Den juridiske vejledning 2017-2
Fold indholdsfortegnelsen ud
Skip Navigation Links.
Om Den juridiske vejledning
Expand Om Den juridiske vejledningOm Den juridiske vejledning
Formelle regler
Expand A.A Processuelle regler for SKATs opgaverA.A Processuelle regler for SKATs opgaver
Angivelse og afregning
Expand A.B Angivelse og afregningA.B Angivelse og afregning
Kontrol og straf
Expand A.C Kontrol og strafA.C Kontrol og straf
Inddrivelse af skatterestancer
A.D Inddrivelse af skatterestancer
Indkomstskat
Expand C.A PersonbeskatningC.A Personbeskatning
Kapitalgevinstbeskatning
Expand C.B KapitalgevinstbeskatningC.B Kapitalgevinstbeskatning
Erhvervsbeskatning
Expand C.C ErhvervsbeskatningC.C Erhvervsbeskatning
Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
Expand C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatningC.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning
Dødsbobeskatning
Expand C.E DødsbobeskatningC.E Dødsbobeskatning
Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning
Collapse C.F Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatningC.F Subjektiv skattepligt og dobbeltbeskatning
Collapse C.F.1 Fuld skattepligtC.F.1 Fuld skattepligt
C.F.1.1 Regel om fuld skattepligt
Collapse C.F.1.2 Personer med bopæl i DanmarkC.F.1.2 Personer med bopæl i Danmark
C.F.1.2.1 Hvornår er der bopæl i Danmark? [Væsentlige ændringer]
C.F.1.2.2 Hvornår indtræder skattepligten ved tilflytning? [Væsentlige ændringer]
C.F.1.2.3 Hvornår ophører skattepligten ved fraflytning? [Væsentlige ændringer]
C.F.1.3 6-måneders ophold i Danmark
C.F.1.4 Tjeneste og ophold om bord på danske skibe
C.F.1.5 Personer udsendt af stat og kommune mv.
Expand C.F.1.6 Indkomstopgørelse ved indtræden og ophør af skattepligtC.F.1.6 Indkomstopgørelse ved indtræden og ophør af skattepligt
C.F.1.7 Afsluttende ansættelse ved skattepligts ophør
Expand C.F.1.8 Personer undtaget fra skattepligtenC.F.1.8 Personer undtaget fra skattepligten
Expand C.F.2 Opgørelsen af den udenlandske indkomstC.F.2 Opgørelsen af den udenlandske indkomst
Expand C.F.3 Begrænset skattepligtige, subjektive og objektive reglerC.F.3 Begrænset skattepligtige, subjektive og objektive regler
Expand C.F.4 LL § 33, LL § 33 A og lempelsesberegningC.F.4 LL § 33, LL § 33 A og lempelsesberegning
Expand C.F.5 GrænsegængerreglerneC.F.5 Grænsegængerreglerne
Expand C.F.6 ForskerskatteordningenC.F.6 Forskerskatteordningen
Expand C.F.7 Ansatte i EU og internationale organisationerC.F.7 Ansatte i EU og internationale organisationer
Expand C.F.8 Indgåelse af dobbeltbeskatningsaftalerC.F.8 Indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler
Expand C.F.9  Dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftalerC.F.9 Dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler
Beskatning af pensionsafkast
Expand C.G Beskatning af pensionsafkastC.G Beskatning af pensionsafkast
Fast ejendom
Expand C.H Fast ejendomC.H Fast ejendom
International omgåelsesklausul
Expand C.I International omgåelsesklausulC.I International omgåelsesklausul
Moms
Expand D.A MomsD.A Moms
Lønsumsafgift
Expand D.B LønsumsafgiftD.B Lønsumsafgift
Punktafgifter
Expand E.A PunktafgifterE.A Punktafgifter
Tinglysningsafgift
Expand E.B TinglysningsafgiftE.B Tinglysningsafgift
Told
Expand F.A ToldF.A Told
Inddrivelse
Expand G.A InddrivelseG.A Inddrivelse
Ejendomsvurdering
Expand H.A EjendomsvurderingH.A Ejendomsvurdering
Motor
I.A Motor
Spil
J.A. Spil
Lovforkortelser
Lovforkortelser mv.

 

Den juridiske vejledning 2017-2

Vis printvenlig udgavePrint aktuel side
Print aktuel side med underpunkter
Print indholdsfortegnelse
Se oplysninger om sidenKolofon
Dokumentet gælder fra:

C.F.1.2.3 Hvornår ophører skattepligten ved fraflytning?

Indhold

Dette afsnit handler om hvornår skattepligten ophører ved fraflytning.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Rådighed over helårsbolig
  • Udlejningsejendomme
  • Særligt om sommerhuse
  • Familieforhold
  • Skatteyders hensigter
  • Arbejde i EU's tjeneste
  • Udrejse til Grønland og Færøerne
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Om skattepligten ophører ved fraflytning afgøres ud fra, om den skattepligtige har bevaret bopæl her i landet. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Se også

Se også afsnit C.F.1.2.1 om, hvad der forstås ved bopæl.

Rådighed over helårsbolig

Ved vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytningen, tillægges det i praksis størst vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig.  

I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Se fx TfS 1991, 132 LSR og SKM2016.168.BR, hvor der var en skærpet bevisbyrde for, at personen var fraflyttet.

Det er en betingelse for at anse bopælen bevaret, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

Eksempel

En skatteyder ville ophøre med sin fulde skattepligt, selvom han efter fraflytningen til Sverige ville drive erhverv i Danmark. Skatteyderen ville opsige sin hidtidige lejebolig i Danmark og rådede ikke længere over bolig i Danmark. Se SKM2013.545.SR.

Helt særlige omstændigheder kan begrunde ophør af skattepligt, selvom rådigheden over boligen bevares efter fraflytningen fra Danmark. Se fx UfR 1982, 708 ØLD.

3-års-reglen

I praksis kan en person - i stedet for en endelig afhændelse af boligen - vælge at udleje/fremleje boligen uopsigeligt i mindst 3 år. Lejemålet må ikke kunne opsiges af udlejer i denne periode.

Personen skal være afskåret fra at råde over boligen i en periode på minimum 3 år. Det har fx ingen betydning, at personens udlandsophold overstiger 3 år, hvis boligen ikke har været udlejet uopsigeligt i mindst 3 år.

Eksempel

Udleje i under 3 år - skattepligten blev opretholdt.

En skatteyder opholdt sig i 7 år i udlandet med sin familie, og havde ikke anden tilknytning til Danmark end sit parcelhus. Den fulde skattepligt blev opretholdt, fordi huset udelukkende havde været udlejet i perioder på under 3 år. Se TfS 1992, 316 HR.

Eksempel

Udleje i under 3 år - skattepligten ophørte på grund af særlige omstændigheder.

Hvis der er meget klare indikationer på, at en skatteyder og dennes eventuelle familie har til hensigt at blive fast boende i udlandet, kan der i særlige tilfælde ses bort fra 3-års-betingelsen. I så fald anses bopælen for ophørt, selv om 3-års-betingelsen ikke er opfyldt. Se TfS 1998, 652 LSR og SKM2014.808.LSR.

Det kan også forekomme, at lejekontrakten ikke er reel, og kun dækker over en proformaudlejning. I så fald er bopælen i Danmark opretholdt. Se UfR 1976, 925 HR.

Det strider ikke imod den såkaldte 3-års regel, hvis

  • udlejeren klausulerer lejemålet så det kan opsiges af ham med et kortere varsel end 3 år, hvis boligen sælges og som følge heraf overtages af en ny ejer i umiddelbar fortsættelse heraf
  • lejemålet forinden udløbet af 3-års-perioden opsiges af lejeren, eller lejemålet ophører af anden grund - fx på grund af lejerens død - og nyt lejemål herefter indgås bindende for udlejeren for den resterende del af 3-års-perioden, eller
  • udlejeren tilkendegiver at vende tilbage til Danmark efter 3-års-periodens udløb.

Se TfS 1994, 217 TS.

Se også

Se også SKM2015.486.BR, hvor en pilots skattepligt - ud fra en samlet vurdering - blev opretholdt, selv om dennes andelsbolig var udlejet uopsigeligt i 3 år med forkøbsret til dennes bror. 

Skæringstidspunkt, når boligen afhændes

Det er vigtigt at få afklaret, hvornår bopælen skal anses for opgivet, når den hidtidige helårsbolig er sat til salg ved fraflytningen, men endnu ikke solgt.

Ophør af bolig er ikke absolut betinget af, at boligen er solgt. Det afgørende er salgsbestræbelserne sammenholdt med skatteyders faktiske flytning til et andet land. Fx kan salg af indbo eller flytning af indbo til det andet land bevirke, at rådigheden over boligen må anses for opgivet forudsat, at salget gennemføres på et senere tidspunkt.

I en sag blev bopælen anset for opgivet, da det kunne lægges til grund, at skatteyder havde haft en hensigt om varigt at bosætte sig i udlandet. Se UfR 1982, 708 ØLD.

Hvis en person har ydet almindelige salgsbestræbelser, uden at det er lykkedes for denne at afhænde den tidligere bolig, fx fordi ejendomsmarkedet er gået i stå, kan dette efter omstændighederne tages som udtryk for, at personen - trods det manglende salg - har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Det gælder dog fx ikke, hvis prisen er sat urealistisk højt, og hvis det af den grund må antages, at salgsbestræbelserne kun er proforma.

