G.13 Spildevand

Afgift af spildevand blev indført ved lov nr. 490 af 12. juni 1996 og trådte i kraft den 1. januar 1997. Afgiften har til formål - på baggrund af den miljøbelastning, som udledningen af forurenende stoffer påfører vandområderne - at give tilskyndelse til en reduktion af de udledte vandmængder, til en forbedring af renseanlæggenes rensning og til en begrænsning af regnvandsmængden i spildevandssystemet.

I medfør af afgiftsloven er der udstedt en bekendtgørelse om måling af spildevand mv., se bekendtgørelse nr. 981 af 18. oktober 2005, der trådte i kraft den 1. november 2005. Bekendtgørelsen bestemmer bl.a., at antallet af prøver til brug for beregningen af spildevandsafgiften kan reduceres til samme antal, som kræves af miljøtílsynsmyndigheden (kommunen). Bekendtgørelse omtales i vejledningen blot som bekendtgørelsen eller i forkortet form som "bek".

Der henvises til G.5 Ledningsført vand, hvor der i forordet redegøres for forskellige regelsæt, der regulerer betaling for vand, herunder vandafgiftsloven (afgift af ledningsført vand, som administreres af staten), betalingsloven (vandafledningsbidraget, som administreres af kommunerne) og endelig spildevandsafgiftsloven (som administreres af staten).

• udledes til søer, vandløb eller havet
• nedsives eller udledes på marker o.l. med henblik på nedsivning.

Spildevandet er afgiftspligtigt, uanset om det hidrører fra grundvand eller fx er fremkommet ved tørring af råvarer i en fremstillingsproces.

Spildevand, der ikke udledes eller nedsives som anført, er således ikke omfattet af afgiftspligten, fx pilefordampningsanlæg.

• total-kvælstof, dvs. den totale mængde af kvælstof (N)
• total-fosfor, dvs. den totale mængde af fosfor (P)
• organisk materiale opgjort som BI₅ (modificeret), dvs. indholdet af letnedbrydeligt organisk stof målt i mg ilt pr. liter, der kræves til nedbrydning, men uden den del af iltforbruget, som skyldes iltning af ammoniakforbindelser.

Fælles spildevandsanlæg, der opkræver moms af vandafledningsbidraget, skal også opkræve moms af spildevandsafgiften. Spildevandsanlægget skal i øvrigt fordele spildevandsafgiften på tilsluttede ejendomme i samme forhold, som anlægget fordeler dets øvrige driftsudgifter.

1.1.1997-31.12.1997:

Ejendomme uden afløb, fx kolonihaver, skal ikke betale afgift.

• fælles spildevandsanlæg, offentligt eller privat, dvs. renseanlæg med mere end én tilknyttet ejendom. En ejendom er den vurderingsmæssige enhed og omfatter således også bygninger, der strækker sig over flere matrikelnumre, hvis de udgør en driftsmæssig enhed. Ved spildevandsanlæg forstås såvel renseanlæg som kloaknet. Ejendomme med samletank for alt spildevand, der med jævne mellemrum tømmes i et fælles spildevandsanlæg (renseanlæg), anses for tilsluttet det pågældende renseanlæg.
• ejendomme med afløb, der ikke er tilknyttet et fælles spildevandsanlæg (primært store industriudledere, spredt bebyggelse udenfor byerne samt fritidshuse), og som skal betale afgift af det faktiske målte antal m³ udledt vand eller den faktisk målte eller anmeldte koncentration af stoffer.

De generelle regler om registrering mv., se A.5. Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.030. Blanketten kan hentes på www.webreg.dk eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Der henvises iøvrigt til A.5.

Virksomheden skal derfor hvert kvartal opgøre

• udledt mængde spildevand i m³, og
• N-, P- og BI₅-koncentrationen i den udledte mængde.

Opgørelse af spildevandsmængden skal enten ske:

• efter måler, se G.13.4.1.1 eller
• efter vandforbrug, se G.13.4.1.2.

