Momsgrundlaget - formidling af modelydelser

Vis printvenlig udgave
Dokumentets dato25 May 2007
Dato for udgivelse20 Jun 2007 10:02
SKM-nummerSKM2007.406.ØLR
MyndighedØstre Landsret
Sagsnummer17. afdeling, B-1582-04
Dokument typeDom
EmneordMomsgrundlag, formidling, ydelser
Resumé

Et modelbureau nedlagde under sagen påstand om, at deres momstilsvar for perioden 1. januar 1997 - 31. december 1999 skulle nedsættes. Baggrunden herfor var, at modelbureauet ikke mente, at der skulle beregnes moms af forskelsbeløbet (staldlejen) mellem de af modelbureauet viderefakturerede honorarer til kunder (fotografer, filmproducenter m.v.) og de beløb, der blev udbetalt til modellerne/statisterne. Det var således modelbureauets opfattelse, at forskelsbeløbet var afgiftsfrit efter momslovens § 4, stk. 4, hvorimod ministeriets opfattelse var, at der var tale om en almindelig levering efter momslovens § 4, stk. 1.

Landsretten fastslog, at det af momslovens § 4, stk. 4, fremgår, at når en formidler af en ydelse handler i eget, men for en andens regning, anses formidleren at have modtaget og leveret den pågældende ydelse. Således som kontraktforholdet var i sagen, fandt landsretten ikke, at modelbureauet havde handlet i eget navn, hvorfor betingelserne for at anvende momslovens § 4, stk. 4, ikke var opfyldt.

Reference(r)Momsloven § 4, stk. 1
Momsloven § 4, stk. 4
HenvisningMomsvejledningen 2007-2 D.3.3

Parter

H1 Booking v/A
(advokat Lars Cort Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Andreas Medom Madsen).

Afsagt af landsdommerne

Arne Brandt, Erik Kjærgaard og Thomas Faarup (kst.)

Parternes påstande

Sagsøgeren, H1 Booking v/A, har under sagen, der er anlagt den 4. juni 2004, nedlagt påstand om, at H1 Bookings momstilsvar for perioden 1. januar 1997 til 31. december 1999 nedsættes med 223.871 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Ved kendelse af 6. februar 2004 stadfæstede Landsskatteretten, at ToldSkat havde forhøjet H1 Bookings momstilsvar for perioden 1. januar 1997 til 31. december 1999 med moms af forskellen mellem de af H1 Booking viderefakturerede honorarer m.v. og de faktisk afholdte lønudgifter.

Sagen drejer sig om, hvorvidt forskelsbeløbet er vederlag for ydelser, hvoraf der skal betales afgift efter momslovens § 4, stk. 1, eller om forskelsbeløbet er afgiftsfrit efter bestemmelsen i momslovens § 4, stk. 4.

Sagens omstændigheder

I Landsskatterettens ovennævnte kendelse er anført

"...

Bureauet udlejer statister og modeller til brug for film-, TV- og andre billedproduktioner.

Bureauet har i alt ca. 5.000 modeller tilmeldt. Disse modeller er opført i bureauets kartotek med navn, alder, vægt, billede osv. Når modellerne udfører opgaver, udbetales der vederlag til modellerne fra bureauet på timebasis for de udførte arbejder. I udbetalingerne indeholdes A-skat, AM-bidrag m.v. Al kontakt mellem kunderne og statisterne foregår gennem bureauet. Det er oplyst, at der først sker udbetaling til modellerne, når der er modtaget betaling fra kunderne.

Det er oplyst, at der i 1999 er udbetalt løn til 728 personer med en samlet lønsum på 1,9 mio. kr.

Bureauet fik den 8. december 1981 tilladelse af Arbejdsdirektoratet til at udøve privat arbejdsanvisning af erhvervsmæssigt optrædende. Det fremgår af tilladelsen, at der ved arbejdsanvisningen skal anvendes en standardkontrakt som er udarbejdet af Arbejdsdirektoratet. Det er oplyst, at der stadig anvendes den af direktoratet udarbejdede standardkontrakt.