Se også

Se også TfS 1987, 333 HR og TfS 2000, 168 LSR om fastlæggelse af fraflytningstidspunktet.

Hvis skatteyderen efter sin fraflytning rent faktisk disponerer over den bolig, der er sat til salg, fører dette som udgangspunkt til, at bopælen anses for opretholdt, indtil den pågældende endeligt mister rådigheden over boligen. Se TfS 1994, 232 VLR.

Flere helårsboliger

Hvis en person råder over flere helårsboliger, skal den pågældende afhænde dem alle, fx sælge eller udleje boligerne uopsigeligt i mindst 3 år. Ellers bliver skattepligten efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, opretholdt.

Udlejningsejendomme

Ved fraflytningen skal en person ikke afhænde sine udlejningsejendomme, selvom de indeholder lejligheder til beboelse. Dog skal den pågældende kunne dokumentere, at vedkommende ikke gennem sin udlejningsvirksomhed har privat rådighed over en beboelse. Hvis en bestemt lejlighed har tjent til beboelse for denne person, skal den pågældende afskære sig rådigheden over lejligheden ved enten at sælge lejligheden eller at leje den ud uopsigeligt i mindst 3 år. Se SKM2011.417.ØLR

Særligt om sommerhuse

Den fortsatte besiddelse af et sommerhus eller anden ejendom, der ikke kan sidestilles med helårsbolig, statuerer som udgangspunkt ikke bopæl, hvis sommerhuset kun anvendes til ferie eller lignende.

Hvis sommerhuset ikke kan karakteriseres som usædvanligt med hensyn til pris, størrelse og faciliteter, anses bopælen som udgangspunkt ikke for opretholdt, hvis sommerhuset udelukkende anvendes i ferieøjemed, og har status som sommerhus. Se TfS 1990, 163 LSR.

Benyttes sommerhuset udelukkende til ferie eller lignende bevirker sommerhusets eventuelle høje standard ikke i sig selv, at bopæl anses for opretholdt.

Foreligger der andre væsentlige tilknytningsmomenter til Danmark, typisk i form af erhvervsinteresser, vil afgørelsen af, om den pågældende fortsat har bopæl her i landet ske på grundlag af en samlet bedømmelse af de foreliggende omstændigheder.

Forbliver ægtefællen i Danmark og tager bolig i et sommerhus, udgør dette som udgangspunkt en fortsat bopæl her i landet for den ægtefælle, der fraflytter til udlandet. Se SKM2009.583.BR xog SKM2017.103.BRx.

Hvis sommerhuset rent faktisk har fungeret som skatteyderens bolig, bliver bopælen anset som bevaret ved fraflytningen. Se TfS 1985, 169 LSR. Det gælder også, selv om begge ægtefællerne fraflytter. Se også SKM2016.212.BR.

Efter omstændighederne kan det ikke tillægges betydning, at en helårsbolig får ændret status til sommerhusbeboelse. Se TfS 1996, 51 HR.

xBemærk

SKAT har i et styresignal lempet praksis om skattepligt som følge af sommerhuse, som pensionister efter planloven kan anvende som bolig hele året. Med vedtagelsen af lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af planloven m.fl. vil pensionister få ret til at anvende et sommerhus som helårsbolig efter blot et års ejertid (modsat tidligere 8 års ejertid). SKAT vil fremover ikke lægge vægt på den formelle bopælsret, der følger af planlovens regler for sommerhuse, men lægge vægt på sommerhusets nuværende og tidligere benyttelse mv. Se SKM2017.399.SKAT, der vil blive indarbejdet i Den juridiske vejledning 2018-1.x

Familieforhold

Ægtefæller

Hvis en ægtefælle flytter til udlandet, uden at dette sker i forbindelse med en egentlig ophævelse af samlivet, anses den pågældende ægtefælle i skattemæssig henseende sædvanligvis for at have bevaret bopælen her, hvis den tilbageværende ægtefælle opretholder det fælles hjem.

Det gælder dog ikke, hvis den tilbageværende ægtefælle kun har udsat sin udrejse fra landet af særlige grunde, fx for at færdiggøre arbejde eller uddannelse. Hvis den anden ægtefælles forbliven her i landet har midlertidig karakter, og er det klart, at den første ægtefælle ved sin udrejse har til hensigt at blive bosiddende i et andet land, ophører skattepligten for denne ved udrejsen. Se TfS 1986, 299 ØLR.

Er samlivet mellem ægtefællerne faktisk ophævet, har den udrejste ægtefælle ikke bevaret sin bopæl i Danmark.

Lever ægtefællerne faktisk adskilt, opstår spørgsmålet, om der i denne sammenhæng, foreligger faktisk samlivsophævelse.

Om samlivet ved faktisk adskillelse anses for ophævet, beror på en konkret vurdering, men som udgangspunkt skal samlivet være ophævet som følge af en uoverensstemmelse mellem ægtefællerne.

Samlivet anses derfor som udgangspunkt ikke for ophævet, hvis ægtefællerne lever faktisk adskilt som følge af deres erhverv, fordi adskillelsen ofte vil være af midlertidig karakter. Se TfS 1990, 560 LR og TfS 1991, 248 VLR, hvor fraflytning skyldtes forretningsmæssige hensyn.

Det kan have betydning, at en person efter fraflytninger fortsat betaler for huslejen. Se SKM2014.802.BR, hvor retten lagde til grund, samlivet med den tidligere ægtefælle ikke reelt var ophørt.

Se også

Se også afsnit C.A.8.1 - Overordnet om ægtefællebeskatning.

Samboende

Er der tale om papirløse samlivsforhold, beror den fraflyttedes fortsatte bopæl på en konkret vurdering af samlivsforholdets karakter. Se TfS 1987, 25 LSR. Er der tale om et ægteskabslignende forhold, indebærer opretholdelsen af det fælles hjem, at den person der udrejser fra Danmark, anses for at have bevaret sin bopæl her i landet.

I andre tilfælde afhænger spørgsmålet, om bopælen er opretholdt, af en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, fx erhvervsmæssige interesser og øvrig tilknytning til det andet land.

Det kan have betydning, at den pågældende efter fraflytninger fortsat betaler for huslejen. Se SKM2014.802.BR, hvor retten lagde til grund, samlivet med den tidligere ægtefælle ikke reelt var ophørt.

Bopæl hos forældre

Hvis en person, der har boet hos sine forældre midlertidigt (i en kortere periode) flytter til udlandet uden at etablere fast bopæl der, vil den pågældende normalt anses for at have opretholdt sin bopæl i Danmark, hvis boligmuligheden hos forældrene bevares under udlandsopholdet. Se SKM2001.22.LSR.

Det afgøres i øvrigt ud fra en konkret vurdering, om den pågældende har bevaret sin bopæl hos forældrene ved fraflytningen fra Danmark.

Det har ingen selvstændig betydning, hvis personen fx af praktiske grunde opretholder en postadresse hos forældrene, hvis det i øvrigt står klart, at personen ikke længere har til hensigt at bo hos forældrene.  

Skatteyders hensigter

Praksis viser, at opretholdelsen af bopæl ved fraflytning i altovervejende grad støttes på objektive kriterier. Så det er afgørende, om den pågældende har bevaret en rådighed over boligen efter fraflytningen.

Skatteyders subjektive hensigter er dog under tiden også tillagt betydning.

Det gælder navnlig, hvor skatteyderens fraflytning ikke er blevet anset for definitiv som følge af dispositioner omkring afståelse af erhvervsinteresser. Hvis personen efter fraflytningen fortsat har en stærk tilknytning til landet, herunder erhvervsmæssige interesser, og efter fraflytningen ofte opholder sig i landet, vil også andre boligformer end en helårsbolig efter omstændighederne kunne statuere fortsat bopæl.

For eksempel fik skatteyderens forsatte rådighed over et sommerhus betydning for opretholdelsen af bopæl her i landet. Se SKM2010.47.VLR.

Skatteyders subjektive hensigter har betydning, hvor den pågældende kun har en delvis rådighed over helårsbolig eller har en atypisk tilknytning til Danmark efter fraflytning. Det gælder fx, hvis personen alene har en boligmulighed hos forældre eller familie.

Omvendt, hvis det står klart at personen, efter fraflytning fra Danmark, har til hensigt varigt at bosætte sig i et andet land, vil en atypisk eller mere diffus rådighed over bolig fx gennem forældre eller anden familie ikke kunne statuere fortsat bopæl her i landet.

Rådigheden over en bolig, tilhørende en bror, var ikke tilstrækkelig til at statuere bopæl, da det stod klart, at fraflytningen til USA var sket for at tage varigt ophold og drive en ny virksomhed dér. Se SKM2009.482.VLR.

Skatteyders forklaring om, at denne havde til hensigt at bosætte sig permanent i udlandet, blev konkret ikke tillagt betydning i SKM2015.750.LSR

Arbejde i EU's tjeneste

Personer, der, tager ophold i en anden medlemsstat (end Danmark) for udelukkende at arbejde i EU's tjeneste skal betragtes som om, de har bevaret deres bopæl her i Danmark. Se art. 14 i protokol om EU's privilegier mv.

