Splitleasing - ej beskatning af fri bil

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato23 Feb 2010
Dato for udgivelse24 Feb 2010 14:02
SKM-nummerSKM2010.147.SR
MyndighedSkatterådet
Sagsnummer09-157538
Dokument typeBindende svar
EmneordSplitleasing, fri bil
Resumé

Skatterådet kunne bekræfte, at en spiltleasingordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder leaser den samme bil, ikke medfører beskatning af fri bil, jf. ligningsloven § 16, stk. 4, når ordningen er indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 4.

HenvisningLigningsvejledningen 2010-1 afsnit A.B.1.9.2

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en splitleasing ordning, som beskrevet i anmodningen betyder, at medarbejderen ikke bliver skattepligtig af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4?

2. Kan Skatterådet bekræfte, at selvrisikoen skal fordeles mellem Spørger og medarbejderen, som anført i aftalernes § 4, i tilfælde, hvor der sker skade på den leasede bil, da alle km skal koste det samme?

3. Hvis Skatterådet ikke kan bekræfte spørgsmål 2, ønskes det beskrevet hvorledes en selvrisiko så skal fordeles mellem leasingtagerne?

4. Kan Skatterådet bekræfte, at km, der efter ligningslovens § 9B anses for erhvervsmæssige, skal betales af Spørger ved fordeling af leasingydelsen?

5. Hvis Skatterådet ikke kan bekræfte spørgsmål 4, ønskes det beskrevet hvorledes disse km, i så fald skal fordeles mellem leasingtagerne?

Svar

1. Ja

2. Ja

3. Bortfalder

4. Ja

5. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger overvejer, at indgå en aftale sammen med deres sælgere samt konsulenter og LeasingselskabetApS, om leasing af en bil efter reglerne om split-leasing. Overvejelserne er begrundet i, at Spørger gennem en splitleasing aftale, kan minimere sine driftsudgifter vedrørende bilen, samtidig med at den ansatte ikke vil blive beskattet af fri bil.

Spørger har rettet henvendelse til Leasingselskabet ApS, som tilbyder muligheden for, at indgå aftale med arbejdsgivere og arbejdstagere om leasing af en bil i fællesskab.

Såfremt at der sker leasing af en bil gennem Leasingselskabet ApS, vil det betyde følgende:

  • Der bliver indgået to leasingaftaler, henholdsvis en mellem arbejdsgiver og Leasingselskabet ApS samt en mellem arbejdstager og Leasingselskabet ApS. Der er ingen forpligtigelser mellem leasingtagerne, hvilket fremgår af Leasingaftalens § 6, hvorefter det er muligt for den enkelte leasingtager at opsige leasing aftalen.
  • Udgifter der vedrører den leasede bil, herunder udgifter til finansiering, løbende variable omkostninger til bl.a. brændstof, vedligeholdelse og service, samt faste ydelser til vægtafgift, forsikring, administration, vejhjælp og lignende samt ekstraordinære ydelser som selvrisiko og reparation ved skader, fordeles i forhold til de faktisk kørte km, jf. Leasingaftalens § 4. For at sikre, at der sker en korrekt fordeling af udgifterne, er det et krav ifølge aftalen med Leasingselskabet ApS, at leasingtagerne indberetter fordelingen mellem erhvervsmæssige og private km, for den foregående måned, senest den 5. i hver måned. Dermed sikres det, at der foretages en løbende fordeling af de samlede udgifter, samt at arbejdsgiver og arbejdstager betaler den samme pris pr. kørt km.
  • Leasingtagerne, skal i den forbindelse, føre kørebog efter de skattemæssige godkendte principper, som fremgår af Ligningsvejledningens afsnit A.F.3.4.1. Leasingselskabet ApS kan kontrollere kørebogen ud fra bilens triptæller og km-stand ifølge værkstedsregninger.
  • Arbejdsgiver og arbejdstager er sekundære brugere, jf. leasingaftalens § 1, hvorfor det er Leasingselskabe tApS, der modtager opkrævning af forsikring og ejerafgift. Desuden udstedes værkstedsregninger til Leasingselskabet ApS og fakturering af udstedt brændstof kort, sker ligeledes direkte til Leasingselskabet ApS.
  • Den ekstraordinære leasingydelse opkræves på baggrund af det forventede kørselsmønster - og der foretages en løbende regulering af leasingydesen hver måned af Leasingselskabet ApS, således fordelingen af den ekstraordinære leasingydelse svarer til fordelingen af de faktisk kørte km.

