Skattefri sundhedsundersøgelse

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato24 Aug 2010
Dato for udgivelse27 Aug 2010 12:37
SKM-nummerSKM2010.521.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer09-153294
Dokument typeBindende svar
Emneordsundhedsundersøgelse
ResuméSkatterådet bekræftede, at A A/S kan tilbyde alle sine medarbejder en skattefri sundhedsundersøgelse, idet den sundhedsundersøgelse, der gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke kan betragtes som en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Henset til afgørelsen i SKM2004.371.LR er det derfor Skatterådets opfattelse, at sundhedsundersøgelsen kan betragtes som et gode, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.
Reference(r)Ligningsloven § 16, stk. 1 og 3
HenvisningLigningsvejledningen 2010-2 A.B.1.9.24

Spørgsmål

Kan A A/S tilbyde alle sine medarbejder en skattefri sundhedsundersøgelse?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A A/S er en virksomhed, der blandt andet beskæftiger sig med sundhedsfremmede foranstaltninger, såsom tværfaglig behandling, herunder behandling ved kiropraktorer, fysioterapeuter, zoneterapeuter, massører og psykologer. Herudover tilbyder A A/S forskellige former for sundhedsundersøgelser, motion og hurtig udredning ved speciallæger.

A A/S ønsker at tilbyde alle sine medarbejdere en sundhedspakke. I denne sundhedspakke indgår bl.a. en sundhedsundesøgelse herunder lovpligtige obligatoriske sokkelattester, som indeholder følgende elementer:

  • Spørgerskema for at klarlægge eventuelle helbredsrisci,
  • Interview med baggrund i spørgeskemaet,
  • Vurdering af syns- og høresans,
  • Vurdering af bevægeapparatet,
  • Vurdering af hjerte og lunger ved stetoskopi,
  • Blodtryk,
  • BodyMassIndex (BMI),
  • Urinprøve for: niveauet af sukker og ketonstoffer,
  • Blodprøve for: blodprocent, kolesterol og sukker,
  • Konklusion og råd. Ved behov for egentlig behandling henvises til egen læge.

Det er oplyst, at sundhedsundersøgelsen gennemføres af en læge og varer ca. 30 min. I løbet af disse 30 min foretages således bearbejdning af oplysninger i spørgerskema, foretages de nødvendige målinger og udtagning af prøver.

Det er endvidere uddybet, at synssansen vurderes ved hjælp af Snellens tavle som er en synstavle placeret i en bestemt afstand fra klienten.

Høresansen vurderes ved en hvisketest og en stemmegaffel.

Begge undersøgelse foretages således uden sofistikeret måleudstyr eller apparater.

For så vidt undersøgelse af bevægeapparatet, er det oplyst, at lægen foretager en klinisk vurdering, hvorvidt klienten er i stand til at bevæge arme, ben og led. Der bruges ikke apparater eller teknisk måleudstyr.

For så vidt angår udtagning af en urinprøve kan dette foregå ved, at medarbejdere skal levere prøven eller at prøven leveres på stedet.

Spørger har dernæst fremlagt det spørgerskema, som skal udfyldes inden den egentlig undersøgelse.

I henhold til skemaet skal medarbejderne svare om de tidligere eller aktuelt har symptomer fra, sygdomme i eller kirurgiske indgreb på et eller flere af følgende områder:

  • Nervesystem,
  • Bevægeapparatet,
  • Luftvejene,
  • Hjerte/kredsløb,
  • Mavetarmkanal,
  • Urinblære/vandladning,
  • Stofskifte,
  • Overfølsomhed/allergi.

Medarbejderne skal dernæst forholde sig til spørgsmål vedrørende:

  • Søvn,
  • Drikkevaner,
  • Rygevaner,
  • Fysisk aktivitet i fritiden,
  • Brug af medicin.