Den fremgår af den anvendte standardkontrakt, at denne indgås mellem kunden og modellen via bureauet. Der fremgår endvidere følgende af den anvendte standardkontrakt:

"§ 4. Ved formidling af arbejdsaftaler skal anvisningsbureauet anvende en kontrakt, der i overensstemmelse med en standardkontrakt, som arbejdsdirektøren har godkendt. Kontrakten skal i 3 eksemplarer underskrives af den optrædende og arbejdsgiveren før engagementets påbegyndelse, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Bureauet skal opbevare et eksemplar af kontrakten, medens kopier udleveres til henholdsvis den optrædende og arbejdsgiveren."

Der er oplyst følgende om proceduren ved gennemførelsen af en opgave: Kunden kontakter bureauet med anmodning om, at dette skaffer kontakt til en speciel persontype (modellen). Via bureauets kartotek foreslås kunden en bestemt model. Hvis den foreslåede model kan accepteres af kunden, kontaktes modellen af bureauet. Der udarbejdes herefter en kontrakt mellem kunden og modellen, og opgaven udføres. Når opgaven er udført, udstedes der en faktura fra bureauet til kunden, hvor honoraret typisk består af et statisthonorar og et booking-fee samt eventuelle udlæg for fx leje af lokaler m.v. og andre særlige tillæg, fx videotillæg, emballage-fee m.v. Det er oplyst, at der beregnes moms af det anførte booking-fee. Overfor modellen afregnes honorar som A-indkomst med fradrag af skat, arbejdsmarkedsbidrag m.v. Det er oplyst, at forskellen mellem det statisthonorar, der opkræves hos kunden og det honorar, der afregnes overfor modellen, er den såkaldte "staldleje", der typisk udgør ca. 10 % af det samlede statisthonorar. Afregningen med modellen sker først efter, at bureauet har modtaget betaling fra kunden og modellen modtager ikke honorar, hvis kunden ikke betaler.

ToldSkat har beregnet, at der for årene 1997, 1998 og 1999 er en avance på statistlønningerne på henholdsvis 24 %, 38 % og 22 %.

Distriktstoldkamret traf den 1. juni 1985 afgørelse om, at bureauet skulle afregne moms af forskellen mellem de viderefakturerede lønudgifter og de rent faktisk afholdte lønudgifter.

ToldSkat traf den 30. november 2000 for perioden 1. oktober 1995 til 31. august 2000 afgørelse om opkrævning af moms af forskellen mellem de viderefakturerede lønudgifter og de faktiske lønudgifter. Af afgørelsen fremgik imidlertid, at det var regionens opfattelse, at der skulle beregnes moms af hele den viderefakturerede statistløn, men at man under hensyn til distriktstoldkamrets tidligere afgørelse kun ville efteropkræve moms af forskelsbeløbet. Der fremgår bl.a. følgende af afgørelse:

"Det er fortsat regionens opfattelse, at virksomhedens indtægter i form af honorarer vedrørende udlejning af statister, modeller m.v. anses for momspligtig udlejning af arbejdskraft, hvorfor virksomheden fremover skal afregne moms af disse honorarer, jf. momslovens § 4, stk. 1, men på baggrund af advokat MMs telefoniske henvendelse vedrørende dette spørgsmål, vil regionen inden endelig afgørelse træffes, rette henvendelse til Told- og Skattestyrelsen."

Regionen rettede henvendelse til Told- og Skattestyrelsen i december 2000 vedrørende dette spørgsmål. Henvendelsen var ubesvaret, da regionen traf den påklagede afgørelse i november 2001.

Bureauet har i den pågældende periode alene afregnet moms af booking-fee.

ToldSkat har truffet afgørelse om, at der udover af booking-fee skal afregnes moms af forskellen mellem de i virksomheden viderefakturerede honorarer m.v. og de faktisk afholdte lønudgifter for årene 1997 -1999.

