Få besked, når der sker ændringer på denne side. For eksempel når der kommer nye regler eller satser.


E-mail:

Menu

 
Import af bil og MC

Når du importerer et køretøj fra udlandet, skal du betale registreringsafgift for at få danske nummerplader. Vil du kende afgiften på forhånd, kan du bede om et bindende svar.

  • Sagsbehandlingstid for værdifastsættelse: Op til 3 uger

5 trin til at importere et køretøj

1. Hvis du bor i Danmark og indfører et køretøj med udenlandske nummerplader

Du skal give SKAT besked om, at du har indført køretøjet inden 24 timer. Du giver besked ved udfylde denne formular.

Brug af et udenlandsk køretøj i Danmark (Den juridiske vejledning)

2. Få synet din bil

Bilen skal til et udvidet registreringssyn hos en synsvirksomhed.

Godkendte synsvirksomheder (Trafikstyrelsen.dk)

3. Bed om en værdifastsættelse i Motorregistret eller via en privat operatør

  1. Log på TastSelv med NemID eller Digital Signatur
  2. Vælg Motor - Motorregistret - Registreringsafgift - Anmod om værdifastsættelse
  3. Udfyld skærmbillederne og vælg Godkend.

Du får en kvittering i dit meddelelsesarkiv i TastSelv, hvis du beder om værdifastsættelsen i Motorregistret.

Er du tilflyttet, eller har bilen udenlandske plader, skal du skrive det i din anmodning. Bor du i Danmark, skal du udfylde formularen og anmode om værdifastsættelse.

Har du ikke et CPR-nummer og NemID, så send en mail til motorcenter@skat.dk og bed om at få anmeldt køretøjet til afgiftsberigtigelse.

Kørsel inden afgiften er beregnet

Du får et brev, som giver dig og din husstand ret til at køre med de udenlandske plader i Danmark, indtil SKAT har beregnet registreringsafgiften. Brevet skal ligge i køretøjet.

Afgørelsen

Afgørelsen kommer i TastSelv. Se under Meddelelser fra Motorregistret eller i Meddelelsesarkivet i TastSelv Erhverv.

Har du ikke adgang, får du afgørelsen med posten. 

4. Betal registreringsafgift

Du betaler via netbank, bank eller posthus. Betalingsoplysningerne står på værdifastsættelsen.

Du kan også betale i et af SKATs motorcentre. Medbring udenlandsk registreringsattest, ID med billede og forsikringsoplysninger.

Find motorcenter

5. Få registreret køretøjet i Motorregistret og køb nye nummerplader

Du får registreret køretøjet og køber nye nummerplader i et af SKATs motorcentre eller hos en nummerpladeoperatør.

Find motorcenter eller nummerpladeoperatør

Told og moms ved import

Uden for EU

Told:10 procent.
Moms: 25 procent.

Begge dele beregnes ud fra fakturaprisen plus fragt og forsikringsomkostninger.

I nogle tilfælde kan bilen importeres toldfrit eller til en toldsats, der er lavere end 10 procent.

Inden for EU

Import af brugt bil: Ingen told eller moms. 
Import af ny bil: Du skal betale moms på 25 procent.

Hvornår er et køretøj henholdsvis nyt eller brugt i momslovens forstand?

Private virksomheder kan afregne registreringsafgiften

De private virksomheder, der reklamerer med det, kan afregne din afgift. Det gælder ikke ved import af nye køretøjer, busser,  autocampere, veterankøretøjer eller andre særlige køretøjer,  fx genopbyggede totalskadede køretøjer og køretøjer med klausul.

Virksomhederne opkræver typisk et salær. SKAT kan ikke henvise til konkrete virksomheder.

Du kan ikke klage over afgørelsen fra en privat operatør.

Hvis du allerede har anmeldt køretøjet i Motorregistret

Benytter du dig af en privat operatør, skal du ikke anmelde dit køretøj via Motorregistret.

Har du allerede anmeldt køretøjet, skal du annullere anmeldelsen ved at sende en mail til motorcenter@skat.dk.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se den juridiske vejledning.
Vis printvenlig udgaveVis som PDF
Fik du svar?
Meget glad
Meget sur
Meget gladMeget sur