Menu

 
Skattekort og frikort

Skattekort er en fællesbetegnelse for frikort, bikort eller hovedkort. Din udbetaler (fx af løn, SU eller pension) får automatisk dit skattekort/frikort. Du skal altså ikke gøre noget.

  • Ikke fyldt 15 år: Du skal selv oprette dit frikort.

Når dit frikort er brugt op

Når dit frikort er brugt op, trækker din arbejdsgiver dig automatisk i skat med den trækprocent, der står på din forskudsopgørelse. Du skal ikke selv gøre noget.

Hvad kan du tjene uden at betale skat?

Det er forskelligt fra person til person, hvad man kan tjene, før man skal betale skat. Det afhænger for eksempel af din kommuneskat, og hvilke fradrag du har. 

  • Du skal altid betale AM-bidrag på 8 procent af din løn (ikke SU, dagpenge, pension).
  • Du kan se, hvor stor din indkomst må være, uden at du skal betale skat, ved at logge på og i din forskudsopgørelse tjekke beløbet: Frikortsbeløb.

Se dit frikortsbeløb på din forskudsopgørelse

Regn ud, hvad du får udbetalt

Beregn forventet udbetaling
Find tallene i TastSelv
I TastSelv, øverst på forskudsopgørelsen, finder du din trækprocent og dit månedsfradrag. Indtast disse tal sammen med din næste forventede månedsindkomst - så ved du, hvad du får udbetalt. Log på TastSelv
Forudsætninger
Din indkomsttype Almindelig løn Pensionsudbetaling SU Dagpenge Kontanthjælp Efterløn
Hovedkort eller bikort Hovedkort Bikort
Indtægt pr. måned Trækprocent Månedsfradrag
kr.
%
kr.
! Bikortet giver ikke personfradrag/månedsfradrag (Månedsfradraget er derfor sat til 0)
Er du usikker på din præcise månedsløn - hvad skal regnes med?
Ønsker du en præcis udregning, skal du bruge den lønindkomst, der normalt på lønsedler betegnes som AM-indkomst. Det er den løn de fleste opfatter, som deres bruttoløn, dvs. ens løn uden evt. arbejdsgiveradministreret pension.
Er du i tvivl, er det nemmest at finde den seneste månedsløn i TastSelv. Sådan finder du den:
  1. Log på TastSelv. Hvis du allerede er på forsiden af TastSelv, klikker du på "Søg i indkomstoplysninger"
  2. Vælg sidste måned, hvor du har fået udbetalt løn (fra og til skal stå som samme måned)
  3. Klik i "Indkomstoplysninger mv., summeret"
  4. Du skal bruge tallet, der står ud for "A-indk. med AM-bidrag". Det er dette tal, plus/minus evt. indkomstændringer, du skal taste ind her.
Resultat Beregningen er vejledende
Resultatet vises her, når du har indtastet indkomst, trækprocent og månedsfradrag
Udbetalt pr måned:
Skat
Se beregning
1. AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag): på 8 procent af din månedsindkomst på
2. Beløb, du skal betale A-skat af (din månedsindkomst fratrukket AM-bidrag og dit månedsfradrag): -
3. A-skat: (din trækprocent) af de i skat =
4. Samlet skat (AM-bidrag og A-skat):
> Udbetalt: (månedsindkomst - samlet skat):
Flere indtægtskilder
  • Har du indtægter fra flere steder, skal du være opmærksom på hvem der bruger hovedkortet og bikortet - ellers bliver beregningen ikke rigtig.
  • Vær også opmærksom på, at resultatet ikke viser den samlede indkomst, hvis du har flere indtægtskilder.
Tilfreds med denne service?
Fortæl os om denne service tak

Opret et frikort, hvis du er under 15 år

Når du endnu ikke er fyldt 15, skal du selv oprette dit frikort. Det gør du ved at logge på og rette din forskudsopgørelse. Din arbejdsgiver får automatisk dit frikort, når du har oprettet det.

Sådan opretter du dit frikort

  1. Log på med din TastSelv-kode. Hvis du ikke har en kode, skal du bestille en Bestil TastSelv-kode.
  2. Gå til rubrik 10. Er rubrikken ikke synlig, så klik på Vis øvrige rubrikker ud for Indkomster og fradrag.
  3. I rubrik 10 skriver du det beløb, som du regner med at tjene i år.
  4. I rubrik 366 skriver du datoen for din første arbejdsdag.
  5. Klik på Fortsæt nederst på siden og tjek, at du har skrevet rigtigt.
  6. Klik på Godkend. 

Dit frikort/skattekort bliver nu dannet. Du kan se det som nogle tal øverst i din forskudsopgørelse. Du skal ikke selv gøre mere.

Som forældre

Er du forælder, og vil hjælpe dit barn med at oprette et frikort, skal du logge på med dit barns TastSelv-kode.

Læs mere om unge i job eller med SU på skat.dk/unge

Hovedkort og bikort

Alle, der tjener mere end deres frikort, har et hovedkort og et bikort. Du kan se oplysningerne fra dit hovedkort og bikort øverst på din forskudsopgørelse. 

  • Dit hovedkortet består af din trækprocent og dit skattefrie fradrag.
  • Dit bikort består af din trækprocent.

Dit hovedkort må kun bruges ét sted

Dit hovedkort må kun bruges af én arbejdergiver eller anden udbetaler. Alle andre skal bruge dit bikort. 

  • Bliver hovedkortet brugt to steder, kommer du til at betale for lidt i skat, fordi du får dit skattefrie fradrag flere gange.
  • Du skal bruge dit hovedkort, der hvor du tjener mest (fx arbejde eller SU).

Fortæl din arbejdsgiver, SU eller fx dit pensionsselskab, om de skal bruge dit hovedkort eller bikort. Du kan se, hvem der har hentet dit hovedkort/bikort ved at logge på og vælge Søg i indkomstoplysninger.

Brug bikortet ved indkomst fra flere steder

Du skal bruge bikortet, hvis du har flere arbejdsgivere, eller for eksempel både har job og får pension eller SU.

  • Du skal vælge en hovedarbejdsgiver, som skal bruge dit hovedkort.
  • Alle andre skal bruge dit bikort, og det skal du huske at sige til dem. 
  • Dit bikort kan bruges flere steder på samme tid.

Din udbetaler bruger forkert skattekort

Det kan ske, at din arbejdsgiver eller andre (SU, pensionsselskab) kommer til at bruge et forkert skattekort. Du skal selv gøre din udbetaler opmærksom på fejlen og få ham/hende til at hente det rigtige skattekort digitalt hos SKAT.

  • Fortæl udbetaleren, om det er dit hovedkort eller bikort, der skal bruges.
  • Når din udbetaler har hentet det nye skattekort, kan han/hun rette dit skattetræk og udbetaling.
  • Hvis du har betalt for meget i skat, får du pengene tilbage sammen med din årsopgørelse, når året er gået.
  • Hvis din udbetaler har problemer med at trække dit skattekort, er det dem, der skal kontakte os på telefon 72 22 18 18.
For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se den juridiske vejledning.
Vis printvenlig udgaveVis som PDF
Fik du svar?
Meget sur
Meget glad
Meget surMeget glad