Regionen har ved afgørelsen lagt vægt på, at det ikke er bureauet, men derimod bureauets kunder, der må anses for at være modellernes reelle arbejdsgiver, og at betaling af statisternes lønandele må være at betragte som udlæg for kunden.

Regionen har anført, at bureauet udover de 10 % i avance på statisthonorarerne også har avance som bl.a. skyldes, at timesatserne på viderefaktureret løn er højere end de tilhørende lønudgifter til statisten, at der viderefaktureres til kunder til faste aftalte priser uden hensyntagen til timeforbrug og de tilhørende lønudgifter, og at der viderefaktureres andre ydelser til kunden, fx videotillæg, emballage-fee m.v.

Regionen har endvidere anført, at der er momspligt for den formidling som impresarioer, bureauer og lignende udfører i forbindelse med koncerter m.v., hvor selve den kunstneriske virksomhed er momsfritaget.

Regionen har ved afgørelsen præciseret, at hvis der fremover alene skal opkræves moms af virksomhedens avance ved statistudlejningen, skal der på afregningen til kunden fremgå de udgifter, som bureauet har til modellernes løn, og der må ikke beregnes avance på udbetalingerne til modellerne, uden at dette fremgår af afregningerne til kunderne. I modsat fald er der ikke tale om udlæg efter momslovens regler, og der skal dermed beregnes moms af det fulde vederlag.

Bureauets repræsentant har nedlagt påstand om, at den påklagede afgørelse ophæves, og at opkrævningen bortfalder. Der er endvidere nedlagt påstand om, at der ikke skal beregnes moms af booking-fee.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand gjort gældende, at forholdet mellem bureauet og kunden reguleres af momslovens § 4, stk. 4, idet bureauet handler i eget navn men for fremmed regning. Subsidiært er det gjort gældende, at momslovens § 13, stk. 6 og 7 giver hjemmel til fritagelse for moms af de leverede ydelser.

Repræsentanten har anført, at det ikke er korrekt, at der foreligger en yderligere avance vedrørende videotillæg m.v., idet disse udlæg faktureres og momsberigtiges særskilt. Repræsentanten har videre anført, at det bestrides, at der er tale om en privat arbejdsanvisning af erhvervsmæssig optrædende ligesom det bestrides, at Arbejdsdirektoratets tilladelse af 8/12-1981 har indflydelse på nærværende sag. Repræsentanten har anført, at der er tale om en parallel til sommerhusudlejningsbureauer, hvor der ikke skal beregnes moms af bureauernes avance.

Landsskatteretten skal udtale

Efter momslovens § 4, stk. 1 skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 4, at når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, at forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed er fritaget for moms.

Efter momslovens § 27, stk. 1, er afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser vederlaget, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Efter § 27, stk. 3, nr. 3 medregnes beløb, som en virksomhed modtager fra en aftager, som godtgørelse af omkostninger afholdt i aftagerens navn og for dennes regning, og som i virksomheden registreres på en udlægskonto, ikke i afgiftsgrundlaget.

Landsskatteretten finder ikke, at bureauet handler i eget navn og for fremmed regning. Der er herved lagt vægt på, at det fremgår af den anvendte standardkontrakt, at aftalen indgås mellem kunden og modellen, og at det må antages, at modellen bliver forpligtet af aftalen i forhold til kunden. Landsskatteretten finder således, at bureauet handler i fremmed navn.

Virksomheden opfylder derfor ikke betingelserne i momslovens § 4, stk. 4, og det er derfor uden betydning om den underliggende ydelse er momsfritaget.

Landsskatteretten finder, at momsgrundlaget i den omhandlede periode er det samlede fakturerede vederlag incl. statisthonorar og booking-fee, jf. momslovens § 27, stk. 1. Landsskatteretten finder således ikke, at den af virksomheden i perioden anvendte fremgangsmåde ved viderefakturering af statistlønningerne opfylder betingelserne for at anse virksomhedens faktiske lønudgifter som udlæg, der ikke skal medregnes i momsgrundlaget efter § 27, stk. 3, nr. 3.