Enkeltudledere (industriudledere), der efter udledningstilladelsen ikke har pligt til at måle den udledte mængde vand, men hvis årlige udledning overstiger 50.000 m³, skal også opgøre den udledte mængde spildevand efter måler. Hvis opgørelsen sker efter måling, kan den dog opgøres på grundlag af måling af ejendommens vandforbrug, hvis en sådan måling kan indrettes, så den mindst svarer til måling af udledningen fra renseanlægget.

Målingen foretages i til- eller afløbet fra renseanlægget, sådan at målingen som minimum omfatter de mængder, der udledes fra afløb, som er i funktion i tørvejr. Spildevandsmængden kan endvidere opgøres ved renseanlægget istedet for ved udledningen fra renseanlægget, når udledningen sker via en ledning, der også transporterer afgiftsfrie udledninger af vand.

Eksempel
En fabrik udleder årligt 6.000 m³ processpildevand gennem sit eget renseanlæg og sender 144.000 m³ oppumpet grundvand brugt som kølevand udenom renseanlægget for at blive tilsluttet en ledning, hvorved kølevand og renset processpildevand samlet udledes i havet. Fabrikken må dermed anses for at udlede mindre end 50.000 m³, og kan således som mindre spildevandsanlæg vælge at betale efter standardsatsen på 3,80 kr. pr. m³, se G.13.4.2.3.

Virksomheden kan fratrække en mængde (m³), der svarer til 2,5 gange bassinvolumenet pr. kvartal i de dele af kloaksystemet, hvor spildevand og regnvand løber i samme ledning, herunder også for overløbsbygværker, der fysisk er placeret samme sted som renseanlægget.

Bassiner o.l., som er en del af selve renseanlægget, eller som ligger i umiddelbar tilknytning hertil, anses ikke for at være fradragsberettigede, medmindre der er tale om egentlige regnvandsbassiner.

Hvis fradraget overstiger den målte udledning i kvartalet, overføres uudnyttet fradrag til næste kvartal.

Nedenfor er der optaget en beregningsmodel for et overløbsbygværks bassinvolumen. Til bassinvolumenet kan ikke medregnes evt. ledig volumen i ledningsnettet. Er der flere afgiftspligtige udledninger eller udledninger til andre registrerede spildevandsudledere, fordeles fradraget efter de udledte mængder.

Eksempel
Bassinvolumen er opgjort til 5.500 m³.

1. Spildevandet løber fra A til B.
2. Strømningskapaciteten (liter/sek) er større i A end i B.
3. Strømningskapaciteten i punkterne mellem A og B er ikke større end i punktet A.
4. Der findes en overløbskant til recipient.
5. V1 er lig det samlede volumen mellem A og B, der er lavere beliggende end overløbskanten til recipienten.
6. V2 er lig det volumen, der fremkommer ved at gange gennemstrømningsarealet i punktet B med strømningsafstanden fra A til B, og som indgår i V1.

Eksempel 1
Der er et overløbsbygværk på ledningsnettet. Ledningsnettet ligger under bassinets overløbskant, der fører vandet ud i en å.

Punkt 1-6 er opfyldt.

Eksempel 2
Der er et overløbsbygværk på ledningsnettet. Ved overløb ledes vandet i et bassin. Ledningsnettet ligger over bassinets overløbskant. Bassinets overløbskant fører vandet ud i en å.

Punkt 1-5 er opfyldt. V1 vil da være det volumen af bassinet, der ligger under det punkt, hvor bassinet løber over. V2 vil være lig 0, da leningsnettet ligger over bassinkanten. Når V2 er lig med 0, er V lig med V1.

Spildevandsanlæg med en udledningstilladelse, der alene kræver måling af vandmængden i forbindelse med prøveudtagningen (døgnprøven), kan således vælge at opgøre spildevandsmængden efter de tilsluttede ejendommes vandforbrug. Det gælder uanset, om kommunens tilladelse evt. indeholder krav om, at anlægget skal have et stationært måleudstyr.

Opgørelse af vandmængden efter de tilsluttede ejendommes vandforbrug skal svare til den mængde, hvoraf der betales afgift af ledningsført vand. I denne mængde skal evt. forbrug i momsregistrerede virksomheder ikke fradrages. Opgørelsen af vandforbruget skal foretages for hvert enkelt spildevandsanlæg. Den således opgjorte vandmængde med tillæg af 50 pct. er herefter den afgiftspligtige vandmængde, jf. lovens § 7, stk. 6.