Der vedlægges en kopi af leasingaftalen mellem både Leasingselskabet ApS og arbejdsgiver, samt Leasingselskabet ApS og medarbejderen

De 2 kontrakter er enslydende. Det fremgår af aftalen mellem Leasingselskabet og arbejdsgiver, at bilen anvendes af en medarbejder hos arbejdsgiveren, der anvender bilen i arbejdsgivers tjeneste. Af aftalen mellem Leasingselskabet og medarbejderen, at bilen anvendes til privat brug. Det fremgår af § 4 af alle omkostninger skal faktureres til leasinggiver med henblik på betaling via leasingydelsen. Omkostninger, der ikke faktureres til leasinggiver hæfter leasingtager selv for. Det fremgår også, at ethvert ansvar for rigtigheden af den indberettede kørselsfordeling påhviler leasingtager. Af leverancegodkendelse fremgår, at leasinggiver betaler for bilen efter leasingtagers godkendelse af den leverede bil.

Kørselsmønsteret for ansatte sælgere samt konsulenter hos Spørger kan variere meget, da arbejdsforholdet både omfatter kundebesøg samt arbejdsdage på Spørger's adresse. Derfor kan der fra dag til dag, være forskel på om sælgerne/konsulenterne starter arbejdet hos en af kunderne eller på Spørger's adresse.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Når der stilles en bil til rådighed af arbejdsgiver for privat kørsel, er der som udgangspunkt tale om et skattepligtigt gode, der skal beskattes iht. Ligningslovens § 16, stk. 4, dog har Ligningsrådet i den forbindelse (SKM 2001.255.LR) anerkendt, at hvis en arbejdsgiver og arbejdstager leaser en bil sammen, at der ikke nødvendigvis skal ske beskatning af fri bil.

Årsagen til denne betragtning er, at der ikke stilles nogen bil til rådighed for arbejdstager af arbejdsgiver, hvilket primært skyldes, at arbejdsgiver ikke påtager sig arbejdstagers forpligtigelser overfor leasingselskabet, hvorfor der er tale om sidestillede leasingtagere.

På baggrund af ovenstående er der nogle konkrete betingelser, der skal være opfyldt, hvis der skal være tale om split-leasing og såfremt at disse betingelser sikres i aftalegrundlaget må det forventes at der er indgået en aftale om split-leasing:

  • Der skal indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskabet og arbejdsgiver, samt leasingselskabet og arbejdstager.
  • De samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning, skal fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km, fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel.
  • Leasingydelsen skal, for hver af parterne indbetales direkte til leasingselskabet.
  • Hver af parterne skal alene hæfte for egne forpligtigelser i relation til leasingselskabet.
  • Der skal føres et detaljeret kørselsregnskab.

Det produkt som Leasingselskabet ApS udbyder, mener vi, opfylder ovenstående 5 kriterier. Der er i Leasingselskabet ApS's produkt sikret, at der ikke påtages forpligtigelser overfor leasingselskabet, på den anden leasingtagers vegne.

Skriftlige separate aftaler

Der vil blive indgået aftale mellem Leasingselskabet ApS og henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager. Kopi vedlagt anmodningen. Der er tale om separate aftaler, hvor leasingtagerne ikke forpligtiger hinanden, overfor Leasingselskabet ApS.