Denne bopælsmæssige tilknytning til hjemlandet vedvarer under hele ansættelsesperioden uanset skatteyderens øvrige dispositioner, og skatteyderen kan ikke give afkald på sin bopælsmæssige (og dermed skattemæssige) tilknytning til hjemlandet. Se Skd.71.611.

En ægtefælle til en EU-ansat er også omfattet af protokollens artikel 14, medmindre vedkommende er selverhvervende. Det betyder, at ægtefællen har selvstændig indkomst fra lønarbejde eller liberalt erhverv og lignende.

For børn af EU-tjenestemænd fortsætter den fulde skattepligt til Danmark, så længe forældrene tager vare på eller forsørger børnene. Det gælder for børn under 18 år og for børn over 18 år, der er under skole- eller erhvervsmæssig uddannelse, dog længst til det 26. år. Se bilag VII i vedtægten for tjenestemænd og øvrige ansatte i EU.

Udrejse til Grønland og Færøerne

Udrejse til Grønland og Færøerne sidestilles med udrejse til fremmed stat.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2004.257.HR

Skatteyderen havde pr. 1. marts 1986 meldt flytning til Tyskland. Skatteyderen kunne ikke godtgøre, at han på dette tidspunkt eller på et senere tidspunkt før udgangen af 1989 havde opgivet sin bopæl i Danmark. Der blev henset til, at skatteyderen efter etablering af bopæl i Tyskland havde bevaret det arbejde i Danmark, som han på det tidspunkt havde haft i en årrække, og at han etablerede yderligere arbejdsforhold i Danmark, og at han hele tiden havde haft rådighed over bopæl i Danmark.

SKM2001.483.HR

Skatteyder havde ikke godtgjort, at bopæl i Danmark var opgivet efter udrejse til Spanien. Skatteyder havde både bopælsmuligheder og erhvervsmæssige interesser i Danmark.

SKM2001.388.HR

Skatteyder, S, havde i en periode efter erhvervelse af bolig i Spanien fortsat sin hidtidige bolig til rådighed i Danmark. I denne periode erhvervede det anpartsselskab, hvor S var direktør, to lejligheder i den samme ejendom som var hans hidtidige bolig. Det blev lagt til grund, at et sommerhus egnet til helårsbeboelse, var benyttet i betydeligt omfang. Det blev også lagt til grund, at den ene af anpartsselskabets lejligheder havde været til rådighed for S. Højesteret tiltrådte, at det ikke var godtgjort, at S havde opgivet sin bopæl i Danmark.

TfS1998,606HR

Skatteyderen arbejdede på boreplatforme i mellemøsten, så han på skift arbejdede 28 dage og holdt 28 dage. I august 1984 fik han en datter med en herboende kvinde. Han betalte bidrag til barnet. Han havde videre postadresse hos barnets moder og ejede fast ejendom og pengeindeståender i Danmark. Under ophold her boede han hos barnets mor. Det blev efter parternes forklaringer lagt til grund, at skatteyderen og barnets mor ikke levede i samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, og at han heller ikke i øvrigt kunne anses at have erhvervet bolig i de omhandlende år. Han var derfor ikke skattepligtig efter bopælsbestemmelsen.

TfS 1996, 51 HR

En skatteyder, der emigrerede til England i 1981 ansås for at have opretholdt bopæl her i landet, under hensyn til hans fortsatte boligmulighed og at hans erhvervsmæssige interesser også efter udrejsen udelukkende var knyttet til Danmark. Der blev lagt vægt på, at skatteyderen havde en bopælsmulighed på sit danske gods, uanset det blev fremført, at hovedbygningen var lejet ud. Desuden var skatteyderen gået i forhandlinger om at købe en anden ejendom, som han fik ændret status på fra helårsbolig til sommerhusbeboelse. Der blev også henset til ejendommens indretning og de forbedringer, han havde foretaget.

TfS 1992, 316 HR

En skatteyder var efter ophold i udlandet på ny blevet fuld skattepligtig til Danmark i 1975. I 1976 købte han et enfamiliehus, hvor han ikke tog bopæl. I 1978 fraflyttede han Danmark og begyndte at arbejde for FAO i Nigeria. I 1985 tog han atter bopæl i Danmark. I den mellemliggende periode var huset udlejet møbleret ved lejemål af kortere varighed end 3 år og havde i øvrigt stået til hans disposition. Bopælen i Danmark ansås derfor for bevaret.

TfS 1990, 431 HR

En skatteyder flyttede i slutningen af april til Spanien, hvor han tidligere havde købt hus. Ved en aftale den 17. februar 1978 (senere ændret til 2. maj 1978 uden nye underskrifter) overdrog skatteyderen sine anparter i et dansk selskab til de 2 andre anpartshavere, bl.a. mod udstedelse af gældsbevis. Aftalen anses for indgået pr. 17. februar 1978, hvor skatteyderen alene var skattepligtig i Danmark. Fraflytningstidspunkt.

TfS 1988, 506 HR

En skatteyder havde ved sin fraflytning fra Danmark i 1978 haft bopæl hos sin fraskilte ægtefælle. Senere samme år flyttede han tilbage til Danmark på ny og havde i en periode bopæl hos sin tidligere ægtefælle. På den baggrund ansås skatteyderen ikke under sit kortvarige ophold i Spanien at have opgivet sin bopæl i Danmark.

UfR 1987, 888 HR

En skatteyders fraflytning til Spanien blev anset for fiktiv. Skatteyderen flyttede ikke til noget andet sted i Danmark eller udlandet, men gav sig til at leve en omflakkende tilværelse med mange rejser. Det blev lagt til grund, at han en væsentlig del af tiden opholdt sig her i landet, hvortil han havde sin personlige og erhvervsmæssige tilknytning. Under disse ophold overnattede han som regel i broderens sommerhus. Herefter ansås han for at have bevaret en sådan tilknytning her til landet, som efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, medfører skattepligt her i landet.

TfS 1987, 333 HR

En skatteyder flyttede med virkning fra den 12. juli 1978 til Irland og solgte alle aktierne i 3 danske selskaber, som han dominerede. Aftalen om aktiesalget blev endelig den 28. juli 1978. Samme dag fjernedes møblerne i det hus, han hidtil havde beboet, og samme dag blev huset sat til salg. Skatteyderen købte hus i Irland under sit ophold der i perioden fra 12. juli til 16. juli, hvor han også fik attesteret, at han var meldt bosiddende og skattepligtig til Irland. Skattepligten til Danmark blev anset for ophørt den 28. juli 1978. Der blev henset til, at det var en afgørende forudsætning for skatteyders beslutning om at opgive bopælen her i landet, at salgsaftalen om aktierne (og en tilknyttet konsulentaftale) kom i stand. Fraflytningstidspunkt.

UfR 1982, 558 HR

En person, der havde oparbejdet en virksomhed her i landet, overdrog i 1967 virksomheden til et aktieselskab, hvori han ejede 99 pct. af aktiekapitalen, og flyttede med sin hustru til Schweiz. Hustruen ejede fortsat ægteparrets tidligere bolig, som blev beboet af deres børn og af lejere af enkeltværelser med kortvarige lejemål. Det fandtes ikke tilstrækkeligt godtgjort, at den pågældende havde bevaret sin bopæl her i landet og også havde haft et ophold her i landet, der kunne begrunde skattepligt. (Bemærk, at udrejsen sker inden KSLs ikrafttræden).

UfR 1976, 925 HR

En entreprenørs fraflytning til Norge blev anset for proforma, og han ansås ikke for at have opgivet sin bolig under sit 3 års ophold i Norge.

UfR 1975, 1079 HR

En lektor, der tidligere havde boet i Sverige, men de sidste 15 år i Danmark, forlod landet den 31/12-1969 for at tage ansættelse som gymnasielærer i Sverige. Han fik arbejde i Sverige i januar 1970. Efter kort tids forløb søgte han ansættelse andre steder, herunder ved danske skoler, og blev fra august 1970 ansat ved Sønderborg Statsskole. Under det korte ophold i Sverige bevarede han på forskellig måde tilknytning til Danmark, og familien forblev boende i den hidtidige bolig. Ved udrejsen var der ingen uoverensstemmelse mellem ægtefællerne, og det kunne ikke fastslås, at lektoren havde opgivet sin bopæl i Danmark.

Landsretsdomme

SKM2016.588.VLR

En skatteyder havde i 2005 oplyst til folkeregisteret, at han fraflyttede Danmark for at tage "arbejdsophold af længere varighed i Bahrain. Han oplyste, at han ikke var ejer af en helårsbolig i Danmark, men ejede et sommerhus. Skatteyderen havde, kort før han flyttede til Bahrain, erhvervet en andelsbolig i Danmark. Denne bolig havde han udlejet til sin bror på en 3-årig uopsigelig lejeaftale med forkøbsret. I 2006 købte broderen boligen. Skatteyderen købte endnu en bolig i Danmark i 2007, som han beholdt indtil 2010. I 2010 blev skatteyderen stoppet under en kontrolaktion i en tysk indregistreret bil. Skatteyderen oplyste her, at han opholdt sig i Danmark ca. 14 dage om måneden, og at han under disse ophold boede hos sin bror. Skatteyderen kunne ikke godtgøre, at han i 2005 havde opgivet sin bopæl i Danmark for at tage ophold i udlandet. Retten lagde vægt på, at skatteyderen ikke havde oplyst, at han fortsat var ejer af en helårsbolig i Danmark, og at havde oplyst, at han opholdt sig hos sin bror i Danmark i ca. 14 dage om måneden.

