Fradrag driftsomkostninger - fakturaer ikke stilet til virksomhed - pony afgræsning af virksomhedsareal - rette indkomstmodtager

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato30 Nov 2011
Dato for udgivelse05 Jan 2012 13:16
SKM-nummerSKM2012.11.VLR
MyndighedVestre Landsret
Sagsnummer10. afdeling, B-1618-10
Dokument typeDom
EmneordFlybilletter, ponyer, skrot, litauer, heste, walkie-talkie, dæk, regning
Resumé

Appellanten ejede H1, som blev drevet af hendes samlever.

Appellanten havde fratrukket en række udgifter, hvor fakturaerne ikke var stilet til H1, men til tredjemand. Uanset at en række vidner havde afgivet forklaringer, der støttede samleverens forklaring om baggrunden for, at fakturaerne var udstedt til andre end H1, fandt landsretten ikke, at appellanten havde løftet sin bevisbyrde for, at hun havde været forpligtet til at afholde og rent faktisk havde afholdt udgifterne.

Ligeledes fandt landsretten ikke, at udgifter til flybilletter med henblik på to litauiske statsborgeres udrejse af landet havde været fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Arealet foran H1 blev afgræsset af to ponyer. Ponyerne tilhørte appellanten og samleveren personligt, og det havde derfor formodningen for sig, at de blev anskaffet og holdt til private formål. Det afgræssede areal havde i perioden før og efter de omtvistede indkomstår henligget brak. En skønsmand havde anslået arbejdet med pasningen af ponyerne til 250-300 timer årligt. På denne baggrund og efter karakteren af appellantens virksomhed havde hun ikke løftet bevisbyrden for, at udgifterne til hegn og hestefoder havde haft en sådan direkte sammenhæng med driften af H1, at udgifterne var fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Samleveren hævdede, at en indtægt erhvervet ved hans personlige arbejde i modstrid med den i øvrigt fulgte praksis ikke tilkom H1, men ham personligt. Der var på centrale punkter uoverensstemmelser mellem forklaringerne fra den person, som havde fået arbejdet udført og samleveren, og da samleveren heller ikke havde selvangivet indtægten, blev H1 anset som rette indkomstmodtager.

Appellanten havde fået medhold i spørgsmålet om fradragsret for udgifterne til ponyerne i byretten, hvorfor Skatteministeriet ved landsretten blev frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-2 E.A.1.1

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-2 E.A.2.1.2

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-2 E.A.2.1.3

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-2 E.B.3.1

Henvisning

Ligningsvejledningen 2011-2 E.B.3.15

HenvisningLigningsvejledningen 2012-1 E.A.2.1.1

Parter

A(advokat Per Bengtsson)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Annette Dellgren, Nikolaj Aarø-Hansen og Grith Rosleff (kst.)

Byretten har den 16. juni 2010 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 2-1186/2009).

Påstande

For landsretten har appellanten, A, nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hendes skatteansættelse for indkomståret 2003 nedsættes med 41.349 kr., samt at hendes skatteansættelse for indkomståret 2004 nedsættes med 400.022 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse og har subsidiært påstået dommen stadfæstet.

A har oplyst, at påstanden er opgjort i overensstemmelse med den nedsættelse af skatteansættelserne, som var resultatet af Byrettens dom.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt syns- og skønserklæring af 29. juni 2011 udarbejdet af seniorforsker LM. Af erklæringen fremgår blandt andet:

"...

Besvarelse af syns- og skønstemaet

Spørgsmål 1

Skønsmanden anmodes om at beskrive det areal, som ponyerne har afgræsset, herunder arealets størrelse, karakter og eventuelle faciliteter til ponyerne, såsom læskur, vandtrug el.lign.

Besvarelse

Det areal, som ponyerne har afgræsset, består af to selvstændige delarealer. Det ene areal (betegnet som højre mark), er det areal der ligger til højre set nede fra H1 og op mod landevejen. Dette areal er på 6.000 m2, mens det andet areal, som er det til venstre (dvs. venstre mark) set nede fra H1, også er på 6.000 m2. Det samlede græsareal er således på i alt 12.000 m2. Arealerne er beliggende lige op af H1 på ...1. De to delarealer er adskilt af den private vej fra landevejen og ned til H1. Arealernes beliggende mv. er vist i bilagene 9 - 12.

Ifølge rekvirentens samlever er hele arealet overtaget i 1989. Siden 1989 har arealanvendelsen i store træk været følgende:

Fra 1989 til cirka 1995

Arealerne blev primært brugt til oplagring af dæk.

Fra 1995 til cirka 2001

Arealerne omlægges til græs en gang i 1995. Såningen af græsset blev gennemført af en maskinstation. Den første måned gik med at gøre arealerne rene og få dem renset, hvorefter maskinstationen kom og gennemharvede arealerne et par gange, inden der blev sået græs. Rekvirentens samlever mente at huske, at det kostede 6.000 kr., inkl. moms.

Rekvirentens samlever lavede selv hegnene rundt om græsarealerne. I første omgang blev lavet almindelig trådhegn. I perioden 1995 - cirka 2001 blev græsarealerne brugt til fåreavl. I alt var der 11 moderfår og en vædder af racen Texel. Der blev modtaget tilskud - formentlig moderdyrpræmier - til fårene.

Til opstaldning af fårene blev brugt en gammel godsjernbanevogn. Denne jernbanevogn får rekvirenten og hendes samlever foræret i 1995. Den opbygges til stald og anvendes derefter først til får og senere til hestene. Endvidere benyttes et par gamle containere som læskurer for fårene ude på de to græsmarker. Disse containere tages fra nogle gamle lastvogne i H1 i midten af halvfemserne.

Fra 2001 til 2002/03

I denne periode ligger græsarealerne brak, idet fårene sælges og arealerne gror til som naturarealer. Der blev stoppet med fåreavl, fordi de begyndte at rende ud af indhegningerne.

