On-line betalingsløsning for betaling af registreringsafgift af motorkøretøjer mv.

Vis printvenlig udgave
Dato for udgivelse03 Mar 2014 08:37

Tilvirksomheder beskæftiget med Motorregistret
Sagsnummer14-0621899
Resumé

Der etableres nu en On-line betalingsløsning for registreringsafgift (Release 2.5.1 til Motorregistret)


On-line betalingsløsning for registreringsafgift

Der etableres nu en facilitet i Motorregistreret mv., der gør det muligt at betale registreringsafgift af motorkøretøjer via netbank.

Betalingsløsningen kan anvendes for værdifastsættelser og leasingaftaler, der er oprettet af SKAT, og hvor anmelder ikke er en registreret forhandler (har månedsangivelse).

I SKATs afgørelser om værdifastsættelser, hvor anmelder ikke er en registreret forhandler, vil der i afgørelsen eller aftalen være en OCR linje til brug for betaling af registreringsafgiften via netbank.

Når SKAT har registreret, at du har betalt registreringsafgiften, får du en kvittering i dit meddelelsesarkiv. Du kan nu få køretøjet indregistreret. Du vælger selv, om du får bilen registreret i et af SKATs motorcentre eller hos en nummerpladeoperatør.

Vær opmærksom på, at der ved betaling med checks, udelukkende kan modtages banknoterede checks.

Afmelding og destruktion af nummerplader

SKAT har konstateret, at nogle nummerpladeoperatører ikke følger retningslinjerne for afmelding og destruktion af nummerplader i Motorregistret, hvilket medfører problemer, når beholdningen af afmeldte plader overstiger 500 sæt. Nummerplader skal destrueres samme dag, de afmeldes - læs vejledningen.