SKM2013.394.ØLR

En person flyttede til Spanien på et tidspunkt, hvor hans ægtefælle forblev i Danmark i et hus ejet af hende. Ægtefællens forbliven i Danmark skyldtes bl.a., at parrets datter var afgået ved døden efter kort tids sygdom og havde efterladt sig 3 børn i alderen 1-5 år. Ægtefællen blev i Danmark for i en periode at tage sig af disse børnebørn. Landsretten fandt efter en konkret vurdering, at ægtefællens fortsatte ophold i Danmark skyldtes særlige forhold af midlertidig karakter. På dette grundlag og under hensyn til personens øvrige tilknytningsmomenter til Danmark fandtes af underordnet betydning, havde personen ikke bevaret bopæl i Danmark efter udrejsen til Spanien i oktober 2007.  

SKM2012.459.VLR

En hovedaktionær havde forud for 1/10 2000 haft bopæl i Danmark og havde derfor bevisbyrden for, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark. På grund af at der var tale om en forholdsvis kort periode, hvor hovedaktionæren gjorde gældende, at han ikke var skattepligtig til Danmark, var bevisbyrden skærpet. Efter en konkret vurdering fandt retten, at skattepligten ikke havde været opgivet.

SKM2011.417.ØLR

En mand, M, der var marokkansk gift, flyttede i oktober 2006 fra Danmark til Marokko. M havde tidligere boet til leje i en lejlighed i en ejendom, som hans selskab ejede. Lejligheden blev på fraflytningstidspunktet udlejet til sønnen og senere solgt til sønnen. M og hans selskab ejede desuden flere udlejningsejendomme i Danmark. Det blev lagt til grund, at der ikke var stillet et værelse til rådighed for M i lejligheden, at M efter lejeloven ikke havde mulighed for at opsige sønnens lejemål for selv at bebo den, og at sønnen ikke ville efterkomme et eventuelt ønske fra sin far om at fraflytte lejligheden uden iagttagelse af lejelovens regler. Det blev også lagt til grund, at sagsøgeren kun besøgte Danmark i få uger efter fraflytningen, og at han drev erhvervsvirksomhed i Marokko. At der som led i den almindelige drift af udlejningsejendommen med jævne mellemrum var ledige lejemål, herunder på fraflytningstidspunktet, førte ikke til et andet resultat.

SKM2010.47.VLR

En skatteyder, T, flyttede i 2000 fra Danmark til Tyskland, blev fortsat anset for fuld skattepligtig i årene 2000 - 2002. Derefter flyttede han igen til Danmark. Der blev lagt vægt på, at T ejede et sommerhus i Danmark, at den væsentligste del af Ts erhvervsindtægt stammede fra et selskab, hvori han var hovedaktionær, at T i en periode havde opretholdt forholdet sin datters mor, der havde bopæl i Danmark, hvor Ts selskab også havde forretningslokaler, og T opholdt sig fortsat i betydeligt omfang i Danmark.

SKM2009.482.VLR

Uanset at en person efter udrejse til USA havde rådighed over en bolig tilhørende hans bror fra juli 2000 til marts 2001, kunne skattepligten ikke anses for opretholdt. Der blev henset til, at den pågældendes altovervejende erhvervsmæssige aktiviteter lå i USA efter erhvervelse af en farm i juli 2000, hvorimod de erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark kun bestod i en mindre udlejningsejendom. Den pågældende havde i en årrække forud beskæftiget sig med landbrug, og det havde formodningen imod sig, at han ikke ville være til stede på farmen i betydeligt omfang i opstartsfasen. Der blev lagt vægt på, at han ikke længere havde telefon og bil i Danmark, og at han i 1999 fik visum til USA og fik udstedt "social security number" i USA. Endelig var han ikke fremkommet med nærmere dokumentation for rejser mv. til USA. (NB. Den pågældende ønskede at blive anset som fuldt skattepligtig).

SKM2008.432.ØLR

Skatteyderen arbejdede i 1999 og 2000 som lastbilschauffør for et dansk selskab. Indtil marts 1999 var han tilmeldt folkeregisteret på sine forældres bopæl i Danmark, hvorefter han meldte fraflytning til England. Skatteyderen kunne ikke godtgøre, at han opgav sin bopæl i Danmark, fordi han havde haft og rent faktisk benyttet en boligmulighed hos sine forældre i et ikke uvæsentligt omfang.

SKM2008.29.VLR

En skatteyder kunne ikke godtgøre, at han fra udgangen af 1993 havde opgivet sin bopæl i Danmark. Skatteyderen var herefter fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, fra 1994-2002. Skatteyderen havde bevaret en boligmulighed i perioden og hans udlejningsvirksomhed ansås i samme periode for drevet af skatteyderen personligt.

SKM2007.533.ØLR

Et pensionistægtepar flyttede 1. maj 2003 til Schweiz. Det kunne ikke ved forskudsangivelsen for 2005 lægges til grund, at de fortsat var skattepligtige til Danmark. Manden ejede 2 danske selskaber, der drev en mindre spansk virksomhed, som var under afhændelse. Pensionistægteparret havde ingen familiemæssig tilknytning til Danmark, men ejede et større sommerhus i Danmark, som i perioden efter fraflytningen var benyttet til lovligt ophold, mest i sommerhalvåret, i ca. 1/4 af tiden, men som i øvrigt ikke lovligt kunne benyttes til helårsbeboelse. Ud fra en helhedsbedømmelse ansås ægteparret ikke for at have bevaret en sådan tilknytning til Danmark, at de havde opretholdt bopæl her.

SKM2007.375.VLR

En skatteyder kunne ikke bevise, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark, hvorfor skatteyderen var fuldt skattepligtig til Danmark. Der blev lagt vægt på, at skatteyderen, forud for det pågældende indkomstår, var tilmeldt folkeregisteradresse i Danmark på ægtefællens ejendom, og at skatteyderen igen var tilmeldt denne adresse. Samlivet havde ikke i den periode været ophævet.

SKM2006.50.VLR

Skatteyderen var siden 1997 bosat og arbejdede uden for Danmark, men havde samtidig bevaret rådigheden over en lejelejlighed i Danmark. Han anvendte lejligheden under ophold i Danmark 2-3 gange om året i perioder af 10-12 dages varighed. Bopælen her i Danmark ansås bevaret. Det kunne ikke tillægges vægt, om det var umuligt at opnå tilladelse til fremleje.

SKM2005.207.ØLR

Højesteret havde i en tidligere dom anset personen for fuldt skattepligtig for de forudgående år. For indkomstårene 1995-1997 fandt landsretten, at skatteyder ikke ved egen forklaring havde godtgjort, at der var indtrådt sådanne ændringer i hans skattemæssige forhold, at hans skattepligt var ophørt.

TfS 1994, 232 VLR

En fisker, der i 1983 og 1984 var beskæftiget på et dansk indregistreret skib i de grønlandske farvande, lejede de 1. juni 1983 en etværelses lejlighed i Grønland. Det lykkedes ham først at få solgt sin lejlighed i Århus pr. 1. september 1984. Det blev lagt til grund, at han i tiden fra den 1. januar 1983 til den 31. august havde haft bolig til fri rådighed i Danmark, medens han i Grønland kun disponerede over et lille værelse, ligesom han periodevis opholdt sig i Danmark.

TfS 1993, 92 VLR

En skatteyder udrejste til Spanien i 1976 og opgav sin hidtidige bolig i Danmark samtidig med, at han anskaffede en lejlighed i Spanien på 40 m2. Den fulde skattepligt til Danmark blev anset for bevaret efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da det blev lagt til grund, at skatteyderen havde ophold i Danmark i langt videre omfang end i Spanien, at han havde haft erhvervsmæssige interesser i Danmark i form af et anpartsselskab, at han under sine ophold i Danmark har varetaget ledelsen af selskabet, at han har kunnet bo i selskabets lokaler, at han også havde haft personlig tilknytning til Danmark (bopælsmulighed hos fraskilt hustru, der stadig var direktør i selskabet).

TfS 1991, 308 ØLR

En skatteyders flytning til Frankrig blev tilsidesat, da han havde opretholdt en sådan tilknytning til Danmark, at han havde bevaret sin fulde skattepligt i efter KSL § 1, nr. 1. (Vekslende boligmuligheder).

TfS 1991, 248 VLR

En dansk kvinde var gift med en tysk statsborger. Ægteparret boede i Danmark, indtil manden i 1978 fik en stilling i Tyskland som lærer og flyttede tilbage til Tyskland. Samlivet kunne ikke anses for ophævet på grund af uoverensstemmelse. Manden ansås derfor fortsat for fuld skattepligtig i perioden.

TfS 1989, 155 VLR

En kvinde, som i 1981 og 1982 havde indgivet selvangivelse som begrænset skattepligtig til Danmark, blev i en straffesag anset for fortsat at have en sådan tilknytning til Danmark, at hendes bopæl var bevaret her. Kvinden havde mulighed for at bo på et gods, og hun havde udnyttet denne mulighed i betydeligt omfang. Kvinden havde opholdt sig mere i Danmark end i Frankrig og havde sine erhvervsmæssige interesser her i landet.