Fra 2002/03 til 2006

Rekvirenten og dennes samlever køber i 2002/03 to shetlandsponyer, som var en hoppe og en hingst. Ifølge bilag 13 anskaffes de to ponyer først i 2003. Ponyerne var formentlig 3-4 år gamle ved købet, og prisen var omkring 2.000 kr. pr. stk., inkl. moms. De blev købt på en markedsplads. I forbindelse med købet af hestene blev der sat træhegn op rundt om de to græsmarker. Indtil engang i 2006 fik hoppen og hingsten i alt to føl. Det ene føl blev solgt som etårig for 500 kr., mens det andet føl sælges sammen med hoppen og hingsten i 2006 for 5.-6.000 kr.

I de år, hvor rekvirenten og dennes samlever brugte arealerne til afgræsning af shetlandsponyer, var den venstre mark formentligt delt op i to folde, mens den højre græsmark ikke var delt op i folde.

Fra 2006 - 2010

I denne periode ligger arealerne igen brak som naturarealer. På den venstre græsmark laves der i 2009 en jordvold ud mod den private vej, idet planen var, at hele det venstre areal skulle anvendes til skydebane.

Fra 2010 - og indtil i dag (dvs. tidspunktet for syns- og skønsforretningens gennemførelse)

Halvdelen af jordvolden (halvdelen ned mod H1) jævnes i 2010, idet planen om en skydebane droppes igen.

Fra marts måned her i 2011 har en ansat chauffør i H1 fået lov til at anvende græsarealerne til hans to større heste. Det betaler chaufføren ikke noget for, men han skal afholde alle udgifter forbundet med pasningen af arealerne. Formålet med aftalen, som er mundtlig og gælder indtil en af parterne opsiger aftalen, er ifølge rekvirentens samlever at holde græsset nede.

...

Ifølge det oplyste ejede rekvirenten og dennes samlever de to shetlandsponyer i fællesskab. I perioden fra 2002/03 til 2006 havde de ifølge rekvirentens samlever ingen andre heste end de to ponyer og deres afkom. Rekvirentens samlever var dog ikke helt sikker, idet han har solgt heste i de sidste 30 år. Rekvirentens samlever har derfor alle dage haft med heste at gøre, men kun med køb og salg af heste. Samleveren oplyste også, at der har været 100 pct. adskillelse mellem hesteholdet omfattende de to shetlandsponyer, og handlen med andre heste. Efter samleverens opfattelse var hans arbejde forbundet med hestehandel sagen uvedkommende. Ifølge bilag 13 har heste ejet af rekvirentens samlever aldrig befundet sig på H1s areal. De blev i stedet holdt på et stykke jord, som samleveren havde lejet lidt uden for ....

...

Formålet med at have de to shetlandsponyer var at holde græsarealerne nede, idet de blev anskaffet i stedet for får. Ifølge rekvirentens samlever lå græsarealerne dog lige brak et års tid. Det skulle helst se godt ud op til vejen.

Sommerfodringen af hestene omfattede cirka perioden fra den 1. maj til 1. november. I sommerperioden fik hestene græs fra markerne samt gammelt brød fra en bager og ukurante grøntsager fra GASA. Dette suppleringsfoder var næsten gratis. Bageren modtog antageligt en halv gris en gang imellem. Vinterfodret - dvs. fodret i 5-6 vintermåneder - omfattede tilskudsfoder (3 kg korn pr. dag pr. hest) samt hø og halm. I vinterhalvåret fik hestene tillige noget brød og grøntsager. Rekvirentens samlever vurderede, at kornet kostede cirka 1,25 kr. pr. kg, mens det tildelte hø og halm svarede til cirka 15 kr. pr. dag. Vitaminer og mineraler fik ponyerne gennem sliksten på markerne. Endvidere fik hestene ormekur en gang om året. Der var ingen sygdomme og derfor blev heller ikke brugt dyrlæge og rådgivningsbistand.

Der er ikke lavet selvstændige regnskaber for hesteholdet, idet udgifterne i stedet indgik i det almindelige regnskab. Rekvirentens samlever oplyste, at arbejdsindsatsen om sommeren max var en ½ time om dagen, og om vinteren højest 1 time om dagen til pasning af hestene. Det er udelukkende rekvirentens samlever som har stået for pasningen.

...

Vurdering og konklusion

Det er skønsmandens vurdering, at det areal, som ponyerne har afgræsset i bl.a. 2003 og 2004, har bestået af to græsmarker, som hver havde en størrelse på 6.000 m2. Jorden, som er en lerblandet sandjord, er beliggende tæt op af rekvirentens og dennes samlevers H1. Rundt om de to græsmarker var opsat et træhegn, som rekvirentens samlever selv har lavet (sammen med nogle venner) i 2002/03, og hvor materialerne alene antagelig har kostet cirka 20.000 kr., inklusiv moms.

Af faciliteter til ponyerne var der en gammel jernbanevogn, hvori der var indrettet to rum. Det ene rum blev brugt til opstaldning af hestene i især vinterhalvåret, mens det andet rum blev brugt til opbevaring af halm og hø. Desuden var der opsat en container på hver af de to græsmarker, som ponyerne kunne benytte til at søge ly og læ mod vind og nedbør. Vandingen af hestene skete dels ved vandslange, dels ved brug af en transportabel vandtank.

Spørgsmål 2

Skønsmanden anmodes om at oplyse, om de 2 ponyer var velegnede til at holde græsset på det omhandlede areal nede/afgræsse arealet, herunder om ponyerne ville kunne afgræsse hele arealet eller om der var behov for supplerende slåning af græsset.

Besvarelse

Efter skønsmandens opfattelse var de to ponyer velegnede til at holde græsset nede på de to græsmarker. Det skal ses på baggrund af, at det ikke er ualmindeligt at benytte heste - eller fx kødkvæg eller får - til at pleje naturarealer. Efter skønsmandens opfattelse kan rekvirentens græsmarker godt betegnes som en form for naturarealer. Det er der flere årsager til.