Den afgiftspligtige mængde efter vandforbrug omfatter ikke et tillæg som følge af 90 pct.s reglen i vandafgiftsloven.

Spildevandsanlægget skal efter udløbet af et kalenderår foretage en regulering af kvartalernes a conto vandmængde ud fra den årsopgørelse over de enkelte ejendommes vandforbrug, der er modtaget i det pågældende kalenderår. Afgiftsdifferencer medtages i afgiftsopgørelsen for januar kv., jf. SKM2003.199.TSS.

• efter måling af koncentrationen af N, P og BI₅ (modificeret) i udledningen, se G.13.4.2.1.
• efter standardsatser, se G.13.4.2.3 eller
• efter anmeldt maksimal koncentration, se G.13.4.2.4.

Hvor der er tale om alternative opgørelsesmetoder, er det op til ejeren af ejendomme at bestemme, hvordan opgørelsen skal ske.

Virksomheder, hvor husspildevandet udgør under 15 pct. af tilledningen, og som udleder 50.000 m³ eller mere pr. år, kan dog ikke betale afgift efter standardsatser, men kan evt. få tilladelse til at opgøre afgiften på anden vis, se G.13.4.2.2.

Hvis virksomheden har valgt måling, men ikke overholder kravene dertil, beregnes koncentrationen efter standardsatserne. Om der i tilfælde af force majeure vil kunne ske en skønsmæssig ansættelse, beror på en konkret vurdering, herunder af repræsentativiteten af de udtagne prøver.

Prøvetagningen og analysen af spildevandet skal i øvrigt overholde de krav, der er fastsat af tilladelsesmyndigheden. Supplerende (frivillige) prøver, som spildevandsanlægget udtager, herunder prøver, der skal udtages i de tilfælde, hvor amtet ikke har stillet krav om prøver, skal opfylde samme krav som de obligatoriske prøver.

Eksempel
Et laboratorium har en detektionsgrænse på 3 mg, og analyseresultatet viser noget, der er mindre end 3 mg pr. liter. I opgørelsen af den afgiftspligtige mængde skal prøven indgå med værdien 3 mg pr. liter.

Hvis kommunen ifølge udledningstilladelsen ikke kræver nogen prøver, skal spildevandsanlægget til brug for afgiftsberegningen udtage mindst 4 prøver årligt.

Ved opgørelsen af det pligtige antal prøver kan indgå, både prøver som tilsynsmyndigheden selv har udtaget, og prøver efter udledningstilladelsen (egenkontrolmålinger). Hvis antallet af prøvedage overstiger det lovpligtige antal, skal samtlige prøver indgå i opgørelsen.

Tilsynsmyndighederne skal mindst én gang årligt udlevere de nødvendige oplysninger til virksomheden.

• antallet af yderligere prøver fremgår af måleprogrammet
• spildevandsanlægget forud for afgiftsperioden skriftligt har anmeldt dette til SKAT.

Det er herefter det samlede antal anmeldte prøver, der skal indgå i afgiftsberegningen.

Uden for måleprogrammet
Hvis spildevandsanlægget i løbet af en afgiftsperiode ønsker at lade et større antal prøver indgå i beregningen, fx som følge af unormale driftsforhold, kan SKAT efter ansøgning give tilladelse til dette.

De ekstra prøver er i øvrigt betinget af

• at der udtages flere prøver, end der fremgår af måleprogrammet
• at prøverne opfylder samme krav vedr. udtagning, analyse mv. som de obligatoriske prøver.

Overstiger perioden, hvor måleren er ude af drift 14 dage, eller foreligger der mindre end 2 prøver for en afgiftsperiode, skal virksomheden underrette SKAT.

Måleprogrammet skal også indeholde angivelse af, om beregningerne af udledningen for hver afgiftsperiode er foreløbige (aconto-opgørelse) eller endelige, samt oplysninger om, i hvilket omfang beregningerne baseres på egenkontrolmålinger og tilsynsmyndighedernes målinger.