Samlede udgifter fordeles proportionalt

I og med, at udgifterne bliver registreret hos Leasingselskabet ApS, sikres der en korrekt fordeling af udgiften mellem leasingtagerne iht. det førte kørselsregnskab.

Der skal foretages en løbende indberetning af den faktiske kørsel, og fordelingen heraf mellem erhverv og privat.

Alle driftsudgifter bliver faktureret til Leasingselskabet ApS, hvorved det sikres, at der betales den samme pris pr. km for både arbejdsgiver og arbejdstager. Samtidig sker der en løbende regulering af den ekstraordinære leasingydelse.

Leasingydelse betales direkte til leasingselskabet.

Der er indgået separate aftaler med leasingtagerne, der siger, at det er den enkelte leasingtager, som skal indbetale til Leasingselskabet ApS.

Hæfte for egne forpligtigelser

Det fremgår af aftalerne, at der indgås selvstændige aftaler med arbejdsgiver og arbejdstager, og der ikke påtages forpligtigelser for den anden leasingtager, jf. Leasingaftalens § 4.

Detaljeret kørselsregnskab

Det er pålagt leasingtagerne, at føre et kørselsregnskab, der opfylder de skattemæssige betingelser for et sådant som fremgår af Ligningsvejledningens afsnit A.F.3.4.1. Ansvaret herfor ligger hos leasingtagerne ifølge Leasingaftalerne.

Konklusion

Det kan derfor på baggrund af ovenstående, fra vores side konkluderes, at der må være tale om en splitleasing, hvor alle krav hertil er opfyldt. Konsekvensen heraf er derfor, at der vil være fradrag for de faktiske udgifter (leasingydelsen) hos arbejdsgiver, samtidig med, at arbejdstager ikke bliver beskattet af fri bil.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

Af ligningsloven (Lovbekendtgørelse nr.176 af 11. marts 2009) § 16 fremgår, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes efter reglerne i stk. 3-13 vederlag i form af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når godet modtages som led i et ansættelsesforhold.

Af § 16, stk. 4 fremgår, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse .. sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ... Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg… Er bilen kun til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en bil, der af arbejdsgiveren mv. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-7. pkt. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst 1 dag om ugen eller i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder anses ved anvendelsen af reglerne i 9. pkt. ikke for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt. Den skattepligtige værdi efter 1.-9. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7.

Ligningsloven § 9B:

Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,

b) befordring mellem arbejdspladser og

c) befordring inden for samme arbejdsplads.

Stk. 2. Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages-periode.

Stk. 3. Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder, anses befordringen for erhvervsmæssig, jf. stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt pålæg om med fremadrettet virkning i indtil 12 måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig befordring som nævnt i stk. 1.

Praksis

Stiller arbejdsgiveren en bil til rådighed, som den ansatte kan anvende privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil), jf. ligningsloven § 16, stk. 4.

Kun rådighed over firmabil til privat kørsel udløser beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 4. Den erhvervsmæssige kørsel for firmaet i firmaets bil beskattes ikke. Firmabil til rådighed for privat kørsel medfører reelt, at der ikke er adgang til fradrag for befordring mellem hjem og arbejde efter ligningsloven § 9 C, jf. ligningsloven § 9 C, stk. 7.

Erhvervsmæssig kørsel i firmabilen for et andet firma udløser beskatning af fri firmabil, fordi kørslen anses for privat i relation til det firma, der har stillet firmabilen til rådighed. Kørsel mellem hjem og arbejde anses skattemæssigt for privat kørsel, hvis ikke kørslen kan henføres under ligningsloven § 9 B som erhvervsmæssig. Kørsel i firmabil mellem hjem og arbejde uden for området af ligningsloven § 9 B udløser derfor normalt beskatning efter ligningsloven § 16, stk. 4.

Ligningsrådet har ved bindende forhåndsbesked taget stilling til anvendelsen af skattereglerne om fri firmabil i forbindelse med nogle særlige bilordninger i form af såkaldt deleleasing.