For det første er jordtypen en sandjord med iblandet ler. Det er en jordtype, som ofte findes på naturarealer. For det andet har arealerne være tilplantet med græs siden 1995. Græs er en typisk afgrøde på naturarealer. Der er formentlig heller ikke sået nyt græs siden 1995. Det betyder, at der er tale om vedvarende græs. Tildelingen af gødning - både som kunstgødning og som gylle - har antagelig også været ret beskeden. Ifølge det oplyste er der kun tildelt dels kunstgødning, dels gylle et par gange siden 1995. De græssende dyr har derfor udgjort den væsentligste gødningskilde.

Idet der er tale om naturarealer, var de to ponyerne efter skønsmandens opfattelse velegnede til at holde græsset nede på de to arealer. Som følge af den måde arealerne er blevet drevet på, har græsudbyttet været relativ beskedent. Det gennemsnitlige udbytteniveau har måske været på i alt 2.-3.000 FE pr. år., men det har uden tvivl varieret meget fra år til år, også selv om der ifølge rekvirentens samlever nogle gange er blevet vandet. Skønsmanden går ud fra, at der især er vandet i decideret tørkeperioder. Endvidere har græssets kvalitet været forholdsvis ringe - ikke mindste fordi det aldrig er blevet omlagt - hvorfor foderværdien i græsset også har været relativ lav. Det er formentlig en af grundene til, at ponyerne også har fået suppleringsfoder i form af brød og grøntsager i sommerhalvåret.

Selv om ponyerne har kunnet afgræsse de to arealer, har der muligvis været behov for lidt slåning af græsset. Det gælder især i de områder af markerne, hvor hestene har placeret deres hestegødning. I disse områder har hestene nok haft en aversion mod også at græsse. Denne græsslåning har dog hurtigt kunne klares med fx en le.

Vurdering og konklusion

Det skønsmandens vurdering

-

at de to ponyer var velegnede til at holde græsset på det omhandlede areal nede/afgræsse arealet, fordi der er tale om et naturareal.

-

at ponyerne har kunnet afgræsse hele arealet, da driften af arealerne er vurderet til at have været meget ekstensiv, og

-

at der muligvis har været behov en smule supplerende slåning af græsset, fordi hestene ikke græssede de steder, hvor de afsatte gødningsklatter.

Spørgsmål 3

Skønsmanden anmodes om at beskrive, hvordan og hvor ofte ponyerne skulle passes og plejes, og at anslå det herved forbundne tidsforbrug og omkostninger (i 2003 og 2004 niveau).

Besvarelse

...

Det fremgår endvidere af besvarelsen af spørgsmål 1, at tidsforbruget til pasningen af ponyerne ifølge rekvirentens samlever var maksimalt en 1/2 time om dagen i sommerperioden og maksimalt 1 time om dagen i vinterperioden. På den baggrund er det skønsmandens opfattelse, at det samlede tidsforbrug til pasningen af ponyerne, inklusiv pasning af de tilhørende græsarealer, har været i størrelsesordenen 250 - 300 timer pr. år. Heraf har de cirka 100 timer antageligt bestået i almindelig opsyn af hestene og hegnene. Endvidere er det klart, at arbejdet med pasningen af ponyerne har været større om vinteren end om sommeren.

De direkte omkostninger til pasningen af ponyerne har efter skønsmandens opfattelse bestået af følgende poster:

-

hegn

-

gødning

-

vanding

-

stald og containere

-

foder til ponyer

...

Ad. hegn

Ud fra de modtagne oplysninger vil skønsmanden anslå materialeudgifterne til opsætning af træhegnet rundt om de to græsmarker til 16.000 kr., eksklusiv moms. Det er skønsmandens vurdering, at træhegnet havde en forventet levetid på 10 år, såfremt det blev løbende vedligeholdt. Når det antages, at renten i 2002/03 var på 5 pct. pro anno, vil den årlige omkostning til forrentning og afskrivning af træhegnet være på godt 2.000 kr. Hertil skal lægges omkostningen til den årlige vedligeholdelse af hegnet, som kan sættes til i gennemsnit 200 kr. pr. år. Det betyder, at de årlige omkostninger til hegn har været i størrelsesordenen 2.200 kr.

Ad. gødning

Da der kun er spredt kunstgødning og gylle nogle enkelte gange på arealerne, vil skønsmanden sætte den årlige, gennemsnitlige udgift til 200 kr.

Ad. vanding

Som nævnt ved besvarelsen af spørgsmål 2 er det antaget, at græsarealerne kun er blevet vandet i decideret tørkeperioder. Derfor har omkostningerne til vanding formentligt også være relativt beskedne. Skønsmanden vil anslå disse vandingsomkostninger til at være i gennemsnit 250 kr. pr. år.

Ad. stald og containere

Det fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4, at der ikke var nogle direkte omkostninger til selve opstaldningen af ponyerne.

Ad. foder

Ifølge rekvirentens samlever levede ponyerne af græs fra markerne samt gammelt brød og ukurante grøntsager om sommeren, jf. besvarelsen af spørgsmål 1; og dette brød og disse grøntsager var ifølge det oplyste næste gratis. Skønsmanden har valgt at sætte omkostningen til dette suppleringsfoder, inklusiv sliksten, til 500 kr. årligt.

Det antages, at vinterfodringen har omfattet en periode på seks måneder, fra ca. 1. november til ca. 1. maj (i alt 180 dage). Beregningen af foderomkostningerne i denne periode tager igen udgangspunkt i de modtagne oplysninger fra rekvirentens samlever, jf. besvarelsen af spørgsmål 1. Ifølge disse oplysninger fik ponyerne også gammelt brød og ukurante grøntsager om vinteren. Endvidere fik de 3 kg korn pr. hest pr. dag og tildelt hø og halm hver dag. Det blev tillige oplyst, at kornet kostede cirka 1,25 kr. kiloet, mens den tildelte hø og halm kostede 15 kr. pr. dag. På baggrund af disse oplysninger er det skønsmandens opfattelse, at vinterfodret har kostet omkring 4.000 kr. årligt. Det bør dog nævnes, at 3 kg korn pr. hest pr. dag forekommer at være meget højt efter skønsmandens opfattelse. Et mere normalt kornforbrug for en shetlandspony vil efter skønsmandens opfattelse være omkring 0,5 kg dagligt.