Den afgiftspligtige mængde beregnes ved at gange udledningen af spildevand med koncentrationen af N, P og BI₅ (modificeret).

Eksempel
Udledning af spildevand i oktober kvartal i alt 900.000 m³. Der foreligger 6 døgnprøver. Prøverne for kvælstof (N) viser følgende:

Tilsvarende opgørelse for fosfor (P) og BI₅.

Hvis der foreligger mindre end 6 prøver i en afgiftsperiode, skal virksomheden foretage en samlet opgørelse for hele kalenderåret. Andre virksomheder kan vælge at foretage en samlet opgørelse for hele kalenderåret.

Den foreløbige opgørelse vedrører kun målingen af koncentrationen. Spildevandsmængden opgøres uændret som den faktisk målte mængde i kvartalet.

Efter udløbet af kalenderåret foretager virksomheden på grundlag af alle årets målinger en samlet opgørelse af de udledte mængder samt afgiften heraf. Differencer mellem den foreløbige og endelige opgørelse tillægges henholdsvis fradrages i afgiftsbetalingen for januar kvartal i det efterfølgende kalenderår.

Virksomheden skal underrette SKAT, hvis der anvendes aconto-afregning.

Standardsatsen, der skal anvendes for en periode på mindst 1 år, er følgende:

Rensemetoderne er nærmere beskrevet nedenfor.

Eksempel
Renseanlægget opfylder kravene til rensemetode nr. 2.
Standardsats: 0,50 kr. pr. m³
Udledning af spildevand i april kv. udgør 900.000 m³
Spildevandsafgift: 900.000 m³ x 0,50 kr. = 450.000 kr.

Eksempel
En fabrik udleder årligt 6.000 m³ processpildevand gennem sit eget renseanlæg og sender 144.000 m³ oppumpet grundvand brugt som kølevand udenom renseanlægget for at blive tilsluttet en ledning, hvorved kølevand og renset processpildevand samlet udledes i havet. Afgiften kan opgøres ved renseanlægget istedet for ved udledningen fra renseanlægget, se G.13.4.1.1. Fabrikken må dermed anses for at udlede mindre end 50.000 m³, og kan således som mindre spildevandsanlæg vælge at betale efter standardsatsen på 3,80 kr. pr. m³.

I det følgende er rensemetoderne nærmere beskrevet, men i effektivitetsrækkefølge, dvs. omvendt i forhold til satsoversigten. Endvidere er angivet, hvilken kodeværdi i BBR den enkelte rensemetode (afgiftssats) omfatter.

Andre rensemetoder er typisk mekanisk rensning med efterfølgende udledning. Udledningen kan være direkte til vandløb, sø eller hav, men kan også være til et markdræn, idet dræn efter vandløbsloven henregnes som vandløb.

En mekanisk rensning består af en bundfældningstank, der bl.a. betegnes som septiktank, trixtank, hustank eller flerkammertank. Princippet i bundfældningstanken er, at der findes en tank med et volumen, hvor spildevandet har en vis opholdstid, hvorunder der vil ske en bundfældning af større partikler som følge af vægtfyldeforskellen. Tanken indrettes endvidere med dykket ind- og udløb, så der sker en tilbageholdelse af lette partikler, såsom fedt og olie (på større renseanlæg vil sand- og fedtfang være i en anden tank end bundfældningen). Som nævnt kan tankene have mange forskellige udformninger, og grundlæggende er rensningen bedre, jo større tanken er i forhold til belastningen og jo flere kamre den indeholder, men alle typer henregnes til metode 12.

Der sker en vis biologisk omsætning af slammet i tanken, men det har intet med biologisk rensning at gøre. Omsætningen af organiske stoffer i slammet til uorganiske stoffer betyder, at der kan være mere slam i tanken, men den skal dog fortsat tømmes for at virke efter hensigten. Omsætningens betydning for spildevandsrensningen er dog snarere negativ end positiv, idet nedbrydningen af organiske stoffer kan give andre stoffer, der er opløselige i vand, og som derfor vil gå med spildevandet ud.

