagens natur uegnet til at danne grundlag for klagebehandling.

Kommentarerne - der ikke er understøttet af bilag eller anden dokumentation, - ville imidlertid heller ikke have ændret det materielle resultat i forhold til fordelingen af driftsrelaterede og private udgifter.

I SKATs afgørelse af 16. september 2011 ... fremgår det med tydelighed, at A's selskab har betalt for en lang række af A's private udgifter, herunder fri bil, private ferier, smykker, tøj, fritidsinteresser mv.

A har ikke med kommentarerne af 23. maj 2013 ... løftet bevisbyrden for, at disse udprægede private udgifter skulle være driftsrelaterede. A's bemærkninger om, at bilagene er gået tabt/overgået til kurator i 2010 (stævningens side 2, afsnit 2) er ikke en undskyldelig grund, der kan medføre, at A undtages fra et dokumentationskrav.

Endeligt kan bemærkes, at et møde med Skatteankestyrelsen i 2014 ikke ville have ændret resultatet, idet en begrundet klage ikke var indsendt inden for den af skatteankenævnet fastsatte frists udløb, hvorfor klagen uanset ville være blevet afvist.

Sammenfattende gøres derfor gældende, at Skatteankestyrelsen med rette afviste A's klage.

1.2 Andet led i A's påstand

Til støtte for afvisningspåstanden gøres det overordnet gældende, at spørgsmålet om SKATs forhøjelse af A's skattepligtige indkomst ikke kan prøves under nærværende sag, idet spørgsmålet ikke har været prøvet af Skatteankestyrelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, jf. stk. 1. Efter skatteforvaltningsloven § 48, er det en betingelse for domstolsprøvelse, at den administrative rekurs har været udnyttet, jf. bl.a. SKM2001.581.VLR.

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 1. pkt. har følgende ordlyd:

"...

Medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning, kan en afgørelse truffet af en skattemyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området.

(min understregning)

..."

Endvidere følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3:

"...

En endelig administrativ afgørelse kan ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Har den endelige administrative instans afvist at behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afvisningen er sket.

(mine understregninger)

..."

Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, stammer fra skattestyrelsesloven § 31, der blev præciseret ved lov nr. 426 af 26. juni 1998. Med lovændringen blev "kan sagen" ændret til "kan afvisningen".

Det følger af lovmotiverne til skattestyrelseslovens § 31 i LFF 97-98.2.95, at:

"...

Det foreslås (...) præciseret, at i de tilfælde, hvor den endelige administrative instans har afvist at behandle sagen, f.eks. fordi de administrative klagefrister ikke er overholdt, er det alene beslutningen om afvisning, der kan indbringes for domstolene, og ikke den materielle afgørelse af sagen.

Dette indebærer, at den borger, der har fået en afgørelse, som den pågældende finder forkert, må sørge for at få prøvet afgørelsen i det administrative klagesystem. Ellers kan muligheden for en domstolsprøvelse af afgørelsen forspildes.

(mine understregninger)

..."

SKATs afgørelse af 16. september 2011 har ikke været prøvet af Skatteankestyrelsen.

Der synes endda enighed herom. Af stævningen fremgår det, at "... underliggende instans ikke har taget stilling til det materiale, som, foreligger for Byretten." (stævningens side 2, næstnederste afsnit).

Skatteankestyrelsen har ved sin afgørelse af 10. marts 2014 alene taget stilling til spørgsmålet om den manglende begrundelse i A's klage af 14. november 2011, hvorefter Skatteankestyrelsen fandt, at klagen skulle afvises.

A kan derfor alene under nærværende sag få prøvet, hvorvidt Skatteankestyrelsen med rette har afvist at realitetsbehandle sagsøgerens klage, jf. skatteforvaltningslovens § 48.

Andet led i A's påstand, der medfører, at retten skal realitetsbehandle sagens materie, skal derfor afvises.

Rettens begrundelse og afgørelse

Klage blev indgivet til Skatteankenævnet, som ikke nåede at træffe afgørelse, før lov nr. 649 af 12. juni 2013 trådte i kraft den 1. januar 2014.

Retten må efter sagens forløb lægge til grund, at Skatteankenævnet indstillede klagesagen til afvisning, men i forbindelse med sagsbehandlingen, uanset A's fristoverskridelser, dels tilkendegav, at nævnets forslag til afgørelse forudsatte, at der ikke fremkom nye relevante oplysninger, og dels vidste og accepterede, at A, inden en endelig afgørelse blev truffet, ønskede at gøre brug af sin ret til at udtale sig mundtligt over for skatteankenævnet, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 36, stk. 6. Sagen var derfor ikke endeligt afgjort ved udgangen af 2013, hvor lov nr. 649 af 12. juni 2013 trådte i kraft, og spørgsmålet om afvisning afgøres af Skatteankestyrelsen.

Endvidere lægges til grund, at A efter Skatteankenævnets indbydelse mødte forgæves den 19. juni 2013, og at mødet blev aflyst med den begrundelse, at Skatteankenævnets medlemmer ikke havde fået det af ham fremsendte materiale. A havde således ikke haft lejlighed til at udtale sig, da Skatteankenævnet igen indstillede sagen til afvisning den 19. august 2013. Skatteankenævnet udsatte senest ved brev af 28. oktober 2013 afgørelsen på A's personlige fremmøde.

Under hensyn til dette sagsforløb finder retten ikke, at Skatteankestyrelsen burde have truffet afgørelse om afvisning, før A havde fået mulighed for at udtale sig personligt, jf. den gældende skatteforvaltningslovs § 35 e. Sagen hjemvises derfor. Retten finder ikke, som påstået af A, grundlag for at fastslå, at sagen skal realitetsbehandles, idet stillingtagen hertil må bero på vurderingen af, om A's klage på grundlag af de fremlagte bilag og den supplerende mundtlige redegørelse er begrundet.

Efter sagens udfald, skal Skatteministeriet betale A's omkostninger svarende til retsafgift 4.000 kr. og rimelig udgift til advokat, der fastsættes på grundlag af et skønnet tidsforbrug, på 25.000 kr. inklusive moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteankestyrelsens afgørelse af 10. marts 2014 hjemvises til fornyet behandling.

Skatteministeriet skal inde 14 dage betale 29.000 kr. i sagsomkostninger til A.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8a.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF