Kontantomregning - aktiers afståelsessum

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato24 Feb 2009
Dato for udgivelse20 Mar 2009 08:48
SKM-nummerSKM2009.204.BR
MyndighedByret
SagsnummerBS 44C-2148/2008
Dokument typeDom
EmneordKontantomregning, aktier, afståelsessum
Resumé

Et selskab blev solgt ved aktieoverdragelsesaftale, og sagsøgeren nedlagde under sagen påstand om, at 85% af afståelsessummen udgjorde en fordring, der skulle kontantomregnes i forhold til den aftalte afståelsessum. Ud fra en konkret aftalefortolkning gav retten Skatteministeriet medhold i, at der var aftalt en endelig afståelsessum mellem parterne, og at denne afståelsessum skulle lægges til grund ved sagsøgerens avanceopgørelse. Der skulle således ikke ske kontantomregning af en del af afståelsessummen. Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 5 (dagældende)
Aktieavancebeskatningsloven § 6 (dagældende)

HenvisningLigningsvejledningen 2009-1 S.G.2.4

Parter

A
(Advokat Bjarke Becher Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Mette Rovsing Koch)

Afsagt af byretsdommer

Mette Bytofte

Sagens baggrund og parternes påstande.

Under denne sag, der er anlagt den 10. april 2008, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens aktieindkomst for året 2002 opgøres til 886.264,00 kr., subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling af ligningsmyndigheden.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt der kan ske kontantomregning af en afståelsessum for aktier.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 10. januar 2008 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

"...

Landsskatterettens afgørelse

Myndighederne har forhøjet klagerens aktieindkomst med 1.715.691 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Sagens oplysninger

Aktierne i H1 A/S blev ved overdragelsesaftale af 16. maj 2002 solgt til G1 A/S. Klageren var med en ejerandel på 12,12 % en af de fem sælgere. Klager ejede i alt 2.435.400 kr. aktier fordelt på 2.056.500 kr. A-aktier og 378.900 kr. B-aktier.

Klageren selvangav salget med et tab på 46.813 kr. Tabet var opgjort således

Endelig salgssum

2.388.587 kr.

- anskaffelsessum

2.435.400 kr.

Tab

-46.813 kr.

Klageren har erhvervet sine aktier ved arv efter sin morfar og sin mor. Aktierne var erhvervet med skattemæssig succession. Klagers mor havde ligeledes erhvervet sine aktier ved arv med skattemæssig succession fra sin far.

Klagerens morfar ejede ved sin død hele aktiekapitalen på nom. 15 mio. kr. Den faktiske anskaffelsessum herfor udgjorde 833.333 kr.

Myndighederne har beregnet anskaffelsessummen for klagerens aktier til 100.999 kr., svarende til 12,12 % af 833.333 kr.

Klageren har opgjort anskaffelsessummen til 2.435.400 kr., men har senere tiltrådt myndighedernes opgørelse på 100.999 kr.

Klagerens afståelsessum er opgjort til 2.388.587 kr., svarende til 12,12 % af 19.707.814 kr. Afståelsessummen og opgørelsen af denne fremgår af aktieoverdragelsesaftalen af 16. maj 2002, jf. referat af closing af 2. juli 2002.

I aktieoverdragelsesaftalen påtog H2 ApS sig på familien AAs vegne sig en forpligtelse til at erhverve ejendommen ... for 33 mio. kr. senest den 31. december 2002, medmindre ejendommen inden da var solgt til tredjemand. Ejendommen blev ikke solgt inden udløbet af fristen, og H2 ApS's forpligtelse trådte der for i kraft. Ejendommen blev overtaget af H2 ApS for 33 mio. kr.

Ifølge aftalen "regulering af købesummen" af 20. december 2002 forpligtede øvrige sælgere sig til at udlåne det overskydende beløb, som henstod på en deponeringskonto, til H2 ApS til at dække det løbende driftsunderskud vedrørende ejendommen .... Et eventuelt overskydende beløb kunne først tilbagebetales til de øvrige sælgere, når ejendommen blev solgt af H2 ApS, eller når udlejningsituationen medførte, at der var en positiv drift for ejendommen.

Ejendommen blev efterfølgende solgt for 22 mio. kr. af H2 ApS, og repræsentanten mener herefter, at afståelsessummen skal regulere tilsvarende.

Skatteankenævnets afgørelse

Myndighederne har forhøjet klagerens aktieindkomst med 1.715.691 kr.

Avancen er opgjort således

Afståelsessum

2.388.587 kr.

Anskaffelsessum

  100.999 kr.

Avance før ejertidsnedslag

2.287.588 kr.

Ejertidsnedslag 25%

  571.897 kr.

Ansat avance

1.715.691 kr.

Myndighederne har ikke godkendt klagerens opgørelse over anskaffelsessummen, idet aktierne er erhvervet ved succession. I stedet har myndighederne anset klagerens skattemæssige anskaffelsessum for at være 100.999 kr. svarende til den faktiske anskaffelsessum for aktierne.

Myndighederne er yderligere ikke enig med repræsentanten i, at der skal ske kontaktomregning af afståelsessummen for ejendommen. Der er ikke hjemmel til kontantomregning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5 modsætningsvis. Såfremt der var hjemmel til kontantomregning af afståelsessummen ville en imødegåelse af anmodningen herom forudsætte en tilsvarende ændring af avanceopgørelsen for H1 A/S for afståelsessummen samt en ændring af G1's anskaffelsespris for aktierne i H1 A/S.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 skal fortjeneste og tab ved afståelse af aktier ejet i mere end 3 år medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2 opgøres fortjeneste og tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier.

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 7A indrømmes der klager et ejertidsnedslag på 25 % af den opgjorte avance. Aktierne er anset for hovedaktionæraktier, og klager er derfor berettiget til maksimalt nedslag.

Der er ikke lovhjemmel til kontantomregning af afståelsessummer ved avanceopgørelser i henhold til aktieavancebeskatningsloven, jf. lovens § 5, stk. 1 modsætningsvis.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om, at aktieindkomsten nedsættes til det selvangivne.

Repræsentanten har vedrørende aktiernes afståelsessum anført, at summen afhænger af afståelsessummen ejendommen, ..., der indgik i overdragelsesaftalen, og at der er hjemmel i aktieavancebeskatningen til at foretage en kursregulering af den fordring, der er opstået i forbindelse med afståelse af aktierne.

Repræsentanten har henvist til revisors skrivelse af 10. maj 2005 til Selskabsbeskatningen samt til sin egen skrivelse af 7. juli 2005 til skatteankenævnet.

Det fremgår heraf, at købesummen på 19.712.465 kr. er kontant indbetalt af køber, G1 A/S, men der er i salgsaftalen en tilbagekøbsklausul vedrørende ejendommen ..., som man ikke kan se bort fra. Det fremgår af aktieoverdragelsesaftalens punkt 5, at ejendommen indgår med 33 mio. kr., ligesom køber reelt skal stilles som om ejendommen med virkning fra 31. maj 2002 var overdraget til sælger/tredjemand.

Ejendomsværdien var en "teknisk" beregning, idet denne - som det fremgår af aftalen - ikke havde egentlig betydning for handlen (tilbagekøbsprisen var den samme som nettoværdien af ejendommen i aktieoverdragelsesaftalen). Der var enighed parterne imellem om, at ejendommens værdi var overvurderet, hvilket ligeledes underbygges af, at sælgerne forpligtedes til at lade 85% af afståelsessummen binde til finansiering af tilbagekøbet som betingelse fra FIH for gældsovertagelse af prioritetsgælden. Således var værdien også ifølge kreditgiver overvurderet.

Det er repræsentantens vurdering, at bindingen af 85 % af afståelsessummen skal kontantomregnes, da der reelt er tale om et gældsforhold i forbindelse med aktiehandlen. Kontantomregningen understøttes endvidere af, at tilgodehavendet efterfølgende ikke indfries til kurs 100 netop fordi ejendommens værdi i aktieoverdragelsesaftalen var overvurderet.

Gælden er uforrentet og løbetiden ukendt, da den først kan indfries ved salg af ejendommen, og kursværdier på afståelsestidspunktet må derfor anslås.

Ejendommen blev solgt for 22 mio. kr. pr. 1. december 2004, og det blev forventet, at sælgerne blev indfriet med 35 % af det bundne beløb.

Repræsentanten er anmodet om, at indsende yderligere materiale som aftalt ved forhandlingen, senest 3. december 2007, men har ikke reageret.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til aktieavancebeskatningslovens § 4 skal fortjeneste og tab ved afståelse af aktier ejet i mere end 3 år medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og beskattes som aktieindkomst, jf. dagældende personskattelovs § 4a, stk. 1, nr. 4.

Fortjeneste og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2.

