We use cookies at skat.dk, for example to gather statistics and improve our information campaigns. By continuing to use our website or by closing this box, you are agreeing to our use of cookies. Click here to reject cookies. Read more about cookies at skat.dk..

På skat.dk bruger vi cookies til at samle statistik og til at forbedre vores informationskampagner. Vi begynder, når du klikker dig videre eller lukker denne boks. Du kan sige nej tak til cookies her. Læs mere om cookies på skat.dk.

 
Her står du: Presse > SKATs pressemeddelelser > Pressearkiv > 2011
Vejledningsvideoer hjælper med årsopgørelsen

 
Vejledningsvideoer hjælper med årsopgørelsen
Resumé

Som noget nyt i år har SKAT lavet vejledningsvideoer, som skal hjælpe borgerne med årsopgørelsen 2010.

 


Årsopgørelsen 2010 ligger nu klar i folks skattemapper på skat.dk. Der er dog stadig en del folk, der synes, at det er lidt svært at finde ud af det med årsopgørelsen på nettet. Derfor har SKAT nu taget initiativ til at lave otte vejledningsvideoer, som giver en kort instruktion til udvalgte områder og felter af årsopgørelsen.

 

-   Vores mål er at gøre det så let som muligt for borgerne at forstå årsopgørelsen og at lave ændringer hertil. Vi er godt klar over, at alle ikke synes, at det er lige nemt, så derfor har vi i år lavet en række vejledningsvideoer, som særligt skal hjælpe de borgere, der synes, at det med årsopgørelsen er svært, siger kontorchef Tage Christensen, SKAT.

 

SKAT vil med de nye vejledningsvideoer tage hensyn til, at mennesker opfatter forskelligt, og at nogle folk bedst kan forstå et budskab ved at læse, mens andre er mere visuelle. Nogle personer har måske brug for at se, hvordan TastSelv ser ud, og hvordan man agerer på skat.dk, før de føler sig klar til at logge ind.

 

SKAT har store forventninger til antallet af brugere af de nye videoer.

 

-   Vi forventer, at rigtig mange vil søge hjælp via videoerne, da vi regner med, at der igen i år er nye både unge og lidt ældre brugere på skat.dk, samtidig med at mange sikkert vil være nysgerrige og se, hvad det er for noget. Bliver det en succes, vil vi følge op med videoer på andre områder, hvor det kan hjælpe borgere og virksomheder, siger Tage Christensen.

 

Der er lavet følgende vejledningsvideoer, som man kan downloade her:

·         Tjek din årsopgørelse

·         Sådan ændrer du eller tilføjer beløb

·         Sådan betaler du restskat

·         Sådan taster du den udvidede selvangivelse

·         Sådan taster du regnskabsoplysninger

·         Aktier/værdipapirer: Sådan finder du rundt

·         Aktier/værdipapirer: Indtast køb og salg

·         Aktier/værdipapirer: Tidligere år og erklæringer

 

De nye vejledningsvideoer ligger på skat.dk/webtv og kan frit downloades til brug på andre netsider.

 

Læs mere om årsopgørelsen på skat.dk.

 

For yderligere oplysninger kontakt SKATs pressefunktion på tlf. 7237 0900.

For teknisk hjælp kontakt Morten Jacobsen på tlf. 7237 8365.