Arbejdsgiverbetalt læge- og helseservice

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato19 Jun 2001
Dato for udgivelse04 Jul 2001 17:56
SKM-nummerSKM2001.254.LR
MyndighedLigningsrådet
Sagsnummer99/01-412-00329
Dokument typeBindende forhåndsbesked
EmneordSundhed, helse, arbejdsgiverbetalt sundhedsudgift, arbejdsrelateret skade, skattefrihed
Resumé

Hvis arbejdsgiveren indgår aftale med et selskab, der udbyder et sundheds- og velværekoncept, som indebærer at de ansatte tilbydes en læge- og helseservice, vil behandlingerne være skattefri for de ansatte, under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

Reference(r)

Ligningsloven § 16
Ligningsvejledningen 2000 A.B.1.9.1 og A.B.1.9.23


Spørgsmål

Hvorledes vil de skattemæssige konsekvenser være for medarbejderne på de virksomheder, som indgår aftale med et selskab om et sundheds- og velværekoncept, som indebærer, at de ansatte tilbydes en læge- og helseservice?

Svar

Arbejdsgiverbetalt forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader vil være skattefri for medarbejderne. Se nærmere sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet påtænker at udbyde et sundheds- og velværekoncept til danske virksomheder. Konceptet indebærer, at ansatte på virksomheder, der indgår aftale med selskabet vil få tilbudt en læge- og helseservice.

Det er den enkelte virksomhed, der indgår en aftale med selskabet, således at samtlige ansatte er omfattet. Det er herefter frivilligt om den enkelte ansatte ønsker at benytte sig af tilbudet. Ydelsen vil koste ca. 2.000 kr. pr. ansat pr. år og al behandling vil foregå på arbejdspladsen.

Af standardaftalen fremgår det, at formålet med aftalen er, at virksomheden som led i den almindelige udvikling og stigende fokus på arbejdsmiljø, kan opfylde sine forpligtelser i henhold til arbejdsmiljøretlige regler om forsvarlig indretning af arbejdspladsen og forpligtelsen til at skabe et sundt og forsvarligt arbejdsmiljø.

Virksomheden kan gennem selskabets produkt sikre sig mod arbejdsrelateret fravær hos medarbejderne, ved at medarbejderne får afhjulpet arbejdsrelaterede problemer og skader specielt i bevægeapparatet.

Ved at lade behandlingerne foregå i virksomheden er det hensigten, at virksomhederne sparer de omkostninger, der ellers ville være forbundet med at de ansatte fik behandlet de arbejdsrelaterede problemer og skader udenfor virksomheden, i form af, at den ansatte fik arbejdsfrihed til transport til og fra behandlingsstedet. Herudover kan virksomheden forvente en generel nedgang i de ansattes sygefravær.

Selskabets koncept er opdelt i en obligatorisk del og en frivillig del.

Den obligatoriske del tager sigte på at forebygge og behandle alle former for arbejdsrelaterede problemer og skader, specielt i bevægeapparatet og den indbefatter ydelserne, kiropraktik, zoneterapi, neuromuskulær trykteknik/massage, stretching og øvelsesterapi.

Den frivillige del giver den enkelte virksomhed mulighed for at vælge mellem en række supplerende ydelser fra selskabets leverandører, herunder arbejdspladsvurderinger, influenzavaccination, psykologhjælp, alkoholafvænning, team building arrangementer, foredrag, hospitality arrangementer, cranie-sacralbehandling, idrætsmedicin, neurolinguistic programming, samt helbredsattest o.m.a.

Selskabet forpligter sig til at fremskaffe et tilbud til de interesserede virksomheder indenfor den frivillige del fra de leverandørkontakter, som selskabet har. Når selskabet har fremskaffet de ønskede tilbud, består enhver fremtidig relation kun mellem virksomheden og de valgte leverandører. Der kan ikke rejses krav mod selskabet for fejl, mangler, udeblivelser eller lignende.

Alle behandlinger under den obligatoriske del foretages under fuld tavshedspligt. De journaler, der udarbejdes under ordningen er kun tilgængelige for de behandlede personer og behandleren.

