Menu

 

Dødsbo

Vis printvenlig udgaveVis som PDF
Dokumentet gælder fra:

Boafgift

Skifteretten beregner i hovedtræk boafgiften ud fra følgende principper:

  • Boafgiften beregnes ud fra de samlede værdier, som en afdød person efterlader sig.
  • Boet skal ikke betale boafgift af den længstlevende ægtefælles arve-andel.
  • Boet skal betale en boafgift på 15 procent af arv til arvinger i den nærmeste familie, når arven overstiger et bundfradrag på 268.900 i 2014 (264.100 kr. i 2013).
  • Når afdøde har siddet i uskiftet bo, er der to bundfradrag
  • Når skifteretten beregner boafgiften, bruges altid det bundfradrag, der gælder i dødsåret.
  • Når boafgiften på 15 procent er trukket fra, skal boet derudover betale en tillægsboafgift på 25 procent af arv til arvinger udenfor den nærmeste familie.

Til afdødes nærmeste familie hører:

  • Afdødes børn, børnebørn, oldebørn m.v. 
  • Afdødes forældre 
  • Stedbørn, adoptivbørn og disses børn 
  • Afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden 
  • Personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, eller en person, der på tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har haft et barn sammen med afdøde, herunder også når den fælles bopæl er ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig 
  • Afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle 
  • Plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.

Søskende - niecer/nevøer
Søskende og niecer/nevøer til afdøde regnes kun til den nærmeste familie, når de har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet.

 

Beregning af boafgift - eksempler

Eksempel 1
Afdøde efterlod i alt 700.000 kr. til sine børn ved sin død i 2014, og afdøde sad ikke i uskiftet bo. I eksemplet skal der betales boafgift på 15 procent:

Arvebeholdning:  

700.000 kr.

 - minus bundfradrag på 268.900 kr.:  

431.100 kr.

15 procent boafgift af 431.100 kr.: 64.665 kr. i boafgift  
     
Arv til arvinger minus boafgift: (700.000 - 64.665)

635.335 kr.


Eksempel 2
Afdøde efterlod i alt 700.000 kr. til sine børn ved sin død i 2014, og afdøde sad i uskiftet bo. I eksemplet skal der betales boafgift på 15 procent:

Arvebeholdning:  

700.000 kr.

 - minus to bundfradrag på 268.900 kr.:  

162.200 kr.

15 procent boafgift af 162.200 kr.: 24.330 kr. i boafgift  
     
Arv til arvinger minus boafgift: (700.000 - 24.330)

675.670 kr.


Eksempel 3
Afdøde efterlod i alt 700.000 til sine børn og sin søster. Ifølge afdødes testamente skal søsteren arve 200.000 kr. Afdøde sad ikke i uskiftet bo ved sin død i 2014. Da søsteren i følge boafgiftsloven ikke hører til den nærmeste familie, skal hun både betale boafgift på 15 procent og tillægsboafgift på 25 procent:

Arvebeholdning:  

700.000 kr.

     
Beregning af boafgift for både børn og søster:    
700.000 minus bundfradrag på 268.900: 431.100  
15 procent boafgift af 431.100 kr. :   

64.665 kr.

     

Søsters arveandel:

 

200.000 kr.

Søsters andel af boafgiften    
(200.000/700.000) x 64.665):

18.475

 
Søsters arveandel minus andel af boafgiften    
(200.000 - 18.475):

181.525

 

25 procent tillægsboafgift af 181.525 kr.:

45.381

 
     
Søsters arv
(200.000 - 18.475- 45.381):
 

136.144 kr.