We use cookies at skat.dk, for example to gather statistics and improve our information campaigns. By continuing to use our website or by closing this box, you are agreeing to our use of cookies. Click here to reject cookies. Read more about cookies at skat.dk..

På skat.dk bruger vi cookies til at samle statistik og til at forbedre vores informationskampagner. Vi begynder, når du klikker dig videre eller lukker denne boks. Du kan sige nej tak til cookies her. Læs mere om cookies på skat.dk.

Få besked, når der sker ændringer på denne side. For eksempel når der kommer nye regler eller satser.


E-mail:

 

 
Registreringsattest

Du skal bl.a. bruge din registreringsattest, når du skal omregistrere et køretøj. Registreringsattesten består af to dele. Mister du den eller en af de to dele, skal du bestille en ny.

  • En ny registreringsattest koster 100 kr. Leveringstiden er ca. 1 uge.
  • Den primære ejer kan bestille en ny i Motorregistret. Andre ejere skal henvende sig i et af SKATs motorcentre.
  • Registreringsattesten bliver altid sendt med posten til den, som er registreret som primær ejer af køretøjet.

Bestil en ny registreringsattest

I Motorregistret

Som primær ejer kan du bestille en ny i Motorregistret. Vælg Registrering - Bestil registreringsattest.

Her kan du også bestille kopier af registreringsattesten. Kopier koster 100 kr. stykket og kan ikke bruges til omregistrering.

Du får en kvittering, som er en midlertidig registreringsattest.

I et motorcenter

Når du bestiller en ny registreringsattest i et af SKATs motorcentre, skal du dokumentere, at du er ejer eller bruger af køretøjet ved at medbringe fuldmagt, faktura, slutseddel eller fogedbog.

Har du kun mistet del I eller del II, skal du medbringe den del, du stadig har. Du får en kvittering, som er en midlertidig registreringsattest.

Visning af billede: linkiconFind motorcenter 

Ejer og bruger på registreringsattesten

På registreringsattesten står der står kun en ejer og en bruger af køretøjet. Er der flere ejere eller brugere, står de i Motorregistret. Du kan, som primær ejer, selv slette, rette og tilføje ejere og brugere. Det bliver betragtet som en omregistrering og koster derfor 340 kr., hvis du gør det selv.

Visning af billede: linkiconOmregistrering (ejerskifte og brugerskifte)

Hvornår skal jeg have registreringsattesten med mig?

Skal du køre i udlandet, kan du nøjes med at tage Del I af registreringsattesten med.

Hvis både Del I og Del II er i køretøjet, kan de bruges til omregistrering af køretøjet. Du bør derfor ikke have hele registreringsattesten liggende fast i bilen.

Fandt du det, du søgte?
Uenig
Enig
UenigEnig