Spørger har afslutningsvis oplyst, at prisen for den samlede undersøgelse udgør ca. 1.500 kr. pr medarbejder.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørger er af den opfattelse, at sundhedsundersøgelsen bør være skattefri for medarbejderne, idet SKAT på sin hjemmeside skriver følgende:

"Der er praksis skattefrihed for sundhedsundersøgelser, der foretages med henblik på at få udskilt de arbejdsrelaterede helbredsrisici, hvis der kun foretages få og billige målinger af f.eks. blodtryk, kolesterol og blodsukker hos den enkelte medarbejder. Der må ikke ske en diagnosticering eller behandling af medarbejderen."

Spørger har anført, at den foreslåede undersøgelse indebærer en sundhedsvurdering inkl. tre basale blodprøver (tidsforbrug 30 min) og ikke en dybdegående diagnosticering eller behandling.

SKATs indstilling og begrundelse

Der spørgers om A A/S kan tilbyde alle sine medarbejder en skattefri sundhedsundersøgelse.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at alle indtægter af økonomisk værdi er skattepligtige, uanset om der er tale om kontanter eller naturalier, og uanset om den økonomiske fordel har form af en éngangsindtægt eller er af tilbagevendende karakter.

Efter statsskattelovens § 4 vil en medarbejder derfor som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af de økonomiske fordele, som vedkommende opnår i kraft af ansættelsesforholdet, hvad enten der er tale om kontanter eller naturalieydelser m.v. Betaler arbejdsgiveren således for en helbredsundersøgelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien heraf.

Ligningslovens § 30 indeholder dog adgang til skattefri, arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, som sker i henhold til lægehenvisning. Det betyder, at ydelser som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Derudover er arbejdsgiver betalte ydelser til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler omfattet af skattefriheden under nærmere angivne betingelser. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling eller rygeafvænning, eller såfremt medarbejderens har tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb til medarbejderens skattepligtige indkomst.

I ligningslovens § 30, stk. 3 og 4, er der opstillet en række betingelser, der skal være opfyldt for, at de omhandlede sundhedsydelser er skattefrie for medarbejderne.

Det er bl.a. en betingelse for skattefrihed, at udgiften afholdes som led i arbejdsgivers generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte. Dog er der mulighed for begrænsninger efter to generelle kriterier: Anciennitet og antal arbejdstimer.

Endelig skal der ved hver behandling som udgangspunkt foreligge en lægehenvisning til den pågældende behandling. Ved enkelte sygdomme er det dog tilstrækkeligt, at der alene foreligger en lægeerklæring om at medarbejderen har behov for behandlingen.

SKAT vurderer imidlertid, at sundhedsundersøgelsen ikke er eller kan sidestilles med en lægefagligt begrundet behandling ved sygdom eller ulykke, hvilket indebærer, at sundhedsundersøgelsen ikke anses for omfattet skattefritagelsen efter ligningslovens § 30.

Det fremgår dernæst af ligningslovens § 16, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, efter reglerne i stk. 3-13 medregnes vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det fremgår dog af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere overstiger et grundbeløb på 3.000 kr. (i indkomståret 2010: 5.500 kr.).

Hvis personalegodernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, skal hele den samlede værdi beskattes og altså ikke kun det overskydende beløb, idet der ikke er tale om en bundgrænse. Der skal således betales skat af alle de personalegoder, der er omfattet af grundbeløbet, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de personalegoder, der hovedsagelig er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs., at goderne kun falder ind under grundbeløbet, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed. Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

SKAT vurderer derfor, at sundhedsundersøgelser i relation til disse ansatte skal betragtes som personalegoder omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1. Samtidig bemærker SKAT, at disse goder ikke er omfattet af bagatelgrænsen, idet godet ikke forbindelse med den pågældendes aktuelle eller forventede fremtidige stilling, dvs. at sundhedsundersøgelsen ikke i overvejende grad ydes til medarbejdere af hensyn til de ansattes arbejde.