Lægges ovennævnte omkostninger sammen, kan den samlede årlige omkostning til pasning af ponyerne beregnes til 7.150 kr. årligt. Ved denne beregning er hverken taget hensyn til hestenes værditilvækst eller aflønning af den anvendte arbejdskraft. Ponyernes værditilvækst bestod især i, at der fødes nogle føl, som kunne sælges. Ud fra det oplyste må denne værditilvækst dog antages at have været forholdsvis beskeden.

Af to årsager har skønsmanden valgt at se bort fra en aflønning af den anvendte arbejdstid. For det første er det meget uklart, hvilken timeløn der i givet fald skulle anvendes. For det andet er der efter skønsmandens opfattelse en praksis for ikke at kræve en aflønning af brugerfamiliens arbejdskraft, når det gælder landbrugsmæssige aktiviteter. Det gælder specielt ved udmeldelse af syn og skøn i forbindelse med skattesager vedrørende landbrugsmæssige aktiviteter. Efter skønsmandens opfattelse kan anvendelsen af de to græsarealer på rekvirentens og dennes samlevers ejendom godt ses som en landbrugsmæssig aktivitet.

Det bør afslutningsvis nævnes, at bilag 8, som indeholder kopier af udgiftsbilag til hestefoder og hegn mv., ikke har været anvendelig til at kvalificere skønsmandens beregning af omkostningerne til pasning af ponyerne.

Vurdering og konklusion

Pasning og plejen af rekvirentens og dennes samlevers ponyer er detaljeret beskrevet ved besvarelsen af spørgsmål 1.

Det er skønsmandens vurdering, at tidsforbruget til pasning af ponyerne har været i størrelsesordenen 250 - 300 timer årligt. Det er endvidere skønsmandens vurdering, at omkostningerne til pasning af ponyerne, eksklusiv aflønning af eget arbejde, har været i størrelsesordenen 7.150 kr. pr. år.

Spørgsmål 4

Skønsmanden anmodes om at oplyse, om det var muligt at lade ponyerne gå på det omhandlede arealet året rundt og eventuelle forudsætninger herfor, eller om ponyerne i en periode skulle opstaldes. I sidstnævnte tilfælde anmodes skønsmanden om at anslå udgifterne forbundet hermed.

...

Vurdering og konklusion

Det er skønsmandens vurdering, at det var muligt at lade ponyerne gå på det omhandlede arealet året rundt, men det krævede dels at der blev gennemført en supplerende fodring og vanding af ponyerne, dels at de havde adgang til en stald, hvor de kunne søge læ for især vind og nedbør. Det har særligt gjaldt i vinterhalvåret.

...

Spørgsmål 5

Skønsmanden anmodes om at oplyse, om ponyerne kunne bruges til ridning

...

Vurdering og konklusion

Der er skønsmandens vurdering, at de to ponyer godt kunne anvendes til ridning, men det krævede dog, at de først blev trænet op og gjort ridevante.

...

Spørgsmål 6

Skønsmanden anmodes om at oplyse, om græsset på det omhandlede areal kunne holdes nede/slås på en anden lige så eller mere velegnet måde end ved hjælp af ponyerne, samt i bekræftende fald at anslå de årlige udgifter forbundet hermed.

Besvarelse

Det mest realistiske alternativ til at have ponyerne til at holde græsset nede, var efter skønsmandens opfattelse at anskaffe en brugt havetraktor med påmonteret plæneklipper. Græsarealerne er derimod alt for store til, at græsset kunne slås med en almindelig haveplæneklipper, jf. tillige bilag 14.

Købet af en brugt havetraktor af passende størrelse og stand ville i 2002/03 formentlig have kostet ca. 30.000 kr. Antages det, at den kunne holde i 5 år og renten dengang var på 5 pct. pro anno, ville den årlige omkostning til forrentning og afskrivning af havetraktoren have været 6.930 kr. Hertil skulle lægges den årlige vedligeholdelse, som skønsmæssigt kan sættes til 500 kr.

Endvidere kan det antages, at græsset i gennemsnit skulle slås hver anden uge i perioden fra ca. 1. maj og indtil ca. 1. september svarende til at græsset skulle klippes i alt 10 gange i løbet af sommeren. Antages det videre, at der skulle bruges 8 liter benzin pr. gang, og at prisen pr. liter på daværende tidspunkt var 7 kr. pr. liter, var den samlede udgift til brændstof 560 kr. pr. år.

De årlige omkostninger til en havetraktor til at slå græsset på de to græsmarker ville derfor i 2002/03 have været på knap 8.000 kr. I de 8.000 kr. er set bort fra en eventuel omkostning til den anvendte arbejdskraft.

Det er skønsmandens opfattelse, at det ville tage ca. 2 timer pr. gang at slå græsset på de omhandlede arealer med den beskrevne havetraktor. Det betyder, at der i alt skulle anvendes 20 timer i løbet af sommeren på at slå græs, når det forudsættes, at græsset skulle slås i alt 10 gange. Skønsmanden finder det ikke realistisk at knytte nogen timeløn til de 20 timers arbejdsindsats, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3.

Vurdering og konklusion

Rent tidsmæssigt er det skønsmandens vurdering, at anskaffelsen af en brugt havetraktor med plæneklipper vil have været mere velegnet til at holde græsset nede på de to arealer end ved hjælp af ponyerne.

Det er skønsmandens vurdering, at de årlige omkostninger til en sådan havetraktor i 2002/03 ville have været i størrelsesordenen 8.000 kr., når en eventuel værdi af eget arbejde ikke er medtaget. Der er mere end de direkte omkostninger forbundet med at have haft de to ponyer til at afgræsse arealerne.

Det er endvidere skønsmandens vurdering, at der til slåning af græsset skulle anvendes 20 timer årligt.

Spørgsmål 7

Skønsmanden anmodes om at oplyse, hvilke - om nogen - konsekvenser det ville have for det omhandlede areal, såfremt græsset ikke blev holdt nede/slået.

