Statistik for ejendomsvurdering

Yderligere oplysninger - klik her.

Salgsstatistik

Salgsstatistikken giver et overblik over de solgte ejendomme i de enkelte halvår. Salgsstatistikken viser de gennemsnitlige priser for de forskellige ejendomstyper og sammenligner de registrerede salgspriser med ejendommenes vurderinger.

Generel information vedrørende opgørelserne findes i "Generelt om salgsstatistikken".

Nedenfor findes link til den seneste version af salgsstatistikken for de enkelte halvår.

Salgsstatistikken offentliggøres to gange om året, ultimo april og ultimo oktober. Samtidigt med offentliggørelsen af et nyt halvår, opdateres de to foregående halvår. For en oversigt over tidligere versioner henvises til siden "Offentliggjorte versioner af salgsstatistikken".

Salgsstatistikkerne ligger i pdf-format, og det kræver derfor at Adobe Acrobat Reader er installeret på pc'en. Du kan hente den seneste version af programmet hos Adobe.

Generelt om salgsstatistikken

1.  Statistikkens grundlag og omfang

Grundlaget for salgsstatistikken stammer fra de salgsindberetninger der gennem kommunen indsendes til SKAT. Nedenfor beskrives den proces, der ligger forud for registreringen af de i denne statistik viste salg.

1.1 Salgsindberetningen og kontantomregningen

På www.skat.dk kan et salgsindberetningsskema med tilhørende vejledning hentes (Blanketnr. 03.073). Blanketten indleveres af køber (fortrinsvis af købers advokat) til ejendommens beliggenhedskommune i forbindelse med den skødepåtegning, der er nødvendig for tinglysning af ejendomsoverdragelsen. Blanketten indeholder oplysninger om køber og sælger, den solgte ejendom, købesummen og dens berigtigelse samt andre forhold omkring handlen.

Normalt overdrages fast ejendom enten kontant eller på den måde, at eksisterende gæld overtages af køberen eller erstattes og suppleres af et ejerskiftelån på realkreditvilkår. Da realkreditlån i ejerskiftesituationen kun ydes ud til en lånegrænse, der for enfamiliehuse går op til 80 procent af kontantprisen, udstedes der ofte også et sælgerpantebrev, eller køberen supplerer med anden form for belåning.

Den tekniske kontantomregning af købesummer, der ligger til grund for nærværende statistik, er baseret på de oplysninger, der angives i indberetningsskemaets rubrik F om "Købesummen og dens berigtigelse i prioritetsorden". Købesummen er ekskl. værdien af medfølgende besætning, løsøre eller andet, som er jorden og bygningerne uvedkommende.

Alle prioriteter, der indgår i finansieringen af ejendomsoverdragelsen, omregnes til kursværdi på grundlag af de oplysninger, der fremgår af salgsindberetningen. Ved sammentælling af alle berigtigelsesposternes (prioritetslånenes) kursværdier, og dertil lægge den kontante udbetaling og en anslået kursværdi af eventuel anden form for vederlag, fremkommer den kontantomregnede værdi. Denne må betragtes som et teknisk beregnet udtryk for, hvad køberen reelt betaler for ejendommen.

SKATs kontantomregning af ejendomssalg tilstræber at kursansætte den enkelte berigtigelsespost i overensstemmelse med kursforholdene på Fondsbørsen og pantebrevsmarkedet. Kontantomregningssystemet er baseret på ugentlige indberetninger af effektive renter vedrørende obligationer og månedlige indberetninger for pantebreve.

1.2 Statistikkens omfang

I ejendomssalgsstatistikken er der kun medtaget frie salg. Fra og med 1. halvår 1993 er der udover køb og salg mellem privatpersoner også medtaget salg, hvor den ene eller begge parter i en handel er en kommune, et aktie-, anpartsselskab eller lignende.

Familiesalg og salg på tvangsauktion udelades af statistikken. Salg af enfamiliehuse og ejerlejligheder til andre end privatpersoner udelades ligeledes af statistikken. Man bør ved vurderingen af de statistiske oplysninger være opmærksom på, at antallet af registrerede salg i denne statistik derfor er mindre end det antal salg, der ville være resultatet af en opgørelse på grundlag af tingbogsoplysninger.

Statistikken viser intet om andelsboliger, hvilket hænger sammen med, at de ikke er selvstændige vurderingsenheder. Vurderingsenheden for andelsboliger er den ejendom, hvori andelsboligerne er beliggende. For andelsboliger vil prisudviklingen for ejendomme med ren beboelse med 4-8 eller mere end 8 lejligheder følgelig kunne bidrage til en belysning af de aktuelle værdiforhold. Administrationen af maksimalprisbestemmelserne ved overdragelse af andele henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

2. Statistikkens begreber

I dette afsnit vil de i publikationen anvendte begreber blive beskrevet, samtidig med at der gives en redegørelse for eventuelle problemstillinger, som der ved anvendelse af begreberne kan opstå.

2.1 Statistikkens nøgletal

Antal solgte ejendomme

Antallet af solgte ejendomme afhænger af de i afsnit 1.2 omtalte begrænsninger.

Antallet af solgte ejendomme har indflydelse på den måde salgene præsenteres på i hovedtabellerne. Hvis antallet af salg i en opdeling er mindre end 5 salg, vises af statistiske hensyn ikke salgenes gennemsnitlige vurderinger, kontantpriser samt afstandsprocenter. Der skal yderligere gøres opmærksom på, at opdelinger med et antal under 25 salg, indeholder en vis usikkerhed.

Ejendomsvurdering

De i tabellerne viste ejendomsvurderinger er gennemsnittet af den senest foretagne offentlige vurdering. Enkelte salg, som af forskellige grunde ikke har en sådan vurdering, indgår ikke i beregningen af den gennemsnitlige vurdering/afstandsprocent. Det er SKATs erfaring, at omfanget af sådanne ejendomme er begrænset og derfor ikke giver nogen væsentlig usikkerhed i beregningerne.

Kontantprisen er beregnet som gennemsnittet af den i afsnit 1.1 omtalte kontantomregning af salgspriser. Ved en sammenligning af kontantpriser tages der ikke højde for eventuelle forskelle imellem de solgte ejendomme. En forskel i kontantpriser mellem to områder siger ikke nødvendigvis noget om eventuelle forskelle i prisniveauer, ligesom en stigning i kontantpriserne mellem to halvår ikke nødvendigvis betyder at priserne faktisk er steget. Ved sammenligning af de gennemsnitlige kontantpriser skal man derfor være opmærksom på, at der ikke tages højde for de forskelle, der kan være i størrelse og karakteristika imellem områderne eller over tid.

Den gennemsnitlige kontantpris for hele landet tager ikke højde for en eventuel geografisk forskydning i fordelingen af solgte ejendomme over tid. Således kan en stigning for hele landet alene skyldes, at omsætningen af solgte ejendomme er steget i områder, hvor prisen er høj. Samme effekt fås, hvis antallet er faldet i områder, hvor prisen er lav. Man skal yderlgiere være opmærksom på, at ændringer i den gennemsnitlige kontatpris over tid kan skyldes salg af "ekstreme" ejendomme. Denne effekt vil dog være mindre, jo større områder (flere salg) der betragtes. Det er af samme årsag, at SKAT anbefaler varsomhed ved tolkningen af resultater for områder, hvor antallet af salg er mindre end 25.

Prisen pr. m²

Som et alternativ til kontantprisen, som indikation af prisniveauet, er der fra 2. halvår 2001 tillige udregnet en kontantpris pr. m² for enfamiliehuse, tofamilie- og dobbelthuse, trefamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse samt ubebyggede grunde. For landbrugsejendomme er prisen udregnet pr. hektar.

Ved at vægte kontantpriserne for ejendommene med arealet tages der højde for den forskel i kontantprisen som stammer fra forskelle i gennemsnitsstørrelserne af bygningerne. Vægtningen tager for alle ejendomstyper på nær ubebyggede grunde ikke højde for forskelle i de tilhørende grundstørrelser. For ejerlejligheder og ubebyggede grunde, hvor henholdsvis bygningsværdien og grundværdien udgør den samlede værdi for ejendommen, vil prisen pr. m² afspejle en præcis værdi pr. arealenhed. For alle andre ejendomstyper vil variationen i grundstørrelserne betyde en usikkerhed i beregningen.

For ejerlejligheder og ubebyggede grunde bruges de i salgsindberetningsskemaets rubrik D oplyste arealer, mens der for enfamiliehuse, tofamilie- og dobbelthuse, trefamiliehuse og sommerhuse bruges det sammenvejede areal fra seneste vurdering. Det sammenvejede areal er et til vurderingsformål beregnet areal, der tager højde for bygningens fordeling af arealer på etager m.m. (se evt. afsnittet om "Procentsatser for vægtet etageareal" i pjecen Ejendomsvurdering).

Enkelte ejendomme, som ikke har en vurdering og som følge deraf ikke et sammenvejet areal, vil ikke indgå i beregningen af den gennemsnitlige pris pr. m².

Prisen pr. m² udregnes separat for hver ejendom, hvorefter gennemsnittet af de enkelte m²-priser fastsætter niveauet for opdelingen. På denne måde undgår man, især for områder med få salg, at et enkelt salg med stort areal har en utilsigtet stor indflydelse på statistikken.

Forholdet mellem salgs- og vurderingsniveauer beskrives ved afstandsprocenter. Ved afstandsprocenten forstås den procent, hvormed kontantprisen afviger fra ejendomsvurderingen. Afstandsprocenten svarer ikke umiddelbart til prisudviklingen på markedet for perioden siden ejendomsvurderingen, da der allerede på vurderingstidspunktet kan være en forskel.

Afstandsprocenten i en tabel kan godt være negativ - altså en indikation af ejendomsværdier, som gennemsnitlig overstiger købesummerne - selvom samme tabel angiver den gennemsnitlige købesum til at være højere end den gennemsnitlige ejendomsvurdering. Dette skyldes måden, som afstandsprocenten beregnes på.

I salgsstatistikken er beregningen foretaget ved i første omgang at se på de enkelte ejendommes afstandsprocenter. Disse procenter er herefter lagt sammen og til sidst divideret med antallet af ejendomme. På denne måde undgår man, at stigninger på f.eks. specielt dyre ejendomme, får en utilsigtet stor indflydelse på statistikken.