Til metoden henregnes også udledninger uden bundfældningstank, hvilket er yderst sjældent, samt andre rensetyper, som ikke kan henregnes til de øvrige rensemetoder.

Rensemetoderne vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til en af koderne:

30 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.
31 - Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet.
70 - Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet.
80 - Anden type afløb.

Mekanisk rensning foregår som beskrevet under metode 12. Derudover tilsættes der fældningskemikalier med henblik på at fælde fosfor. Som fældningskemikalie anvendes kalk, jern eller aluminiumssalte. Afhængig af hvor i processen fældningskemikalierne tilsættes taler man om forfældning, simultanfældning eller efterfældning. Fosforen går i forbindelse med saltene, som kan bundfældes. Den kemiske fældning retter sig mod fosfor, men vil også give en forbedret rensning for øvrige parametre.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Den mekaniske rensning foregår som beskrevet under metode 12. Den biologiske rensning foregår ved hjælp af mikroorganismer, der lever af det opløste stof i spildevandet. Mikroorganismerne (slam) kan efterfølgende bundfældes. Mikroorganismerne og de døde organismer forbruger ilt, og der skal derfor tilsættes ilt eller luft. Typisk vil rensningen foregå i en tank, hvor mikroorganismerne er frit svævende i spildevandet, som tilsættes ilt ved luftindblæsning (aktivt slamanlæg). Rensningen kan dog også foregå ved at mikroorganismerne sidder på et materiale, som overrisles af spildevand (en variant af overrisling er en såkaldt biorotor, hvor det materiale, som mikroorganismerne sidder på, ligger i en tromle der roterer i vandoverfladen, så mikroorganismerne periodevis er henholdsvis i vandet og i luften.

Ved traditionelle overrislingsanlæg (benævnes filteranlæg eller et skærvefilter) hentes ilten fra atmosfæren, idet anlægget indrettes, så der hele tiden er en naturlig kraftig luftstrøm omkring spildevandet, som mikroorganismerne kan hente ilten fra. Med tiden vil laget af organismer blive tykt og de organismer vil blive skyllet af (slam) som efterfølgende kan bundfældes. Visse biologiske anlæg (aktive slamanlæg) fungerer uden en forudgående bundfældning. Anlæggene drives i en periode (timer) som aktive slamanlæg, hvorefter der slukkes for luftindblæsningen, og anlægget i en periode (timer) drives som bundfældningstank. Der er altså tale om både mekanisk og biologisk rensning, selvom man umiddelbart kun kan se en tank.

Til metoden henregnes desuden biologiske sandfiltre (et filteranlæg med meget småt filtermateriale såsom sand, grus eller leca, hvor principperne med mikroorganismerne kombineres med en reel filtrering) og rodzoneanlæg (ligeledes en kombination af filtrering og omsætning med mikroorganismer, men hvor vandet strømmer vertikalt gennem det øverste jordlag som i øvrigt er beplantet.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

32 - Mekanisk og biologisk rensning.

Rensningen foregår som beskrevet i metode 10, men suppleret med nitrifikation. Nitrifikation betyder, at kvælstofforbindelserne ammonium/ammoniak omdannes til andre kvælstofforbindelser nitrit/nitrat. Der er således ikke tale om kvælstofrensning, men en omdannelse af nogle kvælstofforbindelser, der er giftige over for fisk, og som i øvrigt forårsager et iltforbrug i recipienten, til mindre skadelige kvælstofforbindelser.

Når afgiften er lavere her end for metode 10, er det fordi en nitrifikation kun opnås ved en god biologisk rensning, dvs. indholdet af organisk stof er reduceret i forhold til en dårlig biologisk rensning. Filteranlæg i metode 10 vil kun helt undtagelsesvis have nitrifikation, mens aktiv slamanlæg i metode 10 vil have nitrifikation, hvis anlægget er normalt - eller lavt belastet, mens der ikke vil være nitrifikation i et højt belastet anlæg. Hvorvidt et anlæg nitrificeres ses på indholdet af ammonium/ammoniak i afløbet, der vil være mindre en 1-2 mg/l, hvis der er nitrifikation, og større end 5-10 mg/l, hvis der ikke er nitrifikation. Tilsvarende kan et udlederkrav til ammonium/ammoniak på 2-4 mg/l vise, at der er forudsat nitrifikation. På enkeltejendomsanlæg bør det fremgå af leverandørgarantien (antallet af enkelte ejendomsanlæg er dog yderst begrænset).

