Arbejdsgiverbetalt sundhedsordning – behandling af arbejdsrelaterede skader og kostrådgivning

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato18 May 2004
Dato for udgivelse25 May 2004 11:32
SKM-nummerSKM2004.217.LR
MyndighedLigningsrådet
Sagsnummer99/04-412-00805
Dokument typeBindende forhåndsbesked
EmneordPersonalegoder, arbejdsgiverbetalt sundhedsordning, behandling af arbejdsrelaterede skader, arbejdsgiverbetalt kostrådgivning
ResuméLigningsrådet fandt, at de ansatte i en kommune var skattefri af en sundhedsordning, som kommunen påtænkte at etablere i samarbejde med et firma med henblik på at behandle skader på bevægeapparatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis om skattefrihed af arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling m.v. af arbejdsrelaterede skader. Derimod afslog Ligningsrådet at godkende en ordning med kostrådgivning til de ansatte i kommunen, som fik målt et BMI større end 25. Kostrådgivningen faldt hverken ind under praksis efter statsskatteloven vedrørende arbejdsgiverbetaling af arbejdsrelaterede skader m.v., ligningslovens § 30 om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter eller ligningslovens § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse. Kostrådgivningen ville derimod være skattefri for de ansatte, hvis der forelå en lægehenvisning i henhold til ligningslovens § 30.
Reference(r)Statsskatteloven §§ 4-6
Ligningsloven § 30
Ligningslovens § 31
HenvisningLigningsvejledningen 2004-2 A.B.1.9.24
HenvisningLigningsvejledningen 2004-2 A.B.1.9.20

Spørgsmål

 

Spørgsmål 1:

Vil tværfaglig behandling af arbejdsrelaterede skader ydet til de ansatte i en kommune være skattefri – jf. vedlagte beskrivelse af ordningen?

 

Spørgsmål 2:

Såfremt der svares negativt i spørgsmål 1, hvad beskattes de ansatte af? Værdien af den faktiske ydelse (mange penge for de få) eller af abonnementsprisen per medlem (få penge for alle)?

 

Spørgsmål 3:

Vil kostrådgivning ydet til de ansatte i kommunen være skattefri – jf. vedlagte beskrivelse af ordningen?

 

Spørgsmål 4:

Såfremt der svares negativt på spørgsmål 3, hvad beskattes de ansatte så af? Værdien af den faktiske ydelse (mange penge for de få) eller af abonnementsprisen per medlem (få penge for alle)?

 

Spørgsmål 5:

Såfremt der svares negativt i spørgsmål 4, hvis og såfremt kursusdeltagerne var lægehenviste, ville der så være tale om skattefrihed for den enkelte ansatte?

 

Svar

Spørgsmål 1: Ja

Spørgsmål 2: Bortfalder

Spørgsmål 3: Nej

Spørgsmål 4: Skattepligten omfatter værdien af den ydelse, som faktisk udnyttes af de ansatte. Se styrelsens indstilling.

Spørgsmål 5: Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Kommunen vil tilbyde en sundhedsordning til de ansatte. Ordningen – et pilotprojekt – forventes at løbe i 12 måneder og tilbydes alle ansatte i pleje- og omsorgsafdelingen, materielgården samt 2 daginstitutioner. Efter pilotprojektets løbetid påtænkes alle medarbejdere at få tilbudt sundhedsordningen.

Projektet gennemføres i samarbejde med et firma, som tilbyder virksomheder m.v. løsninger inden for sundhed og medarbejdertrivsel.

 

Det er frivilligt, om den enkelte ansatte ønsker at benytte sig af tilbudet.

 

Formålet med sundhedsordningen er at:

 

  • Reducere sygefravær
  • Reducere personaleomsætning
  • Reducere antal nedslidninger
  • Øge effektiviteten og arbejdsglæden

 

Sundhedsordningen omfatter følgende:

 

Tværfaglig behandling på arbejdspladsen

·        Med bevægeapparatet forstås led, muskler og sener.

·        De skader/problemer, der behandles, er: Ryg, nakke, iskias, arm- og bensmerter, knæ, albuer, håndled, hovedpine samt problemer, der er relateret til de ovennævnte områder.

·        Firmaet behandler kun bevægeapparatsrelaterede problemer, der er opstået som følge af arbejdsrelaterede belastninger, hvad enten det er akut opstået eller grundet et gammelt, underliggende problem.

·        Der behandles ikke organproblemer, allergier, følgeskader efter ikke-arbejdsrelaterede skader eller sygdomme.

·        Der er altid tale om et problem, når en behandling indledes. Det er således ikke tale om en hygge- eller velværeordning.

·        Alle nye behandlinger indledes med en grundig undersøgelse, hvor medarbejderens behandlingsbehov og egne muligheder for forebyggelse gennemgås.

·        Alle behandlere er helt afklaret med, hvilke problemer firmaet behandler, og hvilke firmaet ikke behandler. Der vil ved alle nye behandlingsforløb blive taget stilling til, om problemet ligger inden for de fastlagte rammer.

Kostrådgivning

Alle de ansatte, som har et BMI større end 25, tilbydes et gruppeforløb under ledelse af en diætist.

Grupperådgivningen/kurset omfatter 5 møder af 1½ times varighed. Der er 15-20 medarbejdere pr. kursus. Som forløber for grupperådgivningen vil diætisten holde et 2-3 timers generelt indlæg om kostplanlægning.

Som supplement til kurset kan der anvendes en telefonisk rådgivning, hvor den enkelte kan få sparring med den diætist, som har været kursusinstruktør.

 

Til sundhedsordningen kan endvidere knyttes yderligere kommentarer:

Den tværfaglige behandling har åbent 22 timer om ugen på 5 dage på en klinik på en af kommunens lokaliteter, og den primære funktion er at behandle, rådgive om og forebygge arbejdsrelaterede skader jf. ovenfor.