2.2 Statistikkens opdeling

Statistikken bruger udover opdelingen i ejendomstyper en geografisk eller størrelsesmæssig underopdeling, som har til formål at samle ejendomme med samme prisniveau. I hovedtabellerne bruges følgende underopdelinger:

     -                     Landsdele

-                     Kommuner

-                     Udvalgte postnumre for henholdsvis enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse      

-                     Areal for landbrug

Landsdelsopdelingen har til hensigt at samle kommuner i større enheder, så det sikres, at der er nok salg i en del af landet til at lave en retvisene statistik. Der findes for hver udgivelse af hovedtabellerne en oversigt over den inddeling, der er anvendt.

Halvårsstatistikken for 2. halvår 2006 indeholder dog ikke underopdelingen på udvalgte postnumre.

Opdelingen i arealenheder bruges, hvis det udfra et prismæssigt synspunkt er hensigtsmæssigt at belyse udviklingen for ejendomme, der i forskellige størrelse kan forventes at have uensartede prisniveauer. Således bruges en arealopdeling af f.eks. landbrugsejendomme for at skelne mellem prisniveauerne for store og små landbrug.

Fra 2001 - 2006 1.halvår blev hovedtabellerne opdelt i følgende underopdeling:

-                     Amter, eventuelt suppleret med de for amtet tilhørende kommuner

-                     Kommunegrupper

-                     Areal

-                     Landsdele

-                     Postnumre

3. Generelle bemærkninger til salgsstatistikken

Statistikken skal generelt ses som en redegørelse for de salg, der er registreret i perioden og kan bruges som en indikation af prisudviklingen for forskellige ejendomstyper. Alligevel skal brugeren være opmærksom på statistikkens begrænsninger i anvendelse til fastsættelse af prisniveauer. Navnlig for ejendomstyper, hvor der erfaringsmæssigt i løbet af en kortere årrække sker betydelige ændringer i ejendommenes tilstand og hvor de ejendomme, der indgår i ejendomsgruppen i øvrigt er meget uensartede, bør der tages hensyn til, at de solgte ejendomme på væsentlige punkter kan være forskellige fra de typiske ejendomme indenfor de pågældende ejendomsgrupper. For sådanne ejendomsgrupper, f.eks. forretnings- og industriejendomme, bør der følgelig udvises forsigtighed ved fortolkningen af prisændringer fra det ene halvår til det andet.

Udover de i afsnit 1.2 omtalte begrænsninger, er der endvidere foretaget en inddatakontrol af salgene for at sikre grundlaget for statistikken. Kontrollen har til hensigt at fjerne salg hvor de tilgængelige oplysninger tyder på en indtastningsfejl.

I statistikkerne op til 1.halvår 2001 blev der kun vist m²-prisen for ejerlejligheder, ubebyggede grunde og ha. prisen for landbrugsejendomme. Fra 2.halvår 2001 er der tillige vist m²-prisen for enfamiliehuse, tofamilie- og dobbelthuse, trefamiliehuse og sommerhuse. Ved sammenligning af statistikker fra før 2.halvår 2001 med statistikker fra og med 2.halvår 2001 skal man være opmærksom på ændrede beregningsmetoder for gennemsnitsprisen pr. m². For ejerlejligheder er der brugt den i afsnit 2.1 beskrevne beregningsmetode for begge perioder, mens der for landbrugsejendomme og ubebyggede grunde er anvendt summen af kontantpriserne og arealerne til beregningen. Forskellen mellem de to beregningsmetoder betyder at gennemsnitsarealpriserne typisk er højere, idet den nye beregningsmetode tillægger små arealer, med typisk højere arealpris, større betydning.

Indekstabellerne er som tidligere beregnet ud fra afstandsprocenter. Herved sikres at forskelle i den solgte ejendomsmasse i forskellige halvår ikke påvirker indekstabellerne, da afstandprocenterne beregnes for den enkelte ejendom. Således vil en forskel i kontantpriserne på 10 procent forsvinde, hvis der ligeledes er en forskel på 10 procent i ejendomsvurderingerne.

Indekstallene for hele landet i indekstabellerne blev før 2001 bliver ikke som tidligere vægtet ud fra faste vægte. I stedet beregnes indekset fra og med 2.halvår 2001 for hele landet direkte ud fra de i halvåret registrerede salg. Der er således ikke overensstemmelse mellem de trykte udgaver af salgstatistikkernes indeks med de elektroniske udgaver. Fra 2. halvår 2006 er basis året flyttet, ligesom der er fortaget mindre ændringer i hvilke salg, der indgår i indeks beregningerne. Dette betyder, at der kan være mindre forskelle på indeks i statistikkerne fra 2. halvår 2001- 1. halvår 2006 i forhold til statistikkerne fra og med 2. halvår 2006.

Fra første halvår 2001 er de løbende priser indekseret ud fra indeks 100 = 1. halvår 2000.

Fra andet halvår 2006 er de løbende priser indekseret ud fra indeks 100 = 1. halvår 2005.

3.1 Ubebyggede grunde

Salgene af ubebyggede grunde skiller sig ud fra salg af andre typer af ejendomme, idet der er forholdsvis mange salg, som ikke har en selvstændig vurdering. Dette gælder f.eks. grunde som udstykkes og sælges separat. På baggrund heraf vil det antal, som ligger til grund for gennemsnitsberegningerne, variere meget og resultere i usikre resultater. I hovedtabellerne er antallet af solgte ejendomme med en selvstændig vurdering betydeligt lavere end det i tabellerne angivne antal.

