Menu

 
Objektiv lejeværdi for ejendom i sameje - fraseparerede - bodeling
Dokumentets dato03 nov 2006
Dato for offentliggørelse20 dec 2006 13:30
SKM-nummerSKM2006.765.LSR
MyndighedLandsskatteretten
Sagsnummer2-4-1842-0801
Dokument typeKendelse
Overordnede emnerSkat
EmneordObjektiv lejeværdi, sameje, bodeling, separation
Resumé

En klager ejede en ejendom i lige sameje med sin fraseparerede ægtefælle. Den fraseparerede ægtefælle havde beboet ejendommen alene efter separationen. Klager skulle ikke beskattes af en objektiv lejeværdi, idet der ikke havde fundet bodeling sted mellem ægtefællerne i de pågældende indkomstår. Klager skulle betale ejendomsværdiskat af sin andel af ejendommen.

Reference(r)Statsskatteloven § 4

Klagen skyldes, at A er anset for skattepligtig af objektive lejeværdi af ejendom, der er stillet vederlagsfrit til rådighed for medejeren, som er klagerens fraseparerede ægtefælle.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2003 - Personlig indkomst

Ligningsmyndigheden har anset klageren for skattepligtig af objektiv lejeværdi med 37.176 kr. vedrørende hendes ejerandel af ejendommen X.

Landsskatteretten har ikke anset klageren for skattepligtig af objektiv lejeværdi.

Ejendomsværdiskat

Landsskatteretten anser klageren for skattepligtig af 50 % af ejendomsværdiskatten.

Indkomståret 2004 - Personlig indkomst

Ligningsmyndigheden har anset klageren for skattepligtig af objektiv lejeværdi med 37.152 kr. vedrørende hendes ejerandel af ejendommen X.

Landsskatteretten har ikke anset klageren for skattepligtig af objektiv lejeværdi.

Ejendomsværdiskat

Landsskatteretten anser klageren for skattepligtig af 50 % af ejendomsværdiskatten.

Sagens oplysninger

Ejendommen X er ejet af klageren og hendes fraseparerede ægtefælle i lige sameje. Klageren har beboet ejendommen i perioden 7. december 2000 til 12. september 2002. Klagerens fraseparerede ægtefælle har beboet ejendommen siden den 28. december 2000 og bebor forsat ejendommen.

Klageren og hendes tidligere ægtefælle er blevet separeret ved separationsbevilling af den 27. december 2002. Der er efterfølgende blevet udarbejdet en bodelingsoverenskomst, hvoraf det følger, at den fælles ejendom skal udlægges til manden pr. 1. januar 2004. Bodelingsoverenskomsten er ikke underskrevet af parterne.

Ligningsmyndighedens afgørelse

Skattecenteret har anset klageren for skattepligtig af objektiv lejeværdi for hendes andel af ejendommen med 37.176 kr. i indkomståret 2003 og 37.152 kr. i indkomståret 2004, jf. statsskattelovens § 4.

Ejendommen er stillet vederlagsfrit til rådighed for medejeren. Værdien er ansat til den objektive leje svarende til, hvad der kunne opnås ved udlejning til tredjemand, jf. ligningsvejledningen 2003, afsnit E.K.1.3. Der er ved skønnet taget udgangspunkt i ejendommens installationer, størrelse, beliggenhed og alder.

Den objektive lejeværdi er opgjort således:

2003

Objektiv leje stuen 117 m2 a 400 kr.

46.800 kr.

Objektiv leje 1. sal 90 m 2 a 350 kr.

31.500 kr.

- ejendomsskatter iflg. kontroloplysninger

- 948 kr.

- ejendomsforsikring, skønsmæssigt

- 3.000 kr.

i alt

74.352 kr.

Klagerens andel udgør 50 % heraf i alt

37.176 kr.

2004

Objektiv leje stuen 117 m 2 a 400 kr.

46.800 kr.

Objektiv leje 1. sal 90 m2 a 350 kr.

31.500 kr.

Ejendomsskatter iflg. kontroloplysninger

-996 kr.

Ejendomsforsikring, skønsmæssigt

-3.000 kr.

I alt

74.304 kr.

Klagerens andel udgør 50 % heraf i alt

37.152 kr.

Landsskatterettens kendelse af den 15. december 1988 offentliggjort i TfS1989.117LSR er ikke anset for at være sammenlignelig med denne situation, idet det på tidspunktet for kendelsen var reglerne om lejeværdi efter ligningslovens der gjaldt. Fra 2000 er disse regler ophævet, og i stedet for er der kommet ejendomsværdiskat. Der er henvist til TfS2000.743, hvori det af ministeren er fastslået, at reglerne om, at der skal selvangives objektiv leje for den del af en ejendom, der stilles til rådighed for en medejer, forsat er gældende.

Der er lagt vægt på, at medejeren alene har medregnet 50 % af ejendomsværdiskatten for ejendommen i indkomstårene 2003 og 2004.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at klageren ikke skal beskattes af objektiv lejeværdi vedrørende ejendommen i indkomstårene 2003 og 2004.

