|
EU's AEO-certifikat giver import- og eksportvirksomheder en række fordele i forbindelse med deres vareførsel over landegrænserne. Virksomheder, der er AEO-certificerede, har lettere adgang til toldforenklinger eller til lettelser med hensyn til kontrol af sikkerhed og sikring.
På disse sider kan du bl.a. læse om, hvordan virksomheden bliver certificeret, fordelene ved at være certificeret, og hvilke kriterier din virksomhed skal leve op til for at blive certificeret.
Virksomheder, rådgivere, brancheforeninger mv. er velkomne til at kontakte SKAT for at aftale et informationsmøde om AEO.
Med henblik på at optimere certificeringsprocessen mest muligt, anbefaler SKAT, at virksomheden kontakter SKAT før AEO-ansøgning indsendes.
|