På baggrund af det fremlagte materiale, og idet der ikke ses at være hjemmel til at regulere afståelsessummen, er der ikke grundlag for at ændre myndighedernes opgørelse af aktieavancen i forbindelse med klagerens salg af aktier. Idet der i myndighedernes opgørelse også er indrømmet klageren ejertidsnedslag, jf. dagældende aktieavancebeskatningslovs §7A stadfæstes afgørelsen.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har forklaret, at H1 A/S blev stiftet af hans morfar, BA. I 1977 arvede sagsøgeren en aktiepost efter sin morfar, og i 1987 arvede han en aktiepost efter sin mor, således at han herefter ejede 12,12 % af aktierne i virksomheden. Han er uddannet akademiøkonom, og har i en årrække arbejdet i G2. Siden september 2008 har han været administrerende direktør i et mindre kosmetikfirma.

H1 A/S var en produktions- og handelsvirksomhed indenfor professionelt værktøj og transportmateriel. I 1998 blev sagsøgeren medlem af virksomhedens bestyrelse. Selskabets økonomi var anstrengt. Omsætningen var vigende og konkurrencen fra udlandet var hård. Hensynet til de ca. 200 medarbejdere var tungtvejende, og det var magtpåliggende for familien, herunder især for hans mormor, CA, at undgå konkurs. I 2000 blev produktionsdelen, som beskæftigede ca. 60 medarbejdere, solgt til et finsk firma, G3. Familien havde en formodning om, at handelsvirksomhedsdelen herefter kunne videreføres, men efter ca. 1 år stod det klart, at dette ikke var muligt. G1 A/S, der var lejer i ejendommen ..., var interesseret i at erhverve virksomheden. G1 A/S ønskede ikke at overtage ejendommen, og på grund af den meget pressede økonomiske situation, var familien tvunget til at indgå aftalen, som den foreligger. Ejendomsmarkedet var vigende, men de ældre familiemedlemmer var overbevist om, at ejendomsværdien ikke kunne være mindre end ejendomsvurderingen. Holdingsselskabet H2 ApS solgte efterfølgende ejendommen for 22 mio. kr. Holdingsselskabet blev likvideret, da hans mormor for ca. 3 år siden afgik ved døden.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 13. januar 2009 anført følgende til støtte for sin påstand

"...

At afståelsessummen for sagsøgerens aktiepost skal kontantomregnes for så vidt angår 85 % af afståelsessummen.

Købesummen var for 85 %'s vedkommende en fordring, hvis reelle værdi afhang af ejendommens værdi.

Den foretagne kontantomregning til kurs 45 er støttet af, at ejendommen blev solgt for kr. 22.000.000,00 pr. 1. december 2004, hvilket svarer til en indfrielse af sælgerne med 35 % af det bundne beløb.

Aktieavancebeskatningslovens § 5 definerer salgssummen (afståelsessummen) som det ved "afståelsen indvundne beløb".

Den væsentlige del (85 %) af afståelsessummen var her reelt en fordring, som parterne efter indholdet af aktieoverdragelsesaftalen anså for mindre værd end pari, hvilket det efterfølgende forløb også klart viste.

Såfremt retten ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at udmåle kursnedslaget størrelsesmæssigt, er den subsidiære påstand om hjemvisning nedlagt.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 13. januar 2009 anført følgende til støtte for sin påstand

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes avanceopgørelse.

Det gøres gældende, at den samlede afståelsessum for aktierne ifølge parternes aftale af 20. december 2002 var på kr. 19.712.465,-, og at afståelsessummen for sagsøgerens aktier udgør 12,12 % heraf som opgjort af skattemyndighederne.

Fortjeneste og tab ved afståelse af aktier ejet i mere end 3 år medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og beskattes som aktieindkomst, jf. den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 4 og personskattelovs § 4 a, stk. 1, nr. 4.

I henhold til den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 6, stk. 2, jf. stk. 1, opgøres fortjeneste eller tab for aktier omfattet af lovens § 4 som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier.

Det må på baggrund af aftalen af 20. december 2002 lægges til grund, at beløbet på kr. 19.712.465,- var den endelige, regulerede købesum for selskabets aktier, hvori ejendommen indgik med en friværdi på (33.000.000 - 17.663.000) kr. 15.337.000,-, og at købesummen blev berigtiget kontant af køberen, dog således at 85 % af beløbet blev deponeret i sælgernes bank.

Endvidere må det i overensstemmelse med aftalen om regulering af købesummen af 20. december 2002 og af endeligt skøde tinglyst den 3. marts 2003 lægges til grund, at H2 ApS købte ejendommen af selskabet til overtagelse den 31. december 2002 for kr. 33.000.000,-, og at den deponerede del af købesummen for aktierne herefter blev frigivet til sælgerne.

