|
Hvis du er i tvivl om den skattemæssige behandling af en disposition, kan du spørge SKAT og få et bindende svar.
Nedenfor gennemgås ordningen med bindende svar helt kort. Du kan læse mere om bindende svar i pjecerne:
Bindende svar til borgere og Bindende svar til virksomheder.
Endvidere kan du finde en detaljeret gennemgang af reglerne i Den juridiske vejledning afsnit A.A.3.1 Baggrund og regler.
De omfattede skattespørgsmål Du kan spørge om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser af en bestemt disposition, som du har foretaget eller påtænker at foretage
Du kan spørge om de skatte- og afgiftsmæssige virkninger for dig selv, din virksomhed/organisation eller den du repræsenterer.
På spørgsmål om virkningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat eller afgift efter pensionsbeskatningsloven kan du også spørge om de skattemæssige virkninger for andre, hvis der er tale om en disposition, som du påtænker at foretage.
Bindende svar gives dog ikke på spørgsmål om den skattemæssige virkning af toldlovgivningen. Bindende svar gives heller ikke på spørgsmål om bevillinger eller dispensationer vedrørende påtænkte dispositioner.
Gebyr Det koster et gebyr på 300 kr. for et bindende svar.
Svar Det bindende svar afgives af SKAT. I sager med principielt indhold afgives det bindende svar af Skatterådet.
SKAT afgiver normalt det bindende svar senest en måned efter, at du har sendt din anmodning og betalt gebyret. Dette gælder ukomplicerede sager, hvor alle nødvendige oplysninger fremsendes sammen med anmodningen. Det er endvidere SKATs samlede mål, at 90 % af alle bindende svar er afgivet inden for tre måneder
For et bindende svar fra Skatterådet er udgangspunktet 3 måneder.
Et bindende svar er bindende for SKAT i maksimalt 5 år.
Anmodningen Den skriftlige anmodning med alle relevante oplysninger samt gebyret skal indsendes til SKAT. Du skal så vidt muligt formulere dine spørgsmål i anmodningen, så de kan besvares med "ja" eller "nej".
Jeg anmoder om et bindende svar.
|