Henset til Distriktstoldkamrets afgørelse fra 1985 og regionens bemærkninger i afgørelsen af 30. november 2000, finder Landsskatteretten dog efter en konkret vurdering, at bureauet kan afregne moms for perioden 1. januar 1997 til 31. december 1999 i overensstemmelse med regionens afgørelse.

ToldSkats afgørelse stadfæstes således.

..."

Parternes procedure

H1 Booking har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med det i påstandsdokumentet anførte, hvoraf fremgår:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres følgende overordnede anbringender gældende:

at

momslovens § 4, stk. 4 er gældende for sagsøgers formidling af en ydelse, da sagsøger handler i eget navn, men for en andens regning, ...

 
 

"Staldlejen" er derfor fritaget for moms, og det er korrekt og i overensstemmelse med momslovens § 4, stk. 4, at sagsøger ikke opkræver moms af forskellen mellem det statisthonorar, som sagsøger modtager fra kunden, og den andel af statisthonoraret som sagsøger efterfølgende foranlediger bliver betalt videre fra kunden til statisten/modellen.

 
 

Forskelsbeløbet er således sagsøgers honorar for at have statisten/modellen i sin "stald", samt sagsøgers honorar for varetagelse af lønadministrationen for kunden.

 
 

Det må derfor anses for ubestridt og utvivlsomt, at den underliggende ydelse er momsfri.

 

at

sagsøger har beregnet moms af selve booking-feet.

 

at

nærværende sag svarer til situationen med udlejning af sommerhuse, hvor sommerhusudlejningsbureauers formidling af sommerhusudlejning også er momsfri for den del af bureauets honorar/vederlag, der udgør forskellen mellem lejers leje og det beløb som bureauet betaler videre til udlejer (ejer) af sommerhuset,

 

at

sagsøger utvivlsomt har udøvet formidlingsvirksomhed i henhold til "Bekendtgørelse om privat arbejdsanvisning af erhvervsmæssigt optrædende" ... hvorfor dette er dokumenteret, samt at formidlingsvirksomheden skal være sagsøgers hovedbeskæftigelse,

 

at

det fremgår af "Bekendtgørelse om privat arbejdsanvisning af erhvervsmæssigt optrædende" § 4, stk. 2, ... hvilke krav der er til sagsøgers kontrakter, hvorfor dette er årsagen til, at sagsøgers kontrakter er opbygget som disse fremgår ..., da kravene til standardkontrakten fremgår direkte af § 4, stk. 2 ...,

 

at

det direkte fremgår af § 4, stk. 2, nr. 1), at sagsøgers navn skal fremgå af kontrakten ..., hvorfor det er utvivlsomt, at sagsøger handler i eget navn,

 

at

det fremgår af § 4, stk. 1 i "Bekendtgørelse om privat arbejdsanvisning af erhvervsmæssigt optrædende" ..., at sagsøger skal anvende en standardkontrakt,

 

at

det fremgår direkte af "Bekendtgørelse om privat arbejdsanvisning af erhvervsmæssigt optrædende" i § 4, stk. 2, nr. 7, at det er arbejdsgiveren (kunden), der skal indbetale sagsøgers provision direkte til sagsøger,

 

at

årsagen til, at sagsøger tager ca. 10 % i provision af statisthonoraret er, at dette fremgik af "Bekendtgørelse om privat arbejdsanvisning af erhvervsmæssigt optrædende" § 4, stk. 3 ..., og de 10 % i provision er således alene betaling for at statisten/modellen er i "staldleje" hos anvisningsbureauet, samt sagsøgers vederlag for varetagelse af lønadministrationen,