Sammenligning af priserne for ubebyggede grunde over tid er kendetegnet ved ekstra stor usikkerhed, idet grunde typisk ikke handles gentagne gange ligesom andre ejendomme. Dette medfører, at salgene med tiden bevæger sig fra centrum af byerne til mere perifere områder. Der vil derfor være en tendens til at underdrive den reelle udvikling i priserne for ubebyggede grunde, da priserne for de perifere områder vil være lavere end priserne omkring centrum. Man skal yderligere være opmærksom på, at salgene af ubebyggede grunde omfatter både helårsgrunde og grunde til fritidsanvendelse eller erhvervsformål.

På baggrund af de ovenfor omtalte kilder til usikkerhed omkring den generelle prisudvikling, har SKAT besluttet ikke at beregne et indeks for ubebyggede grunde.

Offentliggjorte versioner af salgsstatistikken

Salgsstatistikken for hvert halvår bliver opdateret to gange efter offentliggørelsen første gang. Nedenfor kan de tre versioner sammenlignes. Den tredje version ændres kun, hvis der findes fejl i opgørelsen.

Alle  hovedtabellerne ligger i pdf-format, og det kræver derfor at Adobe Acrobat Reader er installeret på pc'en. Du kan hente den seneste version af programmet hos Adobe.

Halvår

Fra og med 2. halvår 2006, udfærdiger SKAT ikke længere en summarisk oversigt. I stedet henvises der til salgsstatistikkerne.

________________________________________________________________________________________________________

1. halvår 2006

Denne side præsenterer omfanget af solgte ejendomme i 1. halvår 2006 og giver en kort beskrivelse af salgene i forhold til de to seneste halvår. For en mere detaljeret opdeling af ejendomssalgene i 1. halvår 2006 henvises til udgivelsens hovedtabeller. Der skal også henvises til "Generelt om salgsstatistikken" som beskriver datagrundlaget og de i forhold til tidligere udgivelser nye tiltag.

Antal solgte ejendomme

I tabel A er antallet af salg fordelt på de forskellige ejendomsbenyttelser for de tre sidste halvår.

Tabel A: Antal solgte ejendomme

Prisudviklingen for udvalgte ejendomstyper

I dette afsnit vil prisudviklingen for udvalgte ejendomstyper i perioden 1. halvår 2005 til 1. halvår 2006 blive præsenteret. Priserne beskrives ud fra to priser, den gennemsnitlige kontantpris og den gennemsnitlige kontantpris pr. m². For en beskrivelse af beregningsmetoder henvises til afsnit 2.1 i "Generelt om salgsstatistikken".

Den generelle prisudvikling for de udvalgte ejendomstyper kan ses i tabel B. For en mere udførlig statistik for de i tabel B nævnte ejendomsbenyttelser for 1. halvår 2006 henvises til halvårets hovedtabeller i PDF-format.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i "Generelt om salgsstatistikken" omkring visse forbehold omkring fortolkning af prisudviklingen.

Prisudvikling for enfamiliehuse.

Den generelle prisudvikling for enfamiliehuse som præsenteret i tabel B, dækker over betydelige regionale forskelle. I tabel C er de i tabel B omtalte salg af enfamiliehuse fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner. I tabellen vises ligeledes de gennemsnitlige priser for opdelingen.

Prisudvikling for ejerlejligheder.

I tabel D vises antallet af solgte ejerlejligheder fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner sammen med de gennemsnitlige priser for kontantprisen og prisen pr. m².

Prisudvikling for sommerhuse.

I tabel E vises antallet af solgte sommerhuse fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner, sammen med de gennemsnitlige priser for kontantprisen og prisen pr. m².

Hent tabellerne a-e som PDF-fil.

2. halvår 2005

Denne side præsenterer omfanget af solgte ejendomme i 2. halvår 2005 og giver en kort beskrivelse af salgene i forhold til de to seneste halvår. For en mere detaljeret opdeling af ejendomssalgene i 2. halvår 2005 henvises til udgivelsens hovedtabeller. Der skal også henvises til "Generelt om salgsstatistikken" som beskriver datagrundlaget og de i forhold til tidligere udgivelser nye tiltag.

Antal solgte ejendomme

I tabel A er antallet af salg fordelt på de forskellige ejendomsbenyttelser for de tre sidste halvår.

Tabel A: Antal solgte ejendomme

Prisudviklingen for udvalgte ejendomstyper

I dette afsnit vil prisudviklingen for udvalgte ejendomstyper i perioden 2. halvår 2004 til 2. halvår 2005 blive præsenteret. Priserne beskrives ud fra to priser, den gennemsnitlige kontantpris og den gennemsnitlige kontantpris pr. m². For en beskrivelse af beregningsmetoder henvises til afsnit 2.1 i "Generelt om salgsstatistikken".

Den generelle prisudvikling for de udvalgte ejendomstyper kan ses i tabel B. For en mere udførlig statistik for de i tabel B nævnte ejendomsbenyttelser for 2. halvår 2005 henvises til halvårets hovedtabeller i PDF-format.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i "Generelt om salgsstatistikken" omkring visse forbehold omkring fortolkning af prisudviklingen.

Prisudvikling for enfamiliehuse.

Den generelle prisudvikling for enfamiliehuse som præsenteret i tabel B, dækker over betydelige regionale forskelle. I tabel C er de i tabel B omtalte 24.544 salg af enfamiliehuse fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner. I tabellen vises ligeledes de gennemsnitlige priser for opdelingen.

Prisudvikling for ejerlejligheder.

I tabel D vises antallet af solgte ejerlejligheder fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner sammen med de gennemsnitlige priser for kontantprisen og prisen pr. m².

Prisudvikling for sommerhuse.

I tabel E vises antallet af solgte sommerhuse fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner, sammen med de gennemsnitlige priser for kontantprisen og prisen pr. m².

Hent tabellerne a-e som PDF-fil.

1. halvår 2005

I tabel A er antallet af salg fordelt på de forskellige ejendomsbenyttelser for de tre sidste halvår.

Tabel A: Antal solgte ejendomme

Prisudviklingen for udvalgte ejendomstyper

I dette afsnit vil prisudviklingen for udvalgte ejendomstyper i perioden 1. halvår 2004 til 1. halvår 2005 blive præsenteret. Priserne beskrives ud fra to priser, den gennemsnitlige kontantpris og den gennemsnitlige kontantpris pr. m². For en beskrivelse af beregningsmetoder henvises til afsnit 2.1 i "Generelt om salgsstatistikken".

Den generelle prisudvikling for de udvalgte ejendomstyper kan ses i tabel B. For en mere udførlig statistik for de i tabel B nævnte ejendomsbenyttelser for 1. halvår 2005 henvises til halvårets hovedtabeller i PDF-format.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i "Generelt om salgsstatistikken" omkring visse forbehold omkring fortolkning af prisudviklingen.

Konklusioner omkring prisudviklingen i områder hvor det gennemsnitlige antal af salg er mindre end 25 for de tre halvår bliver usikre, idet den konkluderede udvikling alene kan skyldes få ekstreme salg.

Tabel B: Gennemsnitspriser for udvalgte ejendomstyper

Prisudvikling for enfamiliehuse.

Den generelle prisudvikling for enfamiliehuse som præsenteret i tabel B, dækker over betydelige regionale forskelle. I tabel C er de i tabel B omtalte 26.152 salg af enfamiliehuse fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner. I tabellen vises ligeledes de gennemsnitlige priser for opdelingen.

Tabel C: Gennemsnitspriser for enfamiliehuse

Salgene af enfamiliehuse er i hovedtabellerne 15-29 yderligere fordelt på amternes tilhørende kommuner.

Prisudvikling for ejerlejligheder.

I tabel D vises antallet af solgte ejerlejligheder fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner sammen med de gennemsnitlige priser for kontantprisen og prisen pr. m².

Tabel D: Gennemsnitspriser for ejerlejligheder

Salgene af ejerlejligheder er i hovedtabellerne 45-59 yderligere fordelt på amternes tilhørende kommuner.

Prisudvikling for sommerhuse.

I tabel E vises antallet af solgte sommerhuse fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner, sammen med de gennemsnitlige priser for kontantprisen og prisen pr. m².

Tabel E: Gennemsnitspriser for sommerhuse

Salgene af sommerhuse er i hovedtabellerne 30-44 opdelt på amternes tilhørende kommuner.

Hent tabellerne a-e som PDF-fil.

2. halvår 2004

Denne side præsenterer omfanget af solgte ejendomme i 2. halvår 2004 og giver en kort beskrivelse af salgene i forhold til de to seneste halvår. For en mere detaljeret opdeling af ejendomssalgene i 2. halvår 2004 henvises til udgivelsens hovedtabeller. Der skal også henvises til "Generelt om salgsstatistikken" som beskriver datagrundlaget og de i forhold til tidligere udgivelser nye tiltag.

Antal solgte ejendomme

I 2. halvår 2004 blev der konstateret 47.482 salg af bebyggede og ubebyggede ejendomme, hvilket er 905 salg flere end samme halvår 2003, men 7.362 færre end i 1. halvår 2004, svarende til et fald på 13,4 %. Det er for sommerhuse og ubebyggede grunde, der relativt har været det største fald i antallet af salg. For sommerhuse og ubebyggede grunde har faldet i registrerede salg været på hhv. 1.378 og 1.484 , hvilket er et fald på hhv. 22,0 og 26,9 procentpoint. I forhold til 2. halvår 2003 er der registreret 905 flere salg, svarende til en stigning på 1,9 procentpoint. Tallene for 2. halvår 2004 er foreløbige, idet der løbende bliver indberettet salg. Tallene for 1. halvår 2004 samt 2. halvår 2003 er således opdateret i forhold til de tidligere udgivelser.

Tabel A: Antal solgte ejendomme

Tabel A viser at hovedparten af de konstaterede salg kan tilskrives tre ejendomsbenyttelser. Enfamiliehuse, ejerlejligheder til beboelse samt sommerhuse bidrager tilsammen med 80,2 % af det samlede antal salg i 2. halvår 2004. Det er nogenlunde på niveau med tidligere halvår.

