Menu

Sundhedsydelser - skattepligtige og skattefrie

Betaler du for sundhedsydelser til en medarbejder, er det som udgangspunkt skattepligtigt for medarbejderen. Du skal indberette den værdi, som sundhedsydelsen ville koste medarbejderen i almindelig fri handel.

Du skal ikke indberette en skattefri sundhedsydelse.

Den juridiske vejledning, C.A.5.15 Sundhedsydelser

Fradrag for udgiften til sundhedsydelser

Uanset skattepligten for medarbejderen har du som arbejdsgiver fradrag for udgiften. Dog ikke for udgifter, du som selvstændig har til din eller din medarbejdende ægtefælles sundhedsydelser.

Skattefrie sundhedsydelser

Under forskellige betingelser kan du betale for nogle former for sundhedsydelser, uden at medarbejderen bliver skattepligtig af dem.

I skemaet nedenfor kan du se en oversigt over de mest almindelige skattefri sundhedsydelser. Skemaet giver et overordnet overblik over hvilke ydelser, der kan være skattefrie.

Du kan finde nærmere information i Den juridiske vejledning, eller du kan kontakte SKAT på telefon 72 22 18 18, hvis du er i tvivl, om en sundhedsordning er skattefri.

Skema over de mest almindelige skattefrie sundhedsydelser

Sundhedsydelse Hvornår er ydelsen skattefri for medarbejderen?
  • Akupunkturbehandling
  • Fysioterapeut
  • Kiropraktor
  • Massage
  • Medicin
  • Psykolog eller psykiater
  • Tandlidelser og tandskader
  • Zoneterapi
Forskellige former for behandling eller forebyggelse af en medarbejders arbejdsbetingede skade er skattefri. Det er en betingelse, at der er en helt konkret sammenhæng mellem forebyggelsen eller behandlingen og det arbejde medarbejderen udfører.
Adgang til motionsrum Adgang til motionsrum kan være skattefri efter to forskellige regler:1) PersonaleplejefritagelsenDer er tre betingelser, for at adgang til et motionsrum er skattefrit efter personaleplejefritagelsen:
  • motionsrummet skal være beliggende på arbejdspladsen
  • adgangen hertil skal være uden væsentlig økonomisk værdi og
  • motionsrummet skal stå til rådighed for alle medarbejderne.
Et abonnement til et træningssted udenfor arbejdspladsen, vil aldrig opfylde den første betingelse.

2) Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.100 kr. pr. år)
Adgang til et motionsrum, som ikke er omfattet af personaleplejefritagelsen, er skattefri, hvis værdien heraf sammenlagt med værdien af andre mindre personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 1.100 kr.
Kostrådgivning Kostrådgivning kan være skattefri, hvis den er omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Det betyder, at kostrådgivning er skattefri, hvis værdien heraf sammenlagt med værdien af andre mindre personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 1.100 kr.
Misbrugsbehandling Behandling for misbrug af alkohol, medicin eller andre rusmidler er skattefri, hvis:
  • der er en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen og
  • udgiften afholdes som led i en generel personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere.
Forsikringsmuligheder
Udover din mulighed for at betale for en medarbejders misbrugsbehandling, kan du også tegne en forsikring herfor eller dække medarbejderens udgifter til en sådan forsikring.
Hvis forsikringen kun dækker udgifter til en misbrugsbehandling, der opfylder de nævnte betingelser, vil ydelserne være skattefri for medarbejderen.   

Tidsbegrænsning vedrørende medicinudgifter
Din betaling af medicinudgifter i forbindelse med behandling af misbrug er også skattefri, hvis betingelserne ovenfor er overholdt. Dog er skattefriheden begrænset til medicinudgifter afholdt inden for de første seks måneder efter 1. behandlingsdag. Denne tidsbegrænsning gælder dog ikke hvis medicinudgifterne er afholdt under indlæggelse på hospital, klinik el.lign.
Rygeafvænning Rygestopkurser, -terapi, -rådgivning og farmakologiske hjælpemidler, som fx nikotinpræparater, er skattefri for medarbejderen, hvis udgiften afholdes som led i en generel personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Du må dog godt begrænse tilbuddet efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.Modsat i forbindelse med behandling af misbrug af alkohol, medicin eller andet (se ovenfor), så er dine ydelser til dækning af medicinudgifter i forbindelse med rygeafvænningen uden tidsbegrænsning.
Stressbehandling Arbejdsgiverbetalt behandling af stress er skattefri for medarbejderen, hvis det konkret kan påvises, at stressen er opstået som følge af medarbejderens arbejdsfunktion.
Sundhedstjek Et sundhedstjek kan være skattefrit efter to forskellige regler:1) PersonaleplejefritagelsenDer er tre betingelser, for at et sundhedstjek er skattefrit efter personaleplejefritagelsen. Det skal:
  • ske på arbejdspladsen
  • være uden væsentlig økonomisk værdi og
  • være tilbudt alle medarbejderne.
2) Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.100 kr. pr. år)Et sundhedstjek (på eller udenfor arbejdspladsen) er skattefrit, hvis værdien heraf sammenlagt med værdien af andre mindre personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 1.100 kr.
Sundhedsundersøgelse Mere omfattende kontrol af medarbejderne betegner SKAT som sundhedsundersøgelser. Sundhedsundersøgelser er alt overvejende skattepligtige, medmindre der er tale om undersøgelser for at konstatere arbejdsrelaterede helbredsrisici.

Syge- og ulykkesforsikring En syge- og ulykkesforsikring, der kun dækker i arbejdstiden, er skattefri for medarbejderen.Hvis arbejdsgiver betaler præmien på en syge- og ulykkesforsikring, der dækker medarbejderen både i arbejdstiden og fritiden, så er denne præmiebetaling kun skattefri, hvis:
  • dækningen ikke overstiger 500.000 kr. og
  • arbejdsgiveren er ejer af forsikringen.
Vaccination Vaccinationer kan være skattefrie efter tre forskellige regler:1) PersonaleplejefritagelsenDer er tre betingelser, for at en vaccination er skattefri efter personaleplejefritagelsen:Det skal
  • foretages på arbejdspladsen
  • være uden væsentlig økonomisk værdi og
  • stilles til rådighed for alle medarbejderne.

2) Bagatelgrænsen for mindre personalegoder (1.100 kr. pr. år)Vaccination (på eller udenfor arbejdspladsen) er skattefri, hvis værdien heraf sammenlagt med værdien af andre mindre personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 1.100 kr.3) Bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder (5.800 kr. pr. år; i 2015 5.700 kr.)Vaccination, der i overvejende grad sker af hensyn til arbejdet, er skattefri for den medarbejder, der får vaccinationen. Det er en betingelse, at værdien af vaccinationen sammenlagt med værdien af andre personalegoder, omfattet af bagatelgrænsen for erhvervsrelaterede personalegoder, som medarbejderen får i årets løb, ikke overstiger 5.800 kr. (i 2015 5.700 kr.)

Det er kun i helt særlige situationer at en vaccination i overvejende grad vil være af hensyn til arbejdet. Det kan f.eks. være influenzavaccination af nøglemedarbejdere, der vanskeligt kan undværes i en kommende spidsbelastning eller vaccinationer i forbindelse med arbejdsmæssige rejser til udlandet.

For uddybende og fyldestgørende juridisk information, se den juridiske vejledning.
Vis printvenlig udgaveVis som PDF
Feedback:
Meget glad
Meget sur
Meget gladMeget sur