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

32 - Mekanisk og biologisk rensning
80 - Anden type afløb.

Toiletspildevandet ledes til en samletank, som tømmes og køres til renseanlæg. Afgiften for denne del opkræves i forbindelse med tømningen, og afgiftens størrelse afhænger af det pågældende renseanlægs rensemetode. Den øvrige del udledes til en overfladerecipient, typisk efter en forudgående mekanisk rensning. 25 pct. af spildevandet (vandforbruget) regnes at gå i samletanken, hvorfor der kun skal betales afgift af de resterende 75 pct., der udledes. Da samtidig den mest forurenede del af spildevandet ikke udledes, er taksten lavere end for metode 12. Hvis de 75 pct. bliver afledt ved nedsivning efter en kommunal nedsivningstilladelse, betales efter metode 1 for de 75 pct.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

21 - Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand.
80 - Anden type afløb - hvis de 75 pct. nedsives.

Rensningen svarer til metode 9 suppleret med kemisk fældning som anført i metode 11.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Rensningen svarer til metode 9, men er suppleret med en filtrering, der er en efterbehandling i form af en regulær filtrering, der fjerner tilbageværende små partikler. Filtermaterialet vil typisk være sand, men kan også være et kunstigt materiale. Laguner sidestilles i denne sammenhæng med en filtrering.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Rensningen svarer til metode 9 suppleret med en denitrifikation, der er en omdannelse af nitrit/nitrat til frit kvælstof, der damper af, dvs. kvælstoffjernelse. Denitrifikationen vil kun komme på tale på større anlæg og formodentlig kun anlæg, der vælger at måle. Anlæg med kvælstoffjernelse vil have afløbsværdier for total-kvælstof på 3-8 mg/l og typisk vil kravet være 6-8 mg/l.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Rensningen svarer til metode 5 suppleret med kemisk fældning som beskrevet i metode 11.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Rensningen kombinerer metode 5 og 6.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Rensningen svarer til metode 3 suppleret med denitrifikation som beskrevet i metode 5.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Der vil altid være en mekanisk rensning foran et nedsivningsanlæg, ellers vil det klokke til meget hurtigt.

Nedsivningsanlæg skal i dag som udgangspunkt udføres som sivedræn. Tidligere tilladelser kan være givet til sivebrønde. Kompetencen til at meddele nedsivningstilladelser blev flyttet fra sundhedskommissionerne til kommunerne med miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974. Det er derfor som altovervejende udgangspunkt kun nedsivningstilladelser, der er givet efter 1. oktober 1974, der kan henregnes til metode 1.

SKAT har dog i en sag truffet afgørelse om, at et spildevandsanlæg fra før nævnte dato, hvor der ikke var en tilladelse fra sundhedskommissionen, men alene en kommunal byggetilladelse, måtte sidestilles med en kommunal tilladelse til nedsivning.

Landsretten har fastslået, at anvendelse af lovens § 8, stk. 2, nr. 1 (metode 1) forudsætter, at nedsivningen finder sted efter en "kommunal tilladelse", se SKM2001.118.VLR.

Nedsivningsanlæg, hvor der ikke foreligger en særskilt tilladelse til nedsivning, er som udgangspunkt fortsat lovlige i henhold til miljøbeskyttelsesloven, men hører ikke under rensemetoden nedsivning efter kommunal tilladelse.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

29 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse.
30 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.

Efter indhentet udtalelse fra Miljøstyrelsen er det SKAT`s opfattelse, jf. SKM2004.361.TSS, at de anførte renseklasser for minirenseanlæg skal henføres til ovenførte rensemetoder således:

Det er endvidere SKATs opfattelse, at kun renseanlæg med efterpoleringtrin i form af filtrering eller lagune kan henregnes til en rensemetode efter spildevandsafgiftsloven, hvor der er forudsat filtrering

Til kontrol af den anmeldte koncentration skal virksomheden foretage det antal målinger, der fremgår af den pågældende udledningstilladelse, dog mindst 4 pr. år og pr. periode for anmeldelsens gyldighed.