Selskabets repræsentant har anført, at sundheds- og velværekonceptet må anses for omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, og dermed skattefrit for den enkelte ansatte. Repræsentanten har henvist til, at der er tale om et gode , som arbejdsgiveren har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, samt at der er en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Endvidere er der henvist til, at tilbudet er i tråd med f.eks. influenzavaccination eller tilbud om alkoholafvænning, samt at det svarer til den bindende forhåndsbesked, TfS 1995, 529, hvor Ligningsrådet bekræftede, at en helbredsundersøgelse, der blev tilbudt samtlige medarbejdere i en virksomhed, ikke ville medføre beskatning af de medarbejdere, der gjorde brug af tilbudet.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Efter statsskattelovens (SL) § 4 skal der ske beskatning af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi. Bestemmelsen opregner eksempler på skattepligtige ydelser, og det nævnes bl.a., at der er skattepligt af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods, samt af naturalydelser.

Statsskattelovens bestemmelser betyder for det første, at alle former for indkomst er skattepligtig, medmindre skattefriheden direkte er fastslået i lovgivningen.

Statsskatteloven har for det andet det grundlæggende princip, at det er uden betydning for den skattemæssige behandling, om indkomsten fremtræder i form af kontanter eller i form af naturalier.

Efter ligningslovens (LL) § 16, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af hel eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. SL §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i fri handel.

De goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. I 2001 er grundbeløbet reguleret til 4.400 kr.

Udgifter til behandlinger, hvad enten det fx er en hofteoperation, en tandlægebehandling en zoneterapibehandling eller en akupunkturbehandling er som udgangspunkt private udgifter. Hvis disse udgifter bliver betalt af arbejdsgiveren, er den ansatte skattepligtig af værdien jf. SL § 4, jf. LL § 16. Det er kun i de tilfælde, hvor der er skabt særskilt lovhjemmel som fx om arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning jf. ligningslovens § 30, at den ansatte ikke skal beskattes.

Desuden vil arbejdsgiverbetalte udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader - under forudsætning af, at der er tale om enten forebyggelse af arbejdsrelaterede skader eller behandling af konkrete skader, der uomtvisteligt er forårsaget af arbejdet - være skattefri.

Af lovforslag (L 149) om alkoholafvænning fremsat den 17/12 1998 fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget. Under almindelige bemærkninger:

"3. Arbejdsrelaterede skader m.v.

Udgifter, der afholdes af arbejdsgiveren til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, er ikke skattepligtige for den ansatte. Det drejer sig om bl.a. om de sundhedsudgifter, der relaterer sig til til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring og til bedriftssundhedstjeneste. Men også f.eks. udgift til en fysioterapeuts instruktion af den ansatte i korrekt arbejdsstilling må anses for udgift til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader og sygdomme. Også f.eks. betaling for behandling på et privathospital vil være skattefri, hvis der er tale om en behandling af en skade, der er påført den ansatte under arbejdets udførelse. Ligeledes er udgift til krisehjælp hos psykolog som følge af hændelser på arbejdspladsen skattefri."

I det omfang, at behandlinger fra selskabet gives til forebyggelse eller behandling af en arbejdsrelateret skade, er det derfor Told- og Skattestyrelsens indstilling, at behandlingerne vil være skattefri for de ansatte.

I relation til bagatelgrænsen i ligningsloven § 16, stk. 3, skal Told- og Skattestyrelsen bemærke, at forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader ikke er omfattet af bagatelgrænsen, da der er tale om et gode, som ikke skal beskattes. Der henvises til Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.1 om bagatelgrænsen.

Told- og Skattestyrelsen skal for så vidt angår arbejdsgiverbetalt forebyggelse og behandling af ikke-arbejdsrelaterede skader vejledende udtale, at sådanne behandlinger vil være skattepligtige for de ansatte.

Det skyldes, at der efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse er tale om, at de ansatte får betalt private udgifter af arbejdsgiveren, som skal beskattes efter SL § 4.

Told- og Skattestyrelsen finder endvidere ikke, at forebyggelse eller behandling af ikke-arbejdsrelaterede skader er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, da tilbuddet om behandling ikke kan anses for hovedsageligt at være stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde.

Ligningsrådet kan tiltræde Told- og Skattestyrelsens indstilling og den vejledende udtalelse.