Sagsøgerens anbringende om, at parterne ved aftaleindgåelse var enige om, at ejendommen var mindre end kr. 33.000.000,- værd, er i direkte modstrid med aktieoverdragelsens udvisende og bestrides som udokumenteret. Den aftalte købesum på kr. 33.000.000,- svarer da også til den offentlige ejendomsvurdering på overdragelsestidspunktet.

Med aftalen om regulering af købesummen af 20. december 2002 og det samtidig tilbagesalg af ejendommen til H2 ApS er der gjort endeligt op med forbeholdene omkring afståelsen af ejendommen, og aktieoverdragelsen mellem parterne er dermed endeligt afsluttet.

Det fremgår eksplicit af aftalen, at parterne fastsætter den endelige købesum, og aftalen giver efter sin ordlyd ikke mulighed for yderligere regulering af købesummen, når ejendommen eventuelt ville blive afhændet af H2 ApS. Parternes aftalegrundlag indeholder heller ingen krav til H2 ApS' videresalg af ejendommen. Det står således H2 ApS frit for, hvad der skal ske med ejendommen; selskabet kunne i princippet vælge at beholde den, vente på et gunstigere ejendomsmarked eller forsøge at afhænde den med det samme. H2 ApS' efterfølgende disposition er under alle omstændigheder uden betydning for aftalen om aktieoverdragelse. Købesummen for aktierne ville således heller ikke blive forhøjet, hvis H2 ApS eksempelvis 20 år senere solgte ejendommen til en langt højere pris end kr. 33.000.000,-.

Salget af aktierne i selskabet H1 A/S og selskabets H2 ApS' efterfølgende dispositioner over ejendommen ... er altså separate dispositioner, der ikke er indbyrdes afhængige. Hvad der måtte ske med ejendommen efter salget af denne fra G1 A/S til H2 ApS, spiller altså ingen rolle for G1 A/S. Overdragelsespriserne vedrørende henholdsvis aktiehandlen og ejendomshandlen ligger under alle omstændigheder fast for begge parter.

Det fremgår ikke af sagsøgerens anbringender, med hvilken hjemmel sagsøgeren mener at kunne nedsætte afståelsessummen for aktierne i forhold til den pris, der udtrykkeligt fremgår af parternes endelige aftale af 20. december 2002, og det bestrides, at der består en sådan hjemmel.

En nedsættelse af afståelsessummen måtte vel nødvendigvis forudsætte en tilsvarende ændring i G1 A/S' anskaffelsessum, men en sådan korrektion er udelukket under de foreliggende omstændigheder.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det fremgår af overdragelsesaftale af 16. maj 2002, at den samlede købesum for aktierne i H1 A/S foreløbigt skønsmæssigt blev opgjort til 28.598.000 kr., således at der kunne ske regulering af købesummen vedrørende en række nærmere specificerede forhold, herunder ejendommen .... Til sikkerhed for sælgernes opfyldelse af overdragelsesaftalen, herunder navnlig salg af ejendommen til tredjemand eller sælgers egen overtagelse af ejendommen inden 31. december 2002, skulle 85 % af købesummen deponeres i sælgernes bank og kunne, bortset fra et mindre beløb til dækning af sagsomkostninger, frigives når ejendommen var afhændet til tredjemand eller til sælger.

Det fremgår endvidere af aftale om regulering af købesummen af 20. december 2002, at tilbagekøbsforpligtelsen i overdragelsesaftalen blev effektueret, således at H2 ApS overtog ejendommen ... for en købesum på 33 mio kr., svarende til den offentlige vurdering. Sagsøgeren og de øvrige sælgere forpligtede sig samtidig til at udlåne det overskydende beløb, der stod på deponeringskontoen, til H2 ApS til dækning af det løbende driftsunderskud på ejendommen. I aftalen blev købesummen for aktierne endeligt opgjort til 19.712.465 kr. Således som aftalen er udformet, stod det herefter H2 ApS frit for, om selskabet vil afhænde eller beholde ejendommen, og uanset tidspunkt for eller salgspris ved en eventuel afståelse, ville dette ikke medføre nogen regulering af købesummen for aktierne.

Retten finder herefter, at beløbet på 19.712.465 kr. udgør den endelige regulerede afståelsessum for aktierne, og at det er dette beløb, der skal lægges til grund ved opgørelsen efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2.

Herefter og idet retten ikke finder, at den omstændighed, at 85 % af sagsøgerens andel af købesummen blev udlånt til H2 ApS, i sig selv at indebærer, at den deponerede del af avancen i skattemæssig henseende skal betragtes som en fordring og ikke som kontant afståelsessum, tages sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 40.000 kr. til sagsøgte.