Ligningslovens § 16 omfatter dog ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje, fx kaffe-, kantine-, kunst- eller lignende ordninger. Der skal således være tale om almindelig personalepleje af begrænset økonomiske karakter, hvor det samtidig er vanskeligt at henføre en bestemt værdi til den enkelte medarbejder.

Det fremgår dog af Ligningsvejledningen 2010 afsnit A.B.1.9.24, at udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader er skattefri for den ansatte.

I SKM2004.371.LR godkendte Ligningsrådet, at medarbejdere, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke skal beskattes. Ligningsrådet har bemærket, at der ikke var tale om, at den enkelte medarbejder gennemgår en egentlig helbredsundersøgelse eller lægelig behandling, idet der alene måles kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt samt besvares spørgeskema med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici.

I SKM2005.203.LR fandt Ligningsrådet imidlertid, at måling af lungefunktion, elektrokardiografi og røntgen af lunger og hjerte er langt mere omfattende end sundhedsundersøgelsen. I konsekvens heraf blev den påtænkte sundhedsordning betragtet som en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Ligningsrådet har således konstateret, at der var tale om private sundhedsudgifter, og arbejdsgiverens betaling af medarbejderens private sundhedsudgifter var skattepligtigt for medarbejderen efter statsskattelovens § 4.

For så vidt angår den nærværende sag omfatter undersøgelsen vurdering af syns-, høresans og bevægeapparater. Dernæst foretages der vurdering af hjerte og lunger ved stetoskopi, samt fastlægges af BMI. Yderligere omfatter undersøgelsen blodprøver, hvor der alene måles blodprocent, kolesterol og sukker og urinprøver, hvor der undersøges tilstedeværelse af sukker og ketonstoffer.

SKAT skal yderligere fremhæve, at undersøgelsen gennemføres af en læge og varer ca. 30 min.

SKAT vurderer således, at omfanget af undersøgelsen overstiger de undersøgelser, der blev foretaget i en sag fra 2004.

Det er dernæst oplyst, at sundhedsundersøgelsens samlede pris udgør ca. 1.500 kr. pr. medarbejder.

SKAT skal i den forbindelse bemærke, at Ligningsrådet i TfS1995.529.LR fandt, at forsikringsselskabets betaling af en til samtlige medarbejdere tilbudt helbredsundersøgelse, som led i virksomhedens generelle velfærdspolitik og til en værdi af ca. 1.500 kr., ikke vil medføre beskatning af de medarbejdere i forsikringsselskabet, der gør brug af tilbuddet.

Det fremgår dog direkte af indstilling i sag SKM2005.203.LR, at afgørelse fra 1995 var enkeltstående, som ikke var udtryk for den praksis, der var, samt af lovændring fra 2002 vedr. arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, har medfør, at afgørelsen fra 1995 har mistet sin værdi.

SKAT har vurderet, at der ikke er tale om goder, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares benægtede.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet bemærker, at spørger ønsker at tilbyde generelle undersøgelser, dvs. vurdering af syns-, høresans og bevægeapparater uden anvendelse af apparater eller teknisk måleudstyr, vurdering af hjerte og lunger ved stetoskopi, fastlæggelse af BMI, basale blodprøver (dvs. måling af blodprocent, kolesterol og sukker) og urinprøver, der alene har til formål at undersøge tilstedeværelse af sukker og ketonstoffer, og ikke hvorvidt der kan være tale om urinvejslidelser.

Det er Skatterådets opfattelse, at den beskrevne sundhedsundersøgelse, der gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke kan betragtes som en egentlig helbredsundersøgelse, som rækker ud over forhold, som relaterer sig til arbejdspladsen. Henset til afgørelsen i SKM2004.371.LR er det derfor Skatterådets opfattelse, at sundhedsundersøgelsen kan betragtes som et gode, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje.

Skatterådet besvarer derfor spørgsmålet bekræftende.