 

at

sagsøger derfor må anses for at være formidler, der leverer ydelser i eget navn, men for fremmed regning i henhold til momslovens § 4, stk. 4, da sagsøger utvivlsomt er formidler, ligesom sagsøger både handler i eget navn (sagsøgers navn fremgår - og skal fremgå - direkte af kontrakten), og endelig handler sagsøger for fremmed regning, da sagsøger netop formidler ydelsen for en andens (statistens/modellens) regning, og det er således også statisten/modellen, der må bære tabet, hvis der ikke kommer penge ind fra arbejdsgiveren (kunden), og sagsøger oppebærer således også som formidler alene en provision af statistens/modellens løn, og da statistens/modellens ydelse til sagsøger er momsfri, må formidlerens ydelse (viderelevering/formidling af statistens/modellens ydelse til kunden) også være momsfri.

 
 

Da statistens/modellens ydelse utvivlsomt er momsfri (statistens/modellens løn), jf. bl.a. § 4, stk. 2, nr. 4, må sagsøgers provision også være momsfri, og det fremgår herom direkte af Momsvejledningen 1997, afsnit D.3.3, at "er den underliggende ydelse fritaget for moms, vil formidlerens ydelse også være moms ".

 
 

Det fremgår endvidere af kommentarerne til momslovens § 4, stk. 4, at "Bestemmelsen fastslår, at den, som formidler en ydelse i eget navn, men for en andens regning, momsmæssigt skal stilles, som om han havde modtaget og leveret ydelsen selv. Bestemmelsen knytter således formidlingsydelsen op på den underliggende ydelse, og den momsmæssige stilling for formidlerens ydelse kommer herved til at afhænge af arten af den formidlede ydelse. Er denne momspligtig, vil også formidlerens ydelse (provisionen) blive momspligtig, mens formidlerens ydelse vil være momsfri, hvis den formidlede ydelse er momsfri. Med en sådan sondring opnås, at en ydelse, som er momsfri efter lovens § 13, stk 1, forbliver momsfri, også hvis salget sker gennem en formidler".

 
 

Dermed er sagsøgers provision i den konkrete sag også momsfri.

 

at

forholdet mellem statisten og sagsøger ikke er omfattet af Lønmodtagernes Garantifond, dvs. at statisten altså ikke er beskyttet af Lønmodtagernes Garantifond, og at statisten heller ikke er berettiget til feriepenge, hvorfor forholdet mellem statisten og sagsøger heller ikke er omfattet af feriepengeloven, jf. også Arbejdstilsynet, Ferielovkontorets udtalelse herom ... og dermed kan det altså konkluderes, at der ikke er et ansættelsesforhold mellem statisten og sagsøger, men at sagsøger alene er forpligtet til at tilbageholde A-skat efter kildeskattelovens regler,

 

at

forholdet mellem statisten og sagsøger heller ikke er omfattet af lov om ansættelsesbeviser (Lovbekendtgørelse 2002-08-20 nr. 692 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet),

 

at

der således ikke er et ansættelsesforhold mellem hverken statisten og sagsøger eller mellem statisten og fotografen,

 

at

sagsøger ikke skal betale moms af forskelsbeløbet mellem den fakturerede lønudgift og statistens faktiske løn, jf. f.eks. anonymiseret afgørelse fremsendt fra ToldSkat ... da forskelsbeløbet er et udtryk for, at bureauets (sagsøgers) administration til løn m.v.,

 

at

det er utvivlsomt, at sagsøger må lukke sin forretning, såfremt sagsøger ikke opnår medhold i nærværende sag,

 

at

der er så meget usikkerhed i nærværende sag om, hvorvidt der skal afregnes moms eller ej, hvilket må komme sagsøgte til skade, da der undervejs i forløbet har været divergerende meddelelser fra ToldSkat om, hvorvidt der skulle afregnes moms eller ej, og dette må utvivlsomt komme sagsøger til gunst, da man ikke kan forvente, at sagsøger afregner moms af noget, som ToldSkat ikke engang selv kan finde ud af, hvorvidt der skal pålægges moms eller ej, hvorfor sagsøgte alene kan opnå, at der evt. skal afregnes moms fremover, men sagsøgte kan aldrig opnå, at sagsøger skal betale en eventuel moms i nærværende sag,

 

at

sagsøger i god tro ikke har afregnet moms i nærværende sag af grunde, der må tilregnes ToldSkat.