Subsidiært er der fremsat påstand om, at den objektive lejeværdi ikke er baseret på en konkret vurdering af ejendommen, hvorfor ligningsmyndigheden ikke har løftet bevisbyrden for, at lejen er fastsat som den gældende markedsleje.

Uanset parterne ikke har underskrevet bodelingsoverenskomsten, har de indrette sig i overensstemmelse med overenskomstens indhold. Klagerens fraseparerede ægtefælle har således beboet ejendommen alene siden separationen og har betalt de hermed forbundne udgifter herunder terminer på lån, ejendomsskatter mv.

Under fællesboets deling er de skattemæssige konsekvenser af ægtefællernes foranstaltninger underlagt de familieretlige regler, hvilket betyder, at klageren ikke skal beskattes af en objektiv lejeindtægt.

Ejendommen må anses for at tilhøre fællesboet. De to bodele er ikke skattemæssigt selvstændige skattesubjekter, hvorfor ejendommen i skattemæssig henseende må betragtes som tilhørende hver ægtefælles bodel.

I udkastet til bodelingsoverenskomsten er der aktiveret en fiktiv lejeværdi, som alene har skifteretlig relevans, og posten er således ikke udtryk for en reel indkomst.

Afgørelsen fra ligningsmyndigheden er i modstrid med afgørelsen offentliggjort i TfS1989.117LSR, hvor manden i 1983 kun skulle betale lejeværdi efter procentreglerne for et hus, som siden 1971 var beboet af hustruen, idet bodeling endnu ikke havde fundet sted. Uanset afgørelsen er baseret på reglerne om lejeværdi efter ligningsloven, er princippet fortsat aktuelt, og kan anvendes i den konkrete sag. Kendelsen har fastslået princippet om, at det afgørende for, hvornår parterne kan anses for at være selvstændige skattesubjekter og dermed kan pålignes lejeværdi eller objektiv lejeværdi, er hvorvidt bodelingen er gennemført eller ej. Princippet medfører i den konkrete sag, at klageren ikke skal beskattes af objektiv lejeværdi for ejendommen, selvom hun er fraflyttet ejendommen, da der endnu ikke har fundet bodeling sted. At ejendommen fortsat er beboet af klagerens fraseparerede ægtefælle ændrer ikke herpå, jf. kendelsen.

Ministerens redegørelse fra år 2000, offentliggjort i TfS2000.743 bekræfter reglen om, at den objektive lejeværdi fortsat finder anvendelse efter indførelse af ejendomsværdiskatten, men definerer ikke den nærmere personkreds.

Ejendomsværdiskattelovens § 13 har erstattet den tidligere anvendte regel i ligningslovens § 15 I om lejeværdi af egen bolig. Den nye lov har dog ikke ændret endsige mere specifikt defineret den personkreds, som er omfattet af loven.

Klageren kan ikke betragtes som selvstændigt skattesubjekt for så vidt angår ejendommen, og skal således ikke beskattes af den del af ejendommen, som stilles vederlagsfrit til rådighed for hendes tidligere ægtefælle, idet der endnu ikke er sket bodeling, jf. TfS1989.117LSR.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Såfremt ejeren af en fast ejendom overlader benyttelsen af denne til en slægtning eller en anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en lavere husleje end det lejedes værdi, beskattes ejeren af differencen op til udlejningsværdien, idet denne difference er en ikke fradragsberettiget gaveydelse til lejeren, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 2. punktum. Ved skønnet over den objektive lejeværdi tages der udgangspunkt i den leje, der lovligt kan opkræves efter lejelovgivningens regler.

En ejer af en ejendom, der ejes i sameje med andre, som stiller sin andel af ejendommen vederlagsfrit til rådighed for en medejer, beskattes ligeledes af den objektive udlejningsværdi svarende til markedslejen.

Når ægtefællerne er separeret, er formuefællesskabet og den gensidige forsørgelsespligt ophørt. Skæringstidspunktet er separationsbevillingens udstedelse. Samlivet mellem ægtefællerne er også i skattemæssig henseende ophørt på tidspunktet for separationen jf. kildeskattelovens § 4, stk. 3. I dette tilfælde således den 27. december 2002.

Når samlivet mellem ægtefællerne er ophørt i skattemæssig henseende, og den der har forladt boligen, må betragtes som ejer eller medejer af denne, omfattes den pågældende efter praksis i henhold til bl.a. TfS1994.426Ø og TfS1989.117LSR af ejendomsværdiskattereglerne i tiden indtil, der har fundet en bodeling sted mellem ægtefællerne. Den pågældende beskattes således ikke samtidig af objektiv lejeværdi.

Idet der ikke har fundet bodeling sted mellem klageren og hendes fraseparerede ægtefælle, beskattes klageren ikke af objektiv lejeværdi vedrørende hendes andel af ejendommen i indkomstårene 2003 og 2004. Klageren skal derimod betale ejendomsværdiskat af sin andel af ejendommen.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF