Den første del af skattenedslaget vil blive udbetalt i forbindelse med årsopgørelsen for det indkomstår, hvor du fylder 64 år, og den anden del af skattenedslaget vil blive udbetalt i forbindelse med årsopgørelsen for det indkomstår, hvor du fylder 65 år. Du skal ikke ansøge om at få skattenedslaget. Hvis du er berettiget kommer skattenedslaget automatisk på dine årsopgørelser for de indkomstår hvor du fylder 64 og 65 år.
Hvad sker der, hvis jeg dør, inden pengene skal udbetales? Hvis du dør inden det indkomstår, hvor du ville være fyldt 64 år, har du ikke ret til skattenedslag. Sker dødsfaldet i det indkomstår hvor du ville være fyldt 64 eller 65 år kommer skattenedslaget automatisk med på årsopgørelsen som indgår i boet efter dig. Mere information Nedslaget bliver udbetalt til din NemKonto. Læs mere om NemKonto i Hvad er min NemKonto. |