Besvarelse

Hvis de omhandlede arealer ikke blev holdt nede/slået, ville de efter skønsmandens opfattelse med tiden gro til og blive til det, som skønsmanden vil betegne som rene naturarealer. Rene naturarealer skal ses i modsætning til naturarealer, som bliver plejet. Græsning af fx heste er en måde at lave naturpleje på.

Hvis der ikke sker nogen pleje af de omhandlede arealer overhovedet, vil plantevæksten formentlig nå op i en højde på 0,5 til 1 meter. Risikoen ved de rene naturarealer er, at der kan ske en tilgroning og en fremkomst af invasive arter, som kan ødelægge den naturlige flora og fauna på arealerne.

Efter skønsmandens opfattelse kræver det dog, at arealerne ligger uberørt hen i en længere årrække.

Vurdering og konklusion

Det er skønsmandens vurdering, at såfremt græsarealerne ikke blev holdt nede/slået, vil de med tiden blive til rene naturarealer, der er næsten upåvirket af menneskelig aktivitet. Det betyder, at der vil være en risiko for, at arealerne gror helt til og dermed kan den naturlige flora og fauna blive udkonkurreret.

Spørgsmål 8

Såfremt spørgsmål 5 om hvorvidt ponyerne kunne bruges til ridning besvares bekræftende, anmodes skønsmanden om at oplyse, hvilken maksimal personvægt ponyer af denne race tåler at bære på ryggen, hvis de jævnligt anvendes som ridedyr.

Vurdering og konklusion

Det er skønsmandens vurdering, at den maksimale vægt en almindelig shetlandspony kan tåle at bære på sin ryg er 40 - 50 kg, når den jævnligt anvendes til ridning.

..."

Der er endvidere fremlagt udskrift af hjemmesider for 4 forhandlere af havetraktorer. Det fremgår heraf, at prisen for de dyreste nye havetraktorer for de enkelte forhandlere lå mellem 15.199 kr. og 33.495 kr.

Forklaringer

A, BA og NP har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af JN, DV og SK.

A har supplerende forklaret, at det ikke er NP, der er indehaver af G1. Det er rettelig JN. Hun er fortsat samlevende med BA. De har 3 børn sammen. Børnene red ikke på ponyerne i 2003 og 2004. Det var ikke fysisk muligt. Dertil var ponyerne for små og børnene for store.

Vedrørende samarbejdet mellem H1 og G1 har hun forklaret, at det vist kun handlede om indsamling af dæk. Hun vil herudover tro, at BA også havde en samhandel med G1. Hun tror også, at BA har solgt nogle private effekter til JN, men det ved hun ikke nærmere om.

Litauerne havde ikke arbejds- og opholdstilladelse. De arbejdede på H1, men hun ved ikke, hvor længe de havde arbejdet der. De havde ingen penge til hjemrejsen, og så vidt hun ved fra BA, var det politiet, der pålagde H1 at betale deres hjemrejse. BA fik en dom for ansættelsen af litauerne.

BA har supplerende forklaret, at han samlever med A. Det var ham, der kørte H1 for hende. Når han i byretten forklarede, at hans tegnebog var virksomhedens kasse, skal det forstås på den måde, at virksomheden ikke havde en egentlig pengekasse. Han sørgede dog for at få beløbene bogført.

Vedrørende udgifterne til G2 for leasing af en bil af mærket Nissan har han forklaret, at H1 overtog bilen, da DV ikke havde råd til at have den længere. Bilen blev brugt i den daglige drift. DV havde vist haft bilen nogle år, inden H1 overtog den. Foreholdt erklæringen af 19. september 2006 har han forklaret, at datoen 1. januar 2003 nok skal passe. Overdragelseserklæringen blev lavet i 2006 efter krav fra toldvæsenet. H1 havde i forvejen leasingkontrakter med leasingfirmaet G2, og H1 overtog aftalen, da centret havde brug for en bil, da han kendte DV privat, og da DV ikke længere havde råd til at have den. Betalingerne er sket fra H1 ved bankoverførsler. Som regel er det sket fra H1s konto, men det kan også være sket fra hans egen konto, hvis der ikke har været penge på H1s erhvervskonto. Det er rigtigt, at der ikke af de fremlagte kontoudskrifter fra erhvervskontoen fremgår betalinger til G2. Det er ham, der har anført H1s stempel på fakturaerne ekstraktens side 154 -164. Selvom DV stod på regningen, blev de sendt til H1 af leasingselskabet. Det kom vist i stand fra 1. januar 2004. Det var H1, der betalte regningerne. Han kan godt nikke genkendende til det, der er oplyst af G2 A/S i mailen af 4. marts 2010. H1 betalte leasingydelserne frem til kontraktens udløb.

G1 havde en særlig god forsikringsaftale, der gjorde, at det var billigere at forsikre bilerne for G1 end for H1. Dertil kom, at det ikke var tilladt for ham at køre for G1 i egen bil uden vognmandstilladelse, idet der så ville være tale om kørsel med fremmede varer. Det var H1, der ejede lastbilerne. Det kunne han sagtens have dokumenteret, f.eks. ved købekontrakter. Når G1 er registreret som ejer (bruger) af bilen, der er nævnt ekstraktens side 165, skyldes det den nævnte forsikringsfordel. Det er det samme, der gør sig gældende vedrørende bilen ekstrakten side 166, hvor G1 også er registreret som ejer (bruger). Det er H1, der har betalt beløbene. G1 er på registreringsattesten ekstrakten side 222 registeret som ejer (bruger) med adressen ...1, der er H1s adresse. Det er også de nævnte grunde vedrørende forsikring og miljøgodkendelsen, der ligger bag dette forhold, og H1 har også betalt dette beløb. Samme fremgangsmåde er anvendt vedrørende bilerne, der er nævnt ekstraktens side 224 og 225. Kvitteringen ekstraktens side 226, der er stilet til G1, ...1, har han selv betalt på vegne af H1. Leasingafgiften på fakturaerne ekstraktens side 228 og 235 vedrører en bil, H1 havde leaset efter samme fremgangsmåde. De er stilet til G1, ...1. Det er H1, der har betalt dem. Vægtafgiftopkrævningen ekstraktens side 248 har H1 fået eftersendt fra G1, og det er H1, der har betalt. Det samme gælder opkrævningen ekstrakten side 249.