TfS 1986, 299

En skatteyder flyttede i 1980 til Schweiz, hvor han tiltrådte en tidsubegrænset fuldtidsstilling hos en schweizisk arbejdsgiver og lejede en lejlighed. Han fik tilsagn om opholdstilladelse i Schweiz for ægtefælle og 2 børn, men familien blev af uddannelsesmæssige grunde boende i ægtefællernes villa i Danmark, hvor skatteyderen var tilmeldt folkeregisteret indtil 30/12 1983. Skatteyderens formue - herunder lystbåd - forblev i Danmark, han aflagde flere kortere besøg her og opretholdt midlertidigt forskellige former for tilknytning, fx som bestyrelsesmedlem i et dansk selskab. Da bevarelsen af boligen i Danmark skyldtes særlige forhold af midlertidig art, og da de yderligere foreliggende tilknytningsmomenter til Danmark var af underordnet betydning, fandtes bopælen i Danmark at være opgivet ved udrejsen til Schweiz, og den fulde skattepligt var derfor ophørt i 1980.

TfS 1985, 335 ØLR

En skatteyder og hans hustru, der var skattemæssigt hjemmehørende på Grønland, og drev erhverv der, ansås ikke for at haft mulighed for at bruge en meget forfalden landejendom til varigt ophold. Der kunne derfor ikke statueres bopæl her i landet.

UfR 1982, 708 ØLR

En skatteyder blev ansat som salgsdirektør i et brasiliansk firma og i januar 1974 forfremmet til administrerende direktør i en 3-årig periode med mulighed for genansættelse. Han og hans familie tog ophold i Brasilien, men beholdt deres hus i Danmark som sommerbolig. De fleste af deres ejendele blev solgt inden afrejse til Brasilien. Ægtefællen rejste tilbage i efteråret 1974 og ønskede skilsmisse. Skatteyderen opsagde herefter sit ansættelsesforhold pr. 15/4 1975 og rejste tilbage til Danmark for at redde ægteskabet. Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder fandtes skatteyderen ved udrejsen i april 1973 at have opgivet sin bopæl her i landet, hvorfor han ikke kunne anses fuldt skattepligtig i 1973 og 1974 og heller ikke subsidiært 12 måneder regnet fra udrejsedatoen. Den pågældende var under sit ophold i Brasilien undergivet beskatning efter reglerne for derboende personer.

Byretsdomme

SKM2017.234.BR

 xEn person blev ikke anset for fraflyttet i indkomstårene 2007-2008 og havde dermed ikke opgivet sin skattepligt til Danmark. Personen havde i de pågældende år fuld rådighed over sin og hustruens helårsbolig i Danmark, hvor hans hustru og børn fortsat boede, og hvor han opholdt sig, når han var i Danmark. Han havde ikke løftet bevisbyrden for, at han havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Det kunne ikke lægges til grund, at familien havde besluttet at flytte til England og tog initiativ hertil. Personen blev derfor anset for ikke at have opgivet sin bopæl til Danmark efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1. x  

SKM2017.103.BR

 xEt pensioneret ægtepar blev ikke anset for at have opgivet deres bopæl i Danmark. Ægteparret, som registrerede sig som bosiddende i Spanien fra 2008, havde solgt deres helårshus i Danmark og ejede efter den registrerede fraflytning fortsat et sommerhus i Danmark. Retten fandt det ikke godtgjort, at ægteparret havde opgivet den skattemæssige bopæl i Danmark. Retten lagde bl.a. vægt på, at det var muligt at bo i sommerhuset, og at manden i 2008-2010 havde boet i sommerhuset i henholdsvis 160 dage, 169 dage og 151 dage, og at hustruen havde boet i sommerhuset i henholdsvis 208 dage, 181 dage og 154 dage i samme periode.x

SKM2017.44.BR

 xEn person, der i en periode arbejdede i Schweiz, frameldte sig sin danske folkeregisteradresse i november 2006. Han havde i den forbindelse udlejet sin bolig i Danmark til sin daværende nabo. På lejekontrakten var anført, at den var uopsigelig i 3 år. 3 dage efter indgåelsen af lejeaftalen, spurgte sagsøgeren SKAT om, hvorvidt hans bopæl måtte anses for opgivet, hvis han udlejede sin ejendom til sit barn. I 2007 havde de pågældende en ekstraordinær lønindtægt på 6,7 mio. kr. Sagsøgeren blev opsagt med fratrædelse ultimo juni 2007 og tilmeldte sig pr. 1. januar 2008 sin tidligere adresse. Da den pågældende ikke reelt kunne anses at have opgivet sin bopæl her i landet, blev den fulde skattepligt fastholdt i 2007, og personen blev anset for hjemmehørende her i landet. En påstand om ugyldighed på grund af fristoverskridelse blev ikke taget til følge, idet forholdet ikke kunne karakteriseres som simpelt uagtsomt.x

SKM2016.367.BR

En person påstod, at han havde opgivet sin skattepligt til Danmark i 2008 og 2009, hvor han til Folkeregistret havde registreret sig som fraflyttet til udlandet. Retten anførte indledningsvist, at i en fraflytningssituation var det skatteyderen, der skulle bevise, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark. Retten anførte endvidere, at denne bevisbyrde skærpedes, hvis personen senere flyttede tilbage til den samme bolig i Danmark, som han angav, at han opgav ved sin udrejse. Bevisbyrden skærpedes også, hvis den pågældende ikke kunne anvise noget andet land, hvor han efter udrejse fra Danmark havde etableret ny bopæl på en sådan måde, at han var blevet skattepligtig dertil. Da personen igen tilmeldte sig en adresse i Danmark, var det på samme adresse, som han tidligere havde været tilmeldt, og hvor hans kæreste gennem mange år havde bopæl. Den pågældende havde endvidere løbende indbetalt en del af sin løn til sin og kærestens fælleskonto, hvorfra almindelige leveomkostninger, herunder omkostningerne til boligen, blev betalt. Retten lagde endvidere til grund, at personen ikke havde etableret nogen egentlig bopæl i udlandet eller havde haft ønske om dette. Personen, der havde opholdt sig i England, Norge og Angola i forbindelse med udførelse af arbejdsopgaver, havde derimod forklaret, at han havde ønsket at gøre brug af en ordning, hvor han ikke i skattemæssig henseende blev knyttet til noget land. På dette grundlag var det ikke godtgjort, at den pågældende på noget tidspunkt havde opgivet sin bolig i Danmark, og han var derfor også fuldt skattepligtig til Danmark. 

SKM2016.212.BR

Et ægtepar havde i januar 2003 meldt flytning til Schweiz. På tidspunktet for fraflytningen havde ægteparret et sommerhus i Danmark. Endvidere havde de i januar 2002 erhvervet en projektlejlighed i Danmark, som var indflytningsklar i marts 2003. Efter en samlet vurdering fandt byretten, at ægteparret ikke i indkomstårene 2003 - 2007 havde opgivet deres skattemæssige bopæl i Danmark. Der blev lagt vægt på, at ægteparret få måneder efter de havde meldt adresse til Schweiz faktisk rådede over lejligheden i Danmark. Samtidig var sommerhuset egnet til helårsbenyttelse, og var ligeledes blevet anvendt på denne måde. Det blev tillagt betydning, at ægteparret allerede i december 2004 erhvervede en større villa i Danmark, som ved den senere flytning til Danmark i 2007 blev deres hjem, og at den ene af ægtefællerne havde erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, ligesom ægteparret også havde børn og børnebørn i Danmark. Ægtefællerne blev anset for fuld skattepligtige i de pågældende år, ligesom de blev anset for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter den dansk-schweiziske DBO artikel 4, stk. 2, litra a. 

 SKM2016.196.BR

En person kunne ikke godtgøre, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark i forbindelse med et ophold i Kina og Ungarn i ca. 7 1/2 måned. Den pågældende henviste til, at han havde opholdt sig i udlandet i mere end 180 dage, og at han ikke havde haft rådighed over en bolig i Danmark i denne periode. Personen flyttede tilbage til samme beboelseslejlighed, som han havde beboet inden fraflytningen. Personens selskab havde i hele perioden haft adresse i denne lejlighed, der ejedes af personens mor. Den pågældende havde bevaret de fulde skattepligt i perioden.

SKM2016.168.BR

 En person havde i Folkeregisteret registreret sig som fraflyttet til udlandet. Retten anførte, at det i en fraflytningssituation er skatteyderen, der skal bevise, at han var fraflyttet. Bevisbyrden blev skærpet af, at den pågældende flyttede tilbage til samme bolig i Danmark, og at han ikke var blevet skattepligtig til noget andet land efter udrejsen. Den pågældendes kæreste var blevet boende på adressen i Danmark, og den pågældende havde indbetalt en del af sin løn til sin og kærestens fælles konto. Endelig lagde retten til grund, at den pågældende ikke havde etableret bopæl i noget andet land, og denne havde ønsket at gøre brug af en ordning, hvor han i skattemæssig henseende ikke var knyttet til noget land. På dette grundlag var det ikke godtgjort, at den pågældende på noget tidspunkt havde opgivet sin bolig i Danmark.