..."

Skatteministeriet har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med det i påstandsdokumentet anførte, hvoraf fremgår:

"...

Det gøres gældende, at forskelsbeløbet mellem de af sagsøgeren viderefakturerede honorarer (det beløb, som sagsøgeren modtager fra kunden), og de faktisk afholdte lønomkostninger (det beløb, som sagsøgeren betaler til statisten), er et vederlag for en ydelse, hvoraf der skal betales afgift i medfør af momslovens § 4, stk. 1.

Det klare momsmæssige udgangspunkt ved en levering af en vare eller en ydelse er, at der skal betales afgift af alle varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår således af momslovens § 4, stk. 1, at

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering".

I tilknytning hertil fremgår det af momslovens § 27, stk. 1, at

"Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov".

Udgangspunktet ved beregning af momsgrundlaget er altså hele vederlaget.

En særlig bestemmelse omkring formidlere findes i § 4, stk. 4, hvor det fremgår, at

"Når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse ".

Såfremt en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, knyttes formidlingsydelsen således op på den underliggende ydelse, og den momsmæssige stilling kommer herved til at afhænge af arten af den formidlede ydelse. Bestemmelsen kan imidlertid ikke anvendes, hvis formidleren handler i en andens navn. I en sådan situation skal formidlingsydelsen vurderes selvstændigt.

Det gøres gældende, at sagsøgeren handler i fremmed navn i momslovens forstand. Den relevante aftale indgås mellem kunden og statisten, og statisten bliver forpligtet af aftalen i forhold til kunden.

Tidligere krævedes der tilladelse fra Arbejdsdirektoratet for at udøve virksomhed med at foretage privat arbejdsanvisning af erhvervsmæssigt optrædende. Endvidere fremgår det af dagældende bekendtgørelse nr. 303 af 24. juni 1983, at i forbindelse med, at et bureau formidler en arbejdsaftale, skal kontrakten underskrives af både den optrædende (statist) og arbejdsgiveren (f.eks. en fotograf) inden engagementets påbegyndelse, ligesom anvisningsbureauets navn skal fremgå. Principperne fra de dengang udarbejdede standardkontrakter benyttes fortsat i dag. Dette medfører, at aftalen indgås mellem kunden og statisten, og at statisten bliver forpligtet af aftalen i forhold til kunden.

Det forhold, at faktureringen af vederlaget foretages af sagsøgeren og tilsyneladende sker i bureauets navn - men dog med statistens navn påført fakturaen kan ikke medføre et andet resultat, idet faktureringen sker med udgangspunkt i standardkontrakten.

Det gøres gældende, at kunderne kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for statisten, såfremt statisten ikke opfylder den indgåede aftale. Om kunderne i praksis vælger at gøre dette, er uden betydning.

Sagsøgte har noteret sig, at det . .. fremgår, at sagsøgeren tidligere selv har oplyst, at modellerne/statisterne indgår den egentlige arbejdskontrakt med fotograferne, hvilket blot understøtter, at sagsøgeren handler i fremmed navn i momslovens forstand.

Sagsøgeren har anført, at nærværende sag skal behandles på samme måde som sommerhusudlejningsbureauers formidling af sommerhusudlejning. I den forbindelse skal sagsøgte anføre, at man ved formidling af sommerhusudlejning som ved anden formidling - skal foretage en vurdering af, om den enkelte konstruktion opfylder betingelserne i momslovens § 4, stk. 4. Således fremgår det også blot af momsvejledningen vedrørende udlejningsformidling, at

"Formidling i eget navn, men for en andens regning, er omfattet af § 4, stk. 4,

... ".

