Menu

Årsopgørelsen 2015

Årsopgørelsen er en oversigt over din skat for sidste år. Den kigger bagud og viser, hvad du har haft af indkomst og fradrag og betalt i skat.  

Årsopgørelsen kommer hvert år i marts, hvor du kan se, om du skal have penge tilbage eller har betalt for lidt i skat sidste år. Hvis du skal have penge tilbage, sætter vi dem i de fleste tilfælde automatisk ind på din konto.

Har du rettelser til årsopgørelsen, kan du stadig nå at ændre den.

Hvis du vil se din forventede indkomst, fradrag og skat for indeværende år, finder du det i din forskudsopgørelse.

Tjek din årsopgørelse

Vi får de fleste informationer om dig automatisk fra for eksempel din bank, din arbejdsgiver og SU, så hvis det hele ser rigtigt ud, behøver du ikke gøre noget. Nogle ting skal du dog selv skrive på din årsopgørelse.

Fradrag og indtægter, du som regel skal tjekke og rette:

Håndværkerfradrag (servicefradrag)

Kørselsfradrag (befordringsfradrag)

Aktier og andre værdipapirer

Du udlejer et værelse eller en bolig en del af året

Børnebidrag

Kost og logi og dobbelt husførelse

Arbejdstøj, faglitteratur, kurser m.m.

Ægtefællebidrag

Ejendomsvurdering

Udvidet selvangivelse

Du skal selvangive senest den 2. juli 2017. Du skal udfylde og godkende din selvangivelse, selv om du ikke har andre oplysninger end dem, der står på dit servicebrev.

Du skal bruge den udvidede selvangivelse, hvis du: 

  • driver selvstændig virksomhed
  • har udenlandsk indkomst eller ejendom - Læs mere under udland
  • har udlejet en bolig, som du ikke selv bor i
  • er kunstner og omfattet af indkomstudligningsordningen
  • har forskudt regnskabsår
  • ejer anparter, som ikke er omfattet af anpartsreglerne

Læs mere om den udvidede selvangivelse

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se den juridiske vejledning.
Du har sagt nej til cookies og kan derfor ikke se videoen på skat.dk
Historien om årsopgørelsen (2 min. 34 sek.)
Vis printvenlig udgaveVis som PDF
Fik du svar på dine spørgsmål?