SKM2015.486.BR

 Skatteyderen, der var pilot, havde ikke godtgjort, at bopælen i Danmark var opgivet i 2005 for at tage ophold i Bahrain/udlandet. Skatteyderen havde heller ikke godtgjort, at betingelserne for lempelse efter LL § 33 og 33a, var opfyldt. Den pågældende havde i hele perioden rådighed over et sommerhus, og han havde i store dele af perioden også rådighed over en andelsbolig. Personen havde over for skattemyndighederne afgivet skiftende forklaringer om sit ejerskab, sin tilknytning og sin anvendelse af en af andelsboligen, og denne havde i sin fraflytningserklæring hverken oplyst om ejerskabet til andelsboligen eller om udlejningen heraf. Det forhold, at andelsboligen var udlejet uopsigeligt i 3 år med forkøbsret til skatteyderens bror, kunne ikke føre til et andet resultat. Personen havde derfor i perioden fortsat bopæl her i landet.

Dommen er appelleret

SKM2014.802.BR

 Det var spørgsmålet, om en persons fulde skattepligt var ophørt i 2006-2008. Den pågældende var i 1990 flygtet fra Mellemøsten til Danmark og havde ubestridt bopæl i Danmark frem til august 2004. I denne periode boede hun sammen med sin mand i en lejlighed. Personen var medlem af Z-råd i Mellemøsten fra 2006 til marts 2010. Personens fulde skattepligt var ubestridt ophørt i hvert fald fra 2010. Personen opholdt sig størstedelen af tiden i Mellemøsten i de omhandlende indkomstår. Personen gjorde gældende, at denne i 2004 flyttede til Mellemøsten, blev skilt fra og ophævede samlivet med sin mand og herefter ikke anvendte lejligheden. Der blev fremlagt dokumentation for, at de var skilt i 2004, og en række vidner forklarede, at samlivet var ophørt, og at personen ikke længere anvendte lejligheden, men opholdt sig og overnattede hos vidnerne og på hotel m.v., når denne var på få og kortvarige besøg i Danmark i forbindelse med sit politiske virke. Med henvisning til bl.a., at personen fortsat havde betalt den fulde husleje og andre faste udgifter vedrørende lejligheden uden at kræve betaling fra sin tidligere ægtefælle, fandt retten, at det ikke kunne lægges til grund, at deres samliv reelt var ophørt. Retten fandt således, at den pågældende havde bevaret rådigheden over lejligheden som bolig, at personen derved ikke havde godtgjort, at bopælen i Danmark var opgivet i de omhandlende år.

 SKM2014.385.BR

 En person blev anset som fuldt skattepligtig til Danmark. Landsskatteretten havde bl.a. lagt vægt på, at sagsøgeren via sin ægtefælles ejendom havde haft en bolig til rådighed i Danmark. Selvom sagsøgeren var opfordret hertil, var han ikke under sagens behandling ved byretten fremkommet med yderligere oplysninger eller beviser i forhold til det grundlag, hvorpå Landsskatteretten havde truffet afgørelse. Sagsøgeren havde end ikke givet møde i retten og afgivet forklaring. Byretten traf herefter sin afgørelse i overensstemmelse med Landsskatterettens resultat og begrundelse. 

SKM2011.438.BR

En hovedaktionær havde forud for 1/10 2000 haft bopæl i Danmark og havde derfor bevisbyrden for, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark. På grund af at der var tale om en forholdsvis kort periode, hvor hovedaktionæren gjorde gældende, at han ikke var skattepligtig til Danmark, var bevisbyrden skærpet. Efter en konkret vurdering fandt retten, at skattepligten ikke havde været opgivet.

SKM2009.583.BR

Efter en samlet vurdering ophørte ægtefællernes skattepligt efter at de tog bopæl i Spanien i september 2005 samtidig med, at deres bopælsmulighed i Danmark ophørte. Ægtefællerne havde ifølge planlovgivningen haft dispensation til at anvende et sommerhus som helårsbeboelse, men denne ret bortfaldt ved fraflytning. Derfor kunne bopælen ikke anses for opretholdt ved fraflytning.

SKM2007.710.BR

En skatteyder, der havde meldt flytning til Tyskland og havde erhvervet en møbleret lejlighed der, blev anset for at have opretholdt sin bopæl i Danmark. Der blev henset til, at skatteyderen rådede over et sommerhus i Danmark, som tidligere havde været benyttet som helårsbolig for skatteyderens søn, samt at skatteyderens mindreårige datter blev boende i skatteyderens helårshus, da sagsøgeren flyttede til Tyskland. Skatteyderens søn flyttede omkring samme tidspunkt ind i huset.

Landsskatteretskendelser

SKM2015.750.LSR  En person, der af arbejdsmæssige årsager opholdt sig i udlandet i ca. et år, ansås fortsat for fuldt skattepligtig til Danmark. Han havde tidligere i en længere periode arbejdet i udlandet, men havde under det seneste udlandsophold opretholdt sin bolig her i landet, hvor også hustruen boede. Landsskatteretten lagde til grund, at klageren reelt ikke havde til hensigt at bosætte sig  permanent i land Y.
SKM2014.808.LSR En person havde indgået aftale om ansættelse ved et universitet i USA. Denne ansås for at have opgivet sin bopæl her i landet i forbindelse med sin fraflytning til USA. Det blev tillagt vægt, at personen havde indgået en aftale om ansættelse ved universitetet for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse, at arbejdet må have forudsat dennes tilstedeværelse i USA, at denne havde en bolig i USA fra den 25. september 2011, at dennes lejlighed i Danmark blev lejet ud fra den 25. september 2011 til tredjemand i så lang en periode, som andelsforeningen tillod, at lejligheden efterfølgende blev solgt, at personen ikke på noget tidspunkt efter sin flytning kan have anvendt lejligheden, at denne bortset fra lejligheden ikke ses at have økonomiske interesser i Danmark og til, at klageren fortsat opholder sig og arbejder i USA. Den fulde skattepligt ansås derfor for ophørt ved fraflytningen.
SKM2012.523.LSR En flytning til Cypern medførte ikke, at dansk skattepligt ophørte, og klager ansås fortsat hjemmehørende i Danmark for indkomståret 2006, bl.a. henset til, at ægtefællen fortsat boede i Danmark.
SKM2011.816.LSR En skatteyder meldte den 26/12-2008 flytning fra Danmark til Qatar. Denne solgte med overtagelsesdato den 1/2-2009 sin andel af et sommerhus til sin tidligere samlever. Sommerhuset havde indtil fraflytningen tjent til helårsbolig for skatteyderen. Denne ejede ikke en helårsbolig i Danmark, og SKAT havde ikke godtgjort, at skatteyderen havde rådighed over helårsbolig i Danmark. I perioden fra den 1/2 til den 31/12-2009 opholdt skatteyderen sig i alt 110 dage i Danmark, hvor denne boede i sin campingvogn. Den fulde skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, ansås for ophørt, og der var heller ikke skattepligt som følge af ophold efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2.
SKM2011.815.LSR En skatteyder udrejste til Tyskland den 3/1-2009 og fraflyttede sin ejendom, som havde tjent som bolig for dels skatteyderen og dennes ægtefælle dels for parrets børn. Flytningen skete ikke som følge af samlivsophævelse. Ægtefællen og parrets datter blev boende på ejendommen indtil den 1/8-2009, hvor de meldte flytning til Tyskland. Ægtefællen opretholdt således i en periode efter skatteyderens udrejse det fælles hjem. Selvom skatteyderen efter udrejsen, således fortsat havde bolig til rådighed i Danmark, ansås det for godtgjort, at denne i forbindelse med udrejsen til Tyskland den 3/1-2009 havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, ansås derfor for ophørt i forbindelse med fraflytningen den 3/1 2009.

SKM2008.407.LSR

Den fulde skattepligt var ikke ophørt ved fraflytning til England, fordi klager fortsat ejede halvdelen af en lejlighed, som efter fraflytningen var beboet af kæresten.

SKM2005.396.LSR

En pensionist, der efter planlovens bestemmelser havde en personlig ret til at bo i sit sommerhus hele året, ansås for at have bevaret en bopælsmulighed her i Landet, og den fulde skattepligt bestod derfor fortsat efter fraflytning til udlandet.

SKM2001.22.LSR

En skatteyder tog et ophold i USA. Inden afrejsen var han flyttet til sine forældres adresse, som også blev hans adresse, da han vendte tilbage fra USA. Det blev lagt til grund, at han ved udrejsen bevarede muligheden for at bo hos forældrene og at han havde til hensigt at vende tilbage til Danmark efter udlandsopholdets slutning. Skatteyder blev bl.a. på det grundlag anset for fuldt skattepligtig under opholdet i USA.

TfS 2000, 168

En skatteyder var indtil 16/5 1995 undergivet beskatning i både Spanien og Danmark. Skattepligten til Danmark ophørte først fra denne dato, da skatteyderen først var udrejst fra denne dato, og ind til da havde beboet ejendommen. Dobbeltbeskatningen måtte løses ved gensidig forhandling mellem de kompetente myndigheder.

TfS 1998, 652

Skatteyders fulde skattepligt ophørte ved udrejsen til Schweiz, idet han, uanset boligen kun var udlejet for en periode på 2 år, ansås for at have opgivet bopælen fra dette tidspunkt. Der blev bl.a. henset til, at han havde fået en tidsubegrænset stilling, og at hans familie i umiddelbar tilknytning var flyttet til hans nye bolig i Schweiz. Det fremgik af lejekontrakten, at lejer havde forkøbsret til boligen.