Han har også personligt samhandlet med G1. De lavede aftalen ekstraktens side 153 om deres samarbejde. G1 afregnede hans provenu ved bankoverførsler. Kontoudskriften ekstrakten side 213-16 vedrører vidnets konto, og overførslerne fra G1 på denne udskrift vedrører hans provenu fra aftalen. Han anvendte både H1s plads og biler til sin personlige samhandel med G1. Han betalte for denne brug - vist nok et par hundredetusinde. I 2003-2004 solgte han nogle af sine personlige effekter. Han handlede med alt. Han solgte blandt andet møbler, biler og dyr, herunder ænder og heste. Han solgte blandt andet til G1.

NS var ansat i firmaet. Han har været i firmaet i flere år, men vidnet kan ikke præcist sige, hvor længe det drejer sig om. NS kunne få en billigere forsikring, end H1 kunne. Derfor blev bilen indregistreret til ham. Det var H1, der betalte afgiften, jf. ekstrakten side 176. Det samme gælder med hensyn til den bil, der er nævnt ekstrakten side 177. Bilerne blev brugt i H1.

Politiet spurgte på en pæn måde, om H1 ville betale udgifterne til litauernes hjemtransport, idet politiet ellers ville opkræve beløbet efterfølgende. Derfor betalte han for billetterne, der er nævnt ekstraktens side 171, jf. kvitteringen side 172.

De fragtbreve, der er nævnt på fakturaen fra trykkeriet ekstraktens side 178, og som er adresseret til G1, har H1 modtaget og betalt. Det gjorde H1, fordi centret brugte disse fragtbreve. Fragtbrevene var udformet i overensstemmelse med det eksempel, der er anført ekstraktens side 389. Det var således H1s adresse og telefonnummer, der var anført, men G1s cvr-nummer. Det skyldtes, at det var G1, der havde miljøgodkendelsen til at samle dæk ind.

Han syntes, at arealerne, hvor ponyerne gik, var for store til at slå græs på. Han vil mene, at det ville tage ham en hel dag, og det var for meget. På daværende tidspunkt havde han og appellanten A 2 hjemmeboende børn. De var henholdsvis 15 og 17 år gamle. De har ikke redet på ponyerne. Dertil var ponyerne alt for små. De var kun ca. 80 cm høje og kunne løbe mellem benene på børnene. I 2003 og 2004 var der to ponyer og et føl. Dem ejede han og A personligt. Han brugte nok 1/2 time hver morgen og aften på at passe ponyerne. Derudover havde han vel 20-25 heste, som han handlede med. De gik på ejendommen ...2. Dengang i 2003 og 2004 ville han gerne have, at arealerne så velholdte ud. Det ønsker han ikke længere, idet der lige efter skønsforretningen er lavet en skydebane på det højre areal, mens det venstre areal nu anvendes til parkeringsplads. De heste, der gik på arealet under skønsforretningen, er der ikke længere.

Fakturaen udstedt til G3 på 670 kr. ekstrakten side 210 har H1 betalt. Det er også H1, der har fået dækkene. H1 havde - således som de ofte gjorde - lånt G3s lastbil, men bilen gik i stykker. Derfor kom H1 til at betale regningen for reparation af bilen, jf. ekstraktens side 218. Når fakturaen på ekstrakten side 220 fra G13 er udstedt til G3, skyldes det, at G13s edb-system automatisk opdaterer fakturaadressen med den registrerede ejer. Fakturaen ekstraktens side 233 er også betalt af H1, idet denne vedrørte reparation som følge af, at H1 havde kørt 2 dæk i stykker på G3s lastbil. Fakturaen til G3 for køb af en walkie-talkie, der er anført ekstraktens side 234, har H1 også betalt, da den walkie-talkie, der var i G3s lastbil, forsvandt, mens H1 lånte den. Registreringsattesten på ekstraktens side 251 vedrører en bil, som H1 havde brugt, men som de solgte til NP fra G3. Det var H1, der betalte udgifterne til registreringen.

Fakturaen fra G4 udstedt til SK vedrørende blandt andet "...", jf. ekstraktens side 227, vedrørte varer, som blev solgt fra As forretning H2, som lå ved G5. Det samme gælder fakturaen ekstrakten side 232 vedrørende handicap-scootere. Den eneste forklaring, som han kan give, på, at SKs navn står på fakturaen, er, at SK tidligere havde drevet produktvirksomhed, og at de købte denne virksomhed og brugte den som lagerhal. Varerne blev leveret til lagerhallen, da der ikke var plads til dem i H2. Det er H1, der har betalt fakturaen.

Fakturaen fra G6 vedrørende leje af en container er udstedt til firmaet G7, jf. ekstrakten side 239. Han fik fakturaen af G7 og betalte den. H1 fik G7s metalskrot.

Vedrørende "statement of account" fra G8 anført ekstraktens side 221 har han forklaret, at beløbene vedrører udgifter til en miljøcertificering, som var nødvendig for, at H1 kunne få tilladelse til at modtage skrotbiler. Han har selv betalt beløbet på 16.028,12 kr. nævnt i bankkvitteringen ekstraktens side 217. Han har også betalt den sidste postering på ca. 20.000 kr., der er nævnt ekstraktens side 221. Beløbet på 16.000 kr., jf. ekstraktens side 347, må relatere sig til det sidstnævnte beløb. Han fik nogle rykkere, men det hele er betalt.

Han kender SM, der er PMs mand. Fakturaen ekstrakten side 211 har H1 betalt, fordi han havde lånt SMs bil, der gik i stykker.