I SKM2001.255.LR fandt Ligningsrådet, at en nærmere beskrevet bilordning - hvor arbejdsgiveren og den ansatte indgår selvstændige leasingaftaler med leasingselskabet - ikke var omfattet af ligningsloven § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil. Ligningsrådet lagde til grund, at der indgås skriftlige separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskab og virksomhed og leasingselskab og den ansatte, at de samlede udgifter til bilens drift, afskrivning og forrentning - alle indeholdt i leasingydelsen - fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørsel (leasingaftalerne forudsættes at være identiske), at leasingydelsen for hver af parterne betales direkte til leasingselskabet, samt at hver af parterne alene hæfter for egne forpligtelser i relation til leasingselskabet. Endvidere forudsatte Ligningsrådet, at der løbende føres et detaljeret kørselsregnskab for den stedfundne kørsel.

I SKM2001.420.LR, fandt Ligningsrådet, at en anden bilordning baseret på deleleasing - arbejdsgiveren og den ansatte indgår hver en leasingaftale med et leasingselskab om henholdsvis den erhvervsmæssige og den private kørsel i samme bil - var omfattet af ligningsloven § 16, stk. 4, om beskatning af fri firmabil. Ligningsrådet anså ikke den forelagte ordning for i tilstrækkelig grad at adskille sig fra tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en leaset bil til rådighed for den ansattes private benyttelse, mod at den ansatte med beskattede midler foretager en egenbetaling, og hvor den skattepligtige værdi af den fri bil reduceres med egenbetalingen.

I SKM2007.155.SR fandt Skatterådet, at en deleleasingordning, hvor leasingydelserne blev fastsat efter et vægtet timetal indebar, at den ansatte skulle beskattes efter reglerne om fri bil.

I SKM2007.447.SR fandt Skatterådet, at ansatte i en koncern skal beskattes af værdi af fri bil i en række situationer, hvor bilen enten blev købt eller leaset af et koncernforbundet selskab og derefter leaset til arbejdsgiverselskabet og en ansat i dette selskab på samme vilkår som i SKM2001.255.LR. Værdien skal dog nedsættes med den ansattes betaling for bilen. Skatterådet fandt endvidere, at medarbejderen ville blive beskattet af fri bil, hvis arbejdsgiveren udlejede en leaset bil til den ansatte. 

Se Ligningsvejledningen 2009-2 afsnit A.B.1.9.2.

Om kørselsregnskab er der i Ligningsvejledningen afsnit A.F.3.4.1 anført:

For at et kørselsregnskab skal kunne kræves lagt til grund ved skatteansættelsen, må kørebogen være ført dagligt med angivelse af:

  • kilometertællerens udvisende henholdsvis ved den daglige kørsels begyndelse og ved dens afslutning,
  • datoen for kørslen, og
  • den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel, idet der med hensyn til den erhvervsmæssige kørsel må være angivet bestemmelsessteder og lign. notater, der kan sandsynliggøre og eventuelt dokumentere regnskabets rigtighed.

Fordelingen mellem privat- og erhvervskørsel foretages med udgangspunkt i ligningsloven § 9 B.

Skattemyndighederne kan efter praksis stille strenge krav til den umiddelbare forståelighed af de oplysninger, der skal danne grundlag for befordringsfradraget, jf. TfS 1999, 878 HRD.

Regnskabet med antallet af kørte km må være ført således, at kørebogens udvisende stemmer med bilens kilometertæller, jf. Vestre Landsrets dom af 13. april 1973.

Begrundelse

Ad. Spørgsmål 1.

Der spørges om indgåelse af en splitleasingordning som den beskrevne betyder, at medarbejderen ikke bliver skattepligtig af fri bil efter Ligningslovens § 16, stk. 4.

Ifølge ligningsloven § 16 sker der beskatning af fri bil, når arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed for medarbejderens private kørsel.

Det fremgår, at leasinggiver betaler for bilen, og det lægges til grund, at dette omfatter alle udgifter i forbindelse med anskaffelse af bilen.