TfS 1998, 556

En journalist, der havde arbejdet i udlandet, ansås ikke for at have haft bopæl i Danmark i den omhandlede periode, ligesom han ikke ansås for at have udført erhverv med fast driftssted i Danmark. Journalisten havde af arbejdsmæssige årsager benyttet sig af en postadresse i Danmark.

TfS 1991, 132

En dansk kvinde, der arbejdede her i landet, indgik ægteskab med en tysk statsborger og flyttede i oktober 1986 med sit barn til ægtefællens bopæl i Tyskland. Hun udlejede sin andelsbolig i Danmark for 2 år fra januar 1987 og solgte den april 1989. Fra det tyske Finanzamt forelå erklæring om at, hun var fuld skattepligtig efter reglerne for derboende personer fra oktober 1986. Hun kunne ikke antages at have haft til hensigt at bevare hjemsted her i landet efter fraflytningen, hvorfor skattepligten ansås for ophørt fra oktober 1986.

TfS 1990, 163

En skatteyder og hans hustru flyttede i 1980 til England, hvor de erhvervede en bolig og blev fuldt skattepligtige til England. Skatteyderen købte også et sommerhus i Spanien. Før udrejsen havde skatteyderen købt et sommerhus i nærheden af sin minkfarm. Denne bortforpagtede han uopsigeligt til sin søn. Under senere ophold i Danmark har ægtefællerne boet i sommerhuset, og skatteyderen har under ophold her deltaget aktivt i virksomhedens drift i travle perioder. Efter en samlet bedømmelse af omstændighederne, herunder at sommerhuset i Danmark ikke var godkendt til helårsbeboelse og ikke var usædvanligt med hensyn til pris og størrelse, var der ikke grundlag for at anse bopælen her i landet for bevaret.

TfS 1989, 245

Fuld skattepligt i Danmark ansås ikke bevaret samtidig med bopæl i Spanien. Den pågældende havde opholdt sig 170 dage i Danmark i både sommer- og vinterhalvåret, havde et stort sommerhus her (ikke godkendt til helårsbeboelse) og havde indtægt af bortforpagtet andel i en af ham tidligere her i landet drevet virksomhed i interessentskabsform. 2 af hans 3 voksne børn boede i Danmark. Efter en samlet bedømmelse af hans forhold ansås han fulde skattepligt for bortfaldet fra tidspunktet for indtræden af hans fulde skattepligt til Spanien.

TfS 1988, 411

En skatteyder og hans hustru rejste i 1993 til Spanien, hvor de lejede et hus på helårsbasis og ved F54-erklæring dokumenterede fuld skattepligt til Spanien. Parret var ansat som lejrchef på en dansk campingplads, hvor de i campingpladsens driftsperiode havde en lille bolig til rådighed, der delvis også benyttedes af andet personale, og som kun lovligt måtte anvendes i perioden 1. april til 30. september. Da skatteyderen havde bolig til rådighed i sommerhalvåret, og da det dermed forbundne arbejde udgjorde eksistensgrundlaget for familien, og da vinteropholdet i Spanien måtte antages at have en mere passiv og feriemæssig karakter, fandtes skatteyderen at være fuldt skattepligtig her til landet efter bopælsreglen. 

TfS 1987, 475

En skatteyder, var født i Danmark, men havde derefter boet i Sverige, indtil han i 1976 flyttede til Danmark. I 1983 flyttede han igen til Sverige, hvor han havde arbejdet som læge i et par år. Han blev anset for fuldt skattepligtig efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, da han var ejer af en lejlighed i København, som ikke havde været udlejet uopsigeligt i mindst 3 år.

TfS 1987, 195

En skatteyder, der i en årrække havde været udstationeret i forskellige lande for en dansk koncern, købte i 1979 hus i Danmark, hvor han flyttede ind med sin hustru. Hans ophold her varede mindre end en måned, da han udstationeredes i en afrikansk stat. Hans hustru boede i huset indtil januar 1980, hvor det blev udlejet. Det blev solgt i 1980, efter at hustruen medio 1980 havde lejet hus, hvor ægtefællerne opholdt sig under deres ophold her i landet. Skatteyderens udstationering ophørte i november 1983, hvorefter han, efter ferie i Danmark, begyndte at arbejde her pr. 1/1 1984. Skatteyderen var fuldt skattepligtig i 1983, da han måtte antages for at have taget ophold her i forbindelse med bopælserhvervelsen i 1979 og opholdet kunne ikke anses for afbrudt ved den efterfølgende udstationering.

TfS 1987, 178

En skatteyder og hans hustru udrejste i december 1981 til England, hvor de flyttede ind i en lejlighed og ved F-54-blanket dokumenterede skattepligt til England. Skatteyderen ejede et dansk gods, hvor den af ægtefællerne hidtil beboede lejlighed blev udlejet uopsigeligt i 4 år. Desuden ejede han et sommerhus, som han solgte i 1983, hvorefter han i nærheden af godset opførte et hus på 250 m2, der lå i et sommerhusområde, som ifølge byplan ikke måtte anvendes til helårsbeboelse. Ud fra en samlet bedømmelse - hvori indgik besiddelsen af godset og bevarelsen af en stor villa som bolig her i landet, uanset beliggenheden i et sommerhusområde - ansås skatteyderen for at have bevaret sin bopæl her i landet.

TfS 1987, 25

En skatteyder, der var officer i Flyvevåbnet, ansås for at have bevaret sin bopæl i Danmark hos sin samlever og senere ægtefælle under en udstationering til Færøerne af ca. 6 måneders varighed.

TfS 1986, 611

En skatteyder ophævede samlivet med sin hustru og flyttede i juni 1983 til en lejet lejlighed i Sverige. Han var formelt registreret som ejer af en bolig i Danmark, som hustruen beboede i, indtil hun efter separationen i november 1984 overtog den. Skatteyderen ansås ikke efter sin fraflytning at have haft bolig til rådighed i Danmark, og hans skattepligt til Danmark var derfor ophørt fra juni 1983.

TfS 1986, 552

En skatteyder havde siden 1981 opholdt sig i Israel. I maj 1983 blev hun permanent resident i Israel. I begyndelsen af opholdet i Israel havde hun opholdt sig der på turistvisum, hvortil krævedes, at der opretholdes permanent adresse uden for Israel. Den 30. maj 1983 havde hun meldt flytning til Israel fra sin tidligere lejlighed i København. Lejligheden havde hun og en anden studerende lejet på en fælles kontrakt. Efter skatteyderens fraflytning i 1981, havde medlejeren selv betalt hele huslejen. Skatteyderen ansås for at have bevaret bopæl her i landet indtil maj 1983. 

TfS 1986, 16

En skatteyder havde fra januar 1980 til august 1983 boet og arbejdet i Norge, hvor han var ansat i et dansk selskabs norske datterselskab og var beskattet som fuldt skattepligtig. Han havde i hele perioden haft en lejlighed her i landet, som han havde udlejet, men ikke bindende for en periode på mindst 3 år. I januar 1984 var han flyttet tilbage til Oslo, hvor han boede sammen med en kvinde, som han havde boet sammen med under sit tidligere ophold. Skatteyderen ansås for at have bevaret sin bopæl i Danmark fra 1980-1983, men var tillige skattepligtig i Norge, der havde beskatningsretten til lønindkomsten.

TfS 1985, 169

Sommerhus sidestillet med helårsbolig i et tilfælde, hvor en skatteyder og hans familie, der i en årrække havde boet i Ghana, ikke længere havde bolig til rådighed dér, og hvor det måtte antages, at skatteyder havde til hensigt at blive i Danmark. I juni 1979 kom hustruen og i juli kom manden til Danmark for at holde ferie i deres danske sommerhus. I juli 1979 var der militærkup i Ghana og manden blev derfor lidt længere i Danmark end planlagt, og datteren blev tilmeldt dansk skole. Den 26. november 1979 rejste klageren i midlertidig tilbage til Ghana for bl.a. at tilse familiens derværende bolig og for at få fornyet opholdstilladelsen i landet. Manden vendte tilbage til Danmark den 12. december 1979. Herefter viste det sig at være for risikofyldt økonomisk set at fortsætte virket i Ghana. I februar 1980 udløb lejemålet i Ghana, og manden tog dertil for at få familiens møbler opmagasineret. Det blev lagt til grund at manden efter hjemkomsten fra Ghana den 12. december 1979 havde besluttet at forblive i Danmark, og han ansås fra dette tidspunkt for at have bopæl efter KSL § 1, nr. 1.

LSRM 1984, 175

Bopæl anset for ophørt som følge af samlivsophævelse. Der blev lagt vægt på, hvornår skatteyder udrejste og samlivet reelt var ophørt og ikke den senere (formelle) separationsbevilling.

LSRM 1982, 187

En erhvervsdrivendes hustru flyttede af helbredsmæssige grunde til Sydspanien. Den erhvervsdrivende havde haft planer om at flytte til Spanien, men af hensyn til virksomheden havde dette foreløbigt ikke været muligt. Hustruen havde jævnligt besøgt sin ægtefælle og sit barn her i landet, ligesom de havde besøgt hende. Samlivet kunne derfor ikke anses for ophørt, og hustruen ansås for at have bevaret bopæl her i landet.