Prøverne skal udtages og analyseres i overensstemmelse med anvisninger i udledningstilladelsen. Hvis der i udledningstilladelsen ikke er angivet nærmere herom, anvendes gennemsnits- eller vandføringsvægtede døgnprøver. Prøvetagning og analyse skal herudover opfylde samme kvalitetskrav som anført under G.13.4.2.1.

Det anmeldte maksimum kan gælde for en bestemt periode og for et eller flere af stofferne.

Registrerede virksomheder er fritaget for afgift af:

1. Vand, der udledes fra de dele af flerstrengede spildevandsanlæg, der primært er indrettet til bortledning af overfladevand (separatsystemer). Udledninger fra separatsystemer er ikke afgiftspligtige, selv om der er givet tilladelse til afledningen af andre former for let forurenet vand end overfladevand via systemet.
    
2. Spildevand, der udledes fra overløbsbygværker. Udledninger fra overløbsbygværker omfatter både overløbsbygværker i kloaknet og overløbsbygværker inden for renseanlæggets område. Overløbsbygværker adskiller sig således fra udledninger ved, at der kun udledes vand i perioder med en ekstraordinær stor vandmængde i spildevandssystemet.
    
3. Direkte udledninger ved afværgeboringer, grundvandssænkninger og andre selvstændige udledninger af grund- eller overfladevand, når vandet bortledes udenom spildevandsanlægget. Det gælder fx kølevand, hvor mængden af afgiftspligtige stoffer ikke er større i udledningen end ved tilførslen fra den pågældende vandforsyning, og filterskyllevand fra vandværker.
    
4. Udledning af vand fra muslingerenserier, hvor der er sammenfald mellem vandforsyningskilden og modtageren af spildevandet (recipienten).
    
5. Processpildevand, der udledes fra hav-, salt- og ferskvandsdambrug.

Virksomheder, der afleder spildevand til spildevandsanlæg, skal ansøge SKAT om godtgørelse. Til dokumentation af godtgørelsen skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår.

• forarbejdning af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf,
• fremstilling af cellulose eller
• fremstillingen af rør- og roesukker på baggrund af sukkerrør og sukkerroer.

• organiske pigmenter og præparater i forbindelse hermed,
• pectinstoffer, petinater og pectater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer, der henhører under toldtarifposition 1302.20 - 1302.39 eller
• vitaminer.

Der gives kun godtgørelse for den del af afgiften, der årligt overstiger 20.000 kr. For processer/produktioner under § 11, stk. 1, er godtgørelsen 97 pct. og under 11, stk. 2, er godtgørelsen 70 pct. Ved lov nr. 524 af 17. juni 2008 er godtgørelsesprocenten ændret fra 97 pct. til 80 pct. Ifølge bekendtgørelse nr. 836 af 18. august 2008 om ikrafttræden af dele af lov nr. 524 af 17. juni 2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love er bestemmelsen trådt i kraft den 1. september 2008.

Se flere oplysninger om ændrede satser i nyhedsbrevet "Spildevand - Ændrede satser for godtgørelse af spildevandsafgift for brancherne fiskeforarbejdning, cellulose og sukker" af 21. august 2008".

Virksomheder, der afleder spildevand til fælles renseanlæg, skal ansøge SKAT om godtgørelse. Godtgørelsesperioden skal mindst omfatte et kvartal. Til dokumentation af godtgørelsen skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår. Renseanlægget skal efter anmodning fra sådanne virksomheder give de nødvendige oplysninger.

Virksomheder, der opgør koncentrationen af total-kvælstof, total-fosfor og BI₅ (modificeret) efter måling, skal føre et regnskab over målinger for hvert enkelt renseanlæg.

Regnskabet skal føres på ordentlig og overskuelig måde, der kan danne grundlag for opgørelse af den afgiftspligtige mængde og for SKAT`s kontrol.