Af det oplyste om leasingordningen fremgår, at der indgås selvstændige (enslydende) aftaler mellem leasingselskab og Spørger og leasingselskab og medarbejderen, at Spørger leaser bilen til erhvervsmæssig kørsel, og medarbejderen leaser bilen til privat kørsel, at de samlede driftsudgifter fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte km, at leasingydelserne betales af hver part direkte til leasingselskabet, som alle udgifter faktureres til, samt at hver part alene hæfter for egne forpligtelser overfor leasingselskabet. Der føres et detaljeret kørselsregnskab efter principperne i ligningsvejledningen afsnit A.F.3.4.1.

Ud fra det oplyste opfylder ordningen de kriterier, som blev fastsat af Ligningsrådet i SKM2001.255LR, og det er SKATs opfattelse, at som aftalen er affattet, betaler medarbejderen selv alle udgifter forbundet med privat kørsel i bilen. Der er lagt til grund, at Spørger ikke afholder udgifter vedrørende bilen, som ikke faktureres til Leasinggiver, og at samtlige udgifter betales af leasinggiver, således at leasingtagerne alene betaler leasingafgiften for brug af bilen. Arbejdsgiveren stiller derfor ikke bil til rådighed for medarbejderen til privat kørsel, og der skal derfor ikke ske beskatning af fri bil efter ligningsloven § 16.

Det er derfor SKATs opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares Ja.

Ad spørgsmål 2.

Der spørges om selvrisikoen skal fordeles mellem arbejdsgiver og arbejdstager, som beskrevet i aftalens § 4, i tilfælde, hvor der sker skade på den leasede bil, da alle km skal koste det samme.

Af leasingaftalen § 4 fremgår, at selvrisiko indgår i de samlede udgifter, som fordeles i forhold til privat og erhvervsmæssig kørsel.

Da det er SKATs opfattelse, at fordelingen skal ske på den beskrevne måde, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, hvor det forudsættes at ordningen fordeler udgifterne således, at arbejdsgiver ikke betaler for medarbejderens private kørsel i bilen.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 2 besvares Ja.

Ad spørgsmål 3.

Hvis Skatterådet ikke kan bekræfte spørgsmål 2, ønskes det beskrevet hvorledes en selvrisiko så skal fordeles mellem leasingtagerne.

Da spørgsmål 2 er besvaret bekræftende bortfalder spørgsmålet.

Ad spørgsmål 4.

Kan Skatterådet bekræfte, at km, der efter Ligningslovens § 9B anses for erhvervsmæssige, skal betales af Spørger ved fordeling af leasingydelsen?

Hvis Spørger kun betaler for de kørte km, der anses for erhvervsmæssige efter ligningsloven § 9 B, og medarbejderen betaler for al anden kørsel, stiller Spørger som arbejdsgiver ikke bil til rådighed. Erhvervsmæssig kørsel er i denne forbindelse alene erhvervsmæssig kørsel i forhold til medarbejderens ansættelse hos Spørger.

Betaler arbejdsgiver for kørte km, der ikke er erhvervsmæssige efter ligningsloven § 9B i forhold til ansættelsesforholdet hos Spørger, vil medarbejderen beskattes af fri bil efter ligningsloven § 16.

Det er arbejdsgiver og arbejdstager, der til enhver tid, via regnskab over den foretagne kørsel, skal kunne dokumentere at arbejdsgiver alene betaler for de erhvervsmæssigt kørte km, jf. det i ligningsvejledningen 2009-2 afsnit A.F.3.4.1 anførte.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 4 besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 5.

Hvis Skatterådet ikke kan bekræfte spørgsmål 4, ønskes det beskrevet hvorledes disse km, i så fald skal fordeles mellem leasingtagerne?

Da spørgsmål 4 er besvaret bekræftende bortfalder spørgsmålet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet kunne tiltræde SKATs indstillinger og begrundelser.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. skatteforvaltningsloven § 25, stk. 1.