I forhold til 1. halvår 2004 er andelen af solgte sommerhuse og ubebyggede grunde faldet, mens andelen for andre ejendomstyper er gået frem. Andelen af solgte enfamiliehuse og ejerlejligheder til beboelse er steget med hhv. 1,2 og 3,6 procentpoint i forhold til 1. halvår 2004. Størst ændring har der været for erhvervsrelaterede ejerlejligheder, hvis andel af solgte ejendom er vokset til 4,3 procent svarende til en stigning på 26,5 procentpoint.

Prisudviklingen for udvalgte ejendomstyper

I dette afsnit vil prisudviklingen for udvalgte ejendomstyper i perioden 2. halvår 2003 til 2. halvår 2004 blive præsenteret. Priserne beskrives ud fra to priser, den gennemsnitlige kontantpris og den gennemsnitlige kontantpris pr. m². For en beskrivelse af beregningsmetoder henvises til afsnit 2.1 i "Generelt om salgsstatistikken".

Den generelle prisudvikling for de udvalgte ejendomstyper kan ses i tabel B. For en mere udførlig statistik for de i tabel B nævnte ejendomsbenyttelser for 2. halvår 2004 henvises til halvårets hovedtabeller i PDF-format.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i "Generelt om salgsstatistikken" omkring visse forbehold omkring fortolkning af prisudviklingen.

Konklusioner omkring prisudviklingen i områder hvor det gennemsnitlige antal af salg er mindre end 25 for de tre halvår bliver usikre, idet den konkluderede udvikling alene kan skyldes få ekstreme salg.

Tabel B: Gennemsnitspriser for udvalgte ejendomstyper

Gennemsnitspriserne for enfamiliehuse er steget siden sidste halvår. Gennemsnitskontantprisen er steget med 1,2 %, mens den gennemsnitlige pris pr. m² er steget 2,1 %. I forhold til for et helt år siden (2. halvår 2003) er priserne ligeledes steget. Således er gennemsnitskontantprisen og den gennemsnitlige pris pr. m² steget hhv. med 9,5 % og 9,2 %. For tofamilie- og dobbelthuse er gennemsnitskontantprisen 2. halvår 2004 steget med 6,8 % mens mens den gennemsnitlige pris pr. m² er steget med 5,1 %.  

Priserne på sommerhuse er, også fortsat stigende. Siden 1. halvår 2004 er den gennemsnitlige kontantpris er vokset med 5,9 % mens den gennemsnitlige kvmpris er steget med 11,0 %. For landbrugsejendomme med 5-15 ha. er priserne også steget siden sidste halvår, således er den gennemsnitlige kontantpris vokset 1,3 % og kvmprisen er steget med 1,0 %.

for ubebyggede grunde er det på baggrund af de forskellige anvendelsesmuligheder svært at konkludere noget om den eksakte prisudvikling for gruppen. Antallet af solgte ubebyggede under 2000 m², er fortsat relativt stort . Prismæssigt er den gennemsnitlige kontantpris steget med 2,6 % mens gennemsnitsprisen pr. m² er steget med 5,1 %.

Prisudvikling for enfamiliehuse.

Den generelle prisudvikling for enfamiliehuse præsenteret i tabel B, dækker over betydelige regionale forskelle. I tabel C, er de i tabel B omtalte 23.672 salg af enfamiliehuse fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner. I tabellen vises ligeledes de gennemsnitlige priser for opdelingen.

Tabel C: Gennemsnitspriser for enfamiliehuse

Som tidligere perioder findes de dyreste enfamiliehuse stadig på Frederiksberg. Den gennemsnitlige pris pr. m² er her steget 24,0 % siden 2. halvår 2003, og er alene det seneste halvår steget 19,1 %. Den gennemsnitlige kontantpris er for Frederiksberg det seneste halvår steget med 7,9 %. På baggrund af de meget få salg i Frederiksberg Kommune skal man dog være lidt forsigtig med at konkludere generelle prisændringer for enfamiliehuse her.

Sammenlignes gennemsnitspriserne, for de to seneste halvår, ses stigninger for for de fleste amter samt Frederiksberg og Københavns kommuner. Kun i Sønderjyllands, Ringkøbing og Viborg amt har der været fald i de gennemsnitlige kontantpriser, og kun i Viborg amt har der været fald i den gennemsnitlige kvmpris. For kontantpriserne har stigningerne været størst i Hovedstadsområdet samt Frederiksborg Amt, hvor stigningerne har været mellem 6,9 og 10,5 %, med de største stigninger i Københavns kommune. For Gennemsnitsprisen pr. m² er de største stigninger også registreret i hovedstadsområdet, hvor der på frederiksberg har været en stigning på hele 19,1 %. I Københavns kommune og Københavns amt, har stigningerne været på hhv. 7,4 % og 7,1 %.  I Viborg amt er der registreret det største fald i kontantpriserne, som er på 2,8 %. For prisen pr. m² er det ligeledes i Viborg amt der har været det største fald, her prisen faldet med 1,6 %.

Set over et helt år, har den største stigning i kontantpris forekommet på Frederiksberg, hvor stigningen er på 25,0 %. Den mindste stigning har været i Ribe amt, hvor der har været en stigning på 4,3 %. For prisen pr. m² har stigningen det seneste år også været størst på Frederiksberg, hvor stigningen er på 24,0 %. Mindste stigning i kvmprisen set over 1 år, er registreret for Ringkøbing amt, hvor stigningen har været på 5,2 %.