 

Kostrådgivningskurset foregår efter en primær visitation der hedder min. 25 i body mass index. Det er ikke lægevisiteret.

 

Det er kommunens umiddelbare opfattelse, at tværfaglig behandling vil være skattefritaget for den enkelte medarbejder i henhold til SL § 4 og Ligningslovens §30. Der er derimod større tvivl om den skattemæssige behandling af kostrådgivningskurserne.

Styrelsens indstilling og begrundelse

Efter Statsskattelovens § 4 skal der ske beskatning af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværd. Efter ligningslovens § 16, stk. 1, skal der ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi.

Efter ligningslovens § 16, stk. 3, skal den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i fri handel.

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb, som for 2004 er 4.900 kr.

Hvis arbejdsgiveren afholder udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader vil der være skattefrihed for den ansatte. Der henvises til ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.9.24 som bl.a. henviser til Tfs 1995,529 LR om en helbredsundersøgelse tilbudt til samtlige medarbejdere og  SKM2001.252.LR om arbejdsgiverbetalt akupunkturbehandling. Endvidere henvises der til SKM2001.253.LR om arbejdsgiverbetalt zoneterapi og SKM2001.254.LR om arbejdsgiverbetalt læge- og helseservice. Det fremgår af afgørelserne, at der skal være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverbetalte generelle sundhedsudgifter, for at der kan være skattefrihed for de ansatte.

I medfør af ligningslovens § 30 er der endvidere skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom og ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater og til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling. Desuden er arbejdsgiverbetalte ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet.

Skattefriheden i ligningslovens § 30 er betinget af, at der foreligger en lægehenvisning. Endvidere er det en betingelse, at ydelsen tilbydes alle medarbejdere som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik.

Generelle ikke-arbejdsrelaterede helbredsundersøgelser og rådgivning, som der i øvrigt ikke gives individuel lægehenvisning til, er ikke skattefri, og den skattepligtige værdi af sådanne ydelser skal ansættes til markedsværdien efter ligningslovens § 16, stk. 3.

Det vil sige, at der på den ene side er det skattepligtige område, nemlig de generelle ordninger, som ikke er arbejdsrelaterede, og som der i øvrigt ikke gives lægehenvisning til.

På den modsatte side findes ligningslovens § 30, hvorefter der er skattefrihed for ikke-arbejdsrelaterede sundhedsbehandlinger, der tilbydes alle som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik, såfremt der foreligger en lægehenvisning.

Mellem disse to yderpunkter findes praksis vedrørende behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede skader

Udgifter til arbejdsgiverbetalt uddannelse og kurser kan være omfattet ligningslovens § 31.

Der er ifølge ligningslovens § 31, stk.2, ikke skattefrihed, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren. Hvornår dette er tilfældet, afhænger af en konkret vurdering.

De ydelser, som vil være skattepligtige, er tilbud, som især retter sig mod privatsfæren, og som ofte falder ind under betegnelsen generelle velfærdsforanstaltninger eller livskvalitetsforbedringer.

De ordninger, som kommunen tilbyder, skal således vurderes i forhold til ligningslovens § 30-31 og praksis ifølge statsskatteloven om arbejdsrelaterede arbejdsgiverbetalte sundhedsydelser.

Styrelsen finder, at de ydelser, som har til formål at forebygge/udbedre skader vedrørende bevægeapparatet, må anses som skattefri for medarbejderen, idet der er tale om udgifter til at undgå arbejdsrelaterede belastninger.

Kommunen har således en konkret arbejdsmæssig begrundelse for at iværksætte ordningen.

Da der ikke vil være en konkret lægehenvisning med i den tværfaglige ordning, er denne ikke omfattet af skattefriheden i ligningslovens § 30.

Imidlertid må ordningen efter styrelsens opfattelse være skattefri i henhold til praksis efter statsskatteloven. Det indstilles således at svare ja på spørgsmål 1. Herefter bortfalder spørgsmål 2.

Rådgivningen er efter styrelsens opfattelse et tilbud, som især retter sig til privatsfæren og som må høre under betegnelsen generelle velfærdsforanstaltninger eller livskvalitetsforbedringer.

Da der ikke er tale om behandling/rådgivning i henhold til en lægehenvisning, således som ligningslovens § 30 forudsætter, er der ikke skattefrihed efter denne bestemmelse.

Efter styrelsens opfattelse er kostrådgivningen på grund af dens private karakter heller ikke omfattet af ligningslovens § 31 om arbejdsgiverbetalt uddannelse.

Selvom medarbejderne ændrer deres kost som følge af rådgivningen, og en forbedring af medarbejdernes kostplanlægning og vægt utvivlsomt på sigt kan føre til en reduktion af sygefraværet, personaleomsætningen osv., finder styrelsen ikke, at ordningen kan anses som arbejdsrelateret på en sådan måde, som er forudsat i praksis om skattefrihed efter statsskattelovens § 4-6.

Styrelsen indstiller således, at der svares nej på spørgsmål 3.

Den skattepligtige værdi af kostordningen skal efter ligningslovens § 16, stk. 3, ansættes til den værdi, som det må antages koste i handel og vandel, hvilket som udgangspunkt vil være den pris, kommunen betaler. Den enkelte medarbejder vil være skattepligtig af værdien af den ydelse, som faktisk udnyttes af medarbejderen.

Som det fremgår ovenfor, vil der i henhold til ligningslovens § 30 være skattefrihed for den arbejdsgiverbetalte kostrådgivning, såfremt denne gives i henhold til en lægehenvisning. Det indstilles derfor at svare ja på spørgsmål 5.

Ligningsrådet tiltræder styrelsens indstilling.