Menu

Momsforhold for skoleboder og skolemadordninger

Dokumentets dato11 Nov 2004
Dato for udgivelse11 Nov 2004 08:46
SKM-nummerSKM2004.438.TSS
MyndighedTold- og Skattestyrelsen
Sagsnummer99/03-301-01192
Dokument typeMeddelelse
Overordnede emnerMoms og lønsumsafgift
EmneordMoms, skoleundervisning, madordning, skolebod, underleverandør, forældrerepræsentanter, nær tilknytning til undervisning
ResuméTold- og Skattestyrelsen redegør for de momsmæssige forhold for skoleboder og madordninger på skoler. De ordninger, hvor skolen står for salget af mad til elever er momsfrie som leverancer med nær tilknytning til undervisning. Ordninger, hvor tredjemand står for salget til elever er momspligtige. Underleverandører er momspligtige medmindre leverancen er momsfrita­get, jf. momslovens § 9.
Reference(r)Momsloven § 13, stk. 1, nr. 3
Momsloven § 9
HenvisningMomsvejledningen 2004-4 D.11.3
HenvisningMomsvejledningen 2004-4 D.7

1. Indledning

Told- og Skattestyrelsen har i SKM2001.422.TSS udtalt, at skoler, der som led i regeringens hand­lings­plan for bedre og sundere mad til børn deltager i forsøgsordningen vedrørende mad- og måltids­ordninger i enkeltinstitutioner, ikke skal betale moms af tilskud og elevbetaling.

2. Madordninger for elever i folkeskolen

Med virkning fra 1. august 2004 er der i § 40, stk. 2, nr. 7, i lov nr. 360 af 19. maj 2004 om ændring af lov om folkeskoler indført en udvidet adgang til madordninger. Af bemærkningerne til lovforslaget frem­­går det, at kommunerne efter de tidligere regler kun havde hjemmel til at tilbyde skolemad med helt eller delvist kommunalt tilskud. Med de nye regler har kommunerne foruden de allerede eksisterende regler mulighed for at etablere frivillige madordninger i folkeskolen med fuld forældrebetaling. Reglerne er et servicetilbud til mange børnefamilier, uden at etableringen af madordningen belaster den kommu­nale økonomi. Kommunerne kan dog bidrage til, at forældrene kan løfte ansvaret på en hensigtsmæssig måde til gavn for blandt andet folkesundheden.

Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere sin beføjelse til at beslutte, om madordninger skal etableres med fuld brugerbetaling eller med helt eller delvist tilskud, samt til at fastsætte nærmere rammer for madordninger til skolebestyrelserne. Selve prisfastsættelsen for benyttelse af ordningen vil henhøre under skolelederen. Ved fuld forældrebetaling forstås, at madordningen skal etableres og fungere således, at alle derved forbundne omkostninger er dækket heraf.

Kombinationsmulighederne i forhold til skolemadordninger er talrige, og spørgsmålet om moms­pligt afhænger dels af, hvilken madordning, der er tale om, dels forholdet mellem leverandør og aftager. Nedenfor er det gengivet, hvornår en ordning er henholdsvis momsfri og momspligtig:

2.1. Skolens salg til elever – momsfrit, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3

Den enkelte private eller offentlige skole står for madordningen ved brug af skolens personale, elever eller underleverandør. Der kan således være tale om, at skolen har ansat en økonoma og/eller andet personale, der står for tilbered­ning og salg – eventuelt med elevhjælp. Skolen modtager eventuelle offentlige tilskud.

Det er styrelsens holdning, at madordninger som ovenfor beskrevet er momsfrie i henhold til momslo­vens § 13, stk. 1, nr. 3, idet de anses for leveret med nær tilknytning til undervisning. Disse madordnin­ger har ikke som formål at skabe en virksom­hed, men alene at gøre det muligt for skolebørn på en enkel måde at få god og sund kost og på denne måde at være normdannende og adfærdsregulerende overfor børn.

Sådan en madordning følger intentionerne i folkeskoleloven, som de fremgår af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7, samt bemærkningerne hertil.

Det er en betingelse, at ordningen hverken direkte eller indirekte tilsigter en økonomisk gevinst.

Madordningen må endvidere ikke være omfattet af lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv., som senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 163 af 11. marts 2003. Af § 1 i loven fremgår det, at loven omfatter selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af spise- og drikkevarer.

EF-domstolen har i sag C-287/00 om et universitets forskningsaktiviteter mod vederlag haft anled­ning til at udtale sig om begrebet ”med nær tilknytning til” undervisning. Domstolen siger, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette direktivs artikel 13, skal fortolkes snævert, da de er undtagelser fra det almindelige princip om, at omsæt­nings­afgift opkræ­ves enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person (præmis 43).

Artikel 13, punkt A, har til formål at momsfritage visse former for virksomhed af almen interesse. Denne bestemmelse udelukker imidlertid ikke alle former for virksomhed af almen interesse fra pålæggelse af moms, men alene dem, der er opregnet og beskrevet på detaljeret måde i bestemmel­sen (præmis 45).

Artikel 13, punkt A, stk. 1, litra i), indeholder ikke nogen definition af begrebet tjenesteydelser ”med nær tilknytning til”, men begrebet skal imidlertid ikke fortolkes snævert, da fritagelsen af tjenesteydelser med nær tilknytning til universitetsundervisning skal sikre, at det ikke bliver umuligt at få adgang til universi­tets­undervisning på grund af fordyrelsen af undervisningen ved, at selve undervisningen eller tjeneste­ydelser og goder med nær tilknytning hertil pålægges moms (præmis 47).

I det omfang der under en skoles madordning foregår salg udover, hvad der indgår i selve madord­ningen, er det momspligtigt, ligesom salg til personale er momspligtigt.  Skolen skal momsre­gi­streres for sådant salg, hvis den årlige momspligtige omsætning er over 50.000 kr.

2.2. Tredjemands salg – momspligt, jf. momslovens § 4, stk. 1

Madordningen drives af en tredjemand, for eksempel en økonoma, som har forpagtet skolens køkken. Skolen giver eventuelt tilskud til driften for at holde priserne nede.

Denne type madordning er momspligtig. En tredjemand kan ikke blive omfattet af bestemmelsen i moms­­lovens § 13, stk. 1, nr. 3, om leveringer af varer og ydelser i nær tilknytning til undervisning.

Der skal derfor betales moms af salget til eleverne, medmindre den årlige omsætning er under registrer­ings­grænsen på 50.000 kr., jf. momslovens § 49.

2.3. Elevskoleboder – momsfrie, da det ikke er økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1:

Skoleelevers salg fra boder i skolen af mad, som de selv har tilberedt, for eksempel kage, pizza, kylling, boller, samt frugt, brød, mælk og lignende anses ikke som økonomisk virksomhed, jf. afgørelse DfT. 1115/90.

3. Forholdet mellem leverandør og skole

Levering af mad til en skole er en momspligtig transaktion, jf. momslovens § 4. Leverandøren er registre­ringspligtig og skal beregne moms af sine leverancer i det omfang den momspligtige årlige omsætning er over 50.000 kr., jf. momslovens § 49, stk. 1, modsætningsvis.

Hvis et kommunalt plejehjem (eller en anden kommunal institution) sælger en del af sin mad til en skole, anses plejehjemmet som en afgiftspligtig person i henhold til momslovens § 3, stk. 2, nr. 3. Plejehjem­met skal herefter registreres for moms, jf. momslovens § 47, stk. 1. Grænsen for registrering er 50.000 kr., jf. momslovens § 49, stk. 1.

I de tilfælde, hvor modtageren af denne mad er en kommunal skole, og de to institutioner er inden for samme kommune eller amtskommune, er leverancen mellem plejehjem og skole momsfri i henhold til momslovens § 9.

Hvis aftageren af maden fra plejehjemmet er en privat skole, eller hvis de to institutioner ikke er inden for samme kommune eller amtskommune, skal plejehjemmet fakturere leverancen med moms og afregne momsen til ToldSkat, jf. momslovens § 3, stk. 2, nr. 3.

Vis printvenlig udgaveVis som PDF