LSRM 1982, 185

En skatteyder fraflyttede til Spanien, men beholdt et helårshus, som han ikke havde anvendt som helårsbeboelse, men kun som sommerhus. Skatteyderen havde siden fået afslag på en anmodning om at ændre benyttelsen til fritidshus. Herefter ansås skatteyderen fortsat for at råde over helårshus, hvorfor skattepligten ikke var ophørt.

LSRM 1977, 1

En skatteyder udrejste i september 1971 til Sydafrika, hvor han skulle arbejde for et dansk firma. Hustruen rejste med, og ægtefællerne opsagde deres lejemål, solgte en del indbogenstande og opmagasinerede andre, delvis med henblik på eftersendelse til Sydafrika, ligesom skatteyderen af sin arbejdsgiver modtog lån til visse investeringer for at etablere et fastere ophold i Sydafrika. Ægtefællerne regnede med, at opholdet dér ville blive af ubestemt, længere varighed. Inden afrejsen havde skatteyderen købt en landbrugsejendom, der blev udlejet/bortforpagtet. Arbejdet i Sydafrika ophørte uventet i september 1992. Landbrugsejendommen ansås efter omstændighederne ikke for at indebære en sådan bopælsmæssig tilknytning, at skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, var bevaret.

SKAT

SKM2015.781.SR

En person skulle udføre arbejde i X-land, medens dennes ægtefælle skulle arbejde og opholde sig i Y-land sammen med parrets børn. Såfremt de bevarede deres fælles bopæl i Danmark, ville personen fortsat være fuld skattepligtig til Danmark, men denne ville ikke være skattemæssigt hjemmehørende her. Såfremt de udlejede boligen uopsigeligt i 3 år eller solgte denne ville personens skattepligt ophøre. Personen ville heller ikke være omfattet af skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 4, da denne blev anset for fuldt skattepligtig i X-land.

SKM2015.121.SR

Spørgernes fulde skattepligt ville ikke ophøre ved fraflytning til USA, hvis de pågældende ville benytte deres sommerhus i forbindelse med erhverv. Ud fra det oplyste ville spørgerne være skattemæssigt hjemmehørende i USA, hvor de havde deres stærkeste personlige og økonomiske interesser. Hvis spørgerne udelukkende anvendte sommerhuset til ferie eller lignende, og således uden undtagelse ville bo på hotel, når spørgerne deltog i møder i Danmark med deres danske forretningsforbindelser, ville den fulde skattepligt ophøre.

SKM2014.555.SR

Spørgers fulde skattepligt ville ophøre ved fraflytning til udlandet, da spørger ville afhænde sin helårsbolig og etablere sig i udlandet. Det havde i den konkrete sag ingen betydning for spørgers ophør af skattepligt, hvis ægtefællen og/eller børnene for blev i Danmark efter spørgers fraflytning, idet spørger efter de foreliggende oplysninger hverken selv eller via ægtefælle og/eller børn ville have rådighed over helårsbolig efterfraflytningen, og da ægtefællen alene ville opholde sig midlertidigt i Danmark efter spørgers fraflytning. 

SKM2014.326.SR

 Skatterådet fandt ikke, at spørgers fulde skattepligt til Danmark ophørte efter sin fraflytning, da boligen ikke var solgt og hustruen opretholdt det fælles hjem i Danmark. Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger bliver skattemæssigt hjemmehørende i Schweiz, da han har personlige og økonomiske interesser i Danmark.  

Se også SKM2014.393.SR, om lempelse for den pågældendes uden-landske lønindkomst.
SKM2013.545.SR

En person påtænkte at flytte til Sverige og opsige sin hidtidige lejebolig i Danmark. Herefter vil vedkommende drive erhverv i Danmark, men han ville ikke længere have bopæl i Danmark og ville derfor ikke være fuldt skattepligtig til Danmark efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Personen ville opholde sig i Danmark i mere end 183 dage årligt, da han ville udføre arbejde i Danmark 5 dage om ugen, men ville ikke overnatte i Danmark. Derfor blev personen heller ikke anset for at ville opholde sig i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder, og ville ikke blive anset for fuld skattepligtig efter KSL §  1, stk. 1. nr. 2. Personen ville alene være begænset skattepligtig af sin virksomhed i Danmark. Virksomheden ville anses for at have fast driftssted i Danmark, hvis personen én gang om ugen lejede et kliniklokale i Danmark på timebasis. Personen ville ikke have fast driftssted i Danmark, hvis han kørte rundt til private og behandlede på deres bopæle i Danmark.

SKM2012.490.SR Skatterådet fandt, at A's og B's fulde skattepligt ophørte ved udrejsen til Frankrig i 2009 og 2010, selvom helårsboligen ikke var solgt. Det var oplyst, at man ved fraflytningen til Frankrig fjernede alle møblerne fra ejendommen C-vej, hvorefter ejendommen blev sat til salg. Det fandtes godtgjort, at A og B i forbindelse med udrejsen til Frankrig den 7. juli 2009 havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. Der blev henset til at A på dette tidspunkt begyndte at drive erhvervsmæssig virksomhed i Frankrig, og at ægteparets 4 børn blev sat i fransk skole. Ejendommen på C-vej kunne ikke sælges, og B flyttede sammen med de 4 børn tilbage til ejendommen 31. december 2010. A boede stadig på ejendommen i Frankrig og havde siden tilflytningen til Frankrig haft betydelige erhvervsmæssige interesser i landet.

SKM2011.153.SR

En skatteyders fulde skattepligt ophørte ikke ved fraflytningen til Spanien, da han ansås for at have bolig til rådighed her i landet. Skatteyderen ejede foruden 2 helårslejligheder, som efter planen skulle udlejes på uopsigelige 3-årige lejekontrakter, et sommerhus, som han efter planlovens bestemmelser havde en personlig ret til at bebo hele året.

SKM2009.539.SR

Skatteyders fulde skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, ophører ikke, hvis han køber en helårsbolig uden bopælspligt, inden han får solgt den bolig, han havde til rådighed forud for flytningen fra Danmark. Hvis skatteyder anskaffer sig en helårsbolig uden bopælspligt efter, at han har solgt sin tidligere bolig, vil skattepligten genindtræde ved skatteyders første erhvervsmæssige ophold i Danmark, efter boliganskaffelsen.

SKM2008.646.SR

Den fulde skattepligt ansås for ophørt, idet det sommerhus personen ejede, kun blev anvendt til ferie og lignende.

SKM2006.168.SR

En skatteyder havde som efterlønsmodtager ret til at anvende sit sommerhus som helårsbolig. Derfor ville skatteyderen ved fraflytning fortsat være fuldt skattepligtig til Danmark. Skattepligten ville ophøre, hvis skatteyderen overdrog sin halvdel af sommerhuset til sin ægtefælle i forbindelse med, at han og ægtefællen ville flytte til Spanien. Ægtefællen havde ikke ret til at anvende sommerhuset til helårsbeboelse.

TfS 1999, 929 LR

Skattepligten blev opretholdt, da skatteyder fortsat rådede over bolig her i landet efter fraflytning.

TfS 1996, 846

Et ægtepar ville flytte til Frankrig. Det kunne ikke med sikkerhed afgøres, om den ene ægtefælle, der var pilot, ville være hjemmehørende i Danmark eller Frankrig efter fraflytningen. Den anden af ægtefællerne ville efter fraflytningen til Frankrig arbejde på et dansk sygehus og i forbindelse med arbejdet bo i et sommerhus i Danmark, tilhørende ægtefællerne. Ægtefællen måtte fortsat anses for fuldt skattepligtig i Danmark.

TfS 1994, 217 TS

Told- og Skattestyrelsen meddelte, at det ikke stred imod den såkaldte 3-års regel, hvis udlejeren klausulerer lejemålet således, at lejemålet kan opsiges af ham med et kortere varsel end 3 år, hvis boligen sælges og som følge heraf overtages af en ny ejer "in continenti". Det ville heller ikke stride imod 3-års-reglen, hvis lejemålet forinden udløbet af 3-års-perioden opsiges ad lejeren, eller lejemålet ophører af anden grund - fx på grund af ejerens død - og nyt lejemål herefter indgås bindende for udlejeren for den resterende del af 3-års-perioden, eller hvis udlejeren tilkendegiver at vende tilbage til Danmark efter 3-års-periodens udløb.

TfS 1991, 261 LR

En direktør arbejdede for et firma i Danmark og i weekenderne opholdt han sig hos hustru og barn i familiens bolig i England. Han overvejede endvidere at bygge en helårsbolig på en erhvervet grund, da familien havde planer om at flytte til Danmark. Under opholdene i Danmark hver uge fra mandag til fredag boede han dels i familiens sommerhus, dels hos familie og dels på selskabets kontor. Da benyttelsen af sommerhuset ikke havde feriepræg, blev direktøren anset for fuldt skattepligtig.

TfS 1990, 560 LR

En skatteyder og hans hustru havde siden 1983 boet i Danmark, hvor han drev forretning som virksomhedskonsulent både i Danmark og Tyskland. På grund af udviklingen ville han flytte til Hamburg og bosætte sig der. I weekender og i ferier ville han opholde sig hos hustruen på den hidtidige bopæl i Danmark. Skatteyderen ville fortsat være skattepligtig til Danmark, da han fortsat havde rådighed over boligen, da flytningen ikke skyldtes samlivsophævelse, men forretningsmæssige hensyn, og den korte afstand muliggjorde jævnlige besøg.

Fik du svar på dine spørgsmål?