Forsikringsselskaber får mulighed for at afmelde køretøjer i Motorregistret

Vis printvenlig udgave
Dato for udgivelse05 Mar 2013 13:52

TilForsikringsvirksomheder
Sagsnummer13-0078137
Resumé

Forsikringsselskaber får nu mulighed for at afmelde køretøjer i Motorregistret


SKAT kan autorisere forsikringsselskaber til at afmelde køretøjer, der er registreret i Motororegistret, jf. lov nr. 1396 af 23.12.2012 og bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2013 om registrering af køretøjer mv.

Det betyder, at forsikringsselskaber kan autoriseres til at afmelde køretøjer, der skal afmeldes som følge af færdselsskade eller lignede pludselig opstået skade.

Hvis forsikringsselskabet ønsker at blive autoriseret som pladeoperatør til at kunne foretage afmelding af sådanne køretøjer, sker det efter følgende procedure:

  1. Selskabet skal søge om at blive autoriseret som pladeoperatør til at kunne afmelde køretøjer. Da alle forsikringsskaber, der forsikrer motorkøretøjer i forvejen er tilsluttet Motorregistret sker tilmeldingen via er midlertidig tilmeldelsesproces.

    Anmodning fra et forsikringsselskab om at blive autoriseret som pladeoperarør, med ret til at afmelde køretøjer, bedes sendt via e-mail til følgende mailadresse: Anne.Munk@Skat.dk 
    I emnefeltet skrives autoriseret nummerpladeoperatører forsikringsselskab + CVR.NR.
  2. Når SKAT har godkendt ansøgningen modtager selskabet et godkendelsesbrev og en tilslutningsaftale til Motorregistret til underskrift.
  3. Når SKAT har modtaget den underskrevne tilslutningsaftale, får selskabet adgang til Motorregistret og kan begynde at oprette adgang til de medarbejdere som skal anvende Motorregistret.

SKAT udarbejder en brugervejledning for de processer, som selskabet får adgang til. Vejledningen vil snarest muligt være tilgængelig på www.SKAT.dk/Motorregistret.

Yderligere vejledning vil blive indarbejdet i vejledningen fra Forsikring & Pension om "DMR - Taksatorprocesser".

Vejledningen om "DMR - Taksatorprocesser" vil også indeholde retningslinjer for afmelding i de tilfælde, hvor en nummerplade mangler i et pladesæt, eller hvor begge nummerplader mangler. Herudover vil der blive indarbejdet regler for håndteringen af totalforsvundne køretøjer mv.