Salgene af enfamiliehuse er i hovedtabellerne 15-29 yderligere fordelt på amternes tilhørende kommuner.

Prisudvikling for ejerlejligheder.

I tabel D vises antallet af solgte ejerlejligheder fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner sammen med de gennemsnitlige priser for kontantprisen og prisen pr. m².

Tabel D: Gennemsnitspriser for ejerlejligheder

Som i den forrige tabel ses også for udviklingen af gennemsnitspriserne for ejerlejligheder store geografiske forskelle.

Det seneste halvår, er der de fleste steder i landet sket en klar forøgelse i antallet af salg, men på Bornholm samt i Vejle, Ringkøbing og Sønderjyllands amter er antallet af salg faldet. På landsplan, er antallet af solgte ejerlejligheder øget med 13,3 %.

Udviklingen i den gennemsnitlige kontantpris er regionalt set meget forskellig. De største stigninger er sket i Sønderjyllands og Vejle amter, hvor stigningerne har været på hhv. 23,9 %, 12,0 % samt 9,0 %. Omvendt har der været fald i kontantprisen på Bornholm, samt Vejle, Sønderjylland Storstrøms amter, hvor faldende er på hhv. 34,7 %, 12,4 %, 3,9 % og 2,8 %.

Set over det seneste år, har der været markante stigninger i den gennemsnitlige kontantpris pr. m² i Århus, Viborg og Ribe amter, på hhv. 17,9 % og 12,2 % og 9,9 %. På Bornholm og Fyn samt i Vejle og Ringkøbing amter, er der i samme periode registreret fald i prisen pr m². På Bornholm er faldet på hele 28,7 %. Det skal dog tages forbehold for den usikkerhed der ligger i det lille antal salg af ejerlejligheder på Bornholm.

Salgene af ejerlejligheder er i hovedtabellerne 45-59 yderligere fordelt på amternes tilhørende kommuner.

Prisudvikling for sommerhuse.

I tabel E vises antallet af solgte sommerhuse fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner, sammen med de gennemsnitlige priser for kontantprisen og prisen pr. m².

Tabel E: Gennemsnitspriser for sommerhuse

I løbet af det seneste halvår har der alle steder, bortses fra i Københavnsområdet og Vejle amt, været betydelige stigninger i både den gennemsnitlige kontantpris og i kontantprisen pr. m². De største stigninger i kontantprisen er sket på Bornholm samt i Storstrøms og Vestsjællands amter. Her er stigningen er på hhv. 22,5 %, 18,3 % og 16,6 %. For kontantprisen pr. m² er de største stigninger sket i Vestsjælland, Århus og Storstrøms amter. Stigningerne er på hhv. 17,8 %, 17,5 % og 16,9 %. I Vejle amt har der været et fald i den gennemsnitlige kontantpris pr. m² på 5,7 %. I Københavns amt er der for sommerhuse sket et fald på 38,2 % og 20 % i hhv. den gennemsnitlige kontantpris og kontantprisen pr m². Der har dog kun været 15 salg i alt i løbet af det seneste halvår.

Salgene af sommerhuse er i hovedtabellerne 30-44 opdelt på amternes tilhørende kommuner.

Hent tabellerne a-e som PDF-fil.

1. halvår 2004

Denne side præsenterer omfanget af solgte ejendomme i 1. halvår 2004 og giver en kort beskrivelse af salgene i forhold til de to seneste halvår. For en mere detaljeret opdeling af ejendomssalgene i 1. halvår 2004 henvises til udgivelsens hovedtabeller. Der skal også henvises til "Generelt om salgsstatistikken" som beskriver datagrundlaget og de i forhold til tidligere udgivelser nye tiltag.

Antal solgte ejendomme

I 1. halvår 2004 blev der konstateret 51,592 salg af bebyggede og ubebyggede ejendomme, hvilket er 5030 flere end i 2. halvår 2003, svarende til en stigning på 10,1 %. Tallene for 1. halvår 2004 er foreløbige, idet der løbende bliver indberettet salg. Tallene for 2. halvår 2003 samt 1. halvår 2003 er således opdateret i forhold til de tidligere udgivelser.

Tabel A: Antal solgte ejendomme

Tabel A viser at hovedparten af de konstaterede salg kan tilskrives tre ejendomsbenyttelser. Enfamiliehuse, ejerlejligheder til beboelse samt sommerhuse bidrager tilsammen med 81,7 % af det samlede antal salg i 1. halvår 2004.

I forhold til 2. halvår 2003 er andelen af solgte ejerlejligheder til beboelse og ubebyggede grunde gået frem. Andelen af solgte sommerhuse er i forhold til 2. halvår 2003 uændret, mens den i forhold til 1. halvår 2003 er steget med over et procentpoint. Andelen af solgte enfamiliehuse er faldet 0,3 procentpoint siden 2. halvår 2003, men faldet med 1,3 procentpoint siden 1. halvår 2003.

Prisudviklingen for udvalgte ejendomstyper

I dette afsnit vil prisudviklingen for udvalgte ejendomstyper i perioden 1. halvår 2003 til 1. halvår 2004 blive præsenteret. Priserne beskrives ud fra to priser, den gennemsnitlige kontantpris og den gennemsnitlige kontantpris pr. m². For en beskrivelse af beregningsmetoder henvises til afsnit 2.1 i "Generelt om salgsstatistikken".