Der henvises i øvrigt til A.10.

Virksomheden skal for hver afgiftsperiode kunne dokumentere, hvorledes den udledte mængde total-kvælstof, total-fosfor og BI₅ (modificeret) er beregnet, samt afgiften heraf.

SKAT kan kræve, at måleprocedure og målemetode verificeres af et eksternt laboratorium, der er akkrediteret til at foretage sådanne målinger.

Ejendomme defineres her i overensstemmelse med BBR.

For ejendomme, hvor mindre end halvdelen af ejendommens vandforbrug udledes som afgiftspligtigt spildevand, og udledningen ikke overstiger 1.000 m³, kan ejeren af ejendommen fastsætte vandforbruget til 170 m³, dog mindst 170 m³ pr. helårsboligenhed og mindst 70 m³ pr. boligenhed, der ikke er helårsbolig.

Det betyder, at den helt overvejende del af fx landbrugsejendomme kun skal betale afgift efter et forbrug på 170 m³.

Eksempel 1
Landbrugsejendom med malkekvæg. Udledning til septiktank fra malkerum og én boligenhed.

Årlig vandforbrug: 1.200 m³
Udledning af spildevand (skønnet): 400 m³

Ejeren kan uanset evt. vandmåler fastsætte vandforbruget til beregning af spildevandsafgift til 170 m³. Hvis mere end halvdelen af vandforbruget udledes, fx 700 m³, skal der betales spildevandsafgift af hele vandforbruget, dvs. 1.200 m³.

For ejendomme, der forbruger vand fra egen vandforsyning (boring), opgøres forbruget efter målere, hvis det samlede vandforbrug overstiger 1.000 m³ årligt. For vandforbrug under 1.000 m³ årligt kan forbruget, efter ejerens bestemmelse, opgøres efter måler eller fastsættes til 170 m³ årligt pr. ejendom, dog mindst 170 m³ pr. helårsboligenhed og mindst 70 m³ pr. boligenhed, der ikke er helårsbolig.

For erhvervsejendomme (industri o.l.) kan der foretages fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke afledes som spildevand, men kun for den del, der overstiger 1.000 m³. Fradraget skal kunne dokumenteres, fx ved bimåler.

Der bortses fra opsamlet regnvand og vandforbrug, der ikke giver anledning til udledning af spildevand, fx markvanding.

Eksempel 1
Landbrugsejendom med svinebesætning. Egen vandforsyning. Udledning fra boligenhed til septiktank. Årlig vandforbrug på 800 m³.

Ejeren kan uanset evt. vandmåler fastsætte vandforbruget til beregning af spildevandsafgift til 170 m³.

Eksempel 2
Industriejendom. Egen vandforsyning. Udledning til eget renseanlæg.

*) Der gives kun fradrag for del, der overstiger 1.000 m³.

Ændres en ejendoms afledningsforhold (rensemetode) i løbet af året, kan kommunen foretage en forholdsmæssig regulering af afgiftsbeløbet.

Det er den enkelte grundejer, der er ansvarlig for, at spildevandsafgiften betales på et korrekt grundlag, men det er kommunen, der fastsætter de nærmere kontrolmæssige betingelser til sikring heraf.

Inddrivelse af spildevandsafgift sker efter reglerne i lov nr. 572 af 20. juni 2001 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. Overskrides kommunens seneste indbetalingsfrist, kan der opkræves morarenter, se A.11.2. Kommunen kan fastsætte et minimumsgebyr på indtil 50 kr. ved forsinket betaling.

Hvis afgiften opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter, kan der tilsvarende opkræves morarenter, jf. lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Der kan opkræves et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser.

Spildevandsafgift med påløbende renter og omkostninger samt gebyrer for erindringsskrivelser er tillagt udpantningsret.

Den opgjorte samlede afgift (hele kr.) skal indberettes og indbetales til SKAT senest den 15. december i opgørelsesåret. Afregningen sker maskinelt. Dette indebærer, at der udsendes giroindbetalingskort til kommunerne, der registreres for den maskinelle afregning hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved at udfylde blanketten 24.030, som findes på www.webreg.dk.