De havde omstillet H1s telefon til PM, når han ikke var på pladsen. Hun passede telefonen hjemmefra. Vidnet kørte så forbi for at få de meddelelser, hun havde taget i mod. Det var ikke hver dag, hun passede telefonen. De andre ansatte kunne ikke passe telefonen, idet de havde andet arbejde. Det var vigtigt, at H1 ikke gik glip af en kunde, fordi telefonen ikke blev taget. H1 betalte ikke PM løn for hendes bistand, men holdt hende skadefri ved at betale hendes telefonudgifter. Telefonen blev oprettet i PMs navn, fordi han ikke selv var kreditværdig.

Fakturaen på serviceeftersyn ekstrakten side 212 angår en bil, der blev brugt i H2. Den blev brugt til at hente og bringe varer i.

JN har forklaret, at han tidligere ejede G1. Han afsluttede virksomheden i 2005. Virksomheden indsamlede brugte bildæk. Det kræver en miljøgodkendelse, hvilket han havde, således som det fremgår af brevet af 27. november 2001 fra Miljøstyrelsen ekstrakten side 152. G1 samarbejdede med H1, der indsamlede bildæk til G1. G1 skulle stå som bruger af lastbilerne ekstraktens side 165 og 166, idet indsamling af brugte bildæk som G1s egne varer ellers krævede vognmandstilladelse. Det var den eneste mulighed, de havde for at samarbejde med H1, idet centeret ikke havde miljøgodkendelse. Det var en helt almindelig samarbejdsform, som G1 brugte flere gange. G1 havde således flere til at køre og indsamle dæk for sig på samme måde. Der var tale om, at G1 "lagde miljøgodkendelse til". Ved sådanne arrangementer var det en fast regel, at G1 ikke betalte for bilerne, herunder for reparation af disse. G1 fik 40 % af fortjenesten af de dæk, der blev indsamlet på virksomhedens miljøgodkendelse. Hvis H1 har trukket udgiften til biler fra i skat, vil han mene, at dette er fuldt berettiget. I det omfang fakturaerne vedrørende bilerne blev sendt til G1, blev de sendt videre til H1, der også betalte dem. Det havde G1 ikke noget at gøre med. Vedrørende kvitteringen ekstraktens side 226 fra politiet af 28. juli 2004 om vejbenyttelsesafgift adresseret til G1, ...1, har han forklaret, at det vedrører en lastbil, der har kørt på hans miljøgodkendelse. Han kan ikke vide, hvem der har betalt afgiften, men ud fra adressen vil han tro, at H1 har betalt. Den havde ikke noget med ham at gøre. Det samme gør sig gældende med fakturaen på leasingydelsen G14 fra  boligideer ekstraktens side 228. Han går ud fra, at han har modtaget fakturaerne ekstraktens side 248 og 249, idet hans virksomheds adresse er anført på dem, men han har i så fald blot sendt dem videre.

Der var krav om dokumentation i form af fragtbreve. Det er derfor H1, der har betalt fakturaen fra trykkeriet ekstrakten side 178. H1s adresse står på fragtbrevene. Hvis det havde været en af hans andre indsamlere, ville det have været denne indsamlers adresse, der havde stået der. De pågældende fragtbreve er derfor brugt udelukkende af H1. De er betalt af centret, og han har ikke betalt nogen del af fakturaen.

Han har samarbejdet med BA personligt. De har blandt andet samarbejdet om indsamling af dæk, således som det fremgår af den aftale, der er nævnt ekstrakten side 153. Afregning skete samlet for BA og H1 en gang om måneden til en konto i F1 Bank. Han mener, kontoen tilhørte BA. Det var det letteste, og så måtte BA sørge for den nærmere fordeling. BA er en krejler, og vidnet har også købt en del ting af ham. Det drejer sig blandt andet om biler, møbler, heste og høns. I 2003 og 2004 har han i hvert fald købt for over 100.000 kr. Nogle af de ting, han købte, var til privat brug. Andre effekter, biler, købte han med henblik på videresalg, og disse købte han derfor gennem sin virksomhed.

I praksis var det ikke svært at holde styr på, hvornår han handlede med H1, og hvornår han handlede med BA personligt. Det skyldtes, at det var H1, der indsamlede dækkene. De dæk, der var for gode til at blive skrottet, blev kaldt "...", og disse købte BA så af vidnet for at sælge dem videre. Vidnet kan godt se, at dette ikke harmonerer med indholdet af den fremlagte samarbejdsaftale. Det skyldes efter hans opfattelse, at den fremlagte aftale er den, der blev indgået, da de indledte deres samarbejde, og at den omhandlede indsamlingsopgave senere gik videre til H1, således at det herefter var H1, der indsamlede dæk til G1. Han ved ikke, om BA er enig i denne opfattelse.

NP har supplerende forklaret, at han selv har betalt fakturaen side 220 kontant ved G13, men at han har modtaget godtgørelse herfor af BA. Hans walkie-talkie blev stjålet, mens bilen stod på pladsen hos BA. Efter aftale med BA indkøbte han derfor en ny walkie-talkie, idet han fik sine udgifter hertil refunderet af BA. BA fik bilen, der er nævnt ekstraktens side 251, tilbage, da den skulle synes, idet det ville være for dyrt i reparationer at få den gennem syn. Det er ikke ham, der har betalt omregistreringen. Fakturaen ekstraktens side 218 vedrører reparation af en skade på nogle luftfælge. Skaden indtraf, mens han kørte på pladsen. Han havde en fast aftale med BA om, at H1 betalte for skader, der skete ved kørsel på centrets skrotplads. Fakturaen for dæk, balancering og hjulskifte, ekstrakten side 233, vedrørte 2 dæk, som han ligeledes kørte i stykker på pladsen. Det var vidnet, der købte dækkene hos G9, idet han der havde nogle gode rabatmuligheder. Han betalte regningen og fik udgiften hertil dækket af H1. Dagsdatokvitteringen for køb af 67 dæk, jf. ekstraktens side 210, vedrørte køb af dæk, som han forestod efter forudgående aftale med BA. Han gav dækkene videre til BA og fik sine udgifter til købet refunderet. H1 arbejdede på det tidspunkt med indsamling af kasserede dæk til granulering, hvorimod han selv solgte dæk med profil på. BA har på et tidspunkt i omkring 10-14 dage lånt bilen. Det var på det tidspunkt, walkie-talkien forsvandt. Han kan ikke huske, om det var i 2003 eller 2004. H1 har ikke lånt andre biler af ham. Fakturaen ekstraktens side 218 vedrører samme bil, ... med anhængeren ..., som walkie-talkien blev stjålet fra. Det er således en fejl, når det i fakturaen er anført, at registreringsnummeret skulle være "...". Det er også den samme bil, der fik ødelagt dækkene, hvilket blev repareret ved fakturaen ekstraktens side 233. Foreholdt at der er ca. 4 måneder mellem de to fakturaer, har han forklaret, at han ikke i dag kan huske andet, end at hans firma ikke har haft udgifter i anledning af de skader, der er sket på H1s plads, eller mens H1 har lånt bilen. Han ved ikke, om det kan hænge sammen med, at H1 har lånt bilen senere.