Den generelle prisudvikling for de udvalgte ejendomstyper kan ses i tabel B. For en mere udførlig statistik for de i tabel B nævnte ejendomsbenyttelser for 1. halvår 2004 henvises til halvårets hovedtabeller i PDF-format.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i "Generelt om salgsstatistikken" omkring visse forbehold omkring fortolkning af prisudviklingen.

Konklusioner omkring prisudviklingen i områder hvor det gennemsnitlige antal af salg er mindre end 25 for de tre halvår bliver usikre, idet den konkluderede udvikling alene kan skyldes få ekstreme salg.

Tabel B: Gennemsnitspriser for udvalgte ejendomstyper

Gennemsnitspriserne for enfamiliehuse er steget siden sidste halvår. Gennemsnitskontantprisen er steget med 7,5 %, mens den gennemsnitlige pris pr. m² er steget 6,7 %. I forhold til sidste år er priserne ligeledes steget, således er gennemsnitskontantprisen og den gennemsnitlige pris pr. m² steget hhv. med 10,7 % og 9,8 %.

Gennemsnitspriserne for enfamiliehuse er steget siden sidste halvår. Gennemsnitskontantprisen er steget med 7,5 %, mens den gennemsnitlige pris pr. m² er steget 6,7 %. I forhold til sidste år er priserne ligeledes steget, således er gennemsnitskontantprisen og den gennemsnitlige pris pr. m² steget med hhv. 10,7 % og 9,8 %. For tofamilie- og dobbelthuse er gennemsnitskontantprisen steget med 7,4 % mens mens den gennemsnitlige pris pr. m² er steget med 7,9 %. Det er efter at gennemsnitspriserne for tofamilie- og dobbelthuse faldt i det foregående halvår.

Den gennemsnitlige kontantpris for landbrugsejendomme med 5-15 ha. er steget siden sidste halvår, således at kontantprisen er 1,8 % større. Mellem 1. og 2. halvår 2003 er kontantprisen næsten uændret, men er dog faldet lidt. Den Gennemsnitlige kontantpris pr. m² for landbrugsejendomme med 5-15 ha. er det seneste halvår steget en smule, mens prisen pr m² set over et helt år er faldet med 1,0 %.

Det er på baggrund af de forskellige anvendelsesmuligheder for salgene af ubebyggede grunde svært at konkludere noget om den eksakte prisudvikling for gruppen. Der har dog været en relativ stor stigning på 23,7 % i antal af solgte ubebyggede under 2000 m². Prismæssigt er den gennemsnitlige kontantpris steget med 1,0 % mens gennemsnitsprisen pr. m² er steget med 10,2 %.

Prisudvikling for enfamiliehuse.

Den generelle prisudvikling for enfamiliehuse som præsenteret i tabel B, dækker over betydelige regionale forskelle. I tabel C er de i tabel B omtalte 25.849 salg af enfamiliehuse fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner. I tabellen vises ligeledes de gennemsnitlige priser for opdelingen.

Tabel C: Gennemsnitspriser for enfamiliehuse

Som tidligere perioder findes de dyreste enfamiliehuse stadig på Frederiksberg. Den gennemsnitlige pris pr. m² er her steget 3,1 % siden 1. halvår 2003, men er kun steget 0,2 % i det seneste halvår. Den gennemsnitlige kontantpris er for Frederiksberg steget markant det seneste halvår, med hele 15,6 %. På baggrund af de meget få salg i Frederiksberg Kommune skal man dog være lidt forsigtig med at konkludere generelle prisændringer for enfamiliehuse her.

Sammenlignes gennemsnitspriserne, for de to seneste halvår, ses stigninger for alle amter samt Frederiksberg og Københavns kommuner. For kontantpriserne har stigningerne været størst i Frederiksberg og Københavns kommuner samt Viborg Amt, hvor stigningerne er på hhv. 15,6 %, 9,2 % og 8,1 % For Gennemsnitsprisen pr. m² har stigningerne været størst i Københavns kommune samt Viborg og Århus amter, hvor stigningerne er på hhv. 9,2 %, 7,4 % samt 6,6 %. Den mindste stigning i kontantpriser findes på Bornholm, hvor stigningen er på 2,4 %. For prisen pr. m² er det Frederiksberg kommune der har den mindste stigning, her er prisen pr m² kun steget med 0,2 % det seneste halvår.

Set over et helt år, har den største stigning i kontantpris forekommet på Frederiksberg, hvor stigningen er på 14,3 %. De mindste stigninger har været i Sønderjylland samt Fyn og Bornholms amter, der alle har haft stigninger på 4,7 %. For prisen pr. m² har stigningen det seneste år været størst i Københavns kommune, hvor stigningen er på 10,4 %. Mindst har stigningen været på Frederiksberg. Her er stigningen på 3,1 %.

Salgene af enfamiliehuse er i hovedtabellerne 15-29 yderligere fordelt på amternes tilhørende kommuner.

Prisudvikling for ejerlejligheder.

I tabel D vises antallet af solgte ejerlejligheder fordelt på amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner sammen med de gennemsnitlige priser for kontantprisen og prisen pr. m².

Tabel D: Gennemsnitspriser for ejerlejligheder