Menu

Ægtefællebidrag

Du får fradrag, hvis du betaler ægtefællebidrag. Modtager du ægtefællebidrag, skal du betale skat af beløbet. Det gælder uanset, om I er separeret, fraskilt, eller flyttet varigt fra hinanden.

Du betaler gennem kommunen

Betaler du via kommunen, får du automatisk dit fradrag.

Du betaler uden om kommunen

Betaler du uden om kommunen, eller har du bidrag ud over betalinger via kommunen, skal du oplyse det i rubrik 56 på årsopgørelsen.

Det gælder også, selv om du har skrevet fradraget på din forskudsopgørelse.

Oplys din ægtefælles navn og cpr. nummer

Du skal angive navn og cpr. nummer på din tidligere ægtefælle. Har personen ikke et dansk cpr-nummer, skal du angive navn, adresse og land.

Du modtager ægtefællebidrag

Oplys beløbet i felt 212 på din forskudsopgørelse, så bliver bidraget indregnet i din skat. 

Tjek bidraget på årsopgørelsen

Bidraget skal stå i rubrik 19 på din årsopgørelse. Oplyser din tidligere ægtefælle fradraget, står beløbet som regel på din årsopgørelse.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF
Fik du svar på dine spørgsmål?