I nærværende sag har afgiftsmyndighederne, jf. ovenfor, foretaget en vurdering af, om sagsøgerens virksomhed opfylder betingelserne i momslovens § 4, stk. 4, og myndighederne har med rette fundet, at betingelserne ikke er opfyldt, fordi sagsøgeren handler i en andens navn. Sagsøgerens eksempel med sommerhusudlejningen er således uden relevans.

Det gøres herudover gældende, at den underliggende ydelse ikke kan karakteriseres som kunstnerisk virksomhed i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7s forstand. Sagsøgeren har ikke godtgjort, at de pågældende statister/modeller udøver nogen form for kunstnerisk virksomhed, og modelarbejdet er derfor ikke en momsfritaget ydelse. Der skal ved fortolkning af fritagelsens udstrækning lægges vægt på, at bestemmelsen i overensstemmelse med EF-Domstolens er en undtagelsesbestemmelse fra det almindelige princip, hvorefter omsætningsafgift kræves af enhver vare og tjenesteydelse, og derfor skal fortolkes indskrænkende. Det bemærkes i øvrigt, at modelbureauvirksomhed ikke er en momsfritaget ydelse.

Sagsøgeren har anført, at H1 Booking var i "god tro" i relation til den manglede afregning af moms. Det gøres gældende, at ukendskab til loven naturligvis ikke fritager sagsøgeren for at betale moms.

Processuelle bemærkninger

Det er sagsøgtes opfattelse, at det samlede fakturerede vederlag inkl. "statisthonorar" og booking-fee, som sagsøgeren opkræver hos kunden, er en ydelse, der skal pålægges moms efter momslovens § 4, stk. 1.

Sagsøgte har imidlertid i overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse af 6. februar 2004 (sidste afsnit på side 6 vedrørende blandt andet Distriktstoldkamrets afgørelse fra 1985) valgt at begrænse sagen til spørgsmålet, om der for den omhandlede periode 1. januar 1997 - 31. december 1999 skal opkræves moms af forskellen mellem de af sagsøgeren viderefakturerede honorarer (det beløb, som sagsøgeren modtager fra kunden), og de faktisk afholdte lønomkostninger (det beløb, som sagsøgeren betaler til statisten). Når det således er sagsøgtes opfattelse, at det samlede fakturerede vederlag skal indgå i beregningen af momsgrundlaget, ligger der naturligvis heri, at beløbsforskellen mellem de af sagsøgeren viderefakturerede honorarer og de faktisk afholdte lønomkostninger skal pålægges moms.

Det bemærkes i den forbindelse, at myndighederne gennem hele forløbet har fastholdt, at beløbsforskellen mellem de af sagsøgeren viderefakturerede honorarer og de faktisk afholdte lønomkostninger skal pålægges moms.

..."

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af sagen, at H1 Booking formidler kontakt mellem en kunde og en model. H1 Booking udarbejder en standardkontrakt, hvoraf det blandt andet fremgår, at der mellem kunden, betegnet arbejdsgiver, og modellen, betegnet arbejdstager, gennem H1 Booking er indgået et engagement. Kontrakten underskrives alene af kunden og modellen.

Aftalen indgås således mellem kunden og modellen, der herefter bliver forpligtet i forhold til hinanden. Såfremt modellen misligholder den indgåede kontrakt, kan kunden alene gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for modellen.

Det er H1 Booking, der afkræver kunden betaling. Ved afregning af honorar til modellen tilbageholder H1 Booking bureauprovision samt A-skat m.v. Det er ubestridt, at modellen ikke modtager vederlag, såfremt kunden ikke betaler.

Efter momslovens § 4, stk. 1, skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4, stk. 4, at når en formidler af en ydelse handler i eget navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget og leveret den pågældende ydelse.

Således som kontraktforholdet fremstår, finder landsretten ikke, at H1 Booking handler i eget navn, hvorfor betingelserne i momslovens § 4, stk. 4 ikke er opfyldt.

Herefter tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

I sagsomkostninger skal H1 Booking betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet omfatter udgift til advokatbistand.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal H1 Booking v/A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.