DV har forklaret, at han har været venner med BA i 30-40 år. Han leasede i 2001 en bil af mærket Nissan, således som det fremgår af leasingaftalen ekstraktens side 151. Han fik imidlertid H1 til at overtage kontrakten på grund af nogle personlige økonomiske forhold. Vidnet spurgte BA, om H1 ville overtage kontrakten. Han ved ikke, hvad H1 skulle bruge bilen til. Han kan ikke i dag huske, hvornår overdragelsen fandt sted. Det er ham, der har underskrevet erklæringen af 19. september 2006 ekstraktens side 253. Det kan nok godt passe, at overdragelsen fandt sted fra den 1. januar 2003, men han mener egentlig, at det skete lidt før. Han modtog fakturaen på leasingydelsen ekstrakten side 154, men afleverede den videre til H1, der betalte den. Samme fremgangsmåde blev anvendt for de resterende fakturaer. Han tør ikke sige, om han blev ved med at modtage fakturaerne helt frem til kontraktens udløb.

SK har forklaret, at han ikke har nogen tilknytning til H1. Han kender BA, idet vidnet selv har haft et skrotfirma, mens BA havde sit firma i ...1. Han afhændede sit firma i april måned 2004, idet han solgte det til CA, der er BAs søn.

Fakturaen ekstraktens side 227 af 2. august 2004 om køb af "G10" til "SK", ...1, har han aldrig set før, og han har ikke betalt den. Hans efternavn staves i øvrigt ikke med K. Han kender heller ikke noget til fakturaen ekstraktens side 232 om køb af en minicrosser og en el-scooter. Han ved ikke, hvordan hans navn kan være endt på de 2 fakturaer, men han kan forestille sig, at det hænger sammen med, at sælgeren har undersøgt BAs forhold og er stødt på vidnets navn. Han har ikke handlet med firmaet G4, der har udstedt fakturaerne.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten har A løftet bevisbyrden for, at hun som led i driften af virksomheden H1 har været forpligtet til at afholde og rent faktisk har afholdt udgifterne vedrørende G2, G1, NS, G11, PM, G3, SK, G7, NP og SM. Det forhold, at vidnerne NP, JN, DV og SK har afgivet forklaringer, der på visse punkter støtter BAs forklaring om baggrunden for, at fakturaerne er udstedt til andre end H1, kan efter det foreliggende ikke føre til et andet resultat.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det endvidere, at det ikke er godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne til flybilletter med henblik på to litauiske statsborgeres udrejse af landet har været fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, litra a.

De to ponyer tilhørte efter BAs forklaring A og ham personligt, og det må på den baggrund have formodningen for sig, at de blev anskaffet og holdt til private formål. Hertil kommer, at BA efter sin egen forklaring personligt handlede med heste. De arealer ved H1, som ponyerne efter det oplyste afgræssede i de omtvistede indtægtsår og frem til 2006, lå i årene 2001 - 2003 og 2006-2010 brak, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1. Skønsmanden har anslået arbejdet med pasning af ponyerne til 250-300 timer årligt, og BA har forklaret, at han selv har stået for dette arbejde. På den baggrund og efter karakteren af As virksomhed har hun - uanset skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2, hvorefter de to ponyer var velegnede til at holde græsset nede på de 2 græsmarker ved H1, og at det ikke er usædvanligt at benytte heste til pleje af sådanne naturarealer - ikke løftet bevisbyrden for, at udgifterne til hegn og hestefoder har haft en sådan direkte sammenhæng med driften af H1 til, at den kan anses for fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, litra a. Det forhold, at sådanne ponyer efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 8 ikke kan tåle at bære mere end 40 - 50 kg på deres ryg, når de jævnligt anvendes til ridning, og oplysningerne om alderen på A og BAs børn, kan under de nævnte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Det er ikke ved bevisførelsen, herunder BAs forklaring og oplysningerne om virksomheden G8, godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de skete betalinger til denne virksomhed var driftsomkostninger for H1, der er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a.

A har endvidere ikke løftet sin bevisbyrde for, at udgiften til fakturaen på 295 kr. + moms udstedt af G12 A/S til H2 vedrørende serviceafgift for ..., som A efter det foreliggende hverken var registreret som ejer eller bruger af, var en fradragsberettiget driftsudgift efter den nævnte bestemmelse.

Forklaringerne fra BA og JN om samarbejdet mellem G1 og H1 hhv. BA er på centrale punkter ikke overensstemmende. På den baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at det ikke kan lægges til grund, at indtægten på 225.992 kr. fra G1 skal henføres til BA personligt.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Efter sagens forløb og udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for begge retter til Skatteministeriet med i alt 137.355,38 kr. Beløbet omfatter 100.000 kr. til udgifter til advokatbistand, 750 kr. til dækning af retsafgift for landsretten og 36.605,38 kr. til dækning af udgifter til syn og skøn.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal betale sagens omkostninger for begge retter til Skatteministeriet med 137.355,38 kr.

De idømte sagsomkostninger, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.